Download Kristian Molbo's speciale i Sociologi fra 2007
Download Kristian Molbo's speciale i Sociologi fra 2007
Download Kristian Molbo's speciale i Sociologi fra 2007
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
grad kan involvere individet og være forbundet med en rationel tilgang <strong>fra</strong> individets side. Et andet<br />
aspekt ved sekundærsocialiseringen som primærsocialiseringen ikke indeholder på samme måde er<br />
nødvendigheden af at være knyttet til signifikante andre, der kan bekræfte den sekundære identitet<br />
og uden hvilke identifikationen med en given subverden eller sekundærrolle vanskeliggøres betyde-<br />
ligt (Berger & Luckmann 2000:162ff; Jenkins 2000:48ff).<br />
En radikal form for sekundærsocialisering beskrives af Berger & Luckmann som alternation og som<br />
søger at revidere både nomos og identitet, som det er formet gennem primærsocialiseringen og som<br />
i flere henseender ligner primærsocialiseringen. Den afgørende forskel på alternationen og den pri-<br />
mære socialisering er dog, at alternationen nødvendigvis ikke kan foregå ex nihilo, men må starte<br />
med at omdefinere den eksisterende virkelighedsopfattelse. En klassisk form for alternation vil være<br />
en omvendelse til et religiøst fællesskab og indeholdt i en sådan proces kan være vækkelsen af reli-<br />
giøse følelser (James 1985:31). I den videre fremstilling vil alternationen blive forstået som enten<br />
en religiøs omvendelse og en vækkelse af religiøse følelser eller som en re-identificering af religiø-<br />
se følelser med et tilhørende nomos og fællesskab. En sådan proces indebærer flere forudsætninger;<br />
i udgangspunktet må der eksistere et nomos og en sandsynlighedsstruktur, der kan erstatte den eksi-<br />
sterende og som erfares som mindst ligeså komplekst og omfattende, og som aktørens religiøse fø-<br />
lelser samtidig kan blive udtrykt igennem og søge identifikation ud<strong>fra</strong>. Der må eksistere en separat<br />
social virkelighed, som individet kan træde ind i, og som kan begribe verden meningsfuldt på ny.<br />
En anden af de forudsætninger, der må være til stede er en stærk følelsesmæssig påvirkning, der i<br />
sin styrke må have samme dimensioner som under den primære socialisering. Det indebærer samti-<br />
dig, at der må være signifikante andre til stede, der kan mediere den nye virkelighed og som aktøren<br />
kan identificere sig med og være forbundet med, som han var det med de signifikante andre under<br />
primærsocialiseringen. Sandsynlighedsstrukturen skal blive individets nye verden og erstatte ethvert<br />
opponerende nomos og særligt det nomos som individet <strong>fra</strong>træder. Det kan indebære en konkret<br />
fysisk adskillelse <strong>fra</strong> den tidligere relevansstruktur, selvom det er mere sandsynligt, at adskillelsen<br />
foregår teoretisk og mentalt. Det alternerede individ internaliserer en definition af sin tidligere rele-<br />
vans- og sandsynlighedsstruktur, der gør det legitimt at skabe distance til den og de tidligere signi-<br />
fikante andre indenfor dette nomos. De tidligere meningsfæller vil typisk blive defineret ud<strong>fra</strong> nega-<br />
tive termer og bliver beskrevet som farlige eller vantro og som nogle, der vil kompromittere den<br />
nyligt internaliserede virkelighed. Siden hen, når individet er blevet mere fortrolig med det interna-<br />
liserede nomos og har opnået en høj grad af identifikation indenfor sin nye sandsynlighedsstruktur,<br />
kan han atter tilnærme sig repræsentanter for det tidligere nomos, selvom de tidligere signifikante<br />
andre stadig kan udgøre en trussel mod den nye virkelighed og identifikation.<br />
23