Byens rum 2 - OM BYENS RUM

Berlins bystyre har siden 1990 bevaret dele af Berlinmuren
og de dertilhørende grænsestationer for at vedkende sig
Murens historiske indflydelse på byen. Derfor visualiserer
og markerer informationstavler, mindesmærker og andre
nedslag i dag Murens tidligere placering, som del af en
kommunal kulturarvsstrategi.
By / Rum / Livsformning / Krop
Berlin blev som mange andre tyske byer hårdt medtaget
under 2. Verdenskrig, hvor byen mistede størstedelen
af sine historiske bygninger og monumenter
i voldsomme sønderbombninger. I 1961 blev
Berlinmuren opført som en barriere af beton, der
forhindrede østtyskerne i at flygte mod vest; brutalt
symboliserende krigens udfald og de efterfølgende
uforenelige magtstrukturer. Muren delte Berlin i 28
år frem til Jerntæppets fald i 1989.
Trods Murens fald for 20 år siden, kan den gamle
opdeling af Berlin stadig anes. Ikke blot afspejler
bygningernes fysiske tilstand ofte, hvorvidt stedet
var en del af øst eller vest, men sociale sammensætninger
og atmosfærer afslører også berlinområdernes
fortid. Fortidens opdeling i øst og vest er unægtelig
stadig del af nutidens forestilling om Berlin,
både i berlineres mentale bevidsthed og i turistens
søgen efter det historiske Berlin.
Da Berlinmuren faldt, blev murbrokker fra Muren
en populær souvenir, og det meste af Muren
forsvandt hurtigt. For ikke at glemme den opdelte
tid, er Murens tidligere placering fremhævet på udvalgte
steder rundt omkring i bybilledet. Dette sker
dels i vejbelægningen med dobbelte rækker brosten
eller kobberbånd med påskriften ”Berlin Mauer
1969-1989”. Fremhævningen sker også med informationstavlerne
’Geschichtsmeile Berliner Mauer’,
som ved hjælp af tekst og billeder på 29 lokaliteter
i Berlin formidler historier om det liv som foldede
sig ud på, ved og omkring Muren. Yderligere minder
Berliner Mauerweg, en cykel- og gå rute, der har
eksisteret siden 2006, om Muren. Ruten er 160 km
lang og består af mere end 40 stationer undervejs,
hvor den besøgende kan læse om Berlinmurens historie.
Afhængig af hvor lang tid man vil bruge, og
om man cykler eller bevæger
sig til fods, kan hele ruten eller
blot udvalgte bidder besøges.
Disse mange nedslag langs
murens tidligere forløb visualiserer
og manifesterer Berlinmurens
fortællinger, som
har påvirket Berlin til i dag –
både socialt, mentalt og fysisk.
Markeringerne udpeger steder
og områder i byen, der alle har haft en betydning, og
eksponerer derved et vigtigt historisk lag af byen,
som er med til at gøre fortiden nutidig og relevant.
Perspektivering
Belægningerne, Geschichtsmeile Berliner Mauer og
Mauerweg er punktvise nedslag fordelt på Murens
mange kilometer. De enkelte nedslag kan læses på
forskellige måder: i hastigt tempo på cykel gennem
byen, hvor det er murens geografiske udstrækning
snarere end de enkelte punkter der er i fokus, eller
i stille og rolig fordybelse på de enkelte lokationer.
Fælles for begge måder at opleve nedslagene på er,
at interventionerne giver plads til at nutidens udtryk
og behov kan foldes ud i bybilledet samtidig med at
historien ikke fornægtes. Nedslagene determinerer
således ikke rummets fysiske eller æstetiske udtryk,
men iscenesætter i stedet stilfærdigt og æstetisk en
væsentlig historie om, hvorfor byen ser ud som den
gør. Her er kulturarv ikke et spørgsmål om ’enten
eller’ men ’både og’.
Murens forskellige mindesmærker visualiserer Berlins
historie, og de bliver med deres fysiske placering
i bybilledet billedlige referencer, der hjælper individet
med at visualisere fortiden. Dette er Berlins bystyres
forsøg på at formidle kulturarven, og samlet
set er alle de nævnte nedslag en strategisk forebyggelsesproces,
hvor bystyret forsøger at tage afstand
til hændelserne under og efter 2. Verdenskrig ved
ikke at fornægte dem, men derimod gøre dem til en
erkendt del af den kollektive erindring.
116 / BY / MNEMO BY / MNEMO / 117