Udvikling af detailhandelen i Køge bymidte ► Shoppingcenter Management I forbindelse med etablering af detailhandel og andre oplevelsesbaserede funktioner på Køge Kyst’s arealer, er det af afgørende betydning, at de nye og de eksisterende kommercielle/oplevelsesbaserede funktioner i Køge bymidte bringes i så tæt dialog, at det kan resultere i et forpligtende samarbejde, der i sin form og funktion vil være meget lig det samarbejde, der forpligter lejere og ejere i et moderne shoppingcenter. Køge bymidte skal stå som et troværdigt og attraktivt alternativ til de andre større kommercielle udbud i regionen som f.eks. Waves, Næstved Storcenter, Københavns City og de store shoppingcentre tættere på København, og derfor er et forpligtende samarbejde afgørende. Udgangspunktet er umiddelbart tilstede: Hvilken anden by kan fremvise en velbevaret, historisk bymidte med en perlerad af attraktive ejendomme, som tilsammen danner rammen om et enestående bymiljø? Når bymidten suppleres med nye koncepter, vil det samlede udbud fremstå endnu mere attraktivt i forbrugernes opfattelse. Ad den vej kan der skabes en markedsføringsplatform, der effektivt kan formidle kommercielle budskaber omkring hele Køge bymidte. Forpligtelsen skal omfatte f.eks. fælles åbningstider, fælles, entydig kommunikationsstrategi samt fælles, kommerciel markedsføring. Ligeledes skal samarbejdet styre etablering af nye butikker i den eksisterende bymidte og på de nye arealer. På den måde sikres, ligesom i de større shoppingcentre, at butiksmixet hele tiden er optimalt i forhold til forbrugernes forventninger. Man kan ad den vej også aktivt opsøge nye lejere, der kan tilføre hele det kommercielle miljø et løft. Eksempelvis kan man søge at oprette en stilling som en form for citychef for både de ny og de eksisterende butikker i bymidten, som under hele udviklingsforløbet kan være med til at styre og sikre, at bymidten tilføres de rigtige koncepter i forhold til byens behov etc. Et forpligtende samarbejde bør inddrage de foreninger, der i dag repræsenterer Køge bymidte f.eks. Køge Handelsstandsforening, der arbejder på at sætte de kommercielle funktioner i Køge bymidte på det mentale landkort samt andre aktører som f.eks. Køge Kyst. I nyere shoppingcentre er vilkårene for det fælles samarbejde udarbejdet, så det er en del af kontraktgrundlaget. Dette betyder, at samarbejdet implementeres umiddelbart ved centrets etablering. Alle butiksdrivende har således accepteret vilkårene ved samarbejdets start. For så vidt angår de eksisterende kundeorienterede funktioner som f.eks. detailhandel, caféer, restauranter og banker i Køge bymidte, vil indtrædelse skulle ske ad frivillighedens vej. De skal acceptere delvist at afgive deres suveræne selvbestemmelse for så vidt angår f.eks. åbnings- og lukketider, annoncekampagner, start- og slutdatoer på udsalg. Desuden vil de skulle betale et fælles afstemt beløb til fælles profilmarkedsføring af Køge bymidte som helhed samt til markedsføring af deres egen butik. Et så forpligtende samarbejde med mange aktører etableres ikke umiddelbart, men vil kræve et længevarende forløb, hvor de enkelte detailhandlere, de forskellige foreninger og andre interessegrupper skal inddrages og komme tættere på hinanden og ad den vej nærme sig et forpligtende samarbejde. Et sådant samarbejde kan udelukkende etableres, hvis alle deltagende parter kan se fordelene ved at indgå i samarbejdet – uanset om der er tale om en ny eller en eksisterende butik. 16
Detailhandelen i Køge bymidte Detailhandelen i Køge bymidte 17