Rapport om beskyttelsesrumsberedskabet - Beredskabsstyrelsen

Kapitel 2
nent konstruktion og i videst mulige omfang under jordniveau, således at
de ikke ville være til praktisk ulempe under fredsforhold. Udførelsen burde
tage hensyn til, at de også kunne være egnede til fredsmæssige formål, såsom
lagerrum og lignende.
Som led i udbygningen af beskyttelsesrumsberedskabet foreslog udvalget,
at der blev opført 3.500 betondækningsgrave for statsmidler, samt at der
løbende blev opført dækningsgrave til erstatning for de dækningsgrave, der
måtte blive nedlagt.
Udvalget påpegede, at det ville være uforsvarligt - såvel i den daværende
situation (1949) som i en fredsperiode på længere sigt - ikke at råde over et
antal rum, der var egnede til at yde befolkningen beskyttelse mod krigshandlinger.
Erfaringerne havde vist, at tilvejebringelsen af egnede offentlige
beskyttelsesrum under en alvorlig situation tager lang tid, og der burde
derfor i fredstid opretholdes et vist beredskab i form af rum, der hurtigt
ville kunne indrettes til beskyttelsesrum. Udvalget var af den opfattelse, at
der ikke burde nedlægges betondækningsgrave, uden at der kunne stilles
andre lige så gode beskyttelsesmuligheder i stedet.
Efter krigens ophør var der imidlertid i visse tilfælde behov for hurtigt at få
fjernet en del af betondækningsgravene. Udvalget anbefalede - under principiel
fastholden af det ovenfor anførte synspunkt - at dækningsgravene
blev tilladt fjernet i tilfælde, hvor de var til hinder for nybyggeri, hvor de
lagde hindringer i vejen for trafikken eller for parkering, eller hvor andre
særlige grunde – herunder hensynet til bybilledet eller til fredede eller særlige
monumentale bygninger – måtte tale herfor.
Kombinerede offentlige beskyttelsesrum
Udvalget anbefalede, at underjordiske anlæg, som kunne tjene et praktisk
formål i fredstid og benyttes som beskyttelsesrum i krigstid, kunne indgå i
de samlede planer for udførelse af beskyttelsesrum, og pegede især på projekter
som underjordiske bybaner, parkeringskældre, udstillingshaller, butiksgader
og lign.
Nogen dækning af hele beskyttelsesrumsbehovet eller blot en væsentlig del
heraf ville ganske vist ikke kunne nås gennem sådanne anlæg. Efter udvalgets
opfattelse ville underjordiske bybaner formentlig kun have betydning
for Storkøbenhavns vedkommende, og underjordiske parkeringspladser
kunne næppe påregnes anlagt andre steder end på de mest befærdede
pladser i København og eventuelt enkelte af de største provinsbyer.
13