Byens rum 2 - OM BYENS RUM

Denkmal Berlin er et mindesmærke for de myrdede jøder
under 2. Verdenskrig. Mindesmærket, der er tegnet af
Eisenman Architects, er ikke kun et offentligt monument,
men også et stort byrum i det indre Berlin. Rummet understreger
hvordan fortiden – også den grumme – kan inddrages
udbytterigt i byen som en del af kulturarven.
Berlin har gennem de seneste ca. 100 år
By
gennemlevet syv forskellige styreformer,
der alle har stillet sig i skarp opposition til det forudgående
styre. Det har givet nye pladser, nye byplaner,
nye måder at anskue verden på og nye fortællinger
om fortiden. Dette kombineret med Berlins
rolle under 2. Verdenskrig og de dertilhørende
kraftige bombardementer, har foranlediget Berlin
til at symbolisere sin fortid og sine minder. Med
nye mindesmærker forsøger Berlin at gøre fortiden,
både den ønskede som den uønskede, til kollektive
referencepunkter for nutiden, uden at gøre de urbane
rum museale.
Således har Berlin har investeret i flere nye mindesmærker
– såkaldte Denkmale – som en del af
den nuværende styreforms måde at formidle fortiden
på i byens kollektive rum. Her fortæller en række
større og mindre mindesmærker brudstykker om
byens historie og opfordrer til refleksion. Et af disse
er Denkmal Berlin, der skaber opmærksomhed om
udryddelsen af over 6 millioner jøder.
Berlin drager fordel af en kulturarvsstrategi, hvor
den kollektive erindring materialiseres i byens rum
som symboler og abstraktioner åbne for individuel
afkodning. Dette refererer til en mnemoteknisk
strategi, hvor individet selv stykvis sammensætter
sin egen fortælling ved hjælp af visuelle elementer
fra byrummet.
Denkmal Berlin ligger i byens repræsen-
Rum
tationelle centrum ved Unter den Linden,
mellem Potsdamer Platz og Reichstag, tæt på Brandenburger
Tor. Pladsen er mod vest afgrænset af
byens store park Tiergarten, og af en udsigtspost, et
par små butikker og boligblokke mod øst. Akademie
der Künste og den amerikanske ambassade ligger på
den nordlige side, mens en række tyske delstatsambassader
ligger mod syd. Stedet var tidligere et ”no
110 / BY / RUM / LIVSFORMNING / KROP / MNEMO
man’s land”, der lå på grænsen
mellem øst og vest. I dag er det
et byrum, et kunstværk og en
turistdestination.
Denkmal Berlin består af
2711 betonsøjler. Søjlerne måler
alle 95 x 237,5 cm, men har
forskellige højder som varierer
fra 10 til 400 cm. De er placeret
i et grid med 95 cm mellem
søjlerne. Fra pladsens kant, hvor søjlerne er lavest,
er der udsyn og overblik over mindesmærket
og de omgivende bygninger, men efterhånden som
man bevæger sig ind i ’skoven’ af søjler, forsvinder
udsynet og overblikket tabes i søjlernes mellemrum.
Som man bevæger sig ind mod midten, bugter gulvet
sig også nedad, hvilket forårsager at man i værkets
midte er klaustrofobisk omgivet af søjler højere
end en selv.
Denkmal Berlin har ikke i klassisk monumental
forstand kommunikativ skiltning, der slår værkets
formål fast, men er suppleret af et informations- og
besøgscenter, der oplyser om jødeforfølgelsen før og
under 2. Verdenskrig. Centeret er underordnet den
primære og ultimative byrumsoplevelse gennem
skoven af betonsøjler. Mindesmærkets fremstår altså,
trods sin massive fremtoning, antimonumental i
sin kunstneriske abstraktion, hvilket understreges af
værkets fravalg af inskription og genkendeligt motiv.
Denkmal Berlin er rettet
Livsformning
mod både tyskeren og turisten.
På pladsen er der dog primært turister. Det
skyldes ikke blot pladsens meget kontemplative og
formelle karakter, men også beliggenheden i den
repræsentative del af Berlin. Den lokale berliner
opholder sig som oftest kun i området såfremt det
er arbejdsrelateret, og derfor er Denkmal Berlin
publikum overvejende turister. Turisterne bruger
til gengæld pladsen på vidt forskellige måder; fra
den uovervejede gennemgang til den aktive brug af
søjlerne til leg og til den udforskende tilgang med
beredvilligt kamera. Fælles for dem er, at det er en
ny og anderledes interaktiv byrumsoplevelse.
Rummet er åbent for subjektiv fortolkning. Pladsens
indlejrede budskab og mening springer ikke i
øjnene; der er mulighed for at forfatte sit eget budskab,
ligesom graden af budskabets alvor er afhæn-
BY / RUM / LIVSFORMNING / KROP / MNEMO / 111