Søgbar version

lik på byggeriets organisation efter krigens afslutning.
I den af denne kommission i 1944 afgivne
betænkning oplyses bl. a., at den traditionelle
metode ved licitation er at overdrage udførelsen
af et byggearbejde til den lavestbydende.
Kommissionen fandt, at licitation er den bedste
form for udvælgelse under forudsætning
af, at adgangen til at give bud begrænses til
virksomheder, der må antages at være i stand
til at opfylde de kvalitetskrav, som stilles til
det enkelte arbejde, idet licitationer med adgang
for alle efter kommissionens opfattelse
medfører unødigt tidsspilde og udgifter og begunstiger
de virksomheder, der arbejder efter
de laveste standarder.
I marts 1953 anmodede Board of Trade den
siddende monopolkommission om at foretage
en undersøgelse af, hvorvidt visse nærmere angivne
konkurrencebegrænsende aftaler forelå i
forbindelse med licitationer over nybyggeri til
en værdi af 1000 £ og derover i Storlondonområdet.
Kommissionen blev anmodet om at
undersøge, dels hvorvidt der praktiseredes aftaler,
der indebærer, at der inden tilbudets åbning
gives meddelelse til uvedkommende trediemand
om de bud, der er afgivet af de deltagende
virksomheder, dels om der foreligger
aftaler, hvorefter der foretages en tilpasning
af tilbudssummerne ved overenskomst mellem
tilbudsgiverne og andre end bygherren.
Den af denne kommission i juni 1954 afgivne
betænkning »Report on the Supply oj
Buildings in the Greater London Area«, redegør
for fremgangsmåden ved afgivelse af bud
ved licitationer og de herom eksisterende konkurrencebegrænsende
aftaler.
I 1930'erne dannede en række fremtrædende byggevirksomheder
i Storlondon en organisation »London
Builders' Conference« med det formål at fremme samarbejde
og stabilitet inden for byggeindustrien, hvorved
i hvert fald formelt illoyal konkurrence kunne
undgås. Organisationen, der samarbejder med lignende
sammenslutninger i det øvrige land, tilstræbte at
skaffe medlemmerne dækning for omkostningerne i
forbindelse med deltagelse i licitationer, at undgå fejl
i budene, at sikre at kun byggevirksomheder af nogenlunde
samme standard konkurrerede indbydes samt
at iværksætte foranstaltninger imod uøkonomiske bud
og skadelige virkninger heraf.
For at opnå disse formål påhvilede det medlemmerne
og samarbejdende ikke-medlemmer over for
organisationen at anmelde Iicitationsdeltagelse og
give oplysning om licitationen, navnlig om der deltog
eller forventedes at ville deltage udenforstående. Organisationen
gav på forespørgsel medlemmerne oplysninger
om, hvem der deltog i licitationen og eventuelt
om, hvor de kunne »lægge sig« for at være sikre på
ikke at få arbejdet (»coverprice«).
Organisationen tog stilling til oplysningerne og afgjorde,
hvorvidt det ene eller det andet af følgende
2 systemer skulle bringes i anvendelse:
»The fair price scheme« eller »the tendering
scheme«.
»The fair price scheme« brugtes normalt kun, hvor
der ikke deltog udenforstående. De bydende fik tilstillet
samtlige oplysninger, der forelå om licitationen
og blev anmodet om at opgive deres foreløbige pris
for arbejdet. Hvis den laveste % af disse foreløbige
priser efter organisationernes mening viste, at der var
tale om »passende« bud fra virksomheder, der arbejdede
efter samme standarder, blev den laveste pris
anset for »the fair price«, og organisationen bestemte,
at der ikke skulle ske nogen regulering bortset fra
tillæg af et på forhånd fastsat »udregningsvederlag«,
idet den, hvis bud blev antaget, svarede en afgift
til organisationen, der efter fradrag til administration
m. v. fordelte afgiften mellem de andre »organiserede«
bydende. Viste det sig imidlertid, at et eller flere medlemmer
ville give bud, der måtte anses som for
lave, blev gennemsnittet af den laveste % af de foreløbige
priser benævnt som »the fair price«, og medlemmerne
blev anmodet om at forhøje deres bud med
forskellen mellem den laveste foreløbige pris og »the
fair price«. Det stod dog medlemmerne frit for at
undlade at deltage i licitationen eller deltage med et
skintilbud (»coverprice«).
Deltog der - eller påregnedes der at ville deltage
- udenforstående virksomheder, anvendtes »the tendering
scheme« med det formål at skaffe de »organiserede«
dækning for deres omkostninger ved deltagelsen.
Der blev så ikke indkaldt foreløbige priser, men
medlemmerne fik besked om, med hvilket beløb
(»udregningsvederlag«) de skulle forhøje deres bud.
Kommissionen anså disse aftaler - såvel bestemmelserne
om anmeldelse af bud med oplysning
om budets foreløbige størrelse, som
enhver form for forhåndsregulering - for at
være i strid med offentlighedens interesser og
fandt, at de burde ophæves. Organisationen erklærede
derefter i slutningen af 1954, at disse
aftaler var ophævet, og regeringen gav udtryk
for, at tilsvarende aftaler, som måtte forekomme
uden for Storlondonområdet, også burde
ophæves.
De engelske myndigheder har, efter hvad
der foreligger oplyst, i vidt omfang fulgt synspunkterne
i kommissionsbetænkningen fra
1944 om begrænsning i adgangen til deltagelse
i licitationer, ligesom det er almindeligt, at
også private bygherrer anvender ikke-offentlig
licitation.
For at kunne deltage i de af myndighederne
udbudte licitationer må de bydende sædvanligvis
være optaget på lister over »approved
contractors«, og dette sker efter en undersøgelse
af de ansøgende virksomheders tekniske
standard, økonomiske stilling og almindelige
egnethed, ligesom det nu yderligere af Ministry
of Works er bestemt, at virksomheder ikke
15