Byens rum 2 - OM BYENS RUM

desuden en høj grad af tilpasning til kundens specifikke ønsker. Byggeindustrien
leverer stort set det samme produkt som tilbage i 1947 - til en 12 gange
højere pris, blot med lidt mere isolering. Forskellene ville være blevet meget
større såfremt vi sammenlignende byggeindustrien med PC’ens eller mobiltelefonens
udvikling.
Hvad fortæller det os om byggebranchens udvikling i løbet af 50 år?
Svaret er – ingenting.
Men det fortæller en del om vores mentale læsning af, at et hus skal se ud
som et hus.
For det er indlysende, at hvis vi havde haft en anderledes vision og ønsket
et højtudviklet industriprodukt, så ville det findes på markedet i dag - til helt
andre priser end traditionelt byggeri kan præstere i dag.
Løfter vi blikket og ser på urbaniseringens enorme ekspansion, vildt voksende
favelas og slum, vores egne city-egde områder i relation til små reservater
med historisk interessante bebyggelser, så bliver det ganske klart, at opgaven
kræver nye løsninger. Ikke mindst kommer de økonomiske argumenter
til at veje tungt.
Muligvis bliver rummets kreatører delt op i rumlige traditionalister overfor
radikalister? Sidstnævnte kommer til at se store udfordringer i at skabe nye
rumlige strukturer for menneskelige møder indenfor rammerne af en industriel
produktion, mens de første forvalter den historiske arv.
Kunsten viser ofte vejen. MOMAs udstilling, Home Delivery – Fabricating
the Modern Dwelling, aktualiserer temaet og et lokalt initiativ, Kivik Art Center,
har indkøbt det sidste, overlevende plastikhus, Venturo, fra 1971 af Matti
Suuronen som årets kunstprojekt.
Plug-in-city is back?
fra rationel planlægning til holdningsba-
seret interaktion. Peter Hanke, dirigent og
medlem af tænketanken for Byens rum som
Af Pawel Antoni Lange
udviklingsstrategi og grundlægger af virksomheden
Exart Performances, interviewet af Pawel Antoni Lange,
JuuL | fRosT Arkitekter.
Pawel Antoni Lange (PAL): I sit essay sammenstiller Mats Olsson udviklingen
i bilindustrien med udviklingen indenfor det byggede miljø. Han fortæller
blandt andet om en ven, der har transformeret en container til sin egen private
bolig. Kan denne historie lære os noget om innovation?
interview med
Peter Hanke
Peter Hanke (PH): Mats’ anekdote illustrerer ganske fortrinligt innovationsbegrebets
mange betydninger. Innovation er mere og andet end at fremstille
noget, der aldrig før er set. Innovation handler også i høj grad om at kunne se
noget nyt i det kendte, såsom containeren. Containeren er et kunstgreb. Det
er en simpel løsning på et behov, der løses ved at gøre tingene så nemme som
muligt. Et af innovationens kendetegn er, at den reducerer kompleksiteten og
gør tingene enkle eller kombinerer hidtil utænkelige elementer med elegance.
Innovation og æstetik er tæt forbundet.
PAL: Denne proces rammer vel ind i hjertet af designere, planlæggere og andre
der arbejder indenfor de kreative erhverv.
PH: Det er en stor omvæltning, der fjerner fokus fra dem, som skaber det
færdige produkt. Det vækker traditionelt set ikke den samme anerkendelse at
tage noget eksisterende og finde nye anvendelsesmuligheder, som man høster
for at skabe noget helt nyt. Begreberne skabelse og opfindelse sammenblandes
ofte. De engelske ord er måske lidt mere præcise, og forskellen på ”creation”
og ”invention” er interessant at betragte i denne sammenhæng. Containeren
er et godt eksempel på en opfindelse, og ikke en skabelse, en innovativ
løsning, hvor fokus er på selve processen, der fører til et resultat, som i dette
tilfælde burde få større anerkendelse for sit innovative greb.
PAL: Evnen til at se værdier i det eksisterende er meget aktuel indenfor byplanlægningen,
hvor tidligere havne og industriområder i disse år udvikles
til nye funktioner. Den del af innovationsbegrebet vi fokuserer på her, er vel i
bund og grund det stik modsatte af en tabula rasa-strategi?
PH: Jeg mener, at tabula rasa er en myte. Hvilket renset, hvidt lærred er
overhovedet interessant? Det ryddede bord har jo også en historie og en tradition,
nogle givne vilkår, som man må være bevidst om. Omvendt er det af
største betydning, at man kan gennemføre en aflæring af gamle vaner og synsmåder
– men det er en af de sværeste discipliner overhovedet. Jeg mener slet
ikke, at en destruktion, som tabula rasa er udtryk for, er den rette strategi at
følge i en genopdagelse af byområder. Innovation handler i høj grad om respekt
for arv og kulturarv. Inspirationen kunne muligvis hentes i palimpsestteknikken,
som middelaldermunke benyttede sig af. Når de fremstillede noder,
kataloger, regnskaber, bibeltekster med mere, genbrugte de pergamenter
uden helt at slette det underliggende budskab. På samme måde bærer bygninger
og byrum spor efter mange virkelighedsopfattelser. Måske er det evnen til
at bevare en transparens fra mange fortidige opfattelser, der kan berige en nutidig
og historisk bevidst samfundstænkning og kvalificere designere og planlæggeres
valg i dag.
PAL: Overfører vi denne tankegang til planlægningens domæne, udtrykker
det ganske præcist den forskydning, vi oplever, der sker med hensyn til arkitekternes
nye roller. I en tiltagende kompleks og foranderlig verden arbejder
186 / TÆNKETANKEN TÆNKER TÆNKETANKEN TÆNKER / 187