Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

Tværgående problemstillinger
Samarbejder af
sproglig art
120
om hvilke krav deres fag kan og bør stille til skriftlige og
mundtlige argumentationsformer og lytte/læsestrategier. For
grundskolens vedkommende er dette et godt argument for at
der i en ny læreruddannelse bør være et dansk fællesfag som
sikrer netop det. For læreruddannelserne til de gymnasiale
ungdomsuddannelser må det tilsvarende gælde at de krav om
at inddrage sprogbrug i evalueringen af skriftlige opgaver på
universiteterne som allerede eksisterer, tages så alvorligt at
kandidater i alle fag fra universiteterne har rimelige skriftlige
færdigheder og i løbet af uddannelsen har fået en vis bevidsthed
om genrekrav og rettepraksis. For danskkandidater bør det
yderligere gælde at de ved konfrontation med mange former
for både skriftlig og mundtlig dansk i en sprogpædagogisk
sammenhæng har fået udvidet deres viden om typiske fejl og
uddybet deres normbegreb så de er parat til at kunne argumentere
for det.
Vi har ovenfor peget på at der er særlig værdifulde gamle samarbejdsmuligheder
med faget historie. For begge fag kan det
betale sig at arbejde i dybden med tekster og andre levn fra
afgrænsede perioder. Jo præcisere de afgrænses - jo dybere kan
man nå. Nye samarbejdsmuligheder findes bl.a. i det tværæstetiske
felt. Vi benytter lejligheden til at understrege at dette felt
til dels - bl.a. afhængig af på hvilket trin i uddannelsessystemet
man befinder sig - er danskfagets eget, til dels tilhører nabofag
som mediekundskab, informationsteknologi, musik, drama,
film og medier eller design, formning og kunsthistorie. I de
delsystemer hvor det sidste er tilfældet, er der behov for tværfagligt
samarbejde hvor dansklæreren kan bidrage med såvel
sprog- og tekstanalytiske indsigter som sprog-, litteratur- og
mediehistoriske perspektiver. Det bør gælde for dansklæreren
som alle andre faglærere at man ved når man ikke ved noget
eller nok om et emne, fagligt set. Det er lige præcis i det øjeblik
at samarbejdet og dialogen med andre faglærere skal indledes.
I forhold til fremmedsprogene er de oplagte samarbejdsmuligheder
bortset fra de klassiske temaer-på-tværs eller store
periode-samarbejder med historie også af sproglig art: sprog-