Empowerment og brugerinddragelse i praksis - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Akutte problemstillinger - ”Jeg skal snakke med nogen lige nu og gerne flere!”................................................................................................. 63 ”Handleplaner eller akutte problemstillinger” ............................................ 64 Forskellige brugerstrategier - At tage på museum eller fralægge sig ansvar........................................................................................................... 67 ”Museumsturen”.......................................................................................... 68 ”Grænser for brugerinddragelse – Fulde svin II”........................................ 71 Kapitel 6. Bureaukratiets iboende dilemma – Den enkelte og/eller flertallet ...................................................................................................... 75 Struktureringen af tid .................................................................................. 76 ” Nyt tidspunkt for afholdelse af fællesmøder” .......................................... 78 ”Der skal til at ske noget” - Om klientdifferentiering................................. 80 ”Den nye bruger” ........................................................................................ 81 Kapitel 7. Konklusion - Empowerment og forestillingen om selvforvaltning ........................................................................................... 87 Litteraturliste............................................................................................. 93 8
Kapitel 1. Indledning Empowerment er et af de begreber, som i de seneste 10 år har præget debatten om ”god” og ”værdig” social behandling i den offentlige sektor. Oversat fra engelsk betyder ”to empower” at bemyndige, sætte i stand til, give evne til (Gyldendals engelsk-dansk ordbog 1992:163). På dansk eksisterer det ikke som et egentligt begreb, men empowerment bruges i daglig tale og forbindes med ord som brugerinddragelse, brugerindflydelse, brugerorientering o.l.. Den bærende logik og forestilling bag denne tilgang til social behandling kan betegnes som et paradigme: Empowermentparadigmet, der i høj grad præger den politiske, kommunale, amtslige, lovmæssige, socialfaglige og ideologiske tilgang til velfærdsstatsligt, socialt arbejde og behandling i dag. Kendetegnende for paradigmet er, at samfundsborgere bør have rum til og mulighed for at få indflydelse på deres livssituation, og det enkelte individ ses som selvforvaltende, fritstillet og ansvarligt for valg i både eget liv og i relation til samfundets bedste. Paradigmet står i modsætning til forestillinger, som tidligere har præget den sociale behandling – hvilket jeg betegner som behandlingsparadigmet. Heri ses individet som en klient, der møder en ekspert, som qua dennes ekspertstatus er bemyndiget til at vide, hvad der virker for klienten, samt hvordan dette realiseres. Hensigten med nærværende undersøgelse er at sætte fokus på relationerne mellem forestillinger og praksis i forhold til dilemmaer og vanskeligheder med samt bestræbelser på at implementere empowermentparadigmets forestillinger i hverdagen blandt svagtstillede metadonbrugere. Jeg vil analysere, hvorfra og hvorfor forestillingerne om det frie, ansvarlige og selvforvaltende individ opstår, samt hvordan disse søges formidlet til samfundets borgere. Dette danner baggrund for min analyse af hvordan, hvorfor og hvilke konsekvenser disse forestillinger har, når de søges implementeret i den daglige praksis i det sociale arbejde. Udgangspunktet for denne analyse er funderet i empiriske data fra mit feltarbejde blandt svagtstillede metadonbrugere på forsøgsprojektet Humlehøjen 1 samt materiale fra mit arbejde som studentermedhjælper ved Center for Rusmiddelforskning. Præsentation af felten Forsøgsprojektet Humlehøjen har til formål at forbedre den generelle livssituation for projektets brugere, som er særligt svagtstillede metadonbrugere. Projektet har et øget fokus på psykosocial støtte i den daglige substitutions- 1 Navnet Humlehøjen og navnene på brugere, medarbejdere, andre institutioner og kommuner er pseudonymer, idet jeg har lovet mine informanter den anonymitet, det var muligt at give. 9
Page 1: Empowerment og brugerinddragelse i
Page 4 and 5: © forfatteren og Center for Rusmid
Page 7: Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indl
Page 11 and 12: tering af Humlehøjen samt tre andr
Page 13 and 14: ede desuden i, at projektet blev lu
Page 15 and 16: lesmøde, som dog først går i gan
Page 17 and 18: Kapitel 2. Begreber En foreløbig b
Page 19 and 20: Forestillinger og normer tjener ind
Page 21: og normer, der allerede er i feltet
Page 24 and 25: af dette opstår nye problemstillin
Page 26 and 27: sis. Selve socialrådgiverprofessio
Page 28 and 29: de mange problemer er dalende i den
Page 30 and 31: 111 (Andersen 2003:12; Socialminist
Page 32 and 33: 32 nedtones, deres ønske om vækst
Page 34 and 35: stede for det empowermentorientered
Page 36 and 37: Serviceloven og forestillingerne he
Page 38 and 39: Værdierne relaterer sig altså til
Page 40 and 41: ger for, at ansøgninger og telefon
Page 42 and 43: som den mere neoliberalistiske tilg
Page 44 and 45: agemødre og stofmisbrugere, der bo
Page 46 and 47: Parolen ”frihed under ansvar” e
Page 48 and 49: individet bør leve sit liv. Logikk
Page 50 and 51: Pelles reaktion demonstrerer, hvor
Page 52 and 53: ler derfor kan ”sikre, at alle de
Page 54 and 55: lige” mennesker og læring på fo
Page 56 and 57: e, og at det opleves som vigtigere
Page 58 and 59:
der sig i gadeplansbureaukratiet. S
Page 60 and 61:
60 og siger, at så skulle Henry ha
Page 62 and 63:
62 Sv: De foreslår meget. Det er f
Page 64 and 65:
64 ”Handleplaner eller akutte pro
Page 66 and 67:
fokus fx var rettet mod akutte smer
Page 68 and 69:
agenda igennem i den daglige behand
Page 70 and 71:
70 Sp: Eller også kan du det bare?
Page 72 and 73:
72 mod Knud og vil slå ham. Bruger
Page 74 and 75:
powermentorienteret inddragelse i p
Page 76 and 77:
Struktureringen af tid Projekternes
Page 78 and 79:
Omvendt kan man argumentere for, at
Page 80 and 81:
går det sociale arbejde ud på at
Page 82 and 83:
82 og at hun i øvrigt synes, at de
Page 84 and 85:
greberne favorisering og ”creamin
Page 87 and 88:
Kapitel 7. Konklusion - Empowerment
Page 89 and 90:
Det betyder dog ikke, at empowermen
Page 91:
neoliberalisering og fuldstændigt
Page 94 and 95:
Cruikshank, B. 2001 (1996): Revolut
Page 96 and 97:
Lipsky, M. 1980: Street-level burea
show all

Empowerment og brugerinddragelse i praksis - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?