Download Kristian Molbo's speciale i Sociologi fra 2007

et med en vis historicitet, der bidrager til deres opretholdelse, og gennem kendskabet til historien
øges forståelsen for institutionens eksistens. Sammen med eksistensen af en institution opstår der
også en grad af kontrol over de mennesker, der associeres med institutionen og dens typificerede
handlingsforskrifter, idet deres adfærd er afstemt efter de fastlagte vaner. I kraft af vanen, den typi-
ficerede handling, dens selvfølgelighed og institutionens historie fremstår den på et tidspunkt som
en objektiv og uomgængelig virkelighed, der ikke er foranderlig. I det mindste vil den fremstå som
uforanderlig overfor aktører, der træder ind i institutionen uden at have været medskabere af den.
Eftersom institutionen potentielt kan optage nye aktører får den overfor dens eksisterende aktører
selv karakter af uomgængelighed, da de selv skal legitimere den for andre som en eksisterende enti-
tet.
Uanset om en aktør indtræder i en eksisterende institution som spæd eller som voksen gør den krav
på anerkendelse af sin objektive karakter, og aktøren må internalisere dens objektivitet og blive en
institutionstype. Det forhold, der eksisterer mellem aktør og den objektive virkelighed er dialektisk
indeholdende tre forløb; eksternalisering, objektivering og internalisering. Eksternalisering og ob-
jektivering er aktørens bidrag til den sociale verden f.eks. en institution og i kraft af denne proces er
dette bidrag adskilt fra aktøren, når det er eksternaliseret, og han har ikke længere egenhændigt kon-
trol over det. Ved internalisering virker den objektive virkelighed tilbage på den oprindelige aktør
eller almindeligvis på andre aktører, der optager den objektive verdens vilkår i sig og tilpasser deres
adfærd og normer efter den. I yderste konsekvens er mennesker således blot produkter af de institu-
tioner de indgår i, hvilket er særligt udtalt, når det er en verden man fødes ind i (Berger & Luck-
mann 2000:79).
Sekten som meningsskabende
Som institution fremstår en sekt som en objektiv realitet for nytilkomne og for at kunne gøre sig
meningsfuldt gældende overfor nye aktører må den legitimere sine praksisser og retfærdiggøre dem,
hvilket dels sker på baggrund af en given kundskab om sekten og dels udfra de normer, der er knyt-
tet til den.
Omkring sekten opstår således en egen logik, et særegent sprog, der fungerer som viden til at for-
klare og legitimere dens tilstedeværelse og afhængigt af forskellige omstændigheder vil denne viden
typisk antage komplicerede og teoretiske proportioner, der udgør et decideret vidensgrundlag for de
tilknyttede aktører. Denne viden bliver internaliseret i aktørerne. Udfra denne viden er verden ble-
vet objektiviseret gennem sproget og gør således verden til objekter, der kan opfattes meningsfuldt
og ordnet. Viden udgør en forståelse af den objektiverede virkelighed og gennem en fortsat sproglig
eksternalisering frembringes virkeligheden atter og bekræftes gentagent (Berger & Luckmann
17