Download som PDF - Statens Museum for Kunst

LÆSEVEJLEDNING
LÆSEVEJLEDNING
Virksomhedsregnskabet for 2000 er udformet i overensstemmelse
med Vejledning i udarbejdelse af virksomhedsregnskaber,
Finansministeriet, januar 1998.
Virksomhedsregnskabets opbygning
Virksomhedsregnskabet består af otte kapitler:
Kapitel 1 beskriver kort museets formål og primære
opgaver. I kapitel 2 giver museet sin generelle beretning
om året 2000 såvel aktivitetsmæssigt som økonomisk
og de forventninger, der er til de kommende
år. Kapitel 3 opstiller en skematisk oversigt over de
resultatmål, som var fastlagt i museets resultatkontrakt
for 1998-2001. Opfyldelsen af målene bliver
yderligere kommenteret i beretningen og kapitel 5.
I kapitel 4 afgives museets driftsregnskab, bevillingsafregning
og regnskabsmæssige forklaringer –
de nærmere principper for opstilling og afgivelse af
regnskab beskrives senere i denne læsevejledning.
Driftsregnskabet viser sammenhæng mellem indtægter
og udgifter registreret på finanslovens §
21.33.21 Statens Museum for Kunst. I kapitel 5
uddybes museets resultater på de otte hovedformål,
som museets drift kan inddeles i. For hvert hovedformål
er opstillet et driftsregnskab, og der er beregnet,
hvor stor en procentvis andel af museets
omkostninger, der i et givet år er medgået til hvert
hovedformål. Kapitel 6 giver en oversigt over museets
organisation og en række oplysninger om personaleforholdene
på museet. Museets anlægsarbejder,
der er registreret på finanslovens § 21.33.72
Statens Museum for Kunst, udbygning i Østre
Anlæg, beskrives i skemaform i kapitel 7. Da kun et
af anlægsprojekterne er afsluttet, fremlægges der
kun endeligt regnskab for dette (mindre) projekt. I
virksomhedsregnskabet for 2001 forventer museet
at fremlægge endeligt regnskab for yderligere et
(mindre) projekt. Regnskabet er påtegnet i kapitel 8.
Endelig er der knyttet en række bilag til virksomhedsregnskabet.
Bilagene uddyber museets anskaffelser
af kunstværker, museets forskningsprojekter,
museets og forskernes udgivelser samt museets deltagelse
i udstillinger uden for museet i regnskabsåret.
Regnskabspraksis og opgørelsesmetode
Regnskabet er udformet som et udgiftsbaseret regnskab,
hvilket er det almindelige regnskabsprincip i
staten. Alle udgifter er registreret på varernes og
tjenesteydelsernes leveringstidspunkt.
Driftsregnskab m.m. i kapitel 4 er udarbejdet i
løbende priser, således at der er sammenhæng med
opgørelserne i statsregnskabet og med bevillingslovene.
De formålsopdelte driftsregnskaber samt
effektivitets- og produktivitetsmål i kapitel 5 er
udarbejdet i faste 2000-priser.
Som andre statsvirksomheder er der i museets udgifts-
og indtægtsbevilling indlagt beløb til dækning
af afskrivninger. Statens Museum for Kunst afskriver
efter Kulturministeriets anvisning to pct. af ultimosaldoen
for de langfristede aktiver. Afskrivningen
sker efter saldometoden. Afskrivningerne indgår
alene i driftsregnskabet i kapitel 4.
Generelle bemærkninger
Det skal bemærkes, at formålsfordelingen er baseret
på kvalificerede skøn over tidsforbrug på de enkelte
aktiviteter. Museet foretager ikke tidsregistrering.
Skøn over tidsforbrug kan dog variere over tid, hvilket
kan give forskydninger mellem hovedformålene.
Hertil kommer revurdering af, hvilke aktiviteter der
knytter sig til bestemte formål, fx biblioteksdrift og
vagtbemanding. Kommentarer herom er knyttet til
beskrivelsen af de enkelte hovedformål i kapitel 5.
Museet i Sølvgade genåbnede den 6. november
1998 efter 23 måneders lukning. Dette giver selvsagt
anledning til databrud i samtlige tabeller, der
dækker perioden fra 1997 og frem.