Svampe, dødt ved og naturbeskyttelse Jacob Heilmann-Clausen Truede svampe Ikke alle svampe klarer sig godt i den danske natur. I den seneste komplette rødliste over truede arter i Danmark (Stoltze og Pihl 1999) optræder 878 danske svampearter som mere eller mindre truede. Det svarer rundt regnet <strong>til</strong> en tredjedel af de danske arter af såkaldte stor svampe – svampe med frugtlegemer der er større end ca. 1 mm. En årsag <strong>til</strong>, at mange svampe er truede, er at de s<strong>til</strong>ler meget specifikke krav <strong>til</strong> deres levesteder. De er derfor truet af ændringer i naturen, fx ændret skovbrugs eller landbrugsdrift. Det gælder især for svampe <strong>til</strong>knyttet tre typer af levesteder. Svampe, der lever på gamle, ugødskede græsningsarealer, de såkaldte overdrev, er således truet af <strong>til</strong>groning som følge af manglende afgræsning. Svampe der lever på meget næringsfattig bund i skove, er truet af kvæl Foto Jens H. Petersen. stofnedfald fra trafik, industri og landbrug. Her spiller de mange svinefarme en vigtig rolle. Endelig er svampe <strong>til</strong>knyttet dødt træ, de såkaldte vedboende svampe, truet på grund af mangel på egnede levesteder i det moderne effektive skovbrugslandslandskab. Det er denne gruppe der er temaet i denne artikel. Dødt ved – et af skovens vigtigste levesteder Mange forskellige dyr, svampe og mosser er helt afhængige af dødt ved som levested. Tal fra Sverige og Finland tyder på at det drejer sig om ca. 1/3 af alle skovlevende arter, dvs. mindst 3000 arter. Af disse udgør insekter og svampe langt de mest artsrige grupper. Alene blandt svampene regnes mere end 1000 danske arter som vedboende (HeilmannClausen & Christensen, 2000a). Jacob HeilmannClausen, HabitatVision, Skælskørvej 22, 4180 Sorø. Email: jhc@habitatvision.dk Antal 10 svampearter på stammen 0 0 20 40 60 80 100 120 140 160 Skjult lever et mylder af svampe og smådyr af at nedbryde det døde ved. Det er svampene der gør hovedarbejdet, idet de udskiller særlige enzymer der kan spalte de kædeformede cellulose og ligninmolekyler, der udgør hovedbestanddelene af ved. Insekter og andre smådyr bidrager <strong>til</strong> processen, især ved mekanisk at findele og gennembore det døde ved. Dødt ved findes i mange forskellige former, fra mægtige faldne stammer <strong>til</strong> småkviste, som hver især <strong>til</strong>byder forskellige levevilkår. Døde småkviste nedbrydes i løbet af få år og er et levested hvor livsvilkårene skifter hurtigt i takt med vejret. Dette begunstiger især arter der er <strong>til</strong>passet forstyrrede forhold, og som er hurtige <strong>til</strong> at reproducere og sprede sig. Omvendt er store stammer årtier om at blive nedbrudt. Samtidig kan de optage store vandmængder og opretholde et ret stabilt mikroklima. De <strong>til</strong>byder derved leveste der for arter der s<strong>til</strong>ler krav om stabilitet, og som ikke kan klare sig under de omskiftelige forhold der hersker i smågrene og kviste. Vedboende svampe og skovbrug – en oplagt interessekonflikt Det primære mål med skovdrift er at producere tømmer og brænde. I de fleste skove fældes træerne derfor når de når en passende størrelse. Typisk fældes bøg i Danmark ved en alder af max. 120 år, mens rødgran fældes efter højst 70 år. Ud fra et biologisk synspunkt er sådanne træer de rene ynglinge. Under naturlige forhold kan bøgetræer således nemt blive op <strong>til</strong> 350 år gamle, mens egetræer i visse <strong>til</strong>fælde kan blive over 1000 år gamle. Træer med synlige svampeangreb er i mange år blevet anset som en trussel, ikke bare for det angrebne træ, men også for skovens sundheds<strong>til</strong>stand som helhed. Det har derfor været anset som god skik hurtigst muligt at fælde alle træer med svampeangreb. De fleste danske skove indeholder derfor ganske små mængder af dødt ved og meget få rigtig gamle træer. Typisk findes under 5 m 3 dødt ved per ha, hvoraf de største mængder udgøres af smågrene og stubbe. Til sammenligning indeholder naturlige løvskove mellem 100 og 300 56 Svampe i <strong>verden</strong> 2005 57 50 45 40 35 30 25 20 15 5 Træets diameter (cm) i brysthøjde Antallet af forskellige svampearter stiger med størrelsen af det faldne træ. På meget store træer kan der findes op imod 50 svampearter. Der er dog meget stor variation i antallet af arter når man sammenligner træer af samme størrelse. Det skyldes at en lang række andre faktorer, fx træets nedbrydningsgrad og mikroklimaet omkring stammen, spiller en vigtig rolle for hvor mange svampe der kan trives.
Almindelig Gulskive (meget almindelig) Rosa Fedtporesvamp (meget sjælden) SkarlagenSkærmhat (meget sjælden) Fotos Jens H. Petersen og Thomas Læssøe (Skærmhat) Tøndersvamp (meget almindelig) Svampe i <strong>verden</strong> 2005 Foranderlig Skælhat (meget almindelig) Håret Læderporesvamp (meget almindelig) Kulsvamp (meget almindelig) Koralpigsvamp (sjælden)
Change language