Byens rum 2 - OM BYENS RUM

Potentiale
En områdestrategi introduceres ofte i dele af byen, der hidtil har været oversete
eller underprioriterede. Områdestrategier har vist sig effektive i gamle
industriområder, der har ligget hen i lang tid, men hvis iboende kvaliteter kan
udvikles og transformeres til nye urbane funktioner. Områdestrategier er desuden
en proces, der kan iværksættes over tid, hvilket giver mulighed for at
skabe dialog med områdets interessegrupper.
Performativitet
fakta Performativitet
Performative rum er handlingsrum i modsætning til et repræsentationelt rum
(jf. Lefebvre samt Deleuze og Guattari, Tanker). Ved at fokusere på de handlinger,
begivenheder og processer, der finder sted inden for et rums givne
rammer kan vi bruge performativitet til at udvikle byen som et forhold mellem
rummet som en fysisk ramme og som en social begivenhed. Performativitet
kan således give en forståelse af, hvordan vi gennem iscenesættelsen af
rummet kan skabe betydninger, tiltrække brugere og få rummet og stedet til
at udvikle sine iboende potentialer og begivenheder.
Performativitet er den reaktion, de begivenheder eller den virkning, der
sker mellem rummets forskellige aktører – fysiske såvel som sociale. Det performative
består dermed i at få noget til at ske, at forårsage noget, og egner sig
som værktøj derfor godt til byrum under udvikling, omdannelse eller forandring.
Krav: virkningsæstetik
Enhver by har potentielle performative rum i sin struktur. At bruge en performativ
strategi handler primært om at kunne se mulighederne i det eksisterende
byrum og område for at skabe de forudsætninger, eller den scene, der skal
til for at livsformningen engagerer sig. Performative byer eller steder findes
ikke på forhånd, men en by kan iscenesættes med fysiske eller sanselige virkemidler,
så den indtages og gøres levende.
Det performative rum er det forbindende rum, der binder den sociale livsverden
sammen med det fysiske sted. Derfor er den performative strategi forbindende
og socio-rumlig af natur. Det performative rum er i tilblivelse og er
aldrig stationært. Det betyder at rummet kan være flygtigt, tidsbegrænset,
idet det først træder i karakter ved sin anvendelse – ved at det bliver sanset
og erfaret. Det betyder dog ikke, at performative rum ikke kan planlægges. At
planlægge performative byrum kræver indsigt i de sanselige, oplevelsesorienterede
og affektive virkemidler, der kan tiltrække forskellige brugere. Derfor
henter den performative strategi sine virkemidler fra kunstens måde at organisere
rum. I multimediekunstneren Rafael Lozano-Hemmers installation
Under Scan blev de forbipasserende aktive medspillere i formningen af rummet.
Derved opstod der, i kraft af de forskellige menneskers aktivering af videoportrætterne,
konstant nye sammensætninger af rum og relationer. Kunstens
iscenesatte rum stiller begreber til rådighed for, at vi kan forstå byrummet
– ikke blot som rent fysisk design eller udelukkende som socio-kulturel
anvendelse, men netop som relationen imellem.
Kvalitet: tiltrækning af livsformning og flows
Det glatte rum som beskrevet af Deleuze og Guattari er performativt i og med
det udgøres af de sanselige og oplevede rum, der opstår ud af det repræsentative,
eller stribede rums præmisser. Det kan ikke måles i koordinatpunkter
men kan erfares som processer, livsformning og de midlertidige ophold, der
finder sted i mødet mellem rummets forskellige komponenter. Et performativt
rum skaber forbindelser og peger på nye muligheder og retninger, og det
er derfor en velegnet måde at analysere rum, der er under udvikling eller skal
omdannes til nye funktioner.
172 / STRATEGISKE REDSKABER STRATEGISKE REDSKABER / 173