Rustningsindustriens blodige Internationale - Det danske ...

48
ikke om nogle forældede kanoner, men om hele godstog fulde af det nyeste materiale.
Disse bjerge af våben, og det funklende nye Creuzotskyts, som af franskmændene er
solgt til Kabylerne, samt de hele skibsladninger af våben, der er beslaglagt på det
åbne hav ved Kinas kyster, er bestemt ikke opført i Folkeforbundets statistiker med
mængde og værdi, men er deklareret f. eks. som »klaverer«, således som det hyppigt
sker ved sådanne våbensmuglerier.
Denne del af den private våbenhandel repræsenterer altså kun det vældige internationale
rustningsvarehus lille, »åbne« butikshandel, den, som ligger ved alfarvej, og som
besørges af sådanne firmaer som Moritz Magnus jr. i Hamborg. rustningsvarehusets
en gros handel foregår hemmeligt i baggrunden, i ministeriernes og storbankernes
stille mødelokaler.
De millioner af tåber, som senere bliver ofre for disse våben, og som endnu mylrer omkring
på gader og marker, ser kun som i en tågesky omridsene af dette gigantiske
rustningsvarehus. Mange beundrer det endog i stedet for at gøre sig klart, at det udvikler
magter, som er mere skæbnesvangre for deres liv end jordskælv, vulkaner,
stormfloder og pestepidemier.
d) Nogle eksempler på den ikke registrerede våbenhandel mellem politiske
modstandere.
1) I det engelske underhus måtte handelsministeren den 31. marts 1930 indrømme, at
han havde tilladt salget af 60 tanks til Rusland.
2) I midten af august 1930 blev det uimodsagt meddelt, at Czekoslovakiet ad omveje
havde leveret sin modstander, Ungarn, 4000 maskingeværer og 125.000 infanterigeværer.
Det er bevæbning til en stor armé!
3) I Tyskland forsøger man i dag at fremkalde en stemning for at lade Polen træde i
den hidtidige »arvefjende« Frankrigs sted. Der er fare for, at et sammenstød som følge
heraf er rykket nærmere end afgørelsen af den evropæisk-russiske modsætning. Ikke
desto mindre er ifølge oplysninger fra børskredse sammenfletningen af de to landes
rustningsindustri i fuld gang.
I Rembertow ved Warshawa blev der i Sommeren 1928 indrettet en polsk maskingeværfabrik
i en falleret automobilfabrik. Maskinerne leveredes af Ludwig Löwe A.-
G., Berlin, aggregaterne af A. E. G., Berlin, og råstålet af Mannesmann fra Saarområdet.
Aktierne tilhører for næsten 50 % vedkommende Skoda, Resten besidder den
polske stat, repræsenteret af høje embedsmænd.
En indirekte bekræftelse på denne efterretning fås igennem det tidligere omtalte jubilæumsskrift
fra. Firmaet Ludwig Loewe & Co. (»60 Jahre Edelarbeit«). Det hedder
heri:
»Den komplette oprettelse af fabriksanlæg til fabrikation af pistoler, geværer og ma-