Empowerment og brugerinddragelse i praksis - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

sis. Selve socialrådgiverprofessionen skabes i 1920-30érne og begynder rigtig at tage form i 1960érne (Egelund 1998:114). Perioden er – som resten af samfundet – præget af en ekspansiv og optimistisk socialpolitik. Fx regnes arbejdsløshed ikke som et vedvarende samfundsproblem, men nærmere som en kortvarig, uheldig omstændighed for den enkelte samfundsborger. Frem til først i 1980érne ligger fokus i det sociale arbejde på diagnosticering, akut behandling og specialiserede tilbud (Adams 1996:35; Andersen et al. 2000:25; Hermodsson 1998:12). Adams kalder denne tendens for ”the treatment paradigm” – behandlingsparadigmet –, hvilket skal forstås som en samlet logik for behandling eller ydelse, som borgeren får fra velfærdsstaten. Under behandlingsparadigmet tildeles socialarbejderen en ekspertrolle, og denne skal finde løsninger på borgernes problemer (Andersen et al. 2000:130). Eller som Adams formulerer det, ”[P]rofessionals knew best what would benefit people”(1996:36). Heri ligger en forestilling om brugere af den offentlige sektor, som ikke er selvforvaltende og aktive, men derimod har brug for styring. Medarbejderen Henry fra Humlehøjen, som har arbejdet med misbrugere i mange år og været med disse til behandling på etablerede institutioner, beskriver det sådan: 26 Der var de forkromede behandlere. Brugeren og behandleren satte sig ved et bord, og så vidste behandleren, hvad brugerens problemstillinger handlede om, og det var behandleren, som skulle redde brugeren fra a til b. Der er altså umiddelbart tale om nogle embedsmænd, bureaukrater, intellektuelle, socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker osv., som ”ved bedst”. Under dette paradigme kan man sige, at magtrelationerne mellem behandlere og borgere, der benytter en offentlig ydelse, er forholdsvis tydelige. Eksperterne har ret og pligt til at fortolke, definere og kategorisere såvel en given problemstillings karakter som mulige løsninger for individet. Misbrugere er i mange år blevet kategoriseret som ”misbrugere”, hvilket indstiller til forskellige former for hjælp og tilbud som fx metadonbehandling, pension, gratis tandlæge osv. 9 Det enkelte samfundsindivid tillægges ikke et særlig stort råderum i behandlingsparadigmet. En bruger af det offentlige system må tilpasse sig de tilbud, der gives og stille sig tilfreds med eksperternes vurdering af ved- 9 ”Os gamle narkomaner”, ”det har taget mig mange år at erkende, at jeg er narkoman” og lignende var fx fraser, der forekom mange gange under mit feltarbejde og indikerede, at brugerne i en vis forstand havde taget kategoriseringerne på sig.
kommendes akutte problemstilling. Desuden er teorierne om velfærdsstatens og dennes institutioners opkomst frem til 1980érne også dominerede af en forståelse, hvori den enkelte samfundsborger spiller en mindre rolle for ændringer og indflydelse på samfundsmæssige forhold. Men sidst i 1970érne og først i 1980érne begynder der at ske nogle ændringer dels i forestillingen om velfærdsstaten og dennes institutioner, dels i den konkrete tilgang til individets rolle i forhold til dette. Krise i velfærdsstaten og det sociale arbejde Velfærdsstaten og det sociale arbejde tager for alvor form i 1950érne og frem til midt i 1970érne. Der er økonomisk vækst og optimisme i forhold til samfundets ressourcer, vilkår og fremtidsudsigter - nogle kalder endda perioden for Danmarks ”anden industrielle revolution” (Møller 1998:93). Samtidig med at der er højkonjunktur, og flertallet af kvinderne nu befinder sig på arbejdsmarkedet, overtager den offentlige sektor flere og flere funktioner fra hjemmet. I og med et stigende antal funktioner placeres i denne sektor, stiger de offentlige udgifter også, hvilket dog i første omgang ikke opleves som direkte problematisk, idet man regner med, at konjunkturerne forbliver høje. I velfærdsstaten og i indstillingen til det sociale arbejde sker dog gradvist en række ændringer begyndende sidst i 1960érne, som rigtig tager fart sidst i 1970érne og stadig gør sig gældende i velfærdsstaten i dag (Krogstrup 1997:95; Larsen & Møller 1998: 40; Siim 1998:168). I 1970érne indtræffer en økonomisk nedgang forårsaget af øget økonomisk globalisering; vestens økonomiske hegemoni kommer ind i en nedgangsperiode som følge af øget konkurrence, oliekrise, massiv økonomisk decentralisering og en meget stærk eksport af kapital (mod Sydøstasien): Økonomiske ressourcer holdes i et strukturelt perspektiv ikke længere inden for ”vestens handelsmure”, men flyder udover grænserne (Arrighi 1997:3). De ellers høje konjunkturer begynder at vende, og fænomener som vedvarende arbejdsløshed bliver en realitet. Flere og flere mennesker bliver afhængige af offentlige midler, og udgifterne til den offentlige sektor, som er skabt under andre forudsætninger, stiger stødt (Hansen 1998:293). Desuden begynder kritikken mod velfærdsstaten at lyde: Velfærdsstaten er for dyr og for ineffektiv. Højrefløjen mener, at associeringen af velfærdsstat og socialdemokrati er underminerende for individets moralske, økonomiske og politiske frihed samt skaber afhængighed – et argument, der også vinder genlyd i fx venstreorienterede græsrodsbevægelser (Rose 1996:333-34). Befolkningens tiltro til, at velfærdsstaten kan tage hånd om 27
Page 1: Empowerment og brugerinddragelse i
Page 4 and 5: © forfatteren og Center for Rusmid
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indl
Page 9 and 10: Kapitel 1. Indledning Empowerment e
Page 11 and 12: tering af Humlehøjen samt tre andr
Page 13 and 14: ede desuden i, at projektet blev lu
Page 15 and 16: lesmøde, som dog først går i gan
Page 17 and 18: Kapitel 2. Begreber En foreløbig b
Page 19 and 20: Forestillinger og normer tjener ind
Page 21: og normer, der allerede er i feltet
Page 24 and 25: af dette opstår nye problemstillin
Page 28 and 29: de mange problemer er dalende i den
Page 30 and 31: 111 (Andersen 2003:12; Socialminist
Page 32 and 33: 32 nedtones, deres ønske om vækst
Page 34 and 35: stede for det empowermentorientered
Page 36 and 37: Serviceloven og forestillingerne he
Page 38 and 39: Værdierne relaterer sig altså til
Page 40 and 41: ger for, at ansøgninger og telefon
Page 42 and 43: som den mere neoliberalistiske tilg
Page 44 and 45: agemødre og stofmisbrugere, der bo
Page 46 and 47: Parolen ”frihed under ansvar” e
Page 48 and 49: individet bør leve sit liv. Logikk
Page 50 and 51: Pelles reaktion demonstrerer, hvor
Page 52 and 53: ler derfor kan ”sikre, at alle de
Page 54 and 55: lige” mennesker og læring på fo
Page 56 and 57: e, og at det opleves som vigtigere
Page 58 and 59: der sig i gadeplansbureaukratiet. S
Page 60 and 61: 60 og siger, at så skulle Henry ha
Page 62 and 63: 62 Sv: De foreslår meget. Det er f
Page 64 and 65: 64 ”Handleplaner eller akutte pro
Page 66 and 67: fokus fx var rettet mod akutte smer
Page 68 and 69: agenda igennem i den daglige behand
Page 70 and 71: 70 Sp: Eller også kan du det bare?
Page 72 and 73: 72 mod Knud og vil slå ham. Bruger
Page 74 and 75: powermentorienteret inddragelse i p
Page 76 and 77:
Struktureringen af tid Projekternes
Page 78 and 79:
Omvendt kan man argumentere for, at
Page 80 and 81:
går det sociale arbejde ud på at
Page 82 and 83:
82 og at hun i øvrigt synes, at de
Page 84 and 85:
greberne favorisering og ”creamin
Page 87 and 88:
Kapitel 7. Konklusion - Empowerment
Page 89 and 90:
Det betyder dog ikke, at empowermen
Page 91:
neoliberalisering og fuldstændigt
Page 94 and 95:
Cruikshank, B. 2001 (1996): Revolut
Page 96 and 97:
Lipsky, M. 1980: Street-level burea
show all

Empowerment og brugerinddragelse i praksis - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?