SVAMPE i verden - Foreningen til Svampekundskabens Fremme

More documents

Recommendations

Info

Ektomykorrhizasvampe – skovens wood wide web Rasmus Kjøller og Kirsten Føns Næsten alle planter lever sammen med mykorrhizasvampe. Mykorrhizasvampene koloniserer planternes rødder og danner en symbiose der er til fordel for både svampe og planter. Der findes flere forskellige grupper af mykorrhizasvampe, men i denne artikel vil vi beskæftige os med de ektomykorrhizasvampe der vokser sammen med skovens træer. Vi vil også komme ind på hvordan man ved at benytte moderne molekylærbiologiske metoder kan sætte navn på det mylder af forskellige ektomykorrhizasvampe der findes i skovbunden. Ektomykorrhiza – hvor finder vi den, og hvad laver den? Træer som bøg, eg, birk, gran og fyr lever sammen med ektomykorrhizasvampe. Mykorrhiza betyder svamperod, og ektomykorrhiza hentyder til, Hyfer og mykorrhiza af Orange Førnehinde (Byssocorticium lutescens). Foto Jens H. Petersen. at disse svampe danner en kappe af svampehyfer (langstrakte celler som svampe er opbygget af) omkring træernes fineste rodforgreninger. Næste gang du går en tur i skoven, så prøv at tage en „håndfuld“ af det lag af rødder der ligger lige under jordoverfladen. Ektomykorrhizasvampene ses her som små, buttede, ofte stærkt forgrenede sidegrene på rødderne. Fra kappen omkring rødderne spreder ektomykorrhizasvampenes hyfer sig videre ud i jorden hvor svampene optager næringsstoffer som transporteres ind til kappen og afleveres til træerne. Svampene virker dermed som træets forlængede rodsystem og øger det jordvolumen som træet er i stand til at optage vand og næringsstoffer fra. Ektomykorrhizasvampenes mycelium i jorden er ikke kun forbundet med ét træ, men binder derimod både gamle og unge træer sammen. Forskellige træarter kan sågar være forbundet i et fælles Rasmus Kjøller, Biologisk Institut, Københavns Universitet, Øster farimagsgade 2D, 1353 København K. Email: rasmusk@bi.ku.dk Kirsten Føns, Biologisk Institut, Københavns Universitet, Øster farimagsgade 2D, 1353 København K. mycelienetværk – et wood wide web om man vil. Desuden udskiller ektomykorrhizasvampe – ligesom nedbrydersvampe – enzymer til jorden som opløser organisk bundne næringsstoffer, hvorefter svampene kan optage dem til gavn for både svampene selv og deres plantepartnere. Svampene modtager til gengæld for deres anstrengelser sukker A B C D Ektomykorrhiza hos bøg. A: Okkergul Skørhat på bøg i Jægersborg Hegn. B: Cenococcum geophilum på bøg i Jægersborg Hegn. C: Slørhat på bøg i Lille Bøgeskov. De tre ektomykorrhizarodspidser repræsenterer tre grader af mycelieproduktion (kaldet det eksterne mycelium). D: tværsnit af ektomykorrhizarod på bøg. Bemærk hvordan svampene danner en kappe omkring trærøddernes (markeret med K) og at svampehyferne trænger ind mellem de yderste rodcellelag og danner det såkaldte Hartigske net (H). fra deres træpartner. Skærer man en ektomykorrhizarod tværs igennem, kan man se kappen af svampehyfer omkring roden, men også at svampehyferne trænger ind imellem de yderste rodcellelag. Her hvor svampe og rodceller ligger side om side, sker udvekslingen af næringsstoffer mellem svamp og plante. Mange ektomykorrhizasvampe dan 32 Svampe i verden 2005 33 k h
ner også frugtlegemer, som kan være almindelige bladhatte (dem med hat og stok), underjordiske trøfler eller endda barksvampe. Nogle af de mest værdsatte spisesvampe som fx. rørhatte og kantareller er ektomykorrhizadannere. For det enkelte svampeindivid er frugtlegemerne blot toppen af isbjerget. Frugtlegemerne udgør kun ca. 1% af ekto mykorrhizasvampens samlede biomasse, kappen omkring rodspidserne ca. 20%, mens myceliet i jorden dominerer med ca. 80%. Den totale biomasse af svampene er ca. 1 ton pr. ha. I skoven er alle træernes finrødder koloniseret af ektomykorrhizasvampe, og stort set al den næring som træerne får fra skovbunden, optages derfor via svampene. Man har beregnet at 25% af det kulstof som planterne indbygger vha. fotosyntesen, bliver afleveret til ektomykorrhizasvampene, og at 50% af den kuldioxid der frigives fra skovbunden, stammer fra finrøddernes og mykorrhizasvampenes respiration. Mykorrhizasvampene er med andre ord en nøglekomponent i skovbundens næringsstofkredsløb. Transport af næringsstoffer i skovbunden med fokus på mykorrhizasvampenes rolle (blå pile). Træet modtager næringsstoffer, som ektomykorrhizasvampene har optaget fra jorden. Svampene modtager til gengæld sukker fra træet. De vigtigste næringsstoffer, som træet har brug for, er kvælstof og fosfor. Ektomykorrhizasvampene kan optage næringsstofferne både direkte over kappen og via deres mycelium i jorden. De fleste næringsstoffer i skoven er bundet i organiske polymerer og må derfor nedbrydes til vandopløselige næringsstoffer, før de kan optages af planterødder. Denne nedbrydning foretages primært af nedbrydersamfundets svampe og bakterier, men mange ektomykorrhizasvampe har også det enzymatiske apparat, der skal til for at nedbryde organisk stof. Blå og røde pile markerer henholdsvis stoftransport og produktion af enzymer. 34 træet frugtlegemer sukker næringsstoffer rødder med mycelium mykorrhiza enzymer nedbrydning opløste organisk bundne næringsstoffer stoffer Ektomykorrhiza – mange arter med forskellige evner Et træ vokser dog ikke kun sammen med én ektomykorrhizaart, men derimod med en hel vifte af forskellige ektomykorrhizasvampe. For nylig fandt man i Skotland ét fyrretræ der voksede sammen med mindst 19 forskellige ektomykorrhizaarter. I Danmark er der formentlig over 1000 ektomykorrhizaarter, og hundredvis af disse kan potentielt vokse sammen med fx bøg. Men hvordan finder man ud af hvilke ektomykorrhizasvampe der forekommer på et givet sted i en given skov? Da den underjordiske del af ektomykorrhizasvampe som sagt udgør 80% af deres samlede biomasse, må kortlægningen af dem tage udgangspunkt her. Dette var dog indtil for få år siden teknisk umuligt, og man var nødsaget til at se på hvilke frugtlegemer der forekom i en given skov, for at slutte sig til hvilke ektomykorrhizasvampe der voksede sammen med træernes rødder her. Fremkomsten af nye molekylærbiologiske metoder har nu gjort det muligt at sætte navn på svampe der forekommer i naturen, også i fraværet af deres frugtlegemer. Som vi vil se i det følgende, har frugtlegemerne dog deres egen centrale rolle i denne, for svampeforskningen, molekylære revolution. Men hvilken betydning har det at træerne vokser sammen med mange forskellige ektomykorrhizasvampe? Som det kan ses på modstående side, ser svampene meget forskellige ud, og der er også tilsvarende store forskelle i hvad svampene er gode til. Fx er nogen gode til at opløse organisk bundne næringsstoffer, mens andre er i stand til at være aktive selvom skovbunden er udsat for tørke. Ved at vokse sammen med mange forskellige svampe har træerne derfor altid nogle partnere der er optimale til de forhold der er gældende lige her og nu. De svampe som derimod ikke er optimale lige her og nu, forsvinder dog ikke helt fra rodsystemet og kan træde til hvis miljøforholdene ændrer sig igen fx som følge af årstidernes skiften eller pga. mere permanente ændringer som global opvarmning. Molekylær bestemmelse af ektomykor rhizasvampe Når man bruger molekylære metoder til at sætte navn på ektomykorrhizasvampe, benytter man det trick, at forskellige ektomykorrhizasvampearter har forskellige DNAsekvenser. De DNAforskelle der er mellem arter, kan man benytte som Eksempler på frugtlegemer hos svampe, der danner ektomykorrhiza med bøg. Fotos Jens H. Petersen, Jan Vesterholt (Hjortetrøffel) & Thomas Læssøe (Førnehinde). Violet Ametysthat Vortet Hjortetrøffel Blå Førnehinde Blodplettet Koralsvamp Punktstokket IndigoRørhat Lille GiftSkørhat
Page 1 and 2: SVAMPE i verden Foreningen til Svam
Page 3 and 4: landbrug og industri. At det ikke e
Page 5 and 6: Om frugtlegemer, mycelier, arter, s
Page 7 and 8: Haslen og dens svampe - et eksempel
Page 9 and 10: Haslens nedbrydersvampe På stammer
Page 11 and 12: Stød hvor Rodfordærver har nedbru
Page 13 and 14: Insekternes svampesygdomme - fascin
Page 15 and 16: niartii, beskyttes rødderne effekt
Page 17: Fig. 4. Frugtlegeme af Barkhat (Hoh
Page 21 and 22: Bladskærermyrer - en symbiose mell
Page 23 and 24: Fig. 6. Et myrebo kan holdes i plas
Page 25 and 26: Undersøgelse af laver på kviste D
Page 27 and 28: Et angreb af Ægte Hussvamp efterla
Page 29 and 30: P i planter fytat P andet P P i pla
Page 31 and 32: Almindelig Gulskive (meget almindel
Page 33 and 34: skyldes blandt andet at der skal ma
Page 35 and 36: Boks 2. Effektiv halveringstid og a
Page 37: Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

SVAMPE i verden - Foreningen til Svampekundskabens Fremme

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?