Byens rum 2 - OM BYENS RUM

vi i tiltagende grad som procesfacilitatorer, der navigerer projekterne gennem
komplekse farvande. Hermed opstår der en forskydning fra projekt til proces,
der åbner for at man inddrager nye aktører.
PH: Det er helt afgørende at åbne sig overfor ”det andet”, således at ens optik
på opgaven går gennem ”den anden”. Dette gælder både brugerne og de aktører,
der arbejder med opgaven. Gennem hele filosofihistorien spiller ”den anden”
en hovedrolle for at forene menneskelig stræben og ambition med moral
og etik. Men denne tilgang fjerner fokus fra kunstneren eller designerens
unikke skaben, og fremhæver det tilblevne på den kreative forfængeligheds
bekostning. Fhv. amerikansk præsident Harry S. Truman, der er god for mange
citater, har på et tidspunkt udtalt: ”You can accomplish anything in life,
provided you don’t mind who gets the credit.” En ægte optagethed af sagen –
den anden – kræver et opgør med ens eget brand som designer.
PAL: Tiden er præget af forandringer og vi er alle nødsagede til at forholde
os til den økonomiske virkelighed. På tegnestuen griber vi forandringerne og
har udviklet et åbent planredskab, værdiorienteret potentialeplanlægning, der
netop tager afsæt i hvordan vi navigerer i det uforudsete. På Center for Kunst
og Lederskab, som du er tilknyttet, har du deltaget i en række debatter omkring
globale kriser. Jeg kan forstå, at du har advokeret for at man bør skifte
fokus fra plans til purpose?
PH: Vi har set plan-diskursens fallit med en global finanskrise, og i hvor høj
grad aktuelt snæversyn projiceres på fremtiden. Som en langtidsholdbar strategi
vil det være mere og mere relevant at forstå kombinationen af hensigt og
formål, der ligger i begrebet ”purpose”. I erkendelse af, at de forkromede økonomiske
teorier alligevel kommer til kort, når de konfronteres med virkeligheden,
bevæger vi os fra logos til etos - fra rationel planlægning til holdningsbaseret
interaktion.
PAL: Det medfører, at man arbejder ud fra et mere værdiorienteret grundlag,
der i sagens natur er mere åben overfor fremtiden. En af udfordringerne ved
den åbne planlægning, er at udvikle en tool box, der giver politikere og bygherrer
redskaber til at gennemføre den åbne planlægning – altså i høj grad udvikler
et procesorienteret redskab, der i højere grad forholder sig til hensigter,
værdier og visioner.
PH: Det er meget svært ikke at forfalde til ”planlægning” så snart en indledende
snak om holdninger og værdier er overstået. Skiftet fra plan til purpose
kræver i højeste grad fortolkning. ”Hensigt” alene bliver totalitært, ”formål”
er ligeså vigtigt. En interessant fortolkningsmulighed er at lede efter flerstemmigheden,
dvs. polyfonien. Polyfonien gør det muligt at planlægge med forskellig
puls, hvor et givent område udvikles med forskellige tidshorisonter,
hvoraf de områder, der umiddelbart står overfor udvikling i højere grad er
planlagte end de områder, hvor tidshorisonten er længere ude.
188 / TÆNKETANKEN TÆNKER
PAL: Syntesen er meget interessant. Mange store udviklingsprojekter baseret
på master planer risikerer at blive fastlåste, da de ikke tager højde for fremtiden
og forandringer. Alternativt kan man, som du ganske rigtigt siger, arbejde
i forskellige tempi. Den overordnede, langsigtede strategi baserer sig på et
værdisæt, samtidig med at en række pilotprojekter af midlertidig karakter løbende
afprøver et givent udviklingsområde og sætter scenen for dets fremtidige
udvikling. Spørgsmålet er, hvor lidt der skal til for at man alligevel kommer
i – et initialt ukendt – mål?
PH: Evnen til at rumme flere tidsligheder samtidig er musikkens domæne.
Menneskelig perception kan auditivt opfatte langt flere stemmers simultane
forløb. Det bedste eksempel er en fuga som eksempelvis J.S. Bachs g-mol fuga
(se reference i litteraturlisten). En ret streng formalisme i tanken forenes med
en åben mangfoldighed i praksis. Er formålet klart burde det være muligt at
arbejde med flere tidsligheder indenfor planlægning.
TÆNKETANKEN TÆNKER / 189