SVAMPE i verden - Foreningen til Svampekundskabens Fremme

kendetegn for de enkelte arter. Alt hvad man
behøver, er en lille smule svampemycelium som
man kan bestemme svampens DNA­sekvens ud
fra. Blot skal man sørge for at benytte et stykke
af svampens DNA som indeholder variation fra
art til art. DNA­sekvenser kan så sammenlignes, fx
med sekvenser fra navngivne svampefrugtlegemer.
Således kan man få et match mellem en sekvens
fra en mykorrhizarodspids og en tilsvarende fra
et navngivet frugtlegeme, og på den måde har
man identificeret sin mykorrhizarodspids. Hvor
mange mykorrhizasekvenser man kan identificere
til artsniveau, afhænger derfor af den viden man
har om de enkelte arters DNA. Heldigvis samler
man DNA­sekvenser i offentligt tilgængelige
DNA­sekvensdatabanker, således at man ved en
enkelt søgning kan søge efter tilsvarende svampesekvenser
fra hele verden på en gang. Selv om man
ikke finder et præcist match mellem en mykorrhizasekvens
og en sekvens fra sekvensdatabanken, får
man dog som oftest svar på, om en svamp er fx en
skørhat eller en fluesvamp, og så ved man, inden
for hvilke svampegrupper der er behov for at lave
flere sekvenser ud fra navngivne frugtlegemer.
Ektomykorrhizasamfundet i Gribskov
– betydning af skovens historie
I fredningsmæssig sammenhæng kan skove der har
indeholdt de samme træarter i mange hundrede år,
være interessante at bevare, da de ofte indeholder
biologisk mangfoldighed af stor betydning. I Gribskov
i Nordsjælland blev det således undersøgt
om skovens kontinuitet havde betydning for ektomykorrhizasamfundets
artsrigdom og sammensætning.
Områder hvor der kontinuerligt har været
bøgedomineret skov siden vikingetiden, blev sammenlignet
med områder hvor kontinuiteten blev
brudt af rødgranplantager anlagt i begyndelsen
af attenhundredetallet. Rødgranplantagerne blev
senere omkring århundredeskiftet afløst af den
bøgeskov der står den dag i dag. Tidligere er det
blevet vist at bl.a. anemonen aldrig har formået
at genindvandre til de områder af Gribskov hvor
der blev plantet rødgran, selvom det er ca. 100 år
siden at bøgen blev genplantet. Selvom mange
ektomykorrhizasvampe kan trives under både
gran og bøg, så viser moderne undersøgelser af
granskoves ektomykorrhizasamfund, at disse er
ganske anderledes sammensat end det man normalt
finder under bøg. Vi må derfor formode at de
knap hundrede år med gran markant ændrede det
tilhørende ektomykorrhizasamfund i forhold til
hvad man har kunnet finde i de tilsvarende kontinuerte
bøgeområder.
Der blev taget jordprøver i tre områder med
kontinuerlig bøgeskov og tre tilsvarende områder
med brudt bøg­kontinuitet, 20 prøver pr. område,
120 prøver i alt. Fra jordprøverne blev rødderne
vasket ud og ektomykorrhizarodspidserne grovsorteret
efter deres udseende (se illustrationerne
side 33). Derefter blev der ekstraheret DNA fra
mykorrhizarodspidserne som blev opformeret
med PCR, og svampenes DNA­sekvens blev bestemt
i et ca. 600­700 nukleotider langt stykke af
svampenes DNA. De opnåede DNA­sekvenser
blev grupperet og sammenlignet med sekvenser af
frugtlegemer samlet i Gribskov og med sekvenser
deponeret i de internationale sekvensdatabanker.
Der blev i alt fundet 54 arter fordelt på 17 slægter,
men en analyse af antallet af arter fordelt på
antallet af rodprøver afslørede dog at dette formentlig
er en underestimering, dvs. at hvis man
tog flere prøver, ville man finde flere arter. Rynket
Mælkehat (Lactarius tabidus) og sæksvampen
Cenococcum geophilum dominerede samfundet,
og også Violet Ametysthat (Laccaria amethystina)
blev fundet i alle prøvefelter. Det viste sig dog at
der ikke var nogen forskel i artssammensætningen
mellem områder hvor bøgeskoven havde vokset
kontinuert, i forhold til områder hvor der havde
været plantet rødgran. Svampene er altså bedre til
at rekolonisere områder end fx anemonen, hvilket
måske ikke er så overraskende da svampes sporer
generelt er små og let spredes med vinden. Den
opstil lede hypotese holdt altså ikke stik. Derimod
viste undersøgelsen, at selvom der ikke var forskel
på ektomykorrhizasamfundet i områder med eller
uden bøge­kontinuitet, så grupperede svam pesamfundet
sig på anden vis. De seks prøvefelter var
geografisk adskilt i tre par, og disse par grupperede
sig markant med hinanden således at der overordnet
var en geografisk opdeling af ektomykorrhizasamfundet.
Hvad denne variation skyldes, kan kun
fremtidige undersøgelser vise, men meget tyder på
at tykkelsen af førnelaget (laget af døde blade mm.
oven på selve jorden), overfladejordens organiske
indhold og jordens pH (som alle er korreleret med
hinanden) har en afgørende indflydelse på artssammensætningen.
Det viste sig nemlig, at fx førnelagets
tykkelse som varierede mellem 0,5 og 8 cm i
Alignment
Skørhatte­DNA­sekvenser fra mykorrhizarodspidser fra Lille Bøgeskov sammenlignet med referencesekvenser
fra skørhattefrugtlegemer. Her er vist et 47­52 basepar langt stykke af i alt ca.
700 basepar som blev sekvenseret. Den region der blev sekvenseret, hedder ITS­regionen, hvilket
står for internal transcribed spacer. ITS­regionen ligger imellem to af de gener der koder for
organismers ribosomer, de molekyler der oversætter messenger­RNA til proteiner. A, T, C og G
er de fire nukleotider, adenin, thymin, cytosin og guanin, som DNA er opbygget af. Alle baser er
vist for den øverste sekvens. For de øvrige sekvenser er kun de positioner fremhævet (vist med
bogstaver i stedet for med en prik) hvor der er forskelle sammenlignet med den øverste sekvens.
Da DNA­sekvenserne af ITS­regionen ikke nødvendigvis er lige lange for forskellige svampe, må
man indsætte mellemrum (vist med ­) for at få sekvenserne til at stemme overens. Det ses, at
tre mykorrhizasekvenser er identiske med sekvenser fra navngivne frugtlegemer, mens en fjerde
er forskellig fra disse. Denne fjerde type (Ukendt mykorrhiza) repræsenterer derfor en endnu
ikke identificeret Skørhat i Lille Bøgeskov. At den ukendte sekvens tilhører en skørhat, skyldes at
ITS­regionen hos svampe udvikler sig så hurtigt evolutionært, at hvis to sekvenser overhovedet
kan sammenlignes, så er de også relativt nært beslægtet (i praksis tilhører svampene samme
slægt). Generelt har arter der er tæt beslægtede med hinanden, fx Rød og Grøn Fluesvamp eller
menneske og chimpanse, flere ens DNA­sekvenser end dem der er fjernere beslægtet med
hinanden (fx fluesvamp og rørhat eller menneske og hval). Man kan opformere DNA ved at bruge
PCR­metoden.
de enkelte prøvefelter, korrelerede med forskellene
i ektomykorrhizasamfundene i de forskellige
prøvefelter. Endvidere har førnelagets tykkelse
indflydelse på artsrigdommen. Dette kan forklares
ved, at der hvor mykorrhizasvampene både findes
i en zone med højt organisk indhold lige under et
tykt førnelag og i den underliggende mineraljord,
kan forskellige mykorrhizasvampe være tilpasset
de forskellige substrater, og der kan derfor sameksistere
flere arter på samme plads.
Konklusion
Udviklingen af nye molekylære metoder har givet
forskningen værktøjer til at beskrive sammensætningen
af det mikrobielle samfund. Som et ek­
sem pel på dette er det i denne artikel vist hvordan
ektomykorrhizasamfundet i Gribskov blev
undersøgt med fokus på betydningen af skovens
historie, geografiske afstande og jordbundens beskaffenhed.
Diversiteten af mikroorganismer i naturlige
miljøer har ikke kun snæver akademisk interesse,
da høj diversitet af fx mykorrhizasvampe kan sikre
høj produktivitet og stabilitet i plantesamfund.
Dette kan forklares ved, at der under en given
miljømæssig omstændighed (både i tid og rum)
altid vil være flere mykorrhizasvampe, som kan
ind gå i et effektivt samliv med deres plantepartner,
og at når miljøet ændrer sig, så er der andre
til at tage over.
36 Svampe i verden 2005
37