Rustningsindustriens blodige Internationale - Det danske ...

19
tiltrængte nogen forbedring«. - Men det franske krigsministerium var særdeles tilfreds
med dem!
I 1847 gik Krupp over til at fremstille kanonløb af støbestål. Denne gang er prøjserne
mere opmærksomme. Men endnu mere interesseret er den nyopstandne franske kejser
Napoleon III. Der forhandles frem og tilbage. Da den prøjsiske krigsm:inister vil give
kanonordren i offentlig licitation, er Krupp så oprørt derover, at han skriver følgende
til sin repræsentant i Berlin: »Så snart en støbestålfabrikant får en kanon i ordre,
leverer jeg til hele verden, hvad den vil have«. Det gjorde han også; han leverede feltkanoner
til Belgien og svære skibskanoner til sine kolleger i England: Armstrong og
Vickers.
Da prøjserne stadig holder sig tilbage, vil han låne 20 mill. frcs. i en fransk bank. Ganske
vist fik han ikke dette lån, men han skildrer sagen således for Bismarck, at han
tilsidst får en prøjsisk statskredit. Nu vil også Østrig gøre bestillinger. Det er kort før
krigen 1866. Enhver kan overse den politiske situation. Krupp udfører alligevel leveringer
for de sydtyske Stater, som holder med Østrig. Han vil også levere 24 svære
bagladekanoner til Østrig. Regeringen i Berlin beder ham i fortrolighed om ikke at
levere Østrig noget uden dennes samtykke. Krupp svarer, at et sådant løfte ville være
»et kontraktbrud«! I April 1866, et fjerdingår før den allerede dengang højst sandsynlige
krig, skrev han til den prøjsiske krigsminister von Roon: »Om de politiske forhold
ved jeg kun meget lidt. Jeg arbejder roligt videre, og hvis jeg ikke kan gøre dette
uden at forstyrre harmonien mellem fædrelandskærlighed og hæderlighed, vil jeg helt
opgive arbejdet, sælge min fabrik og leve som en rig og uafhængig mand«.
På denne måde gik det til, at tyske brødre i det berømte slag ved Konigsgratz beskød
hinanden med kanoner, som broderligt stammede fra samme smeltedigel og som
betaltes fra begge sider med penge, der broderligt flød i samme kasse.
Krupps gamle forretningskærlighed til Napoleon III styrkes nu ved de gode resultater,
han opnår på verdensudstillingen i Paris. Han bliver officer af den franske æreslegion
og leverer våben både til Rusland og England, som udkæmpede Krimkrigen. På samme
måde leverede han også til Frankrig og Prøjsen. Men i 1866 opstod der som følge af
et bispørgsmål en vis afkøling i forholdet til Frankrig. For at genoprette det gode forhold
skrev firmaet Krupp til Napoleon d. III en rosende hymine om sine støbestålskanoner
og vedlagde et katalog over disse. Brevet lød således:
Gussstahlwerk
Friedrich Krupp. Essen, 29. 4. 1868.
Til Hs. Majestæt Napoleon III, kejser af Frankrig.
Opmuntret ved den interesse, som deres ophøjede majestæt har vist en jævn fabrikant og de
gode resultater af hans anstrengelser og uhørte ofre, vover jeg påny at henvende mig til Dem
med anmodning om at gennemse vedlagte katalog. Det indeholder en samling illustrationer af
forskellige i mine værksteder udførte genstande. Jeg udtaler håbet om, at navnlig de fire
sidste sider, der illustrerer støbestålskanoner, som jeg har leveret til forskellige høje
regeringer i Europa, vil fastholde deres majestæts interesse et øjeblik og undskylde mih
dristighed.