Miljøgodkendelse I/S Amagerforbrænding April 2012 - Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen har vurderet at retsanvendelsesprincippet, hvorefter en lov, der angår en speciel
situation, går forud for en generel lov vedrørende samme område; den specielle bestemmelse
inden for en lov går ligeledes forud for den generelt udformede regel inden for samme lov (lex
specialis) og derfor meddelelse spildevandsvilkår efter Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav
for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, bek.
Nr. 1022 af 25. august 2010.
I Bekendtgørelse 1022 er angivet, at hvis særlovgivninger er mere restriktive, skal disse anvendes
ved fastsættelse af vilkår, men da forbrændingsbekendtgørelsens regler om spildevand
på flere områder ikke er relevante og de angivne grænseværdier i bilag 6 ligger mellem 10 og
100 gange højere end de grænseværdier, der er opnåelige ved helt almindelig anvendt teknologi,
vurderes forbrændingsbekendtgørelsen at være mindre restriktiv.
Bekendtgørelse 1022 angiver vandkvalitetskriterier for alle stoffer, der forventes at optræde i
Amagerforbrændings spildevand bortset fra visse PAH’er og dioxin. Miljøstyrelsen forventer, at
der bliver fastsat et kvalitetskrav for dioxin snarest og har fastsat en grænseværdi for dioxiner
TEQ på 0,01 ng/l, som er nederste BAT niveau. Dermed vurderer Miljøstyrelsen, at udledningen
af dioxin vil være af underordnet betydning, hvorved Amagerforbrænding ikke på nuværende
tidspunkt skal anmode om at få fastsat et miljøkvalitetskrav. For PAH afventes screeningsanalysen
for at vurdere, hvorvidt der er PAH (og andre stoffer) i væsentlige mængder.
Derefter kan det blive aktuelt, at Amagerforbrænding skal anmode om, at få fastsat yderligere
miljøkvalitetskrav for visse PAH’er.
Kortfattet skal Miljømyndigheden ifølge bekendtgørelse 1022:
• Udpege blandingszoner omkring udledningspunkter…… (§ 12)
• Sikre at udledningen begrænses ved hjælp af bedst tilgængelig teknik (§ 13)
• Fastsætte vilkår for den størst tilladte koncentration og den størst tilladte mængde forurenede
stoffer (§ 17).
Dele af miljøkonsekvensvurderingen af påvirkning af vandmiljøet er beskrevet i VVM vurderingen,
hvorfor der henvises til denne. Dette gælder beregninger af påvirkninger fra vanadium og
sølv samt kviksølv i biota. Dette skyldes, at der her skal medtages depositioner fra luften fra
Amagerforbrændings røggasser. Konklusionen er, at der ikke er en væsentlig påvirkning af
sediment og biota.
BAT-noterne om spildevandsrensning i ”Waste incineration 2006” med de anbefalede grænseværdier
er ikke fulgt med de væsentligt skærpede krav til spildvandsteknologi og lave grænseværdier,
der er konsekvensen af bek. 1022. Dertil fremgår det ikke tydeligt, om de grænseværdier,
der er fastsat i forbrændingsbekendtgørelsen, er sat under den forudsætning af spildevandet
efterfølgende afledes til offentligt renseanlæg. Derfor har Miljøstyrelsen udarbejdet godkendelsen
efter erfaringer med anlæg i DK, som er en smule mere avancerede i teknologivalg
end BAT-noternes anbefalinger. Grænseværdierne er væsentlig skærpede (10-100 gange) i
forhold til niveauerne angivet i BAT-note 48 og grænseværdierne angivet i forbrændingsbekendtgørelsens
bilag 6.
For at fastlægge BAT-niveauer har Miljøstyrelsen undersøgt de erfaringsmæssige niveauer,
som forbrændingsanlæg har opnået. Dette omfatter både anlæg, der udleder til offentlig kloak,
og anlæg, der udleder direkte til havet. Alle anlæg har etableret egne renseanlæg. Visse steder
har kommunerne skærpet grænseværdierne væsentligt for enkelte stoffer især cadmium til 3
µg/l, og kviksølv til 1 µg/l, som har tvunget anlæggene til at optimere rensningsprocesserne.)
Grænseværdierne for processpildevand i denne godkendelse er fastsat ud fra dette erfaringsgrundlag
fra Vestforbrænding, Reno Nord, Sønderborg Kraftvarmeværk og KARA-Noveren
102