15.07.2013 Views

pet's overvågning af politiske partier 1945-1989 - PET-kommissions ...

pet's overvågning af politiske partier 1945-1989 - PET-kommissions ...

pet's overvågning af politiske partier 1945-1989 - PET-kommissions ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>PET</strong> og SF’s østkontakter 1968-<strong>1989</strong><br />

han modtog gaver og måske penge, og han videregav oplysninger om Det Udenrigs<strong>politiske</strong><br />

Nævn og om danske ambassadeindberetninger. Som det vil fremgå<br />

senere, fik uoverensstemmelserne i Makarovs og Gordijevskijs oplysninger <strong>PET</strong><br />

til at tvivle på Gordijevskijs troværdighed.<br />

Ifølge Gordijevskij var den eneste agent blandt de ledende SF’ere, Kraig, også<br />

resultatet <strong>af</strong> KGB’s overdrivelser. Gordijevskij fortalte den vestlige tjeneste, at efter<br />

Kraig var blevet klassificeret som fortrolig kontakt i foråret 1977, havde man<br />

på residenturet drøftet, om man skulle anmode Centeret om at forfremme ham<br />

til agent. Gordijevskij fortalte, at han, der var Kraig’s KGB-kontakt, var imod, da<br />

Kraig ikke opfyldte de formelle betingelser for at være agent, idet han ikke var<br />

under KGB-kontrol, de hemmeligholdt ikke deres møder, og Gordijevskij havde<br />

ikke <strong>af</strong>sløret sine rette tilhørsforhold. Ifølge Gordijevskij indtog residenten<br />

Mikhail P. Ljubimov en mere kynisk holdning: Han indrømmede, at Kraig ikke<br />

opfyldte kravene til at være fortrolig kontakt eller agent, men at det ville være til<br />

gavn for residenturet. Ljubimov nævnte residenturerne i London og Canberra<br />

som eksempler på, at udstationerede KGB-officerer klassificerede åbne kontakter<br />

som agenter, og han argumenterede for, at hvis de kunne gøre det, kunne<br />

residenturet i København også. 995 Centeret godkendte anmodningen. Ifølge Gordijevskij<br />

kunne årsagen til godkendelsen være, at den ansvarlige KGB-officer, J.<br />

I. Sjisjkin, der var næstkommanderende for Første Hoveddirektorat med ansvar<br />

for Vesteuropa, var imponeret over Centerets sag på Kraig, ligesom han havde<br />

en personlig interesse i at kunne imponere sine overordnede med hvervningen<br />

<strong>af</strong> en ny agent. 996 Således opfyldte Kraig ikke engang kravene til at blive fortrolig<br />

kontakt, men både residenturet og Centeret havde en interesse i at kunne hævde,<br />

at de havde hvervet en agent i SF. 997<br />

Det fremgår også <strong>af</strong> Gordijevskij-materialet, at SF-kontakterne handlede<br />

selvstændigt, og at KGB-officererne havde svært ved at kontrollere dem. Således<br />

indeholder residenturets materiale om møderne med Gert Petersen fra 1970 til<br />

1973 gentagne klager over, at hans efterretningsmæssige muligheder ikke blev<br />

fuldt udnyttet, hans oplysninger var ufuldstændige og fragmentariske, at han<br />

995 <strong>PET</strong>, operationssag: Rapport nr. 36.<br />

996 Ibid.<br />

997 I den version <strong>af</strong> hændelserne, som Gordijevskij gav til journalisten Jakob Andersen, var det lederen<br />

i Centeret, der pressede på for at forfremme Kraig til agent. Ifølge Gordijevskij blev ordren aldrig<br />

udført, se Jakob Andersen og Oleg Gordievsky, De røde spioner, s. 721-722. Gordijevskij kan have<br />

husket forkert, eller han kan have forsøgt at stille sig selv i et mere positivt lys.<br />

<strong>PET</strong>’s <strong>overvågning</strong> <strong>af</strong> <strong>politiske</strong> <strong>partier</strong> <strong>1945</strong>-<strong>1989</strong> 247

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!