Rustningsindustriens blodige Internationale - Det danske ...

52
Om den blodige internationales indflydelse på pressen burde der skrives en særlig
bog.
Her kan der kun nævnes nogle kildeskrifter:
»Hinter den Kulissen des franzosischen Journalismus« (Bag den franske presses
kulisser). Anonym forfatter. Berlin 1925. (283 sider. Forlag: »Deutsche Rundschau«).
»Pariser-Presse« af Simon Carasco. I ugeskriftet »Die Weltbühne« 1929 (Nr. 17, 19, 20,
23, 27, 35). (Forfatteren belyser særlig påvirkningen af pressen i kampen mod de forskellige
grupper af Petroleumskapitalen, der må anses for nutidens stærkeste krigsophidsende
faktor).
Et forbløffende bevis på sammenhængen mellem rustningsindustrien og pressen har
Ralph Humphrey Stimson ført i form af grafiske fremstillinger af skibsfartselskabernes
dividender på den ene side og antallet af krigsophidsende og flådepropagerende
artikler på den anden side. De sidstnævnte svulmer op i samme omfang,
som dividenderne synker. Af disse kurver, der strækker sig over ca. 1 århundrede, og
som er opbygget på materiale fra »Readers Guide to Periodical Literature« og New
York Times-Index kan man som på en barometerkurve aflæse, hvorledes den indbyrdes
overensstemmelse mellem disse to faktorer er så stor, at den kan påvises for
næsten hver enkelt Måned.
En anelse herom havde også Folkeforbundet, da det i juli 1921 i en underkommission
overvejede følgende forslag:
»8. Forbud mod, at de samme personer (d. v. s. ejere af aktier i private ammunitionsfabriker),
samt at private ammunitionsfabriker og deres styrelsesmedlemmer ejer,
kontrollerer eller øver indflydelse på blade og aviser«.
Siden året 1921 er der stadig bleven større stilhed i Folkeforbundet med hensyn til
sådanne overvejelser.
Også domstolenes stilling til den blodige internationale burde behandles i en særlig
afhandling. Her skal endnu engang erindres om tilfældet Possehl og om »Kornwalzerprocessen«
(Krupp). Også i Frankrig endte en proces angående »samarbejde med
fjenden« med en frifindelse af de anklagede franskmænd. Det var »Affaire des
Carbures«, der i februar 1917 drøftedes i kammeret i Frankrig.
I slutningen af februar 1930 overraskedes verden af en efterretning om, at der imod de
almægtige tyske industrikonger Krupp og Thyssen var indledet en undersøgelse for
krigsforræderi.
Det viste sig, at det var den første udgave af den foreliggende bog om den »blodige. internationale«,
der havde givet anledning dertil. Et foredrag, som blev holdt af professor
i katolsk teologi Dr. Keller i Luzern i Svejts, og som indeholdt visse fakta fra denne
bog, vakte en sådan forbavselse hos en i udlandet boende tysker, at han henvendte sig
til den tyske rigsjustitsminister. Denne henviste sagen til rigsadvokaten i Leipzig, der
i henhold til §§ 89 og 90, Punkt 2, i den tyske straffelov indledede en undersøgelse for