Empowerment og brugerinddragelse i praksis - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

111 (Andersen 2003:12; Socialministeriet 1998:33). Det vil sige, at der skal lægges planer for, hvilke mål behandlingen skal have, og der skal løbende afholdes evaluerende samtaler om, hvordan status for behandlingen er. Teknikker som disse baserer sig på erfaringer i det private erhvervsliv – ”goals, targets and measurement” (Rose 1996:349), og de tilbagevendende samtaler om handleplanen og behandlingsforløbet kan ses som en pendant til virksomheders ”udviklingssamtaler”. Det enkelte individ ses i højere og højere grad som værende centralt for velfærdsstatens udvikling og effektivisering. Jo mere fokus, ansvar og råderum i forhold til de overordnede rammer der gives til den enkelte, desto bedre kan de offentlige ressourcer tilpasses denne og i sidste instans optimere den offentlige sektor. Skarpt optegnet kan man sige, at individet på politisk niveau placeres i en økonomisk formel, som hedder ansvarliggørelse for eget liv og velfærd, og hvor formålet er produktive, ansvarlige samfundsindivider. Jeg vil imidlertid argumentere for, at der på samme tid med det velfærdsstatslige forsøg på at rette op på den økonomiske nedgang og den medfølgende neoliberalisering, også er sket en mere holdningsbaseret ændring til velfærdsstaten, den offentlige sektor og dermed også til socialt arbejde. Holdningsændring i velfærdsstaten Parallelt med den økonomisk relaterede krise i velfærdsstaten er der desuden sket en holdningsændring blandt befolkningen. Krogstrup peger på, at solidariteten med samfundets ”svageste” i 1970érne begynder at ændre karakter (1997:58). Den nordiske velfærdsstat kan groft skitseres som en omfordelingsmodel, hvor ”goderne” bliver samlet ind i form af skat og derefter distribueres efter ”behov” (ibid.). De mennesker, som betaler ”gildet” for de andre, begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om det nu også kan være rimeligt, at de skal bidrage ”så meget” til de arbejdsløse, som egentlig lige så godt kunne finde sig et arbejde. I 1970´ og -80érnes Danmark udviklede der sig således en forestilling om, at alle samfundets borgere har ret og pligt til selvforsørgelse gennem lønarbejde, som også blev fremført politisk (Siim 1998:168; Reintoft i Winther 2004b:5). I den holdningsbaserede ændring af velfærdsstaten findes imidlertid også andre tendenser, som peger i retning af individualisme og afbureaukratisering: 1968-generationens ønske om ”frihed”, græsrodsbevægelsers fremkomst og krav om nærdemokrati: 30 By the 1960´s, community was already being invoked by sociologists as a possible antidote to the loneliness and isolation of the individual generated by ”mass society”. This idea of commu-
nity as lost authenticity and common belonging was initially deployed in the social field as part of the language of critique and opposition directed against remote bureaucracy (Rose 1996:332). I citatet beskrives hvordan en ideologisk kritik af ”massesamfundet” og ”det fjerne bureaukrati” begynder at tage form i 1960érne, eller som Thyssen mener: ”Det er en klassisk indvending mod velfærdsamfundet, at det nok hindrer mennesket i at falde, men også blokerer for dets trang til at gå” (i Bruus-Jensen 1995:7). Ud fra dette perspektiv er det ikke økonomi eller effektivitet, men det enkelte individs isolation og mulighed for selvstændighed, der sættes spørgsmålstegn ved. Hvad enten kritikken går på økonomisk nedgang eller er en mere holdningsbaseret kritik, så befinder velfærdsstaten sig i en legitimitetskrise, som siddende regeringer må imødegå. Neoliberalisering og græsrodsbevægelserne kan i denne forstand ses som ideologiske ”svar” på ændrede samfundsforhold, hvorfor disse tilgange også får konsekvenser for de forestillinger, som relaterer sig til det sociale arbejde og forestillingerne om individet heri. Empowermentparadigmet - Dialog med borgerne I det sociale arbejde og på behandlingsområdet begynder et nyt paradigme at tage form. Op gennem 1970érne vinder fx selvhjælpsgrupper frem som en anerkendt behandlingsform (Adams 1996:35). Et eksempel på dette er foreningen Anonyme Alkoholikere, som dog har eksisteret siden slutningen af 1940érne. Foreningen har dog først rigtig har fået vind i sejlene i Danmark op gennem 1980érne (Steffen 1993: 13). Foreningens medlemmer er alle alkoholikere eller tidligere alkoholikere, der ikke har nogen ”professionel” uddannelse i alkoholbehandling. På ugentlige fællesmøder og med udgangspunkt i 12-trinsmodellen – også kaldet Minnesotamodellen – søger foreningens medlemmer at hjælpe hinanden til at holde op med at drikke. Socialarbejderens ekspertrolle i behandlingsparadigmet udfordres således, fordi det bliver bredt accepteret, at man fx godt kan være ekspert i misbrug gennem personlig erfaring med det frem for en teoretisk uddannelse på området. Socialdemokraten Ritt Bjerregaard udtrykker holdningen mere generelt på en OECD-konference om socialpolitik i 1980: Den største hindring [for løsning af velfærdsstatens problemer] vil være de professionelle, der har deres levebrød af og definerer deres tilværelse ud fra at vide bedst, at tage sig af de fattige, de syge, de gamle, de svage osv. Det er deres betydning, der skal 31
Page 1: Empowerment og brugerinddragelse i
Page 4 and 5: © forfatteren og Center for Rusmid
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indl
Page 9 and 10: Kapitel 1. Indledning Empowerment e
Page 11 and 12: tering af Humlehøjen samt tre andr
Page 13 and 14: ede desuden i, at projektet blev lu
Page 15 and 16: lesmøde, som dog først går i gan
Page 17 and 18: Kapitel 2. Begreber En foreløbig b
Page 19 and 20: Forestillinger og normer tjener ind
Page 21: og normer, der allerede er i feltet
Page 24 and 25: af dette opstår nye problemstillin
Page 26 and 27: sis. Selve socialrådgiverprofessio
Page 28 and 29: de mange problemer er dalende i den
Page 32 and 33: 32 nedtones, deres ønske om vækst
Page 34 and 35: stede for det empowermentorientered
Page 36 and 37: Serviceloven og forestillingerne he
Page 38 and 39: Værdierne relaterer sig altså til
Page 40 and 41: ger for, at ansøgninger og telefon
Page 42 and 43: som den mere neoliberalistiske tilg
Page 44 and 45: agemødre og stofmisbrugere, der bo
Page 46 and 47: Parolen ”frihed under ansvar” e
Page 48 and 49: individet bør leve sit liv. Logikk
Page 50 and 51: Pelles reaktion demonstrerer, hvor
Page 52 and 53: ler derfor kan ”sikre, at alle de
Page 54 and 55: lige” mennesker og læring på fo
Page 56 and 57: e, og at det opleves som vigtigere
Page 58 and 59: der sig i gadeplansbureaukratiet. S
Page 60 and 61: 60 og siger, at så skulle Henry ha
Page 62 and 63: 62 Sv: De foreslår meget. Det er f
Page 64 and 65: 64 ”Handleplaner eller akutte pro
Page 66 and 67: fokus fx var rettet mod akutte smer
Page 68 and 69: agenda igennem i den daglige behand
Page 70 and 71: 70 Sp: Eller også kan du det bare?
Page 72 and 73: 72 mod Knud og vil slå ham. Bruger
Page 74 and 75: powermentorienteret inddragelse i p
Page 76 and 77: Struktureringen af tid Projekternes
Page 78 and 79: Omvendt kan man argumentere for, at
Page 80 and 81:
går det sociale arbejde ud på at
Page 82 and 83:
82 og at hun i øvrigt synes, at de
Page 84 and 85:
greberne favorisering og ”creamin
Page 87 and 88:
Kapitel 7. Konklusion - Empowerment
Page 89 and 90:
Det betyder dog ikke, at empowermen
Page 91:
neoliberalisering og fuldstændigt
Page 94 and 95:
Cruikshank, B. 2001 (1996): Revolut
Page 96 and 97:
Lipsky, M. 1980: Street-level burea
show all

Empowerment og brugerinddragelse i praksis - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?