Download Kristian Molbo's speciale i Sociologi fra 2007

hed for at identificere tvivlen indenfor menigheden og hvor absurd det end måtte tage sig ud, benyt-
ter man gradvist sekten til identificere tvivlen og til at afprøve sin reviderede viden om verden. Sek-
ten har således mistet sin grundlæggende legitimitet, men det nomos den repræsenterer fungerer
pludseligt som en reference for tvivl og som et grundlag for en tilnærmelse til en anden opfattelse af
verden. Grundlaget for at nærme sig en verden udenfor sekten går således uundgåeligt gennem sek-
ten selv. Desuden gælder det for dem, der havde en tilværelse før sekten, at de begynder at række
tilbage til den tilværelse, og den selvidentifikation de havde dengang, og det nomos de levede i da.
Man er således aldrig helt overladt til sig selv, hvilket uden tvivl nedtoner graden af anomi, selvom
ubehaget ved disse overvejelser og oplevelser af asymmetri stadig er markante og udtalte.
På et tidspunkt bliver den asymmetriske identifikation med sekten så udtalt, at det bliver nødt til at
få konsekvenser for den fortsatte tilknytning til sekten. Typisk bliver det oplevet sådan, at man ikke
længere kan stå inde for det sekten lærer og ikke længere ærligt kan lade som om man stadig er et
fuldt engageret medlem. En af de tidligere mormoner oplevede det således: det kneb mere og mere
med at skulle stå og undervise de her andre mænd i menigheden i nogle bestemte lektioner som vi
havde fået tildelt, for jeg kunne ikke stå inde for det. Jeg troede ikke selv på det. Jeg vil ikke sige, at
jeg ikke troede på det hele, men der var punkter hvor jeg tænkte ’det kan jeg ikke stå inde for’.
Gradvist bliver den personlige oplevelse af at være en del af fællesskabet og dets symboler og tros-
sætninger reduceret til en grad, hvor den enkelte må tage konsekvensen af det for ikke at opleve sig
selv stå i kompromitterende situationer. Det betyder i flere tilfælde, at man nedtoner sine aktiviteter
i menigheden og for mændenes vedkommende, at de fratræder deres formelle poster eller bliver
bedt om at fratræde dem, hvis menigheden selv oplever en grad af manglende overensstemmelse
med posten man besidder og holdninger man indtager.
I nogle tilfælde betyder den gradvise afvikling af identifikationen med sekten, at man mere åbent
begynder at stille sig kritisk overfor sekten, dens lære og autoritet. Et af de tidligere Jehovas Vidner
fortæller, hvordan det gik til i hans tilfælde: … da jeg var holdt op som ældste, så begyndte jeg at
blive vanskelig. Så blev de andre mistænksomme. De ville have en troskabserklæring fra mig… I de
situationer, hvor asymmetrien skabte åbne konflikter involverede det menighedens repræsentanter,
der ønskede, at man valgte side og bekendte sig til sektens dogmer eller tog konsekvensen og blev
ekskluderet, og stillet overfor dette valg endte det typisk med eksklusion og dermed et institutionelt
frafald. Alle oplevede ikke nødvendigvis at blive stillet overfor et valg om eksklusion eller inklusi-
on om end det gjaldt alle de tidligere Jehovas Vidner, der alle blev officielt og formelt ekskludere-
de. For de tidligere mormoner betød den nomiske rekonstruktion, at de gradvist forlod fællesskabet
og droslede ned for aktiviteterne indenfor menigheden. I disse individuelle tilfælde var der desuden
82