Miljøgodkendelse I/S Amagerforbrænding April 2012 - Miljøstyrelsen

Vilkår 4
I forbrændingsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, står der, at ansøgningen skal indeholde en liste
over hvilke affaldsarter og – mængder, der skal behandles i anlægget angivet efter affaldsart
med tilhørende EAK-kode og affaldsfraktion med tilhørende ISAG-kode, som angivet i listen
over affald i bekendtgørelsen om affald. Det skal tillige fremgå af ansøgningen, om affaldsarten
er farligt affald. I § 7, punkt 2, står der at ”… Godkendelsen skal indeholde vilkår om ….. hvilke
affaldsarter og –mængder, der må behandles i anlægget angivet efter affaldsarter med tilhørende
EAK-kode og affaldsfraktion med til hørende ISAG-kode.”.
Hensigten med disse bestemmelser er (jf. Miljøstyrelsens brev til Affald Danmark 2004, hvor
Affald Danmark ønsker, at affaldsforbrændingsanlæggene ikke skal indberette EAK-koder for
det modtagne affald), at der skal være en præcis og utvetydig liste over det affald der må modtages
til forbrænding.
I forbrændingsdirektivet fra 2000 står der under artikel 4, ”Ansøgning og godkendelse” punkt 4
a), at de kompetente myndigheder skal ”… udtrykkeligt opstille liste over de affaldskategorier,
som må behandles. Listen skal om muligt mindst omfatte affaldskategorierne i det europæiske
affaldskatalog (EAK) og indeholde oplysninger om mængden af affald, hvor det er hensigtsmæssigt.”.
I både direktivet og i den danske forbrændingsbekendtgørelse er der tydelig forvirring i anvendelsen
af definitioner på affald og dermed bliver det meget upræcist, i hvilken detaljeringsgrad
positivlisten skal angives.
Affald angivet med EAK-koder hedder ifølge affaldsbekendtgørelsen ”Affaldstyper” og lægger
først og fremmest vægt på oprindelsessted, proces og evt. på indsamlingsform. EAK koder
siger intet om, hvilken behandlingsform det angivne affald er egnet til, eller hvor det bør tilføres
ifølge regulativer eller anden lovgivning.
I kombination med ISAG-koder kunne det tidligere i princippet angives, om den enkelte EAKkode
var forbrændingsegnet, deponeringsegnet eller skulle genanvendes. Men med den nye
affaldsbekendtgørelse er anvendelsen af ISAG koder udgået, og derfor kan EAK-koderne ikke
mere suppleres med egnet behandlingsform. Dog ville det stadigvæk ikke have været meningsfyldt,
at en positivliste til et forbrændingsanlæg fx skulle opliste alle de mulige brancher, hvor
der kunne opstå dagrenovationslignende affald med hver sin EAK-kode. EAK-koder er tænkt
som et værktøj til et indberetningssystem, hvor registrering af affaldsproducenten er central, og
ikke et værktøj til at opstille en klar og utvetydig positivliste.
Da ISAG koderne er bortfaldet, er bekendtgørelsens § 6, stk. 2 og § 7, punkt 1, blevet helt
utidssvarende og bør ikke lægges til grund for vilkår for en positivliste. I øvrigt vil der angiveligt i
forbindelse med den kommende implementering af det nye IED direktiv i forbrændingsbekendtgørelsen
blive præciseret, hvordan vilkår for affaldsmodtagelse skal udformes.
Miljøstyrelsen har vurderet, at positivlisten skal udformes med udgangspunkt i, at affaldet skal
være forbrændingsegnet efter definitionen i affaldsbekendtgørelsen. Definitionen i affaldsbekendtgørelsen
er ikke helt i overensstemmelse med definitionen af ”forbrændingsegnet husholdningsaffald”,
som anvendes i forbrændingsbekendtgørelsens § 2, punkt 3. Miljøstyrelsen
vurderer dog, at definitionen i forbrændingsbekendtgørelsen er underordnet definitionen i affaldsbekendtgørelsen.
Miljøstyrelsen vurderer desuden, at forbrændingsbekendtgørelsen ikke er helt i overensstemmelse
med forbrændingsdirektivet fra 2000. I Forbrændingsbekendtgørelsens § 7, punkt 1, står
der, ”… l hvilke affaldsarter og mængder, der må behandles i anlægget, angivet efter affaldsart
med tilhørende EAK-kode og affaldsfraktion med tilhørende ISAG-kode som angivet i listen
43