Empowerment og brugerinddragelse i praksis - Aarhus Universitet
Empowerment og brugerinddragelse i praksis - Aarhus Universitet
Empowerment og brugerinddragelse i praksis - Aarhus Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
uddannelsesområdet, det politiske område, mens Moore operer med en feltforståelse,<br />
der <strong>og</strong>så knytter sig til et mere specifikt afgrænset område fx en<br />
kommune, et amt, et misbrugscenter, den faglige viden inden for socialt<br />
arbejde osv.. Trods de forskellige måder at afgrænse et felt på, så har et felt<br />
ifølge både Bourdieus <strong>og</strong> Moores forståelse en relativ høj grad af selvstændighed<br />
<strong>og</strong> selvregulering, men det er samtidig påvirkeligt overfor ydre påvirkninger<br />
som fx statslig lovgivning <strong>og</strong> finansiering:<br />
20<br />
The semi-autonomous social field has rule-making capacities,<br />
and the means to induce or coerce compliance; but it is simultaneously<br />
set in a larger social matrix, which can and does, affect<br />
and invade it (Moore 55-56).<br />
Et felt er både hos Bourdieu <strong>og</strong> Moore i forvejen betinget af historiske, kulturelle,<br />
økonomiske <strong>og</strong> politiske forhold, men <strong>og</strong>så af positioner, normer <strong>og</strong><br />
relationer (Bourdieu & Wacquant 1996: 83-90; Moore 1978:75-7) 8 . Det vil<br />
sige, at fx en lov med fokus på empowerment <strong>og</strong> <strong>brugerinddragelse</strong> eller<br />
ministerielle <strong>og</strong> teoretiske intentioner for det sociale arbejde ikke implementeres<br />
i et socialt tomrum. Der er igennem medarbejderes <strong>og</strong> brugeres<br />
tidligere traditioner <strong>og</strong> erfaringer med socialt arbejde normer for ”godt socialt<br />
arbejde” <strong>og</strong> kommunale retningslinier, som er med til at præge <strong>praksis</strong>.<br />
Dette gælder inden for det givne sociale område, men <strong>og</strong>så i relation til<br />
andre felter i samfundet. Rigtigt <strong>og</strong> forkert, ansvarlig <strong>og</strong> uansvarlig, god <strong>og</strong><br />
henholdsvis dårlig behandler<strong>praksis</strong> kan derfor relateres til, hvad Bourdieu<br />
kalder censorship aktiviteter. Det vil sige, hvad der synes fornuftigt <strong>og</strong> endsige<br />
realistisk at tale om:<br />
Here as elsewhere, when Bourdieu speaks of censorship he is not<br />
referring to the explicit activity of political or religious organisations<br />
seeking to suppress or restrict the diffusion of symbolic<br />
forms. Rather he is referring to a general feature of markets or<br />
fields which requires that, if one wishes to produce discourse<br />
successfully within a particular field, one most observe the forms<br />
and formalities of that field (Thompsons introduktion i Bourdieu<br />
1992: 20).<br />
Hvis en person ønsker at gøre sig gældende <strong>og</strong> sætte sin dagsorden igennem<br />
i et givet felt, så må vedkommende forholde sig til de regler, erfaringer<br />
8 I forlængelse af Bourdieus relationelle l<strong>og</strong>ik, kendetegnede for hans <strong>praksis</strong>teori, er et<br />
felt udgjort af forskellige positioner, som bliver betydningsfulde i relation til hinanden;<br />
altså individer tillægges <strong>og</strong> tillægger verden betydning <strong>og</strong> oplever forskel i kraft af differencen<br />
mellem dem (Bourdieu & Wacquant 1996:86).