SVAMPE i verden - Foreningen til Svampekundskabens Fremme

skyldes blandt andet at der skal mange flere små
stammer end store til at udgøre et bestemt vedvolumen.
Da hver stamme udgør sit eget lille
økosystem, betyder det, at en samling af små
stammer indeholder flere forskellige økosystemer
med hver deres historie og specifikke miljøforhold
end et tilsvarende volumen af store
stammer. Det giver alt andet lige livsmuligheder
for flere forskellige arter. Undersøgelserne viste
dog at visse svampearter fortrinsvis forekommer
på store stammer. Det gælder bl.a. for flere
rødlistede, dvs. truede arter, der er særlig vigtige
i forhold til naturbeskyttelse. Det var med andre
ord vanskeligt ud fra undersøgelserne at udlede
en simpel anbefaling til skovbruget med hensyn
til hvilke typer af dødt ved der giver mest biodiversitet
for pengene.
Døden har en årsag – har den også en
virkning?
Det er ikke ligegyldigt hvordan det døde ved
skabes. Træer der var knækket som følge af omfattende
svampeangreb i stammen, var således
rigere på rødlistede arter end tilsvarende træer
der var faldet med intakt rodplade (se side 60).
For at forstå denne forskel må man vide at levende
træer altid er fulde af svampe. I de fleste
tilfælde er der tale om svampe der forekommer
i hvilestadier der er helt uskadelige for det levende
træ, men som aktiveres når vandindholdet
i vedcellerne falder. Det sker typisk når træet
dør, eller en gren brækker af. Tørkestress under
varme og tørre somre og skader på barken
kan dog også aktivere svampenes hvilestadier
og føre til lokale rådangreb i levende træer. Sådanne
rådangreb kan gradvist sprede sig især
i den indre del af stammen, kerneveddet, hvor
træets aktive forsvarsmekanismer er svagest.
Hos nogle træarter er kerneveddet dødt, men
delvis beskyttet af svampehæmmende stoffer,
fx harpiks. Livet i kerneveddet i et levende træ
kræver specielle tilpasninger, dels pga. forekomsten
af svampehæmmende stoffer, dels på grund
af et lavt ilt­niveau. Det er derfor ret få svampe,
de såkaldte kernerådsdannere, der er i stand
til at udnytte denne niche. Træer med angreb
af kernerådsdannere bliver gradvist mere udsatte
for at knække i stormvejr og kan endda dø
stående, hvis svampen til sidst tager overhånd.
Andre træer dør mere pludseligt, enten fordi
de fældes med motorsav, eller fordi de rodvælter
under voldsomme storme. Sådanne træer vil
udvikle svampesamfund der er forskellige fra
dem der findes i træer der havde omfattende
rådangreb mens de endnu levede. Navnlig vil
kernerådsdannerne sjældent have mulighed for
at udvikle store territorier. Det er derfor der er
flere rødlistede svampearter på knækkede træer.
Dels er nogle af de kernerådsdannende arter i
sig selv rødlistede, dels skaber mange kernerådsdannende
svampe specielle forhold i det angrebne
ved der tilfredsstiller rødlistede svampe
med specifikke krav til deres levesteder.
Sandsynligheden for at et træ skades og udvikler
kerneråd, øges med dets alder. Derfor
er det en fordel hvis det er gamle træer der
efterlades til naturligt forfald i dyrkede skove,
og allerbedst er det hvis de får lov til at dø en
gradvis, naturlig død som følge af svampeangreb.
Anbefalingen til skovbruget er derfor at
bekymre sig mindre om størrelsen af det døde
ved, for i stedet at fokusere på at udvælge gamle
træer med skader eller ringe økonomisk værdi
til naturlig nedbrydning. Sådanne hele træer har
endda den fordel at de tilbyder hele den vifte af
levesteder som findes i dødt ved. Omvendt vil
en fokusering på fx kun at efterlade flere døde
grene eller stammer til forfald medføre at nogle
typer af levesteder mangler.
Prioritering på landskabsniveau
Svampe har generelt gode evner for spredning
over lange distancer. Deres mikroskopiske
sporer transporteres vidt omkring med vinden
og kan under de rette omstændigheder etablere
nye individer langt fra udgangspunktet. Det er
derfor blevet antaget at også sjældne svampe
nemt kan hjælpes hvis man blot tilvejebringer
de rette levesteder, fx dødt ved. I praksis fandt
jeg dog at forekomsten af rødlistede svampearter
var meget lav i en række skove i Midtjylland,
hvor der ellers var rigeligt med store, faldne
bøgestammer. For nærmere at kortlægge pro blematikken
udviklede jeg sammen med en kollega
et indikatorsystem der kunne bruges til at udpege
lokaliteter med særlig værdi for truede vedboende
svampe (Heilmann­Clausen & Christensen
2000b).
Vi har gennem de seneste fem år indsamlet
oplysninger fra mere end 125 skove i Danmark,
og der er flere klare mønstre at spore (se ovenfor).
Først og fremmest er det tydeligt at de jyske
bøgeskove generelt har få indikatorer. Omvendt
træder Nordsjælland og Midtsjælland frem som
vigtige kerneområder for svampe tilknyttet dødt
ved af bøg. I begge områder findes der et mindre
antal lokaliteter med virkelig mange indikatorer
samt en hel række lokaliteter med en lavere
score. Interessant nok er Nordsjælland fra gammel
tid et område med mange kongelige jagtskove,
der har været bedre beskyttet mod overudnyttelse
end mange andre skove. Omkring år
1800 var kun ca. 4% af Danmark skovdækket,
og de fleste skove var meget åbne som følge af
græsning med husdyr. De kongelige jagtskove
var væsentligt bedre beskyttet. Husdyrgræsning
og brændeindsamling var underlagt stramme
restriktioner, og Nordsjælland er derfor særlig
rig på gamle skove, der har overlevet til i dag.
På Midtsjælland har en række store godser og
stiftelser, især Sorø Akademi, spillet en lignende
rolle. Det ser med andre ord ud til at tidligere
tiders udnyttelse af landskaberne har stor betydning
for forekomsten af truede vedboende
svampe den dag i dag.
I forhold til en effektiv naturbeskyttelse er
det væsentligt at prioritere rigtigt på landskabs­
Fig. 3. De værdifulde lokaliteter for svampe tilknyttet
dødt ved af bøg er ikke ligeligt fordelt i
Danmark. Særlig Midtsjælland og Nordsjælland er
„hot­spots“ med mange værdifulde gamle skove
med mange indikatorarter. De store udpegninger
af urørt bøgeskov, der på kortet er indkredset
af sorte cirkler, ligger langtfra alle i områder
med mange sjældne vedboende svampe. Særlig på
Midtsjælland vil det være værdifuldt med nye tiltag
der kan beskytte de meget store værdier der
findes i denne landsdel.
skala. Det gælder ikke mindst når man udpeger
arealer til urørt skov for at beskytte biodiversitet,
og ikke mindst de vedboende arter, der
i særlig grad begunstiges i urørt skov. Som det
fremgår af kortet, er der i nogle områder god
overensstemmelse mellem naturværdier og
udpegning af større områder med urørt skov,
fx i Nordsjælland og på Møn. Omvendt er de
store udpegninger af urørte bøgeskove i Jylland
generelt uden større værdi for vedboende
svampe, mens de store værdier på Midtsjælland
er ret dårligt beskyttede. Indikatorsystemet kan
dermed levere væsentlige input i forhold til at
evaluere den hidtidige indsats for at beskytte
skovnatur gennem udlæg af urørt skov i Danmark
og kan påpege hvor yderligere beskyttelsestiltag
vil være særlig relevante.
Litteratur
Heilmann­Clausen, J. & M. Christensen 2000a. Introduktion
til vedboende svampe. – Svampe 41: 13­
25.
Heilmann­Clausen, J. & M. Christensen 2000b. Svampe
på bøgestammer – indikatorer for værdifulde
løvskovslokaliteter. – Svampe 42: 35­47.
Stoltze, M., & S. Pihl 1998. Rødliste 1997 over Planter
og Dyr i Danmark. Miljø­ og Energiministeriet.
62 Svampe i verden 2005
63