Rustningsindustriens blodige Internationale - Det danske ...

samarbejde med tyske, franske og andre industri- og kapitalistgrupper.
36
Om den revolutionering af krigskunsten, som den moderne teknik har bevirket, kan
man læse i en række militærvidenskabelige skrifter. Her skal nævnes et af de
vigtigste værker om dette spørgsmål, et samleværk, udgivet af den Interparlamentariske
Union under titlen: »Wie würde ein neuer Krieg aussehen« (Hvorledes ville en ny
krig se ud). Zürich 1931, Orell Füssli & Co. I denne bog skildrer 30 officerer, politikere,
nationaløkonomer og videnskabsmænd fra alle lande den moderne krigsteknik og
dens ødelæggende virkninger for hele menneskeheden, også i tilfælde af en såkaldt
»sejr«. 15 ) Det er interessant i denne sammenhæng at læse, hvad en militær forfatter,
rigsarkivråd George Soldan, skrev 6 år tidligere, i 1925, i sin bog »Der Mensch und die
Schlachtder Zukunft«. Soldan, som var hædret med ordenen »Pour le merite«, var infanteriofficer
under kampen på vestfronten.
Han er udpræget modstander af fredsbevægelsen.
I denne bog hedder det i kapitlet: »krigskunstens vendepunkt:
»Verdenskrigens betydning som historisk foreteelse er kun erkendt af to klasser af
mennesker: digterne og de industridrivende. Af digterne, fordi disse mennesker med
deres stærke følelsesliv klart opfatter, hvad der ligger halvt skjult for andre, og af de
industridrivende, fordi disse indser, at denne krig er maskinernes krig. Mærkeligt nok
er hverken historikerne eller militærpersonerne tilbøjelige til at betragte verdenskrigen
som det afgørende vendepunkt i krigskunstens udvikling. Der foreligger kun et
overraskende ringe antal militære eller historiske afhandlinger om verdenskrigen, i
hvilke der gøres forsøg på at forstå dens indre sammenhæng. Det er typisk, at der i
fuldt alvor i skrift og tale henvises til befrielseskrigenes tidsalder for til sammenligning
at vise, at ligesom Yorcks gerning og den derpå følgende rejsning af det prøjsiske
folk formåede at afryste Napoleons åg, bør man på samme måde tilstræbe en ændring
af Versaillestraktaten med magt. Ikke mindre karakteristisk er det, at der i vide
kredse hersker den opfattelse, at der kun behøves en hær ligesom den i 1914 for at
vende krigslykken igen. Sådanne opfattelser skyldes ikke mindst, at literaturen om
verdenskrigen, bortset fra enkelte undtagelser, kun skildrer verdenskrigen omtrent
som enhver anden krig.
Det er store ting, hvis psykologiske, tekniske, økonomiske og politiske spørgsmål
overhovedet skildres i særlige kapitler ved siden af det militære forløb. Men faktisk
griber disse faktorer så afgørende ind i de rent militære begivenheders udvikling, at
de påvirker disse overordentligt, ikke blot med hensyn til alle de store strategiske
problemer, men også så overraskende det kan lyde - selv i de mindste taktiske detajler.
Undertiden er de endog af større betydning end selve den militære krigsførelse«.
(S. 90).
»Vi taler om millionhærenes fiasko og burde i stedet tale om den almindelige fiasko for
den militære krigsførelse«.
15 Værkets Afsnit om Giftgaskrigen m. m, er udkommet på Dansk under Titlen: »Den kemiske og
bakteriologiske krig«, 56 S. (Poul Branners Forlag). O. A.