Empowerment og brugerinddragelse i praksis - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

individet bør leve sit liv. Logikken er, at disse derfor må guides på sporet af dette og ”opkvalificeres” samt ”styres”. Derfor fastholder og fastholdes medarbejdere i socialt arbejde i en bestemt rolle, hvilken analyseres nedenstående. Medarbejderens særlige status – At guide og kontrollere Socialrådgivere, psykologer, pædagoger, læger, sygeplejersker osv. er uddannede og ansatte til at hjælpe samfundsborgere med deres problemstillinger. Denne hjælp har dog samtidig til hensigt at forme borgerne i en bestemt retning, hvorfor de professionelle hjælpere uundgåeligt udøver det, som Foucault kalder for bio-magt i mødet med borgeren (1994). Bio-magt skal forstås som en underliggende magt, der har til formål at lede befolkningen i retning af at øge sundhed, livskvalitet og sikkerhed ved at skabe ”nyttige” og ”produktive” samfundsborgere (Foucault 1994:144-45; Järvinen et al. 2002:13). Gennem den allestedsnærværende bio-magt afretter samfundsindividet dets handlinger og bliver selvdisciplineret. ”Vi skal være en slags rollemodeller med vores almindelige liv og inspirere dem til at gøre noget andet, end de plejer”, fortæller medarbejderen Ib fra Humlehøjen. Han ser det som sin forpligtelse at skulle guide brugerne. Behandlingsparadigmets forestilling om medarbejderen som ekspert ses således i en modificeret udgave i praksis: Medarbejderne skal ikke længere udstikke konkrete retningslinier for, hvad brugerne skal og må, men inspirere og guide brugerne til at ændre deres livssituation. Denne forestilling præger i større eller mindre grad alle medarbejderne på de fire projekter, men sås også som en grundlæggende sideeffekt af den daglige interaktion mellem brugere og medarbejdere. 48 Jo mere medarbejdere er sammen med brugerne, jo mere tørner de sammen med den normalitet, som vi repræsenterer. Du kan jo ikke løbe fra, at du er normal. Man kan ikke relativisere sig selv i en uendelighed (interview med medarbejderen Henry fra Humlehøjen). Trods en humanistisk-inspireret tilgang til empowerment, hvori der er en forestilling om at acceptere brugerne, som ”de er”, er der altid en mere eller mindre bevidst ”normaliserende” faktor til stede i behandlingen. Det er en uomgængelig del af mødet mellem brugere og medarbejdere, fordi de mennesker, der varetager behandling i det offentlige system ikke alene professionelt, men også oftest privat er repræsentanter for en bestemt forestilling om ”normalitet”.
Både Larsen et al. og Uggerhøj betoner relationen mellem medarbejder og bruger som meget ”ulige” og ”asymmetrisk” (Larsen et al. 2002:180; Uggerhøj 2002:81). Medarbejdere i det offentlige er blevet udpeget (uddannet) til at være repræsentanter for velfærdsstaten og har derfor nogle beføjelser som fx sanktionering og kontrol af de ydelser, borgeren modtager. Parallelt med den ”hjælpende” rolle, som gadeplansbureaukratiets medarbejdere indtager, bestrider den også en kontrolfunktion fx i forbindelse med metadonudlevering og de gældende regler for dette. Den side af behandlerfunktionen underspilles ifølge Uggerhøj ofte og er desuden ofte ikke synlig for medarbejderne selv (2002:81). Den underliggende, normaliserende biomagt udøves således i den daglige kontakt mellem brugere og medarbejdere. Magtrelationen bliver kun synlig, når medarbejdere sanktionerer eller kontrollerer brugerne, men ligger implicit i den daglige interaktion som muligheden for, at medarbejderne kan sanktionere og kontrollere. Eksempelvis opstod flere konflikter på projekterne mellem brugere og medarbejdere omkring udleveringen af metadon, metadonordninger osv. – et område, hvor brugerne virkelig kunne føle sig kontrollerede og sanktionerede, hvis de skulle tjekkes for sidemisbrug eller alkoholpromille. Nedenfor ser vi, hvordan brugeren Pelle reagerer: ”At banke hovedet ind i døren” Brugeren Pelle har, lige siden jeg begyndte mit feltarbejde tre måneder tidligere, beklaget sig over sin metadonordning. Han er utilfreds med, at han ikke kan få udleveret metadon, når han har drukket. Godt nok er hans standardparole ´For at blive behandlet lige, skal man behandles forskelligt`, men det irriterer ham, at brugerne Leo og Per efter hans udsagn indimellem får udleveret metadon, selv når de er berusede. Pelle giver desuden udtryk for, at han er meget utilfreds med, at han skal drikke metadonen under overvågning de dage, hvor han ikke får den med hjem, og han mener i øvrigt, at hans daglige dosis er alt for lav. Efter endnu en gang at ytret sin utilfredshed med sin metadonordning kommer Pelle stormende ud fra sygeplejerrummet. Han er rød i hovedet af ophidselse og råber, at han snart melder sig ud af projektet, fordi hans metadonordning simpelthen er for dårlig. Pelle banker hovedet ind i en dør (og sparker samtidig til karmen, hvilket forstærker lyden af hovedet, der banker mod døren) og forlader Humlehøjens lokaler under højtlydte brokkerier. 49
Page 1: Empowerment og brugerinddragelse i
Page 4 and 5: © forfatteren og Center for Rusmid
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indl
Page 9 and 10: Kapitel 1. Indledning Empowerment e
Page 11 and 12: tering af Humlehøjen samt tre andr
Page 13 and 14: ede desuden i, at projektet blev lu
Page 15 and 16: lesmøde, som dog først går i gan
Page 17 and 18: Kapitel 2. Begreber En foreløbig b
Page 19 and 20: Forestillinger og normer tjener ind
Page 21: og normer, der allerede er i feltet
Page 24 and 25: af dette opstår nye problemstillin
Page 26 and 27: sis. Selve socialrådgiverprofessio
Page 28 and 29: de mange problemer er dalende i den
Page 30 and 31: 111 (Andersen 2003:12; Socialminist
Page 32 and 33: 32 nedtones, deres ønske om vækst
Page 34 and 35: stede for det empowermentorientered
Page 36 and 37: Serviceloven og forestillingerne he
Page 38 and 39: Værdierne relaterer sig altså til
Page 40 and 41: ger for, at ansøgninger og telefon
Page 42 and 43: som den mere neoliberalistiske tilg
Page 44 and 45: agemødre og stofmisbrugere, der bo
Page 46 and 47: Parolen ”frihed under ansvar” e
Page 50 and 51: Pelles reaktion demonstrerer, hvor
Page 52 and 53: ler derfor kan ”sikre, at alle de
Page 54 and 55: lige” mennesker og læring på fo
Page 56 and 57: e, og at det opleves som vigtigere
Page 58 and 59: der sig i gadeplansbureaukratiet. S
Page 60 and 61: 60 og siger, at så skulle Henry ha
Page 62 and 63: 62 Sv: De foreslår meget. Det er f
Page 64 and 65: 64 ”Handleplaner eller akutte pro
Page 66 and 67: fokus fx var rettet mod akutte smer
Page 68 and 69: agenda igennem i den daglige behand
Page 70 and 71: 70 Sp: Eller også kan du det bare?
Page 72 and 73: 72 mod Knud og vil slå ham. Bruger
Page 74 and 75: powermentorienteret inddragelse i p
Page 76 and 77: Struktureringen af tid Projekternes
Page 78 and 79: Omvendt kan man argumentere for, at
Page 80 and 81: går det sociale arbejde ud på at
Page 82 and 83: 82 og at hun i øvrigt synes, at de
Page 84 and 85: greberne favorisering og ”creamin
Page 87 and 88: Kapitel 7. Konklusion - Empowerment
Page 89 and 90: Det betyder dog ikke, at empowermen
Page 91: neoliberalisering og fuldstændigt
Page 94 and 95: Cruikshank, B. 2001 (1996): Revolut
Page 96 and 97: Lipsky, M. 1980: Street-level burea

Empowerment og brugerinddragelse i praksis - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?