SVAMPE i verden - Foreningen til Svampekundskabens Fremme

More documents

Recommendations

Info

MycoKeys søgelayout med værktøjspaletten til venstre og navigationspaletten i toppen. Brugeren har indklikket en nedtrykt, grøn hat med en bredde på 120 mm. Tælleren i værktøjspaletten viser at der er 8 slægter der passer. Nederst i paletten er der en spørgsmålstegnsknap. Et klik på denne åbner palettehjælpen, der beskriver hvordan de enkelte knapper i paletten virker. De to røde, trekantede pile i toppen bruges til at bladre mellem forskellige skærmbilleder med karakterer. Knappen med den skrå streg skifter til resultatlayoutet. MycoKeys resultatlayout med en liste over de fund ne slægter. Slægterne er ord net efter sandsynlighed. De store grønne knap per i navigationspaletten sender dig til alternative resultatlayouter med større billeder. Et resultatlayout med et større billede, en kort beskrivelse af slægten samt oplysninger om artens spiselighed. på nøgleknappen og starter med at hælde den viden du er sikker på, ind i computeren. Hvis der er noget du er usikker på, eller som mangler på din svamp, så springer du det bare over. Nu er det straks meget lettere, for det er jo ikke svært at „indputte“ at du har en paddehat med en 120 mm bred hat der er nedtrykt og grønlig. Under denne proces springer MycoKey fra 153 til 8 fundne slægter, og et klik bringer dig til resultatlayoutet hvor slægterne er sorteret efter sandsynlighed med slægten mælkehat øverst og billedet af ManddraberMælkehat på skærmen. Sådan! Svampen er bestemt helt uden brug af svære karakterer som sporefarve, lameltilheftning eller kødets struktur. Hvad er MycoKey? MycoKey er et ekspertsystem. Det forsøger at viderebringe ekspertviden og ekspertens analyseevne til en utrænet bruger. En del af systemet er fyldt med helt normale informationer som alternativt kunne findes på nettet: billeder, beskrivelser, henvisninger til andre kilder (bøger, artikler), hvor du kan læse mere om svampene, osv. Men kernen af MycoKey er det program, der kan ana lysere og anvende den indkodede information om de enkelte svampe. Denne reg ne maskine regner på slægterne, fjerner dem der ikke passer, og sorterer resten på den bedst mulige måde. Den skaber orden i kaos af over 2000 danske storsvampe. Når du skal bestemme en svamp med Myco Key, har du en søgedel og en resultatdel. I søgedelen bruger du checkbokse og popupmenuer til at indsætte karakterer fra din svamp. Har den fx en rød hat vælges rød, og MycoKey fjerner alle slægter hvor hatten ikke kan være rød, fra resultatet. Der er en tæller hvor man hele tiden kan følge med i hvor mange slægter der passer. Når man er nede på et passende antal – en fem til otte stykker – springer man over i resultatdelen for at se om noget ser rigtigt ud. Slægterne er sorteret efter sandsynlighed baseret på de karakterer du har indtastet. Hvis din svampe har et typisk udseende, bør den rigtige slægt findes mellem de trefire øverste. Nu er det jo ikke en slægt, men en art du sidder med (se boksen side 67). Derfor kan det måske virke noget overflødigt først at finde en slægt. Men opdelingen i slægter først og arter senere er en måde at lave en effektiv grovsorte 4 Svampe i verden 2005 5
Om frugtlegemer, mycelier, arter, slægter mm. Hvad er en svamp? Du går ud og samler en paddehat (en rød prik på figuren). Har du nu samlet en svamp? Tjah, nok i en almindelig sproglig forstand, men i mykologisk (svampeforsker) fagsprog er det nu ikke en svamp men et frugtlegeme du kommer med. Hvad er da svampen? Svampen er svampeindividet – svampens mycelium (de hvide ovaler). et mycelium er et netværk af genetisk ens celletråde (hyfer) der gennemvæver det næringssubstrat (jord, græsstrå, træstamme etc.) hvorfra svampen får sin næring. Myceliet kan lave kønnet formering med andre mycelier og kan som resultat heraf lave frugtlegemer på svampens spredningsenheder – sporerne – dannes. En svamps frugtlegemer er fuldstændig tilpasset effektiv spredning af svampens sporer. Basidiesvampene (dem med fx paddehatte), har ikke særlig god sporeafskydning. Derfor har de ofte frugtlegemer med en stok, der hæver området hvor sporerne dannes, op i luften så sporerne lettere kan bæres bort af vinden. Alternativt kan frugtlegemerne dannes på et substrat, der rager op i luften, fx en træstamme. Hos basidiesvampene dannes sporerne oftest på frugtlegemernes underside. For at danne rigtig mange sporer er undersiden ofte udviklet til at have en stor overflade, fx ved at være formet som lameller, rør eller pigge. Dette område af svampen kaldes „det sporebærende lag“. Læs mere om dette i Jens H. Petersens „Svamperiget“ (Gad, 2003). Arter og slægter En af de mest fundamentale enheder i naturen er arten (de blå ovaler på figuren). Den klassiske biologiske artsdefinition siger: „En art er en gruppe af individer som kan yngle med hinanden og få yngledygtigt afkom“. Et fint eksempel er hest og æsel. De kan godt nok parre sig så en hoppe kan føde et muldyr, men dette er sterilt. Hest og æsel er altså forskellige arter. Hos planter og svampe er forholdene mere komplicerede, bl.a. fordi de kan lave ukønnet formering og endda somme tider helt har mistet evnen til seksuel formering. Lad os for svampene derfor holde os til en meget simpel definition: „En svampeart er en gruppe af individer med fælles stamform og med et fælles udseende, der afgrænser dem fra andre beslægtede individer“, hvor ordet „udseende“ skal læses på den bredest mulige måde, der inkluderer hvad vi kan se med et mi kroskop, med en kemisk analyse, etc. For at kunne overskue tusinder af forskellige arter har man indført et navnesystem, der ligner vores eget med efternavn og fornavn, nemlig et slægtsnavn og et fornavn. Slægtsnavnet kan fx være „Amanita“ og fornavnet „muscaria“ og arten hedder derfor Amanita muscaria. På dansk kopierer man i reglen dette videnskabenlige navnesystem. Slægtsnavnet kan fx være „Flue svamp“ og fornavnet „Rød“. Her bytter man dog rundt på ordene i forhold til videnskabelig navngiv ning, så artens fornavn faktisk står forrest og det fulde navn bliver da Rød Fluesvamp. Dette navngivningssystem nødvendiggør at arterne er samlet i slægter (de øverste forgreninger på figurens stamtræ). Slægter kan defineres på en måde der er parallel med vores artsdefinition: „En svampeslægt er en gruppe af arter med en fælles stamform og med et fælles udseende, der afgrænser dem fra andre beslægtede arter“. Ligegyldig hvilke definitionsmæssige krumspring vi laver, er og bliver slægten en kunstig enhed: Der findes ikke slægter i naturen, kun i vore forestil linger. Alligevel er slægten både nødvendig og praktisk når vi skal organisere og huske de tusinder af arter der findes i naturen. frugtlegemer mycelier (individer) Det hierarkiske system Vi ordner organismerne i et hierarkisk system. De to niveauer art og slægt er de eneste, der direkte indgår i artsnavnet, men enhver art placeres i en familie, der står i en orden osv., og hver art kan i princippet underinddeles i fx underarter og varieteter: NAVN EKSEMPLER Domæne Eukarya Rige Svamperiget Række Basidiesvampe Orden Bladhatordenen Familie Fluesvampfamilien Slægt Fluesvamp Art Rød Fluesvamp (Amanita muscaria) Underart Amanita muscaria subsp. muscaria Varietet Amanita muscaria var. muscaria Form Amanita muscaria f. muscaria 6 Svampe i verden 2005 7 arter slægt 1 slægt 2
Page 1 and 2: SVAMPE i verden Foreningen til Svam
Page 3: landbrug og industri. At det ikke e
Page 7 and 8: Haslen og dens svampe - et eksempel
Page 9 and 10: Haslens nedbrydersvampe På stammer
Page 11 and 12: Stød hvor Rodfordærver har nedbru
Page 13 and 14: Insekternes svampesygdomme - fascin
Page 15 and 16: niartii, beskyttes rødderne effekt
Page 17 and 18: Fig. 4. Frugtlegeme af Barkhat (Hoh
Page 19 and 20: ner også frugtlegemer, som kan væ
Page 21 and 22: Bladskærermyrer - en symbiose mell
Page 23 and 24: Fig. 6. Et myrebo kan holdes i plas
Page 25 and 26: Undersøgelse af laver på kviste D
Page 27 and 28: Et angreb af Ægte Hussvamp efterla
Page 29 and 30: P i planter fytat P andet P P i pla
Page 31 and 32: Almindelig Gulskive (meget almindel
Page 33 and 34: skyldes blandt andet at der skal ma
Page 35 and 36: Boks 2. Effektiv halveringstid og a
Page 37: Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

SVAMPE i verden - Foreningen til Svampekundskabens Fremme

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?