Download som PDF - Statens Museum for Kunst

BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000
ner til en genkendelig verden og således spiller på
beskuerens mere eller mindre uformulerede erindringer,
erfaringer, viden og forståelse. Se også under
KKS2000-19/23.
KKS2000-19/23
Benny Dröscher arbejder med skulptur og objekter.
Når han tegner, er det først og fremmest det processuelle
forløb, der optager ham. Han ser tegningen
som en umiddelbar, en konkret og hurtig handling,
hvor han forsøger at nulstille sig selv. Han tager den
første, den bedste farve og lader tilfældet råde. Der er
ingen bestemt historie, han vil fortælle i sine tegninger,
som han beskriver som en slags udbrud på papir.
Denne ekspressive handling er imidlertid ikke et
udtryk for det følsomme kunstnerjeg, der spontant
øser ud af sine indre fornemmelser for at delagtiggøre
verden i dem. Hans tegninger er snarere en række
formelle undersøgelser af farven og stregens vilkårlighed,
hvor de endelige æstetiske overvejelser først bliver
aktuelle i selve udvælgelsen af de tegninger, han
ikke kasserer.
Annika Ström, Malene Landgreen og Benny Dröscher
har alle tre deltaget aktivt på den danske kunstscene
op gennem 1990’erne. Ingen af dem var repræsenteret
på museet, og erhvervelsen af ovennævnte værker
har således bidraget til at styrke bredden i museets
samling af yngre dansk kunst.
KKS2000-24/29
I en af sine mange tekster skriver Claus Carstensen
bl.a.: "Jeg har i mange år set verden sort/hvid, som
en besynderlig form for ideologisk grafik… som
negativ form". I de to første værkgrupper arbejder
han helt bogstaveligt med verden set som negativ
form: den sorte tusch på det lyse papir. Det er billeder,
der – som altid hos Carstensen – kredser om tabet af
motiv i abstraktionens billeder, om overgange og forskelle
mellem det synlige og usynlige, mellem
abstraktion og figuration, billede og repræsentation. I
den anden værkgruppe har han samlet nogle flyers,
som han har fundet forskellige steder i Melbourne, og
som er tilbud til folk om healing og oplevelser af kos-
miske tilstande. Disse flyers har han blæst op i fotokopi
i stor størrelse, og som en kommentar og
afstandtagen til budskabet har han med penslen
skamferet de forefundne informationer i en formløs
abstraktion, der samtidig udgør en fysisk og mental
afgrænsning af motivet.
I serien af selvportrætter har Carstensen sluppet
abstraktionen. Til gengæld er det heller ikke ham
selv, der har udført billederne, men konceptet er
hans. En ukrainsk asylansøger har i bedste gadekunst
stil og på bestilling af Carstensen tegnet portrætterne
efter fotografier, som Carstensen har udvalgt fra
sit private fotoalbum. Selvportrætterne må opfattes
som en ironisk gestus udført af en anden, der er trådt
i kunstnerens sted. Anledningen var Carstensens 40
års fødselsdag, og portrætterne kan ses som et stykke
konceptkunst, der er tænkt som en hyldest til
kunstneren selv.
Claus Carstensens fremskudte position som en af de
betydeligste kunstnere inden for de sidste 20 års
danske kunst afspejler sig for Kobberstiksamlingens
vedkommende i en repræsentativ samling af hans
værker fra 1980’erne, men først med dette køb har
samlingen fået belyst væsentlige sider af hans kunst i
1990’erne.
KKS2000-30/40
Måske er Claus Egemose bedst kendt som maler, men
han har i høj grad også arbejdet med kunst på papir
på en meget personlig og til tider helt utraditionel
måde. Det sidste gælder fx hans syninger, hvor nål og
tråd har erstattet pen og blæk, og hvorfor egentlig
ikke lige så godt sådan? Inden for de seneste tre-fire
år har Egemose også afprøvet nogle af papirkunstens
mangeartede muligheder. Ikke kun for at komplettere
billedet af Egemoses alsidige arbejde med kunst på
papir, men også for at tilføre hans repræsentation i
Kobberstiksamlingen yderligere kunstnerisk styrke,
skal der bl.a. peges på tre bearbejdede farvefotografier
fra 1997 og 1999 af ulmende gulvtæpper og
huse i brand. I Egemoses valg af dramatiske motiver
som disse, synes der således at bestå en helt bevidst
73