Download Kristian Molbo's speciale i Sociologi fra 2007

indelige nomos. I de to citerede tilfælde har det gamle nomos tydeligvis en afgørende indflydelse
på valg af kirker man siden involverer sig med og mennesker man identificerer sig med. Der er dels
tale om kristne fællesskaber med bibelen som udgangspunkt, og dels er der tale om fællesskaber,
som baserer deres tro og fællesskab på en større grad af eksegese, hvilket også er tilfældet for det
fællesskab man forlod. Desuden er det heller ikke uvæsentligt, at det fællesskab man søger til har en
vis grad af totalt verdensbillede, idet det rummer et vigtigt identifikationselement; man søger jo
netop væk fra totalitarismen og ønsker at kunne identificere det for at distancere sig fra det. Samti-
dig er det også tydeligt, at de frafaldne er meget bevidste om, at de træder ind i et fællesskab, der
har en større eller mindre grad af totalt nomos eller som ligefrem er sekterisk. I kraft af deres gamle
sekttilhørsforhold er de blevet bevidstgjorte om forskellige kendetegn ved sekter, hvilket betyder, at
de blot deltager i kirkelige møder som deltagende observatører. De besidder en meget klar opfattel-
se af, hvad de ikke vil være medlem af, men føler sig samtidig stimuleret ved at være sammen med
religiøse mennesker i et fællesskab de kan identificere i forhold til deres tidligere nomos. Flere af de
interviewede udtrykker sig kategorisk om, at de ikke vil involveres i noget der minder om det de
forlod og en udtrykker det sådan: Jeg vil ikke have noget med organiseret religion at gøre. Det er
løgn, og det er bedrag, og det er for pengenes skyld., mens en anden beskriver det således: Jeg er
lidt mere skeptisk overfor religiøse mennesker, der tror at de ved det hele end jeg var tidligere og
passet lidt mere på ikke at blive for dybt involveret i noget der smager af sekter. Modviljen er rettet
mod både de institutionelle rammer og mod det nomiske grundlag, hvilket betyder, at tilgangen til
de religiøse fællesskaber man siden retter sig imod bliver genstand for en kritisk refleksion og sam-
tidig afspejler et tilvalg med en iagttagende snarere end en deltagende attitude. At valget af religiøse
fællesskaber er betinget af det tidligere nomos er således på ingen måde ensbetydende med, at dette
valg er ukritisk eller ureflekteret. Snarere tværtimod. Man kan hævde, at det er overkritisk netop
pga. det tidligere engagement. Man kan med rette hævde, at når denne søgen retter sig mod religiø-
se fællesskaber, så er det ikke fællesskabet eller dets verdensbillede man i virkeligheden er interes-
seret i, men snarere i at finde andre religiøse mennesker at identificere sig med og de lader sig na-
turligvis lettere finde i en kirke end andre steder. Denne opfattelse bliver bekræftet af de informan-
ter, der ikke længere interesserer sig for religiøse spørgsmål; de søger ikke mod kirker eller religiø-
se mennesker. De undgår dem gerne eller finder det mindre væsentligt at beskæftige sig med.
Privat religiøs interesse
Gældende for mange af de interviewede, og også for dem som involverede sig med nye kirkelige
fællesskaber er, at deres interesse for området også er af en ren privat karakter, og at det ender med
at blive en fritidsforeteelse på linie med andre interesser, man kan have i al almindelighed. Det har
60