SVAMPE i verden - Foreningen til Svampekundskabens Fremme

More documents

Recommendations

Info

Det er ikke ligegyldigt for svampene hvordan det døde ved opstår. Træer der knækker på grund af omfattende svampeangreb er markant rigere på sjældne svampearter sammenlignet med rodvæltede træer af samme størrelse og nedbrydningsgrad. En gradvis nedbrydningsproces i det stadig levende træ er en forudsætning for at mange sjældne arter kan etablere sig. Rodvæltede træer, der typisk dør pludseligt, mangler derfor disse arter. m 3 dødt ved per ha, hvoraf størsteparten findes som store faldne stammer og stående dødt ved. Mængden af dødt ved i en veldrevet skov er med andre ord ca. 9598 % mindre end i en tilsvarende naturlig skov. Samtidig er visse typer af dødt ved stort set fraværende. For de svampe og dyr der lever i større døde stammer, er de dyrkede skove at sammenligne med en ørken, hvor der kun meget spredt findes ustabile oaser, hvor et overset dødt træ for en tid kan skabe livsmuligheder. Det er ikke kun i Danmark at livsvilkårene for vedboende organismer er forringede som følge af skovdrift. Billedet er ens over hele Europa. I de seneste årtier er der dog bl.a. i Danmark kommet mere fokus på beskyttelse af biodiversitet i skovene. Her udgør de vedboende organismer, herunder svampene, en særlig udfordring, da de netop er afhængige af skovenes traditionelle kerneprodukt – ved! I Danmark har man angrebet udfordringen ud fra to forskellige strategier. I de dyrkede skove, ikke mindst statsskovene, har man besluttet at bevare en vis andel af alle træer i dyrkede bevoksninger til naturligt forfald. Målet er stadig at producere tømmer, men samtidig tages særlige hensyn til biodiversiteten. I andre tilfælde har man valgt at tage skov are aler helt ud af skovdriften for at overlade dem til fri udvikling som urørt skov. Her er målet udelukkende at varetage naturbeskyttelse og friluftsinteresser. I begge tilfælde er det vigtigt at målrette indsatsen således at den gør størst mulig gavn i forhold til det primære mål om at beskytte biodiversiteten, og så man samtidig så vidt muligt begrænser de økonomiske tab som følge af mindsket vedproduktion. I et nylig gennemført PhDprojekt har jeg haft lejlighed til at arbejde med disse problemstillinger. Er det størrelsen der gør det? Det er ofte blevet antaget at store stammer er særlig vigtige for vedboende svampe, men problemstillingen er kun i begrænset omfang undersøgt videnskabeligt. Jeg undersøgte derfor sammenhængen mellem stammetykkelse og svampediversitet på faldne bøgestammer i en række danske skove. Undersøgelsen viste klart at antallet af svampearter stiger med stamme tykkelsen (se side 57). Stigningen skyldes dog mest at der er plads til flere forskellige arter på en stor stamme. Sammenligner man i stedet et antal stammer i forskellige størrelsesklasser, viser det sig at de små stammer huser betydelig flere arter end de store per volumenenhed. Det 60 Veterantræer der dør en langsom naturlig død som dette fra Møns Klinteskov, er særlig værdifulde for sjældne svampe, insekter og fugle. Foto Jacob HeilmannClausen. Svampe i verden 2005 61
skyldes blandt andet at der skal mange flere små stammer end store til at udgøre et bestemt vedvolumen. Da hver stamme udgør sit eget lille økosystem, betyder det, at en samling af små stammer indeholder flere forskellige økosystemer med hver deres historie og specifikke miljøforhold end et tilsvarende volumen af store stammer. Det giver alt andet lige livsmuligheder for flere forskellige arter. Undersøgelserne viste dog at visse svampearter fortrinsvis forekommer på store stammer. Det gælder bl.a. for flere rødlistede, dvs. truede arter, der er særlig vigtige i forhold til naturbeskyttelse. Det var med andre ord vanskeligt ud fra undersøgelserne at udlede en simpel anbefaling til skovbruget med hensyn til hvilke typer af dødt ved der giver mest biodiversitet for pengene. Døden har en årsag – har den også en virkning? Det er ikke ligegyldigt hvordan det døde ved skabes. Træer der var knækket som følge af omfattende svampeangreb i stammen, var således rigere på rødlistede arter end tilsvarende træer der var faldet med intakt rodplade (se side 60). For at forstå denne forskel må man vide at levende træer altid er fulde af svampe. I de fleste tilfælde er der tale om svampe der forekommer i hvilestadier der er helt uskadelige for det levende træ, men som aktiveres når vandindholdet i vedcellerne falder. Det sker typisk når træet dør, eller en gren brækker af. Tørkestress under varme og tørre somre og skader på barken kan dog også aktivere svampenes hvilestadier og føre til lokale rådangreb i levende træer. Sådanne rådangreb kan gradvist sprede sig især i den indre del af stammen, kerneveddet, hvor træets aktive forsvarsmekanismer er svagest. Hos nogle træarter er kerneveddet dødt, men delvis beskyttet af svampehæmmende stoffer, fx harpiks. Livet i kerneveddet i et levende træ kræver specielle tilpasninger, dels pga. forekomsten af svampehæmmende stoffer, dels på grund af et lavt iltniveau. Det er derfor ret få svampe, de såkaldte kernerådsdannere, der er i stand til at udnytte denne niche. Træer med angreb af kernerådsdannere bliver gradvist mere udsatte for at knække i stormvejr og kan endda dø stående, hvis svampen til sidst tager overhånd. Andre træer dør mere pludseligt, enten fordi de fældes med motorsav, eller fordi de rodvælter under voldsomme storme. Sådanne træer vil udvikle svampesamfund der er forskellige fra dem der findes i træer der havde omfattende rådangreb mens de endnu levede. Navnlig vil kernerådsdannerne sjældent have mulighed for at udvikle store territorier. Det er derfor der er flere rødlistede svampearter på knækkede træer. Dels er nogle af de kernerådsdannende arter i sig selv rødlistede, dels skaber mange kernerådsdannende svampe specielle forhold i det angrebne ved der tilfredsstiller rødlistede svampe med specifikke krav til deres levesteder. Sandsynligheden for at et træ skades og udvikler kerneråd, øges med dets alder. Derfor er det en fordel hvis det er gamle træer der efterlades til naturligt forfald i dyrkede skove, og allerbedst er det hvis de får lov til at dø en gradvis, naturlig død som følge af svampeangreb. Anbefalingen til skovbruget er derfor at bekymre sig mindre om størrelsen af det døde ved, for i stedet at fokusere på at udvælge gamle træer med skader eller ringe økonomisk værdi til naturlig nedbrydning. Sådanne hele træer har endda den fordel at de tilbyder hele den vifte af levesteder som findes i dødt ved. Omvendt vil en fokusering på fx kun at efterlade flere døde grene eller stammer til forfald medføre at nogle typer af levesteder mangler. Prioritering på landskabsniveau Svampe har generelt gode evner for spredning over lange distancer. Deres mikroskopiske sporer transporteres vidt omkring med vinden og kan under de rette omstændigheder etablere nye individer langt fra udgangspunktet. Det er derfor blevet antaget at også sjældne svampe nemt kan hjælpes hvis man blot tilvejebringer de rette levesteder, fx dødt ved. I praksis fandt jeg dog at forekomsten af rødlistede svampearter var meget lav i en række skove i Midtjylland, hvor der ellers var rigeligt med store, faldne bøgestammer. For nærmere at kortlægge pro blematikken udviklede jeg sammen med en kollega et indikatorsystem der kunne bruges til at udpege lokaliteter med særlig værdi for truede vedboende svampe (HeilmannClausen & Christensen 2000b). Vi har gennem de seneste fem år indsamlet oplysninger fra mere end 125 skove i Danmark, og der er flere klare mønstre at spore (se ovenfor). Først og fremmest er det tydeligt at de jyske bøgeskove generelt har få indikatorer. Omvendt træder Nordsjælland og Midtsjælland frem som vigtige kerneområder for svampe tilknyttet dødt ved af bøg. I begge områder findes der et mindre antal lokaliteter med virkelig mange indikatorer samt en hel række lokaliteter med en lavere score. Interessant nok er Nordsjælland fra gammel tid et område med mange kongelige jagtskove, der har været bedre beskyttet mod overudnyttelse end mange andre skove. Omkring år 1800 var kun ca. 4% af Danmark skovdækket, og de fleste skove var meget åbne som følge af græsning med husdyr. De kongelige jagtskove var væsentligt bedre beskyttet. Husdyrgræsning og brændeindsamling var underlagt stramme restriktioner, og Nordsjælland er derfor særlig rig på gamle skove, der har overlevet til i dag. På Midtsjælland har en række store godser og stiftelser, især Sorø Akademi, spillet en lignende rolle. Det ser med andre ord ud til at tidligere tiders udnyttelse af landskaberne har stor betydning for forekomsten af truede vedboende svampe den dag i dag. I forhold til en effektiv naturbeskyttelse er det væsentligt at prioritere rigtigt på landskabs Fig. 3. De værdifulde lokaliteter for svampe tilknyttet dødt ved af bøg er ikke ligeligt fordelt i Danmark. Særlig Midtsjælland og Nordsjælland er „hotspots“ med mange værdifulde gamle skove med mange indikatorarter. De store udpegninger af urørt bøgeskov, der på kortet er indkredset af sorte cirkler, ligger langtfra alle i områder med mange sjældne vedboende svampe. Særlig på Midtsjælland vil det være værdifuldt med nye tiltag der kan beskytte de meget store værdier der findes i denne landsdel. skala. Det gælder ikke mindst når man udpeger arealer til urørt skov for at beskytte biodiversitet, og ikke mindst de vedboende arter, der i særlig grad begunstiges i urørt skov. Som det fremgår af kortet, er der i nogle områder god overensstemmelse mellem naturværdier og udpegning af større områder med urørt skov, fx i Nordsjælland og på Møn. Omvendt er de store udpegninger af urørte bøgeskove i Jylland generelt uden større værdi for vedboende svampe, mens de store værdier på Midtsjælland er ret dårligt beskyttede. Indikatorsystemet kan dermed levere væsentlige input i forhold til at evaluere den hidtidige indsats for at beskytte skovnatur gennem udlæg af urørt skov i Danmark og kan påpege hvor yderligere beskyttelsestiltag vil være særlig relevante. Litteratur HeilmannClausen, J. & M. Christensen 2000a. Introduktion til vedboende svampe. – Svampe 41: 13 25. HeilmannClausen, J. & M. Christensen 2000b. Svampe på bøgestammer – indikatorer for værdifulde løvskovslokaliteter. – Svampe 42: 3547. Stoltze, M., & S. Pihl 1998. Rødliste 1997 over Planter og Dyr i Danmark. Miljø og Energiministeriet. 62 Svampe i verden 2005 63
Page 1 and 2: SVAMPE i verden Foreningen til Svam
Page 3 and 4: landbrug og industri. At det ikke e
Page 5 and 6: Om frugtlegemer, mycelier, arter, s
Page 7 and 8: Haslen og dens svampe - et eksempel
Page 9 and 10: Haslens nedbrydersvampe På stammer
Page 11 and 12: Stød hvor Rodfordærver har nedbru
Page 13 and 14: Insekternes svampesygdomme - fascin
Page 15 and 16: niartii, beskyttes rødderne effekt
Page 17 and 18: Fig. 4. Frugtlegeme af Barkhat (Hoh
Page 19 and 20: ner også frugtlegemer, som kan væ
Page 21 and 22: Bladskærermyrer - en symbiose mell
Page 23 and 24: Fig. 6. Et myrebo kan holdes i plas
Page 25 and 26: Undersøgelse af laver på kviste D
Page 27 and 28: Et angreb af Ægte Hussvamp efterla
Page 29 and 30: P i planter fytat P andet P P i pla
Page 31: Almindelig Gulskive (meget almindel
Page 35 and 36: Boks 2. Effektiv halveringstid og a
Page 37: Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

SVAMPE i verden - Foreningen til Svampekundskabens Fremme

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?