Rustningsindustriens blodige Internationale - Det danske ...

4
I. krigskunstens udvikling.
Til bedre forståelse af det følgende gives her en oversigt over krigskunstens udvikling:
1) Den såkaldte heltetid.
I begyndelsen var det også under hærenes kamp de enkelte mænd, der kæmpede mod
hinanden. Ved at summere de mange enkelte sejre fik den ene part overmagten over
den anden. Våbnenes fjernvirkning, f. eks. ved brug af spyd og pile, var endnu på dette
tidspunkt underordnet i forhold til nærvirkningen, der opnåedes ved hjælp af sværd
og lanse. Men hvilken betydning, fjernvirkningen kunne have, fremgår af den klassiske
kamp mellem den ubeskyttede hyrdedreng David og den pansrede kæmpe Goliath,
der besejredes ved et stenkast.
2) krigskunsten i oldtiden og den tidlige middelalder.
Den græske falanks - »lanse-tromlen« - og den romerske krigsteknik med testudoen 1 )
er begyndelsen til at gøre sejren afhængig af hærenes massevirkning. Men det er dog
stadig den enkelte krigers muskelstyrke, som er afgørende, også der, hvor krigeren i
en bedre organiseret hær støder sammen med endnu stærkere muskler, som f. eks. i
romernes krige med nordeuropæerne og partherne.
3) Ildvåbnenes fjernvirkning hidfører en vending.
Ved opfindelsen af ildvåbnene eller skydevåbnene begynder anvendelsen af kemiske
stoffer - sprængstoffer - at ophæve virkningerne af muskelstyrken. Efterhånden bliver
hjernen mere afgørende end musklerne, for det første ved skydevåbnenes forbedring,
for det andet ved den systematiske udvikling af massevirkningen.
Verdenskrigen var resultatet af denne udvikling. under verdenskrigen lå afgørelsen
endnu i 1ste og 2den dimension - d. v. s. holdt sig til jordens overflade.
Men ved krigens afslutning gjorde krigskunsten et fremstød, der var relativt større
end den samlede krigskunsts udvikling indtil da.
4) Krigskunstens vending og dens betydning for fremtiden.
Det store fremskridt henimod slutningen af verdenskrigen bestod i, at afgørelsen
forskød sig fra 1ste og 2den Dimension til det tredimensionale rum - flyvetekniken. Og
i stedet for projektiler og fast materiale trådte den automatisk virkende giftgas - altså
våben i luftform. Det er stadig mennesket selv, som sidder i krigsmaskinens centrum,
men det er ikke længere hans muskler, men derimod hans hjerne og nerver, som er
afgørende.
Betragtet som social foreteelse truer krigen med at antage samme form som i urtiden -
d. v. s. den fuldstændige gensidige tilintetgørelse. Forskellen mellem civil- og militær-
1 »Testudo« = skildpadde. Hos de gl. romere en hærafdelings taktiske stilling, idet soldaterne ved hjælp
af deres skjolde dannede et »skjoldtag« til beskyttelse mod stenkast m. m. O. A.