Søgbar version

More documents

Recommendations

Info

eise på listen, at et flertal af udvalget har indstillet den pågældende. Ved ændringen af normerne i 1952 blev bl. a. indført en række tidsfrister med det formål at fremskynde afgørelsen af dij.se sager. Udover den tidligere eksisterende henstilling til opmanden om såvidt muligt at træffe afgørelse inden 8 dage blev det således fastsat, at bygherren inden for en frist på 7 hverdage skal afgøre, om han ønsker en udskydningsbegæring indbragt for et beregningsudvalg, ligesom der blev fastsat en frist på 5 hverdage for parterne til at udpege medlemmer til beregningsudvalg og en frist på 12 hverdage, inden for hvilken beregningsudvalgsmedlemmerne skal have enten afgjort sagen eller henvist denne til opmand. Medens ingen af parterne behøver at indgå på en forlængelse af de 2 sidstnævnte frister, skal den førstnævnte 7-dages frist forlænges, såfremt bygherren senest den 2. hverdag efter begæringens modtagelse anmoder herom. Fristen, inden for hvilken beregningsudvalgets afgørelse skal foreligge, kan, såfremt der er særlige omstændigheder, med parternes tilslutning forlænges ved aftale mellem beregningsudvalgets medlemmer. Det blev endvidere ved amdringen i 1952 fastslået, at beregningsudvalget er pligtigt at indkalde de bydende, hvis bud er begæret udskudt, til redegørelse for deres kalkulationer, idet man herved særligt havde for øje det hensyn, der ved afgørelsen skal tages til de bydendes individuelle forhold over for det pågældende arbejde, således at sagerne ikke alene blev afgjort efter fagets almindelige forhold. I 1954 indførtes bestemmelsen om, at udskydningsbegæringen vil være at forkaste forsåvidt angår samtlige bud, hvis antallet af bud, der er begæret udskudt, men af beregningsudvalget ikke er anset som for lave, overstiger et nærmere angivet antal, afhængigt af antallet af bud ved licitationen. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt en sag, der er afgjort af beregningsudvalg eller opmand, kan tænkes indbragt for domstolene, kan det antages, at beregningsudvalgsinstitutionen må sidestilles med en voldgift, og at parterne derfor ved at underskrive licnationserklæringen har afskåret sig fra rekurs til domstolene. Beregningsudvalgene. 41. Vedrørende beregningsudvalgenes virksomhed kan, ligesom forsåvidt angår de indtil 36 nu afsagte 65 opmandskendelser, især henvises til de oplysninger, der fremgår af den almindelige licitationsundersøgelse, jfr. afsn. 77. løvrigt er alle opmandskendelserne løbende offentliggjort i »Meddelelser fra prisdirektoratet« og efter 1. juli 1955 i »Meddelelser fra monopoltilsynet«. Kommissionen har gennem sekretariatet været repræsenteret ved behandlingen i 2 beregningsudvalgssager, ligesom kommissionen er gjort bekendt med adskillige konkrete beregningsudvalgssager, der på grund af særlige omstændigheder har været forelagt myndighederne. Ligeledes er kommissionen gjort bekendt med en række problemer i forbindelse med opmandskendelserne. På grundlag af de således foreliggende oplysninger synes beregningsudvalg og opmænd ofte ikke at have været i stand til at nå frem til en nøjere bedømmelse af de bydendes individuelle forhold og betydningen heraf for budene. Dette skyldes dels forholdets natur - vanskeligheden ved at bevise eller sandsynliggøre mange særlige forhold for den bydende - dels de ufuldkomne og uensartede kalkulationer, som mange bydende anvender. Fra et flertal i kommissionen er det yderligere anført, at de bydende ofte ikke har tilfredsstillende vilkår for at komme frem med deres oplysninger og argumenter i sagen. 42. Forsåvidt angår de bydendes stilling er der ikke inden for de håndværkerorganisationer, hvor udskydningsgrundlaget er en kontrolpris, sikret den enkelte adgang til at øve indflydelse på, om udskydningsbegæring overhovedet fremsættes og på grundlaget for og omfanget af udskydningsbegæringen. Forsåvidt kontrolpris ikke benyttes, kan det bestemmes, om analyse skal ske, og om udskydning skal begæres efter et analysemøde, hvor den enkelte bydende dog har mulighed for at øve en vis indflydelse på udskydningsbegæringens grundlag. Efter entreprenørforeningens regler er det ikke organisationen, men den enkelte bydende, som ved at tage eller undlade at tage et initiativ afgør, om analyse af budene skal foretages for herved at tilvejebringe grundlag for udskydning, og som gennem sin deltagelse i analysemøde og afstemning øver indflydelse på, om udskydningsbegæring overhovedet fremsættes og på grundlaget for og omfanget af udskydningsbegæringen. Enhver bydende har således her mulighed for direkte ved den enkelte licitation at varetage sin egen umiddelbare interesse i at imødegå andres bud, der anses som for lave, og i at forsvare sit eget bud.
En beregningsudvalgssag har formelt kun 2 parter: bygherren og organisationen. Når udskydningsbegæring er fremsat, har den bydende formelt ingen indflydelse på, om begæringen indbringes for beregningsudvalg eller ej, og hvis beregningsudvalg nedsættes, er der alene sikret den bydende adgang til over for beregningsudvalg at redegøre for sin kalkulation. Den bydende har efter almindelig antagelse ikke krav på at blive gjort bekendt med motiveringen for udskydning eller at få kendskab til, hvorfor en udskydningsbegæring måtte blive anset for berettiget. Kun i tilfælde af, at sagen afgøres af opmand, kan den bydende skaffe sig oplysning om kendelsens begrundelse. I andre tilfælde må han holde sig til de oplysninger, som medlemmer af beregningsudvalget, bygherren eller organisationen ønsker at give ham. Ved forhandlingerne i kommissionen om disse spørgsmål har man drøftet, hvorvidt det kunne anses for rimeligt, at den bydende, der var begæret udskudt, ikke havde krav på at få kendskab til beregningsudvalgets kendelse eller grundlaget for beregningsudvalgets afgørelse, herunder opbygningen af den kontrolpris, der ved bedømmelsen i beregningsudvalget måtte være lagt til grund i hvert fald af organisationens repræsentanter i udvalget. Fra flere sider i kommissionen har man været af den opfattelse, at det i alle tilfælde måtte være en svaghed, når de, der blev begæret udskudt, intet fik at vide om den faglige vurdering, der lå til grund for beregningsudvalgets behandling af sagen. Endvidere er der blevet peget på, om ikke i hvert fald de, der er begæret udskudt, burde have pligt til over for beregningsudvalget at redegøre for deres bud. Håndværksrådet og entreprenørforeningens repræsentanter i kommissionen har imidlertid gjort gældende, at det, bl. a. for ikke at forhandlingerne i beregningsudvalg skulle blive for vidtgående, måtte være tilstrækkeligt, når de bydende har mulighed for over for beregningsudvalget at redegøre for deres synspunkter, i hvilken forbindelse det er påpeget, at de i denne henseende gældende regler ikke i praksis har medført særlige vanskeligheder. Entreprenørforeningen gør iøvrigt altid alle de bydende bekendt med en beregningsudvalgskendelse. Kommissionen er blevet gjort bekendt med et tilfælde, hvor en bygherre og hans rådgiver umiddelbart efter en licitation gennemgik budene og over for organisationen tilkendegav, hvilket man kunne tænke sig at antage, og hvor organisationen derefter tog stilling til, hvorvidt det pågældende bud var så lavt, at kontrolbud burde indhentes med henblik på fremsættelse af udskydningsbegæring. En sådan fremgangsmåde ville kunne medføre, at man i mindre omfang indhentede kontrolbud, men det har været den overvejende opfattelse, at denne fremgangsmåde, der iøvrigt sjældent er forekommet, heller ikke i videre omfang vil være praktisk gennemførlig. Derimod har man fra flere sider peget på det ønskelige i, at det under en ændret eller helt ny licitationsordning blev de bydende selv, hvis interesser skal tilgodeses ved en sådan ordning - og ikke organisationen - der ved flertalsbeslutning afgjorde, hvorvidt udskydning skal finde sted. Det er under behandlingen af dette spørgsmål i kommissionen stærkt fremhævet, at de bydende ikke blot har en særlig berettiget interesse i at være de afgørende med hensyn til udskydningsspørgsmålet, men at de også har de bedste saglige forudsætninger for at træffe beslutning herom. 43. Organisationernes stilling i beregningsudvalget har vist sig at være stærk, også på baggrund af, at den erfaring og træning, som licitationssagernes antal for den enkelte organisation giver mulighed for, ofte skaber et indgående kendskab til sådanne sagers gennemførelse. Erfaringen viser, at visse håndværkerorganisationer har fulgt den praksis, at organisationen — gennem sine funktionærer, tillidsmænd eller specialister - er repræsenteret i beregningsudvalgene. Organisationernes interesse i udskydningssagernes afgørelse har naturligt videre sigte end den enkelte sag - dette har man dog ikke kunnet tiltræde fra entreprenørforeningens side. Håndværkerorganisationerne, hvoraf flere er landsomfattende, beskæftiger sig ofte med betydelig flere licitationer end de enkelte bygherrer og tilstræber i hvert fald for en række organisationers vedkommende ensartede retningslinier med hensyn til prisberegningen både som et led i en almindelig prispolitik og af administrative grunde. Organisationerne har derhos af hensyn til deres autoritet over for medlemmerne en umiddelbar interesse i, at deres ved fremsættelsen af udskydningsbegæringen tilkendegivne mening om et eller flere af medlemmernes tilbudsberegning ikke underkendes i beregningsudvalget. Fra entreprenørforeningens side er det anført, at forholdene på disse punkter ligger væsentlig anderledes, idet det jo her er kredsen 37
Page 1 and 2: BETÆNKNING afgivet af den af hande
Page 3: OVERSIGT OVER INDHOLDET Indledende
Page 6 and 7: yggefagenes kooperative landssammen
Page 8 and 9: Kapitel 1. LICITATIONSPROBLEMERNES
Page 10 and 11: derefter dog en yderligere forhøje
Page 12 and 13: Kapitel II. LICITATION OG FORMÅLET
Page 14 and 15: Kapitel III LICITATIONSFORHOLD I AN
Page 16 and 17: kan forventes at blive optaget på
Page 18 and 19: Loven indeholder endelig straffebes
Page 20 and 21: formålstjenlig ordning, eller såf
Page 22 and 23: søgere, som i deres bud ikke afvig
Page 24 and 25: Vesttyskland. 18. Ifølge kartellov
Page 26: Kapitel IV. DEN NUVÆRENDE LICITATI
Page 29 and 30: hed for gennem indhentelse af kontr
Page 31 and 32: licitationsbudenc samt, at der ikke
Page 33 and 34: I en af højesteret den 23. maj 195
Page 35: Organisationerne har i almindelighe
Page 39 and 40: til, at håndværkerorganisationern
Page 41 and 42: arbejde end forudsat i den til grun
Page 43 and 44: af vederlag. Dette har imidlertid i
Page 45 and 46: Kapitel V. DEN ALMINDELIGE LICITATI
Page 48 and 49: Konjunkturforholdene. 69. Konkurren
Page 50 and 51: mindste licitationer, og også inde
Page 52: Den gennemsnitlige licitationsværd
Page 55 and 56: I undersøgelsesmaterialet forefind
Page 57 and 58: Elektroinstallatørernes Fælles-Pr
Page 59 and 60: åbningsforbehold været anvendt. D
Page 61 and 62: der foretaget udskydning af mellem
Page 63 and 64: tioner. Dette fremgår for prisstig
Page 65 and 66: gen kunnet opgøres. De beregnede i
Page 67 and 68: Kapitel VI. LICITATIONSFORHOLDENE I
Page 69 and 70: estemmende ind. Hertil kommer, at e
Page 71 and 72: Det største problem for organisati
Page 73 and 74: Præfabrikerede byggeelementer. 101
Page 75 and 76: For så vidt angår cement er aftal
Page 77 and 78: Kapitel VIII. KOMMISSIONENS OVERVEJ
Page 79 and 80: viser sig at være for lavt. I såd
Page 81 and 82: kunne finde sted, må bedømmelsen
Page 83 and 84: dende kunne undlade at tage hensyn
Page 85 and 86: Håndværksrådets repræsentanter
Page 87 and 88:
ændringer i denne ordning, og mono
Page 89 and 90:
II, men har ikke ved vor underskrif
Page 91 and 92:
ygge- eller anlægsvirksomhed, der
Page 93 and 94:
daglig eller ugentlig bøde at afgi
Page 95 and 96:
Udbudsmaterialeudvalgets indstillin
Page 97 and 98:
Såfremt bygherren forudsætter gen
Page 99 and 100:
Underbilag til bilag 4 Almindelige
Page 101 and 102:
Stk. 3- Dersom bygherren under arbe
Page 103 and 104:
erettiget til at lade manglerne afh
Page 105 and 106:
andet særligt er bestemt, til 3 m
Page 107 and 108:
Bilag 5 Oversigt over organisations
Page 109 and 110:
Efter disse aftaler skal medlemmern
Page 112 and 113:
Anlægsgartnerfaget. 17. Inden for
Page 114 and 115:
møder. I de inden for blikkenslage
Page 116 and 117:
De fleste organisationer har vedtag
Page 118 and 119:
I malerfaget bestemmes det på et m
Page 120 and 121:
der også medlemmerne at give bud t
Page 122 and 123:
§ 6. Et flertal af beregningsudval
Page 124 and 125:
offentlig licitation kan komme ud f
Page 126 and 127:
talebundne varer - salgskontorerne
Page 128 and 129:
ligesom aftagelse af et nærmere be
Page 130 and 131:
København, Foreningen af Fabrikant
Page 132 and 133:
Bilag 8 Monopoltilsynet 27. august
Page 134 and 135:
Samtidig med vedtagelsen af de næv
Page 136 and 137:
ser konkurrencen fra udenlandske vi
Page 138 and 139:
skal det angives, hvilke enkelte be
Page 140 and 141:
Bilag; 10 FORSLAG II. (Aftale ordni
Page 142 and 143:
udenforstående tilbudsgivere, der
Page 144 and 145:
somheder, der gennem særlige aftal
Page 146 and 147:
Formuleringen er ikke til hinder fo
Page 148 and 149:
148 Staten 14 Offentlig licitation
Page 150 and 151:
150 Andre forbehold (Betingelser fo
Page 152 and 153:
152 Erfaringer 43 59. Ordningens va
Page 154 and 155:
Argumentation »Vanskelig at arbejd
Page 156:
156 25. Beskyttelse af bud (fortsat
show all

Søgbar version

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?