Empowerment og brugerinddragelse i praksis - Aarhus Universitet

De generelle tendenser i teorierne om velfærdsstatens opståen og funktion,
afspejles også i teorierne om det sociale arbejde og de politiske forestillinger
herom. Hvad enten ændringerne i den offentlige sektor skyldes økonomiske
eller mere holdningsbaserede ændringer eller en kombination af
begge dele, så præges udviklingen i og forestillingen om det offentlige, sociale
arbejde af en forestilling om at styrke individets position i bureaukratiet.
Dette er dels sket gennem den formelle omorganisering og forsøg på
effektivisering via new public management, og dels er det sket gennem
empowermentparadigmets fremkomst i socialt arbejde. Her burde brugeren
samt alle vedkommendes problemstillinger ideelt set blive diskuteret, således
at brugeren selv kan fremkomme med løsninger og planer for fremtiden
og dermed selv gøres ansvarlig for eget liv. Empowerment og neoliberalisering
har således sammenfaldende målsætninger og kan ses som udtryk
for de forestillinger og metoder, der skal fremme aktive og selvforvaltende
individer. Dette ligger i forlængelse af den mere overordnede forestilling
om velfærdsstaten og det enkelte menneskes betydning for velfærdstatens
udvikling: Den enkelte borger og dennes evne til at forandre placeres helt
centralt.
Lovgivning og lokale retningslinier for socialt arbejde
I følgende afsnit analyseres hvordan forestillingen om det frie, selvforvaltende
og ansvarlige individ har udmøntet sig i lovmæssige samt lokale retningslinier
for det sociale arbejde. Desuden anskueliggør afsnittet, at retningslinier,
som er formuleret på området, er meget løst formulerede, hvilket
resulterer i, at den enkelte medarbejder overlades et stort fortolkningsrum
i forhold til empowerment og inddragelse af brugere i deres sociale
behandling.
Som anslået gennem casene ”Fulde svin” og ”Julefrokosten” i indledningen
vil det også i dette sidste afsnit fremgå, at de overordnede forestillinger
om empowerment udfordres i den gadeplansbureaukratiske praksis.
Den daglige interaktion mellem svagtstillede brugere og medarbejdere i
den offentlige sektor er også præget af relationer, handlinger og strategier,
som tilhører behandlingsparadigmets logik. Det fortolkningsfrirum, som de
overordnede rammer giver i praksis, kan med andre ord blive brugt af både
brugere og medarbejdere på en anden måde end tiltænkt fra overordnet niveau.
Om den sociale lovgivning - Det sociale arbejde som en læreproces
Jeg vil nedenfor indplacere Humlehøjen i forhold til Serviceloven, der trådte
i kraft i 1998, for at anskueliggøre de lovmæssige betingelser, som er til
33