SVAMPE i verden - Foreningen til Svampekundskabens Fremme

More documents

Recommendations

Info

Giftige stoffer i svampe – direkte og indirekte overført til mennesker Morten Strandberg Giftige grundstoffer i svampe Svampe i fødekæder er interessante fordi de optager og koncentrerer specielle grundstoffer. Et godt eksempel er gulnende champignoner der med 1050 mg Cd/kg tørstof eller mere ophober store mængder giftigt cadmium fra jorden. Flertallet af andre svampe indeholder mindre end 5 mg Cd/kg tørstof (Kalac & Svoboda 2000). Derfor er det vigtigt at være opmærksom på hvilke svampe man spiser. Men cadmium og andre grundstoffer i svampe kan også overføres til mennesker der ikke spiser svampe. Overførslen sker f. eks. hvis man spiser dyr der har spist svampe. Arsen er et andet grundstof der også ophobes i svampe. I Violet Ametysthat findes op til 100 mg As/kg tørstof, mens der med ca. 5 mg As/kg tørstof er mere moderate mængder i Rød Ametysthat, champignoner, Violet Hekseringshat og Jægere og andre der spiser hjortevildt har et forhøjet indtag af tungmetaller og radioaktivt cæsium i svampesæsonen. Foto Jens H. Petersen. KrystalStøvbold (Kalac & Svoboda 2000). De højeste koncentrationer af kviksølv findes med 1020 mg Hg/kg tørstof i Violet Hekseringshat, Vårmusseron og AgerChampignon. 510 mg Hg/kg tørstof forekommer i støvbolde, champignoner, Karl Johan og SommerRørhat. Derimod er der næsten ikke noget i kantareller, slimrørhatte og honningsvampe (Solberg 1983, Kalac & Svoboda 2000). For bly gælder det at de højeste koncentrationer (1020 mg Pb/kg tørstof) findes i RabarberParasolhat og Krystal Støvbold med champignonerne lige efter med 510 mg Pb/kg tørstof (Kalac & Svoboda 2000). Radioaktive stoffer i svampe Radioaktivt cæsium, som blev spredt over store dele af verden ved prøvesprængningerne af avåben og efter reaktoruheldet på Chernobylkraftværket i Ukraine, finder man også i mange Morten Strandberg, Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Terrestrisk Økologi, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg. Email: mts@dmu.dk svampearter. De højeste koncentrationer er i de arter der danner mykorrhiza med træer (Strandberg 1993). Her er Klidhat og FrostSneglehat dem der optager mest radioaktivt cæsium fra jorden. Men der er også store mængder i Brunstokket Rørhat (Strandberg 1993, Strandberg 1994). Det specielle ved radioaktivt cæsium er at det stammer fra en enkelt eller nogle få tilførsler. Derfor kan man blandt andet i svampene følge hvordan det over tid forsvinder fra økosystemerne og fødekæderne. Den mest almindelige radioaktive isotop af cæsium i jorden er 137 Cs, som fra 1991 til 1994 – efter Chernobyluheldet i 1986 – i Danmark havde en effektiv halveringstid (Boks 2) i Klidhat på omkring 3 år. Men i dag er den effektive halveringstid tæt på den fysiske halveringstid (Boks 2) på 30 år (Strandberg 2004). Koncentrationen i svampene afhænger altså af nedfaldet og tiden siden nedfaldet. I Danmark er de højeste koncentrationer der er målt i svampe, omkring 10.000 bq/kg tørstof. I flertallet af de almindeligste spisesvampe ligger det dog under 1000 bq/kg tørstof. Ingen af disse koncentrationer giver problemer med at spise svampe. Der er mange andre grundstoffer og radioaktive isotoper end de her nævnte i svampene, for mere information se f.eks. Kalac (2001), Kalac & Svoboda (2000). Grænseværdi for luft Cadmium 1020 nano g/m3 (byluft) Grænseværdi for drikkevand Svampe på menuen Som svampeplukker oplever man at der er andre der har svampe på menuen. Oftest erkender vi det når vi opdager svampemyggelarverne i vores svampehøst. Ud over svampemyggene møder vi snegle og leddyr såsom bænkebidere og skolopendre samt skarnbasser og springhaler. I denne artikel vil jeg dog ikke komme nærmere ind på diverse leddyr og andet småkravl som spiser svampe, selvom de via insektædere indgår i fødekæder der fører til mennesket. Mange af dem bliver alligevel spist direkte af mennesker sammen med svampene. Vilde dyr der spiser svampe Blandt større dyr der spiser svampe, er det vigtigste nok rensdyret, som vi jo ikke har i Danmark. Rensdyret lever i stort omfang af likener eller laver, som meget effektivt opsamler radioaktivt nedfald. Nogle storsvampe er tilpasset dyrespredning, det gælder først og fremmest trøflerne, der lever under jorden. Trøflerne har udviklet en lugt, som gør at trøffelsvin og hunde kan finde dem. Og der er næppe tvivl om at vildsvin tager deres del af høsten. I Danmark ser man indimellem at skovbundens mos er skrabet væk og jorden nedenunder skrabet op. Ved at undersøge den slags huller nærmere har jeg Tolerabelt ugentligt indtag 3 µg/liter Ca. 7 µg/kg legemsvægt Bly 0,51 µg/m3 10 µg/liter 50 µg/kg legemsvægt Kviksølv 1 µg/m3 1 µg/liter 5 µg/kg legemsvægt som kviksølv, 3,3 µg/kg legemsvægt som metylkviksølv (MeHg) Boks 1: Nogle internationale grænseværdier for tungmetaller Kilde:http://www.cam.gl/dansk/inussuk/kost/003 Hovedkilde til belastning 64 Svampe i verden 2005 65 Industri, cigaretter, fødevarer Industri, biludstødning i forbindelse med brug af blyholdig benzin Erhverv, Marine fødevarer
Boks 2. Effektiv halveringstid og andre halveringstider Alle radioaktive stoffer er kendetegnet ved at de udsender radioaktive partikler med en bestemt rate. Denne rate gør at en given mængde radioaktivt materiale halveres inden for et konstant tidsrum ~ den fysiske halveringstid. Den fysiske halveringstid for radioaktivt cæsium 137Cs er således 30 år, hvilket vil sige at der går 30 år førend en given mængde af 137Cs er blevet halveret. Det er anderledes med indholdet af 137Cs fra år til år i levende organismer som f.eks. svampe. Dette skyldes at det cæsium som svampene optager fra jorden ikke kun forsvinder som følge af den fysiske halveringstid. Det bliver også utilgængeligt som følge af biogeokemiske processer i den jordbund hvorfra svampene optager cæsium. De biogeokemiske processer kan f.eks. være at det optages og oplagres i planters rødder, at det synker ned gennem overfladejorden til en dybde hvor svampene ikke har ret mange hyfer, og at det kemisk bindes til f.eks. lerpartikler, hvilket gør at svampene ikke kan få fat i det. De biogeokemiske processer er årsag til den økologiske halveringstid. Det vil sige den halveringstid som skyldes naturens processer. Tilsammen udgør den fysiske og den økologiske halveringstid den effektive halveringstid, som er den halveringstid man kan observere i svampe når man måler koncentrationsfaldet år for år. Sammenhængen mellem de tre halveringstider kan beskrives ved ligningen: 1/T = 1/T + 1/T ½,effektiv ½,fysisk ½,økologisk Hvilket vil sige at 1 divideret med den effektive halveringstid er lig med 1 divideret med den fysiske halveringstid plus 1 divideret med den økologiske halveringstid. Det vil også sige at når man har målt den effektive halveringstid, så kan man ud fra ligningen beregne den økologiske, idet den fysiske halveringstid ligger fast. jævnligt fundet trøfler. Dog har denne form for trøffeljagt aldrig givet mig andet end hjorte trøfler. Men det skulle vel være muligt at være lige så heldig som svampeplukkeren der afbrød et egern i dets gravearbejde i Søndermarken i 1988 og reddede sig en sommertrøffel (Lange 1994). Der er næppe tvivl om at rådyr, andre hjorte og altså også egern eftersøger disse svampe. Og at hjortetrøflen med rette bærer sit navn. For øv rigt kan man også finde sporerne fra hjortetrøffel i rådyrfæces (Strandberg & Knudsen 1994a). Mange dyr spiser også mindre stærkt lugtende svampe. Rådyret er måske den art der fortærer flest svampe. Undersøgelser af rådyrmaver viser at helt op til 80 % af indholdet kan være svampe i svampenes højsæson (Fraiture 1992). Alligevel er det sjældent at se rådyr spise svampe. Jeg har en enkelt gang i Tisvilde Hegn på afstand set to rådyr stå og spise Prægtig Skørhat, så kun 1/3 af stokkene var tilbage. Ellers har jeg kun set rådyrenes bidemærker i toppen af rørhatte. Brunstokket Rørhat er rådyrenes favorit. Her foretrækker dyrene hatkødet over rørene, som de ofte har taget en bid af fra hver rørhat. Smågnavere som egern og mus spiser også mange svampe (Jensen & Jensen 1994). Tungmetaller og radioaktive stoffer i vildtkød Fra rådyr, andre hjorte, vildsvin og muflon foreligger der undersøgelser af koncentrationer af tungmetaller og radioaktive isotoper i kød og indre organer (Lusky m.fl. 1994). Undersøgelser af sæsonvariationen viser at indholdet af kviksølv, cadmium og radioaktivt cæsium i rådyrets organer og muskler topper i svampesæsonen (Karlen m.fl. 1994, Pokorny og RibaricLasnik 2002; Pokorny m.fl. 2004, Strandberg og Knudsen 1994). Disse undersøgelser har bl.a. målt på kød og indre organer samt sammenhængen mellem antallet af sporer i fæces og indholdet af tungmetal og radiocæsium. Jægerne, der er det sidste led i fødekæden, er derfor særlig udsatte. Klidhat der opkoncentrerer Cæcium. Foto Jens H. Petersen. Husdyr der spiser svampe Blandt vore husdyr er der også arter der nærer en forkærlighed for svampe. Brøndegaards (1992) gennemgang af litteratur om mykofile (svampeelskende) får og geder fortæller le vende om de problemer hyrder har haft med at holde styr på de svampeglade dyr i svampesæsonen. Undersøgelser af Rafferty m.fl. (1994) og Andersson m.fl. (2001) viser at man via prøver af fårefæces kan afgøre hvilke svampe fårene spiser. Får der græsser i skovområder, spiser rørhatte, skørhatte og slørhatte (Andersson m.fl. 2001), medens får der græsser på græsarealer med ingen eller få træer, spiser arter som bredblad og glanshat m.fl., som er typiske for græssede arealer (Eyjolfsdottir 1997). Ironisk nok vil de dyr der lever på de mest naturlige græsningsare aler, også være dem der har det højeste indhold af tungmetaller og radioaktivt cæsium i kødet. I Danmark lever de fleste husdyr på gødede marker og af høstet foder. Derfor er de der spiser dansk lammesteg, ikke særlig udsat for anden belastning end for højt kalorieindtag. Rovdyr Undersøgelser af koncentrationen af radioaktivt cæsium 137 Cs i 747 losser i Norge fra 1986 til 2001 viser stor variation både i koncentration og i forholdet mellem koncentrationen i losserne og mængden af 137 Cs i de øverste jordlag. De losser der lever af rensdyr, har de højeste koncentrationer af 137 Cs i kødet, hvilket netop skyldes renernes forkærlighed for likener. Men også lossens favoritbytte rådyr er årsag til høje koncentrationer af 137 Cs i los (Skuterud m.fl. 2005). Dette forklares med at rådyr spiser mange svampe (Karlén m.fl. 1991, Fraiture 1992, Strandberg & Knudsen 1994b). Rovdyr som ræve, skovmår og ugler der jager byttedyr som skovens smågnavere, vil givetvis 66 Svampe i verden 2005 67
Page 1 and 2: SVAMPE i verden Foreningen til Svam
Page 3 and 4: landbrug og industri. At det ikke e
Page 5 and 6: Om frugtlegemer, mycelier, arter, s
Page 7 and 8: Haslen og dens svampe - et eksempel
Page 9 and 10: Haslens nedbrydersvampe På stammer
Page 11 and 12: Stød hvor Rodfordærver har nedbru
Page 13 and 14: Insekternes svampesygdomme - fascin
Page 15 and 16: niartii, beskyttes rødderne effekt
Page 17 and 18: Fig. 4. Frugtlegeme af Barkhat (Hoh
Page 19 and 20: ner også frugtlegemer, som kan væ
Page 21 and 22: Bladskærermyrer - en symbiose mell
Page 23 and 24: Fig. 6. Et myrebo kan holdes i plas
Page 25 and 26: Undersøgelse af laver på kviste D
Page 27 and 28: Et angreb af Ægte Hussvamp efterla
Page 29 and 30: P i planter fytat P andet P P i pla
Page 31 and 32: Almindelig Gulskive (meget almindel
Page 33: skyldes blandt andet at der skal ma
Page 37: Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

SVAMPE i verden - Foreningen til Svampekundskabens Fremme

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?