Download som PDF - Statens Museum for Kunst

BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000
bygget over Simon Spies. I installationen blandes
selvbiografiske referencer til både kunstnerens eget
liv og værk og til Simon Spies. Værket styrker museets
samling af dansk kunst fra 1990’erne. Det er meget
markant og vil sammen med de øvrige større installationer
og værkserier af yngre danske kunstnere, som
er erhvervet til samlingen igennem de seneste år,
bidrage til at skabe et nuanceret billede af den komplekse
samtidige kunstscene – både hvad angår
medier, virkemidler og tematikker.
KMS8188 og KMS8191
Museet erhvervede i 1998 en videoinstallation af Ann
Lislegaard og har nu suppleret med en lyd og lysinstallation
I-You-Later-There fra 2000 og tre fotos fra
fotoserien Ontario fra 1996. Siden slutningen af
1980'erne har hun arbejdet indgående med undersøgelser
af vores oplevelse af helt basale – om end
uhyre komplicerede – fænomener som rum, tid, identitet
og krop. I installationen kobler Lislegaard et
næsten minimalistisk objekt med en meget sanselig
brug af lyd og lys. Objektet er en vægagtig konstruktion,
der er udført i grålakerede gulvbrædder og som
måske egentlig er det gulv som lydsidens kvindestemme
refererer til i sin monolog. Lydintensiteten
styrer en halogenlampe, der blinkende modsvarer lydniveauet.
I fotoserien Ontario undersøger Lislegaard
forholdet mellem ude og inde, mellem åbenhed og
klaustrofobisk begrænsning.
DEN KGL.
KOBBERSTIKSAMLING (KKS)
KKS2000-1
Værket er Josef Albers’ (1888-1976) farveteoretiske
hovedværk Interaction of Color i et eksemplar af originalpublikationen
fra Yale University Press 1963.
Værkets udgangspunkt er modernismens opbrydning
af perceptionens vaner. Dets basis er fænomenologien
og gestaltpsykologien, de videnskabelige grunddiscipliner,
der spillede en rolle for to generationer af
konkrete malere. Blandt dem var også Richard
Mortensen. Han lærte Albers at kende i Paris, og her
har Albers foræret ham det erhvervede eksemplar af
Interaction of Color, der bærer Mortensens påskrift
om gaven. Mortensen har fået værket mellem 1963
og 1965. Han har angiveligt benyttet det som inspiration
for sin egen undervisning som professor ved
Kunstakademiet 1964-1980. Med den andel, som
danske kunstnere har haft i udformningen af efterkrigstidens
geometriske konkretion i Paris og på
grund af den påviselige forbindelse mellem Albers og
Mortensen, er det af betydning, at dette værk er tilgængeligt
herhjemme.
KKS2000-2
Cecco Bravo er en af de særeste og mest originale
kunstnere i Firenze i 1600-tallet, og det er især hans
tegninger, som påkalder sig opmærksomhed. Han var
repræsenteret i Kobberstiksamlingen med 12 enkeltfigurstudier.
Den nyerhvervede tegning er et meget
væsentligt bidrag til samlingen, ikke alene fordi den
er en kompositionsstudie, men også fordi den er et
blad fra den berømte serie af Cecco Bravos
Drømmebilleder og den eneste af serien, der stadig
befandt sig i privateje. Der kendes syv af bladene fra
serien, og fire af dem befinder sig på J.F. Willumsens
Museum, resten befinder sig i engelske og amerikanske
museer. Drømmen er endnu ikke tydet. Det vides
ikke, om den er en fastholdelse af kunstnerens egen
drøm eller en illustration til tidens mystiske eller religiøse
horrorlitteratur. Den er præget af agorafobi
kombineret med en mystisk religiøs, melankolsk og
atmosfæremættet stemning.
71