SVAMPE i verden - Foreningen til Svampekundskabens Fremme

More documents

Recommendations

Info

Fig. 4. Kornbladlus dræbt af Pandora neoaphidis. Foto Leif Stausholm Jensen, KVL. et eksempel på en fakultativ parasit. Samspillet mellem svampesygdom og værtsinsekt er ofte meget tæt. Nogle svampearter som Entomophthora muscae (fig. 2) angriber tilsyneladende flere forskellige fluearter, og man har længe ment, at svampen i naturen kunne inficere fra en værtsart til en anden. Vi har set nærmere på den genetiske profil af denne svamp isoleret fra forskellige fluearter, især kålfluer og stuefluer. Der viste sig det overraskende billede, at hver insektart huser hver sin genotype af svampen. I naturen vil én genotype af denne svamp derfor kun inficere én insektart. Det medfører, at biodiversiteten af disse svampe er endog meget høj, hvis man inkluderer den genetiske profil. Svampen Beauveria bassiana findes naturligt på en række meget forskellige insektarter. Vi har i Danmark f.eks. fundet den på fluer, biller og tæger. I laboratoriet kan man let overføre smitte fra en insektart til en anden. På en enkelt økologisk dyrket mark og i det tilhørende læhegn isolerede vi svampen fra inficerede insekter, jord og endog fra blade. Svampen var overalt, og der er tilsyneladende en stor buffer af infektive sporer i jorden og på blade. Vores genetiske undersøgelser viste, at lokaliteten rummede en mængde forskellige genotyper af svampen, men at fordelingen afhang af, hvorfra svampen var isoleret, se tabel 1. Læhegnet rummede en fantastisk diversitet, selv inden for dette meget begrænsede område, og samme genotype af svamp kunne findes i forskellige insekter, på blade og i jorden. Modsat i jorden fra den dyrkede mark, hvor det kun var muligt at finde én genotype. Svampen er derfor bredspektret mht. værtsin sekt, men kun bestemte genotyper synes at kunne etablere sig i dyrkede jorde. Nyttige svampe til biologisk bekæmpelse Siden det 19. århundrede har man kendt til, at svampe inficerede insekter. De første eksempler var fra silkeindustrien, hvor svampene selvfølgelig blev betragtet som meget skadelige. Men allerede for ca. 120 år siden begyndte man at Fig. 5. Slægten Cordyceps kaldes på dansk Snyltekølle. Svampene vokser frem fra deres døde værter, som oftest ligger i jordbunden. Foto Jens H. Petersen. undersøge, om svampe på skadedyr kunne bruges som en aktiv, biologisk bekæmpelsesform. Under naturlige epidemier kunne man observere, at 50, 70 måske 90 % af en population af skade dyr blev inficeret og døde, så det var en nærliggende tanke at udnytte dette potentiale. Nogle svampe er blevet udviklet på denne måde og anvendes i praksis til biologisk bekæm pelse i et vist omfang. I Danmark kan man købe produkter baseret på svampe fra slægten Lecanicillium, beregnet til bekæmpelse af bladlus, mellus og lign. i væksthuse. Svampen sprøjtes simpelthen ud over planterne, hvorved skadedyrene inficeres og dør hurtigt. Dette er langt mere skånsomt end brug af kemiske stoffer, fordi svampen er en del af vores hjemlige miljø. To andre svampe, Beauveria bassiana og Paecilomyces fumosoroseus, bruges også til biologisk bekæmpelse af skadedyr i væksthuse i Danmark. Men også udendørs er der gode muligheder. Snudebiller, som gnaver i nålene i pyntegrøntplantager, har i forsøg i Danmark vist sig at kunne bekæmpes med et isolat af svampen Metarhizium anisopliae. I Afrika har man i en årrække med succes arbejdet på at bruge et andet isolat af samme svamp til bekæmpelse af vandregræshopper. I Sahelområdet blandes svampen i en olieopløsning, som sprøjtes ud på de truede arealer, og pga. olien klistrer svampens sporer sig meget effektivt fast til græshopperne og inficerer. Metoden virker effektivt selv i det tørre område umiddelbart syd for Sahara. Biologisk bekæmpelse af skadedyr med svampe kan ske på meget enkle, men stadig effektive måder. Man kan opformere nogle svampe på simple vækstmedier som sterile bygkerner. Kernerne blandes i jorden og kan derved beskytte mod insekter, der gnaver af rødderne. Vi har i forsøg vist, at hvis man på denne måde poder (= inokulerer) små juletræer med svampen Beauveria brong Fig. 6. Kålflue dræbt af Beauveria bassiana. Foto Jørgen Eilenberg, KVL. Fig. 7. Flue fra slægten Spilogona med infektion af Strongwellsea. Infektionen ses som to huller i bagkroppen. Foto Jørgen Eilenberg, KVL. markjord jord fra blade fra tæger i biller i fluer læhegn læhegn læhegn læhegn n=17 n=11 n=15 n=28 n=4 n=5 Genotype 1 + + + + + + Genotype 2 + Genotype 3 + + + Genotype 4 + Genotype 5 + + + + + Genotype 6 + + Tabel 1. Forekomst (+) af genotyper af den insektpatogene svamp Beauveria bassiana i et dansk økosystem, bestående af en økologisk dyrket mark og et tilstødende læhegn. Svampeisolater blev indsamlet fra de viste grupper, og seks forskellige genotyper blev fundet på lokaliteten. „n“ angiver antallet af svampeisolater i hver gruppe. 24 Svampe i verden 2005 25
niartii, beskyttes rødderne effektivt mod angreb af oldenborrens larver. Effekten holder i flere år, og fra forsøg i Alpelandene ved man, at denne langtidseffekt skyldes, at svampen overlever og danner nye sporer i jorden, således at der hele tiden er svamp tilstede, når skadedyrene kommer. Endelig kan de insektpatogene svampe bruges indirekte ved at de naturligt forekommende svampe sikres bedst mulige vilkår. I den sammenhæng undersøger vi, hvordan infektion af bladlus i korn finder sted, og hvilke faktorer, der er vigtige for, at en naturlig epidemi kan udvikle sig. Målet er at udvikle de mest stabile økosystemer, hvor naturlige fjender af bladlus (insektpatogene svampe, mariehøns, snyltehvepse m.m.) har så gode betingelser, at bladlusene aldrig når at blive mange nok til at gøre skade. Brugen af svampe til biologisk bekæmpelse skal ske med omtanke, og derfor findes der nu regler i EU for godkendelse. Svampene skal testes grundigt før kommerciel anvendelse. Man skal f.eks. sikre sig, at der ikke forekommer om fattende uønskede effekter på andre arter end skadedyrene, og det skal også sikres, at der ikke er sundhedsproblemer (f.eks. allergi) ved brugen af svampe. De svampe, der nu sælges i Danmark, har selvfølgelig passeret disse undersøgelser. Litteratur Butt, T.N., C.W. Jackson & N. Magan 2001. Fungi as biocontrol agents. Progress, problems and potential. – CABI Publishing, Wallingford, 390 pp. Eilenberg, J., A. Enkegaard, S. Vestergaard & B. Jensen 2000. Biological control of pests on plant crops in Denmark: Present status and future potential. – Biocontrol Science and Technology, 10, 703716. Eilenberg, J. 2004. Den naturlige metode. – Samvirke, 77, 9295. Nielsen, C., J. Eilenberg & K. Dromph 2001. Svampe er et godt alternativ til kemisk bekæmpelse af bladlus. – Ny Viden fra Miljøstyrelsen, 3, 2932. Petersen, J.H. (1995). Svamperiget. – Århus Universitetsforlag, 168225. – Gad. Vestergaard, S., C. Nielsen, J. Eilenberg & S. Harding 2002. Muligt at bekæmpe gråsnuder og oldenborrer biologisk. – Skoven, 34, No 3, 128130. Fig. 8 Løbebille dræbt af snyltesvamp, formodentlig Grå Snyltekølle i sit ukønnede stadium. Foto Jens H. Petersen. Rovsvampe og rundorme i husdyrbruget Jørn Grønvold På jorden findes der mere end 100.000 kendte svampearter. Mere beskedent er antallet af rundorme med omkring 10.000 arter. Men en ikke uvæsentlig del af rundormene er snyltere (parasitter) hos vores husdyr. Rundorme er simpelt byggede dyr, som er åleformede og som regel meget små, dvs. i millimeterstørrelse. Det er karakteristisk at de er runde i tværsnit, deraf det danske navn rundorme. De kaldes også nematoder, hvilket hentyder til at de fleste er trådtynde (nema, græsk: tråd). Gennem Fig. 1. Frugtlegemer af Almindelig Østershat. Foto Jens H. Petersen. årmillioner har mange rundormearter tilpasset sig et liv som snyltere inde i vore græsædende husdyr. Denne tilpasning må formodes at være et resultat af at jordlevende rundorme i stort antal konstant indtages af græsædende køer sammen med græsset. De plaskes eller sprøjtes nemlig op på græsstråene under regnvejr. Desuden findes de i den jord der følger med, når græsrødderne rykkes med op. En ko indtager over 400 kg jord pr. år. Ved denne konstante strøm af rundorme gennem græsæderne er der selekteret rundorme Jørn Grønvold, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, Institut for Økologi, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C. Email: jrg@kvl.dk 26 Svampe i verden 2005 27
Page 1 and 2: SVAMPE i verden Foreningen til Svam
Page 3 and 4: landbrug og industri. At det ikke e
Page 5 and 6: Om frugtlegemer, mycelier, arter, s
Page 7 and 8: Haslen og dens svampe - et eksempel
Page 9 and 10: Haslens nedbrydersvampe På stammer
Page 11 and 12: Stød hvor Rodfordærver har nedbru
Page 13: Insekternes svampesygdomme - fascin
Page 17 and 18: Fig. 4. Frugtlegeme af Barkhat (Hoh
Page 19 and 20: ner også frugtlegemer, som kan væ
Page 21 and 22: Bladskærermyrer - en symbiose mell
Page 23 and 24: Fig. 6. Et myrebo kan holdes i plas
Page 25 and 26: Undersøgelse af laver på kviste D
Page 27 and 28: Et angreb af Ægte Hussvamp efterla
Page 29 and 30: P i planter fytat P andet P P i pla
Page 31 and 32: Almindelig Gulskive (meget almindel
Page 33 and 34: skyldes blandt andet at der skal ma
Page 35 and 36: Boks 2. Effektiv halveringstid og a
Page 37: Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

SVAMPE i verden - Foreningen til Svampekundskabens Fremme

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?