pet's overvågning af politiske partier 1945-1989 - PET-kommissions ...

Østlige påvirkningsoperationer, fodnoterne og PET 1970-1989
under observation, og tjenestens medarbejdere iagttog, at Ditzel gav Tjebotok en
stor kuvert, som ifølge PET’s oplysninger indeholdt en erklæring fra det sidste
WPC-møde. PET noterede flere møder mellem de to, og da Tjebotok rejste hjem
i 1977, blev kontakten overtaget af den nye 3. sekretær, Vadim I. Tjernyj, der også
var identificeret KGB-officer. Tjernyj besøgte Ditzel flere gange på hendes bopæl
i Viborg, og på turene forsøgte han at ryste eventuelle forfølgere af sig. I 1979 blev
kontakten overtaget af endnu en 3. sekretær og KGB-officer, Vladimir Merkulov,
der også anvendte konspirative metoder under besøgene i Viborg. 453
I 1977 modtog PET oplysninger fra Gordijevskij, som gav tjenesten et indblik
i KGB’s planer med Ditzel. Hun var klassificeret som ”objekt rasrabotki”, en fortrolig
kontakt, der var under dybt studium og var blevet tildelt dæknavnet Dana.
Gordijevskij beskrev hende som en ”typisk naiv” fredsforkæmper, der var blevet
vundet over med blomster og komplimenter. Hendes sovjetiske føringsofficer
havde ikke afsløret, at han arbejdede for KGB. Residenturet skulle have benyttet
Ditzel til sammen med sine meningsfæller at oprette Samarbejdskomiteen i
1974, og efterfølgende blev hun anvendt til at holde KGB orienteret om Samarbejdskomiteens
aktiviteter og til at udsprede sovjetiske synspunkter. Hun skulle
således være blevet inspireret af KGB-officererne til via Samarbejdskomiteen at
iværksætte kampagnen mod neutronbomben og til at påvirke regeringen til at
støtte en succesfyldt afslutning på 3. afdeling af CSCE-forhandlingerne. Den radikale
politiker skulle ifølge residenturets oplysninger også have benyttet sig af
sovjetiske ”teser” i forbindelse med debatten om krydsermissiler, afspænding og
nedrustning, og hun havde sendt et brev til den amerikanske præsidentfrue Rosalyn
Carter, som residenturet havde lavet udkast til, og som indeholdt en kritik
af USA’s overtrædelse af menneskerettighederne. 454
PET havde således god grund til at holde øje med den radikale politiker,
som den sovjetiske efterretningstjeneste forsøgte at bruge til at fremføre sovjetiske
synspunkter i den sikkerhedspolitiske debat. I slutningen af 1970’erne og
begyndelsen af 1980’erne, da kampagnen mod NATO’s dobbeltbeslutning blev
intensiveret, bemærkede PET, at Meta Ditzels engagement i Samarbejdskomiteen
blev dybere. Hun blev valgt til komiteens ledelse i 1980, og hun fungerede
som dirigent på komiteens landsstævne i 1981. 455 Hendes tid som KGB-kontakt
var imidlertid ved at rinde ud. Ifølge residenturet ”svævede” studiet af hende,
453 Ibid.
454 Ibid. PET, operationssag: Rapport nr. 24, A; rapport nr. 30/B; rapport nr. 32/C.
455 Ibid.: ”Vedr.: Meta Kathrine Dietzel ”, 19. december 1985.
PET’s overvågning af politiske partier 1945-1989 125