Den engelske flåde vendte tilbage - Hovedorganisationen af ...

www.hod.dk 

D a n s k eOfficerer 

Nr. 

APRIL 4 2001 

Linieofficerernes Nyhedsmagasin 

Den engelske flåde vendte tilbage

eOfficerer 

D a n s k 


Danske Officerer 


Nr. 4-2001, 10. årgang 

ISSN 1399-7572 

Udgivet af 

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark 

(HOD) 

Vester Voldgade 104, 1552 København V. 

Tlf. +45 33 15 02 33. 

Fax: + 45 33 14 46 26. 

HOD’s website: 

http://www.hod.dk 

Redaktionens E-mailadresse: 

lahrmann@hod.dk 

Redaktion: 

Informationschef Henning Lahrmann, Djfb. 

(administrerende) 

Privat tlf.: 3331 0441 

Mobil: 4053 1810 

E-mail: lahrmann@post11.tele.dk 

Oberst Steen G. Martinussen 

(ansv.h. redaktør) 

Privat tlf.: 3555 0984 

Mobil: 2087 3326 

E-mail: steen@hod.dk 

Kronikredaktør K. A. Thomsen, 

Privat tlf. 5835 1817 

Privat fax: 5835 6290 

Mobil 2168 0079 

Redaktionsudvalg: 

Oberst Steen G. Martinussen 

Major Stanley M. Nielsen 

Privat tlf.: 9752 3782 

E-mail: stanley_nielsen@post.tele.dk 

Kommandørkaptajn Chris T. Sørensen 

Privat tlf.: 9842 9607 

E-mail: chris.kirsten@mail.tele.dk 

Major Bjarne Terkelsen 

Tj.tlf.: 9819 4222 

Privat tlf.: 9824 3486 

E-mail: terkel@email.dk 

Oberstløjtnant Erik B.M. Andersen 

Tj. tlf.: 5761 0433 

Privat tlf.: 3535 6144 

E-mail: ebm@city.dk 

Tryk: Niels Larsens Bogtryk ApS. Udlejrevej 31-3, 

3650 Ølstykke. Tlf. 47 17 45 56. 

Oplag: 7.200 eksemplarer. Bladet udkommer 

månedligt (undtagen juli). 

Abonnement: 444,- kr. pr. år. 

Skriv til 

Danske Officerer 

Indlæg til Danske Officerer skal være redaktionen i 

hænde senest den 30. i den forudgående måned. 

Normalt bør læserbreve ikke overstige 300 ord. 

Disketter modtages med glæde (dog uden virus). 

Men brug også gerne redaktørens E-mailadresse: 

lahrmann@hod.dk 

Indlæg, der fremkommer under navn eller mærke, 

udtrykker forfatterens mening og kan ikke 

tages som udtryk for organisationens eller bladets 

opfattelse. 

INDHOLD 

Bagsiden 

200 marinesoldater fra 

Danmark, Norge og England 

marcherede fra Kastellet til 

Holmens Kirke. 

Overenskomstansatte i stat 

og amter kan få lejlighed i 

Samrådets Boligselskab 

s.14-15 

To unge officerer i Flyvevåbnet 

efterlyser højere 

løn og langsigtede karriereplaner. 

Helt i tråd med forsvarets 

egen undersøgelse 

s. 4-6 

: 

Leder: 

Fra utålmodighed til pinligt ..................................3 

Kun bedre karriereplanlægning 

og mere i løn kan fastholde ..................................4 

Tænketanken er i gang .........................................7 

Bæring af ordensbånd til civil påklædning ..........8 

Låneforenings resultat væsentligt forbedret.......11 

Forsvarets psykiske arbejdsmiljø ..........................12 

Samrådets boligselskab ........................................14 

Udvidet medarbejderindflydelse 

samt sikkerhed og sundhed .................................16 

In memoriam ........................................................17 

Hovedbestyrelsesmødet 

den 1. marts 2001: 

- Fejl i referat .......................................................18 

- Holdningen til Ny Løn gjort klar........................18 

- Finansministeriet afventende over for 

ledergruppens Ny Løn........................................19 

- Miljøprojekt om radararbejde ...........................20 

- Feltundersøgelse om støvgener i Bosnien ........21 

- Hjemmeværnets premierløjtnanter 

og kaptajner spørges ........................................22 

- Også behov for fokus på ældre personel .........23 

Debat: 

- Norske tilstande! ...............................................24 

- Advarsel vedrørende løntillæg .........................24 

- »Der åbnes for sluserne« ...................................25 

- Refleksioner over løn og tillæg .........................26 

- Til grin for egen arbejdstid!...............................26 

- Folk forlader ikke firmaer, men chefer! .............27 

- Der var engang en major – 

og det er der stadigvæk!....................................28 

Lønskemaer pr. april 2001 ...................................29 

Fredeligt slag på Rheden ....................................32 

NetMagasinet 

Flere og flere medlemmer bruger 

HOD’s hjemmeside, som bringer 

de seneste nyheder. 

Brug også debatsiderne på: 

www.hod.dk 

s. 

8-10 

FORSIDEN: 

Den engelske flåde 

vendte tilbage 

Den ordenshistoriske 

konsulent 

fortæller om 

praksis for 

bæring af 

rosetter og 

bånd til civil 

påklædning 

Se reportagen fra 

mindehøjtideligheden 

den 2. april med britiske, 

danske og norske flådefartøjer. 

Læs bagsiden 

INFORMATIONER? 

NYHEDER? 

DEBAT? 

FAKTA? 

www.hod.dk 

LEDER: 

Fra utålmodighed til 

pinligt 

HOD er en interesseorganisation, 

der repræsenterer alle officerer i Forsvaret. 

Det giver HOD et særligt 

ansvar for at finde en rimelig balance 

mellem helhedens behov og de 

behov, officererne har for at få deres 

indsats honoreret. 

Det var blandt andet på denne 

baggrund, at HOD i sommeren 

2000 iværksatte en debat om temaet 

Ny Løn, og det var efter denne 

debat, at HOD kunne give en positiv 

tilbagemelding om, at vi umiddelbart 

gerne så chefsgruppens 

overgang til Ny Løn, samt at vi ville 

have en positiv holdning til et 

arbejdsgiverkrav om, at ledergruppen 

skulle på Ny Løn i en kommende 

overenskomstperiode. 

Vi gav også udtryk for, at vi har 

tillid til, at forandringen med 

decentral løndannelse kan gennemføres 

på en tilfredsstillende 

måde. 

Det var da en positiv udmelding 

om en af forsvarschefens mærkesager, 

ligesom vi er vidende om, at 

chefen for hjemmeværnet også gerne 

ser sin chefsgruppe på Ny Løn. 

Siden da har HOD ved flere lejligheder 

taget chefsgruppens overgang 

til Ny Løn op i forhold til vore 

aftalepartnere. For to måneder 

siden udtrykte vi forsigtigt, at vi var 

en anelse utålmodige. 

Fra vores udsigtspunkt er der 

intet sket siden da, selv om vi hører 

lidt forskellige udmeldinger om 

drøftelser af området, har HOD 

intet hørt. 

Det, der for to måneder siden 

kunne benævnes »utålmodighed«, 

bevæger sig snart over i kategorien 

»pinligt«. 

En anden af forsvarets mærkesager 

er fastholdelsen af de unge officerer. 

HOD viste sin ansvarlighed 

over for problemet ved at acceptere 

en anvendelse af væsentlige dele af 

lokallønspuljen på visse dele af kaptajnsgruppen. 

Noget sådant sker 

ikke uden, at der kommer medlemsreaktioner 

på denne ændrede fordelingspolitik. 

Derfor var denne aftale en del af en samlet 

pakke. De øvrige dele af pakken indeholder de 

modydelser, der skulle til for at skabe forståelse 

i hele officersgruppen. Det er meget utilfredsstillende, 

når vi gang på gang må meddele 

officersgruppen, at vi ikke har konkrete ting 

at meddele. 

Vi er kommet dertil, at vi synes det er pinligt. 

HOD finder forsvarschefens udmeldinger om 

fastholdelsestiltag meget lovende, og vi værdsætter 

de personelpolitiske initiativer, der er 

under opbygning. 

Derfor finder vi det pinligt, når bureaukratiet 

slæber på fødderne i forhold til de meget 

konkrete løfter, der var indeholdt i forsvarschefens 

særdeles markante udmeldinger om 

forvaltningen af merarbejde. 

Det er da pinligt, at effekten af forsvarschefens 

udmeldinger er så beskeden.. 

HOD er aftalepart i det lønforsøg, der har til 

formål at fastholde piloter. HOD har meddelt, 

at vi var positive over for ophævelse af 45-års 

grænsen for bonusordningen, og vi har også 

meddelt, at vi var positive over for at gøre ordningen 

permanent. 

HOD har ikke modtaget en eneste henvendelse 

om at gøre dette lønforsøg permanent. 

Det er både uforståeligt og pinligt. 

Vi har naturligvis stor respekt for, at implementeringen 

af de talrige strukturprojekter er 

voldsomt arbejdsbelastende - ikke mindst - for 

forsvarets officerer. 

Det kunne være en anerkendelse af denne 

gruppes indsats, hvis forsvarets myndigheder 

lod personelpolitiske og lønpolitiske hensyn 

blive en vægtig del af forårets prioriterede indsats. 

Det er i hvert fald pinligt, at holde gruppen 

hen med tom snak! 

Med venlig hilsen 

Steen G. Martinussen 

3

Af journalist Morten Fredslund. Fotos: Birgitte Rødkær 

4 

Unge officerer i flyvevåbnet: 

Kun bedre karriereplanlægning 

og mere i løn kan fastholde 

Utilfredsheden blandt yngre officerer er ikke forbeholdt hærens officerer. 

To unge officerer ved Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole efterlyser 

højere løn og langsigtede karriereplaner. Helt i tråd med forsvarets egen undersøgelse 

Man skulle næsten tro, at premierløjtnanterne 

Morten Revsbeck Kols 

og Knud Lykou havde nærlæst den 

omdiskuterede rapport om årsager 

til de unge officerers afgang fra forsvaret, 

inden Danske Officerer satte 

dem stævne på Flyvestation Karup. 

For alle fem problemområder i forsvarets 

fastholdelsesprojekt er i 

større eller mindre grad medvirkende 

til, at de to premierløjtnanter 

netop nu overvejer, hvorvidt de 

skal blive i forsvaret eller ej. 

Dog er der især to områder, hvor 

forsvaret ifølge de to unge officerer 

skal sætte ind. Det ene er område 

handler om individuel karriereplanlægning. 

– Jeg er en glad mand hver dag jeg 

møder på arbejde. Min jobfunktion 

er den, som jeg altid har ønsket mig 

og samarbejdet med kollegerne er 

alle tiders. Men når jeg kommer 

hjem til familien, er det at tvivlen 

om, hvorvidt jeg skal blive i forsvaret 

eller ej melder sig. For uvisheden 

om, hvor jeg skal gøre tjeneste om 

tre år, når VUT 1 er overstået, lægger 

en dæmper på alle vores planer om 

fremtiden. Og det holder ikke i 

længden, siger Morten Revsbeck 

Kols, der er uddannelsesofficer i 

Faggruppen Aktiv Forsvar på Flyvevåbnets Førings- og 

Operationsstøtteskole. 

27-årige Morten Revsbeck Kols husker stadig ventetiden 

på officersskolen, frem til afgørelsen om, hvilket 

job han skulle bestride de kommende år efter udnævnelsen. 

Værst for konen 

– Under uddannelsen på Flyvevåbnets Officersskole i 

Jonstrup ved København fandt jeg en sød pige, som jeg 

giftede mig med. Hun er københavner. Og hvis uvisheden 

var slem for mig, var den endnu værre for hende. 

Heldigvis gik hun med til at flytte med til Silkeborg, da 

jeg fik drømmejobbet her i Karup. Men efter VUT 1 om 

tre år skal vi igennem uvisheden igen, siger Morten 

Kols. 

Knud Lykou og Morten Revsbeck Kols har ingen skrupler 

ved at gå med tanker om at forlade forsvaret: – Fleksibiliteten 

i samfundet, gør at det er meget let at hoppe fra én 

uddannelse eller ét job til et andet, siger de. 

Han sammenligner sin position med et lederjob i en 

privat, civil virksomhed, hvor man efter Morten Revsbeck 

Kols bedste overbevisning ikke kunne drømme om 

at byde sine ledende medarbejdere nogle vilkår med lignende 

usikkerhedsmomenter. 

– Forsvarets måde at fordele officererne ud på de forskellige 

stillinger på svarer til, at man tog et helt hold 

jurastuderende og spredte dem tilfældigt ud på et antal 

ledige stillinger uden at skele til den enkeltes interesse, 

evner og potentiale. Det ville ingen jo finde sig i. Og hvis 

jeg vidste, hvilken vej jeg skulle gå, og hvor jeg geografisk 

skulle hen i forbindelse med karrieren, ville det være 

langt lettere at sige, at det er forsvaret jeg vil, siger Morten 

Revsbeck Kols. 

Han tilføjer, at han er klar over, at officersstillingerne 

ikke kan slås op på samme måde som civile stillinger 

bliver det. 

Afklaring efterlyses 

– Men en eller anden form for langsigtet planlægning 

vil kunne lade sig gøre. Om ikke andet vil en afklaring af 

ens geografisk placering redde meget. Vi fik en datter for 

15 måneder siden, og vi kunne godt tænke os at købe et 

hus. Men vi ved jo ikke, hvor vi skal bo om tre år. Men 

det er helt sikkert, at vores barn ikke skal skifte skole i 

tide og utide, fordi hendes far er officer. De tider er forbi, 

og det tror jeg, at forsvaret må indse, siger Morten Revsbeck 

Kols, der også sætter spørgsmålstegn ved, om han 

og konen overhovedet har råd til at købe hus. 

– Lønnen hænger ikke sammen med det ansvar, man 

har som officer. Jeg har 25 mand under mig og fungerer 

lige nu som chef for enheden, da hverken chefen eller 

næstkommanderende er til stede i dag. Hvis man sammenligner 

med et job med et lignende ansvar i det civile 

samfund, ville lønnen være langt større. Og det får 

selvfølgelig mange officerer til at kigge sig om efter civile 

lederstillinger. Det er der ingen tvivl om, siger Morten 


Han regner med, at han trods usikkerhedsmomenterne 

vil gennemføre VUT 1, inden han tager endelig stilling 

til sin fremtidige karriereplaner. 

– Der er ingen tvivl om at VUT 1 anses som et stort 

aktiv, uanset om man vælger en karriere i forsvaret eller 

i et civilt firma. Og mange kolleger, der allerede ved, at 

de ikke vil fortsætte karrieren i forsvaret vælger, trods 

den efterfølgende tjenestepligt på to år, alligevel at tage 

VUT 1, da det gør dem mere attraktive i erhvervslivet, 

siger Morten Revsbeck Kols. 

Siger farvel 

Mens Morten Revsbeck Kols planlægger at blive i forsvaret 

nogle år endnu, ser det anderledes ud for hans 

kollega fra samme arbejdsplads, 28årige 

Knud Lykou. Han er fast 

besluttet på at forlade forsvaret 

inden for de næste to år. 

– Det er først og fremmest den 

geografiske placering, der gør, at jeg 

kigger mig om efter noget andet, 

fortæller Knud Lykou. 

Han blev udnævnt i 1999 og blev 

derefter stationeret på Flyvestation 

Værløse som sikkerheds- og presseofficer. 

Men på grund af flyvestationens 

fremtidig nedlæggelse valgte 

Knud Lykou at søge til Karup, hvor 

han underviser kommende sergenter 

og oversergenter på Flyvevåbnets 

Førings- og Operationsstøtteskole. 

Et flyvevåben for jyder 

– Selve arbejdspladsen er »kanon«. 

Kollegerne er alle tiders og arbejdsmiljøet 

er helt i top. Men der måtte 

gode argumenter på bordet for at få 

overtalt kæresten til at tage med til 

Jylland fra København. Vi besluttede 

os også hurtigt for, at vi vil tilbage 

til København inden for en overskuelig 

fremtid. Men flyvevåbnet 

har efterhånden meget få stillinger 

på Sjælland, og jeg kan ikke få en 

garanti for, at jeg efter VUT 1 kan få 

et job i eksempelvis Forsvarskommandoen 

eller ved FE. Så nu bliver 

jeg her til min tjenestepligt er overstået, 

hvorefter jeg søger ud, siger 

Knud Lykou, der har bosat sig i 

Århus sammen med kæresten. 

Knud Lykou mener, at mulighederne 

i flyvevåbnet rent geografisk 

er blevet meget begrænsede til jobs i 

Jylland. Og da der altid er rift om 

stillingerne på Sjælland opfordrer 

han forsvaret til blive mere fleksibelt, 

når de unge officerer skal placeres 

i de ledige stillinger. 

5 

ffortsættes…

– Man bør i højere grad lytte til 

den enkeltes ønsker og behov og så 

sørge for at opfylde dem. Hvis det så 

giver en geografisk skæv fordeling, 

bør man tage skridtet alligevel. Der 

opstår så nogle huller og nogle stillinger 

kommer til at stå tomme. 

Men det er jo kun en kort periode. 

Stillingerne skal nok blive besat 

senere. Til gengæld får man en flok 

tilfredse unge officerer, som føler, at 

de bliver lyttet til og taget alvorligt. 

Og det kan blive meget værd for forsvaret, 

som jo skal huske på, at hvis 

jeg siger op på fredag, ja så har jeg 

med stor sandsynlighed et nyt job 

på mandag, siger Knud Lykou, og 

tilføjer: 

– Men der skal også flere penge på 

bordet. Min kæreste er sygeplejerske, 

og vi lever på ingen måde over 

evne. Alligevel kan vi knap nok få 

hverdagen til at hænge sammen 

økonomisk. Og sammenlignet med 

venner og bekendte med uddannelser 

af samme længde som min, men 

med job i det civile erhvervsliv, er 

min løn helt i bund. Derfor mener 

jeg også, at de 1.300 kr. som nu er 

kommet på tale for at fastholde 

unge officerer er »peanuts«. Der skal 

helt andre beløb på bordet, hvis forsvaret 

vil holde på mig. 

Ingen skrupler 

De to premierløjtnanter har ingen 

skrupler ved at gå med tanker om at 

forlade forsvaret, der trods alt har 

givet dem én af landets mest eftertragtede 

lederuddannelser. 

– Selvfølgelig er jeg soldat. Men 

jeg er også et selvstændigt menneske, 

som ser meget anderledes på 

tingene, end da jeg trådte i ind på 

officersskolen som 23-årig. Samfundet 

ændrer sig også, og ingen klapper 

længere hælene sammen uden 

at reflektere over, hvad der er bedst 

for én selv og ikke mindst familien, 

siger Knud Lykou. 

Uvisheden om, hvor 

jeg skal gøre tjeneste 

om tre år, når VUT 1 

er overstået, lægger 

en dæmper på familiens 

planer om fremtiden, 

siger premierløjtnant 

Morten 


På grund af jobbets geografiske placering 

er premierløjtnant Knud Lykou 

fast besluttet på at forlade forsvaret 

inden for de næste to år. 

Morten Revsbeck Kols supplerer: 

– Udviklingen i samfundet går i retning af mere fleksibilitet, 

hvor det er meget let at hoppe fra én uddannelse 

eller ét job til et andet. Som ung rejser man den halve 

jord rundt og er ikke bange for at springe til noget nyt, 

selv om det er totalt ukendt og helt anderledes. Blot det 

er spændende og udfordrerne. Og det tror jeg, at forsvaret 

må indrette sig efter, hvis man vil holde på os yngre 

officerer. Blandt andet i form af bedre løn og større individuel 

indflydelse på karriereforløbet. Men også i form 

af bedre sammenhæng mellem mål og midler, så kreativitet 

og handlekraft ikke sættes i stå på grund af manglende 

ressourcer. 

Forsvarets fastholdelsesprojekt 

Tænketanken er i gang 

Forsvarskommandoens Tænketank vedr. fastholdelse efterlyser idéer 

I forbindelse med Forsvarets fastholdelsesprojekt 

vedrørende yngre officerer er der nedsat en tænketank. 

Tænketanken skal monitere afgangen blandt primært 

yngre officerer i alle tre værn, følge implementeringen 

af identificerede fastholdelsestiltag samt identificere 

yderligere fastholdelsestiltag, der kan implementeres 

gennem basisorganisationen. 

Endelig skal tænketanken kontinuerligt orientere om 

status i projektet – dette vil bl.a. ske gennem fagbladet 

»Danske Officerer«. 

Det er bevidst, at der er nedsat en tænketank og ikke 

en almindelig arbejdsgruppe. Det karakteristiske ved 

tænketanken er, at medlemmerne ikke er udpeget af 

eller repræsenterer Forsvarets myndigheder, men at de 

er udpeget som ressourcepersoner inden for dette specielle 

område. Enkelte er dog udpeget af interesseorganisationer. 

Endvidere er fordelen ved en tænketank, at det 

er muligt under processen at søge tiltag implementeret 

eller afprøvet og ikke afvente en fuldstændig rapport, 

som skal behandles ved diverse myndigheder. Dette skal 

sikre fremdriften i projektet. 

Det er dog vigtigt at understrege, at Forsvarets niveau 

II-myndigheder i sagens natur medvirker i projektet, og 

at idéer og tiltag løbende drøftes med de tre operative 

kommandoer og de tre materielkommandoer. Også 

Hjemmeværnskommandoen medvirker heri. 

Tænketankens medlemmer er: 

– Christian Busch, premierløjtnant og lærer på Hærens 

Sergentskole. Er udpeget af HOD, hvor han er hovedbestyrelsesmedlem. 

– Jørn Duhn, tidligere kaptajn i hæren. Nu ansat i 

Mercuri Urval. Er udpeget af ONE (Officerers Netværk i 

Erhvervslivet). 

– Poul Holck, kaptajn i hæren og lærer på Hærens 

Officersskole. 

– Finn Bech Andersen, major i flyvevåbnet og sagsbehandler 

i Forsvarskommandoen. 

– Anne Castenschiold Bill, major i hæren og sagsbehandler 

i Forsvarskommandoen. Fra den 1. oktober 

oberstløjtnant og bataljonschef ved Telegrafregimentet. 

– Alan Damm, orlogskaptajn og sagsbehandler i Forsvarskommandoen. 

– John Redsø, major og sagsbehandler ved Hærens 

Operative Kommando. 

– Mogens Bech, oberstløjtnant og chef for Personelforvaltningssektionen 

ved Hærens Operative Kommando. 

– Carsten Vejre, oberstløjtnant og chef for Personelforvaltningssektionen, 

hæren i Forsvarskommandoen. 

Tænketankens formand. 

Idéer efterlyses 

Tænketankens medlemmer repræsenterer en solid 

mængde erfaring inden for det område, der først og 

fremmest skal analyseres, nemlig 

funktionsvilkårene for Forsvarets 

yngre officerer. Ét medlem er afskediget 

som linieofficer og arbejder 

nu i det civile erhvervsliv. To medlemmer 

har tidligere gennem en 

årrække været ansat i lederstillinger 

i det civile erhvervsliv, men er vendt 

tilbage til Forsvaret. To medlemmer 

arbejder dagligt med henholdsvis 

befalingsmandselever og kadetter 

og elever på Hærens Officersskole, 

hvorved tænketankens idéer hurtigt 

kan »afprøves« på en ikke uvæsentlig 

målgruppe. Fire medlemmer 

arbejder dagligt med forvaltningen 

af officerer, og et medlem arbejder 

med Forsvarets personalepolitik. 

Tænketanken kan imidlertid ikke 

fungere optimalt uden bidrag udefra. 

Heldigvis har der allerede vist 

sig at være en overordentlig stor 

interesse for projektet. Indlæg i nærværende 

blad har vist det, og de 

mange mails og telefonopringninger, 

som medlemmer af tænketanken 

har modtaget, bekræfter dette 

indtryk. Jeg skal opfordre til en fortsat 

debat om projektet, men kan af 

ressourcemæssige årsager ikke love, 

at vi kan svare på eller kommentere 

hvert enkelt bidrag. Jeg kan til 

gengæld love, at alle modtagne 

bidrag – det være sig i form af åbne 

debatindlæg eller mails direkte til 

enkeltpersoner – vil blive inddraget 

i det videre arbejde. 

Hav tålmodighed 

Jeg vil endelig i denne sammenhæng 

appellere til en smule tålmodighed. 

Det er forståeligt, at der hos 

mange er et ønske om hurtige og 

synlige resultater – men omvendt 

vil det være uhensigtsmæssigt at 

»skyde med spredehagl« uden at 

holde det endelige mål for øje, nemlig 

at skabe sådanne arbejdsbetingelser 

for alle officerer i Forsvaret, at 

det fortsat vil være attraktivt at 

arbejder dér. 

Forsvarets øverste ledelse ved, at 

det haster med at implementere tiltag, 

men tiltagene skal være vel gennemarbejdede 

og ramme forholdsvis 

bredt. I modsat fald kan de give 

bagslag. Det er derfor mit håb, at der 

vises forståelse herfor – uden at det 

dog skal betyde, at tænketanken 

ikke skal holdes til ilden. 

»Tænketanken vedr. fastholdelse« mødtes første gang den 16. marts 2001: Forrest 

f.v. ses: Oberstløjtnant Mogens Bech, oberstløjtnant Carsten Vejre (Tænketankens 

formand) og major Anne Castenschiold Bill. I midten f.v.: Major John Redsø, kaptajn 

Poul O. Holck og premierløjtnant Cristian Busch. Bagerst f.v.: Kaptajn (R) 

Jørn Duhn, major Finn Bech Andersen og orlogskaptajn Alan P. Damm. 

6 7 

Af oberstløjtnant Carsten Vejre, Forsvarskommandoen 

Foto: L. Ernst, FKO

Af major Rolf Christensen 

8 

Bæring af ordensbånd 

til civil påklædning 

Den ordenshistoriske konsulent fortæller om praksis for bæring af rosetter og bånd til civil påklædning 

Blandt en del af HOD’s medlemmer er opstået tvivl 

om, hvilke rosetter og bånd m.m., der kan bæres til civil 

påklædning til markering af de ordner, hæderstegn og 

medaljer, som man måtte være dekoreret med. Der har 

været flere henvendelser til HOD om dette, hvorfor 

organisationen har fundet det hensigtsmæssigt i »Danske 

Officerer« at redegøre for mulighederne samt vor 

tids praksis på området. 

I Elefantordenens og Dannebrogordenens første 

skrevne statutter af 1. december 1693 er det anført, at 

ingen ordensbroder må ses offentligt uden sine ordensinsignier. 

Straffen for ikke et bære ordensinsignierne var 

for Elefantordenen en bøde på 20 dukater i guld og for 

Dannebrogsordenen 10 dukater i guld, som skulle betales 

til de fattige i Hillerød ved Frederiksborg Slot, der 

indeholdt ordnernes fælles stadig eksisterende ordenskapel. 

Såfremt en ridder helt aflagde sine ordensinsignier, 

således at han i en længere årrække ikke var set med 

dem, skulle han udskydes af ordenen. 

Den 28. juni 1808 reorganiserede Kong Frederik VI 

hele det danske ordenssystem. Dannebrogsordenen 

blev udvidet fra et fyrsteligt ridderskab i én klasse til en 

moderne fortjenstorden i flere klasser, og Ordenskapitlet 

oprettedes. I de nye statutter for Dannebrogsordenen 

er de gamle bestemmelser for bæring af ordenstegnene 

fra 1693 ikke gentaget. Imidlertid fremgår det af bestemmelserne 

af 28. januar 1808 vedrørende Dannebrogsmændenes 

Hæderstegn, at tegnet altid skal bæres. I 

Major Rolf Christensen er tilknyttet Ordenskapitlet som 

ordenshistorisk konsulent. (Foto: Thomas Rønn) 

bestemmelserne hedder det: »Dette Hæderstegn skulle Dannebrogsmændene, 

såvel når de indfinde sig i Vor Tieneste som andetsteds, bære åbenlyst på 

venstre Side af Brystet«. 

Nyordningen af det danske ordenssystem i 1808 berørte ikke Elefantordenen. 

For denne orden var statutterne fra 1693 fortsat gældende, hvilket de 

stadig er. Man må derfor sige, at man også efter 1808 i princippet skulle bære 

sine ordenstegn altid, når man viste sig offentligt. 

Digteren H.C. Andersen 

Allerede på Kong Frederik VI’s tid (1808 – 1839) blev det dog almindeligt til 

daglig civil påklædning ikke at bære selve ordenstegnene, men i stedet bære 

et stykke ordensbånd, hvorpå var anbragt en guldramme med et påloddet 

miniatureeksemplar af ordenstegnet. Dette var den almindelige måde til 

civil daglig påklædning at vise et tilhørsforhold til en kongelig dansk orden 

fra ca. 1820 til ca. 1850. Dette system er dog endnu ikke gået helt af brug, idet 

Hendes Majestæt Dronningen til audienser på Christiansborg Slot altid 

bærer en lille guldramme med Elefantordenens bryststjerne og ordenstegn 

anbragt på et stykke lyseblåt ordensbånd. 

Fra ca. midten af 1800-tallet forsvinder den lille guldramme med ordenstegnet 

og herefter bæres alene et stykke ordensbånd i knaphullet til at markere 

en dekorering. På denne tid bar alle dekorerede personer et stykke bånd 

i knaphullet til daglig civil påklædning. Hvor vigtigt dette var ses af en lille 

historie om digteren H.C. Andersen, der var meget interesseret i ordner. 

Allerede i 1836, da han kun var 31 år gammel, lagde H.C. Andersen over for 

venner ikke skjul på, at han var meget interesseret i at blive Ridder af Dannebrog. 

Inden han fik Dannebrogsordenen blev han i 1846 under et ophold 

i Tyskland af kongen af Preussen tildelt Ridderkorset af Den Røde Ørns 

Orden. Denne ordens bånd bar han med stor glæde under sine rejser i Tyskland. 

Under opholdet blev han den 18. september 1846 udnævnt til Ridder 

af Dannebrog. Digterens faderlige ven Jonas Collin meddelte skriftligt digteren, 

at han var blevet dekoreret. Han meddelte ham samtidigt, at ridderkorset 

samt de medfølgende papirer var i hans varetægt, men at han medsendte 

et stykke bånd til knaphullet. H.C. Andersen blev meget glad. Han 

anlagde straks båndet i knaphullet og skrev i sin dagbog: »…meget glad føler 

mig raskere…« 

Fransk inspireret 

Denne praksis med at anbringe ét eller flere ordensbånd i knaphullet har 

holdt sig lige siden. Båndene kunne anvendes både i originalbredden og i 

formindsket størrelse kaldet miniaturestørrelse. 

Ved siden af disse båndstykker anvendtes også sløjfer. Både til civilt tøj og 

til uniform ses helt tilbage til 1850-erne sløjfer af ordensbåndet i originalbredde 

eller oftest i miniaturebredde. Også båndsløjfer kan fortsat anvendes. 

De nævnte systemer med anvendelse af et stykke ordensbånd eller en 

sløjfe gav ikke mulighed for at markere graden af en orden. Dette problem 

blev løst af Frankrig under 1. verdenskrig, idet franskmændene i 1916 indførte 

et system til markering af de forskellige grader af Æreslegionen på 

ordensspænder til daglig uniform. Ligesom Æreslegionens klasseinddeling 

blev model for klasseinddeling af ordner i de fleste lande blev også det franske 

system til markering af grader på ordensspænder og til civilt tøj kopieret 

over hele verden. 

I Danmark blev dette system indført i forbindelse med den seneste 

ændring af Dannebrogsordenens statutter i 1952. 

Bånd i knaphullet 

Storkorset af Dannebrogsordenen markeres med en 

roset anbragt på to vinger i guld. Kommandørkorset af 

1. grad markeres med en roset anbragt på en vinge af 

guld og en vinge af sølv. Kommandørkorset markeres 

med en roset anbragt på to vinger af sølv. Ridderkorset af 

1. grad markeres med en roset. Disse rosetter med eller 

uden vinger anbringes på Dannebrogsordenens bånd 

på ordensspændet til uniform, eller bæres alene i knaphullet 

til civilt tøj. For kommandør og højere grader af 

Dannebrogsordenen er rosetter det eneste, der kan 

anvendes til civil påklædning. 

For en Ridder af Dannebrogsordenen er der flere 

muligheder, idet alle de tidligere nævnte systemer med 

bånd og sløjfer fortsat kan anvendes. En ridder kan således 

anvende en riddersløjfe, der er et stykke bånd i formindsket 

størrelse, der er bundet som en sløjfe med lukkede 

båndender. Yderligere kan anvendes et lille stykke 

ridderbånd i miniaturebredde og 

endelig kan anvendes en 

reversklips. Denne sidste er ligeledes 

fransk inspireret. Klipsen består 

af et meget smalt stykke bånd, der 

føres gennem knaphullet og ud 

omkring reverset på jakken. 

Damer anvender udelukkende 

sløjfer. I modsætning til herrernes 

lukkede sløjfer anvender damer en 

sløjfe med udfrynsede båndender. 

Riddere anvender sløjfen alene, 

mens højere grader placerer de 

nævnte rosetter i formindsket 

størrelse med eller uden vinger på 

sløjfen. 

Hæderstegn og medaljer kan ligeledes 

markeres med bånd i knaphul- 

Øverst f.v.: Rosetter til storkors, kommandør af 1. grad, kommandør og ridder af 1. grad. 

I midten f.v.: Ordensspænde til uniform, Dannebrogsordenens Ridderkors i original udgave og i miniature. 

Nederst f.v.: Ordensbånd i miniature, herresløjfe og reversklips for herrer samt damesløjfe for 

kommandør af 1. grad og ridder af første grad. De viste genstande er stillet til rådighed af firmaet 

M.W. Mørch & Søn’s Eftf. ApS., hvor de kan købes. 

Ordensbånd med miniatureridderkors 

til brug for civil påklædning. 

Stammer fra Kong Frederik VI’s tid 

(1808 – 1839). 

let til civilt tøj. Indehaveren af et 

hæderstegn eller en medalje kan 

anvende en såkaldt ordenspind. 

Dette er et stykke ordensbånd i normalbredde, 

men kun ca. 3-4 mm. 

højt. Yderligere kan anvendes et 

stykke bånd i miniaturebredde, og 

damer kan anvende en sløjfe med 

udfrynsede ender. 

Han man flere ordner, hæderstegn 

og medaljer kan man vælge 

enten kun at bære en markering for 

den vigtigste dekoration , som altid 

er Dannebrogsordenen, hvis man 

er benådet med denne, eller man 

kan anlægge et miniatureordensspænde. 

Dette består af én eller flere 

rækker efter behov hver med indtil 

fire ordensbånd i miniaturebredde. 

Bæring af dekorationer 

til civilt tøj 

Som det ses af ovenstående, er der 

mange muligheder for at vise sit tilhørsforhold 

til en orden eller markere, 

at man er dekoreret med et 

hæderstegn eller en medalje. I det 

efterfølgende skal der redegøres for, 

ved hvilke lejligheder og hvordan 

de enkelte markeringer anvendes. 

Bestemmelser for bæring af dekorationer 

til uniform fremgår af de 

enkelte værns uniformsbestemmelser. 

Bæring af dekorationer til civilt 

tøj fremgår af »Hofmarskallatets 

reglement for bæring af dekorationer«, 

hvis seneste udgave er dateret 

Det Gule Palæ, september 1996. 

Hofmarskallatets reglement nævner 

kun originaldekorationer og 

miniaturedekorationer. De ovenfor 

nævnte rosetter og bånd er ikke 

nævnt, hvorfor der egentlig ikke 

findes noget reglementarisk om disse. 

Alene forfatterens kendskab til 

den snart 200 årige praksis på området, 

suppleret med drøftelser med 

hr. Peter Hieronymussen indehaver 

af firmaet M.W. Mørch & Søn’s Eftf. 

9 

fortsættes…

ApS. danner grundlag for de efterfølgende 

bæringsregler. 

Ved særlige militære arrangementer 

og højtideligheder, hvor 

militært personel deltager i uniform 

med dekorationer, kan civile 

herunder pensioneret militært personel 

anlægge store dekorationer til 

civilt tøj. I denne forbindelse bør 

anvendes mørk habit eller, da dette 

er blevet meget almindeligt blandt 

medlemmer af soldaterforeninger, 

blazer-jakke med grå bukser (Hofmarskallatets 

reglement pkt. 2.b.1.). 

Samme regel gælder ved jubilæumsfester, 

mindehøjtideligheder og tilsvarende 

sammenkomster arrangeret 

af foreninger, sammenslutninger, 

broderskaber o.l. F.eks. sammenkomster 

arrangeret af De Danske 

Forsvarsbrødre eller andre soldaterforeninger 

(Hofmarskallatets 

reglement pkt. 2.b.2.). Ved sådanne 

lejligheder bæres ikke storkorsbånd. 

Såfremt de nævnte arrangementer 

finder sted udendørs kan dekorationerne 

bæres på civilt overtøj. Til 

overtøj bæres dog ikke storkorsbånd 

og bryststjerner. 

Pensioneret militært personel 

I overensstemmelse med ovennævnte 

regler bør pensioneret militært 

personel derfor anlægge store 

dekorationer til civilt tøj ved f.eks. 

militære parader, kransenedlæg- 

ninger, soldater- og marineforeningsarrangementer 

m.v. Det ses 

også i stadig stigende grad, at civile 

bærer deres ordner i original 

udførelse i forbindelse med modtagelse 

af Hendes Majestæt Dronningen 

i forbindelse med bybesøg samt 

ved f.eks. bispevielser og andre officielle 

lejligheder, hvor Hendes 

Majestæt er til stede. Det vil være 

naturligt, at også militært personel 

i civilt tøj bærer deres dekorationer 

ved sådanne lejligheder. 

Ved alle andre officielle og halvofficielle 

lejligheder, hvor det ikke 

vil være naturligt at bære originale 

dekorationer til civilt tøj, bør der 

bæres roset for de højere klasser af 

Dannebrogsordenen og riddersløjfe 

for Ridder af Dannebrog, mens 

indehavere af medaljer og hæderstegn 

bør bære ordenspind, eller 

ordensbånd i miniaturestørrelse. 

Damer bærer i begge tilfælde sløjfe. 

Ved uofficielle lejligheder og i det 

daglige, når der bæres jakke og slips 

kan der anvendes roset for de højere 

klasser af Dannebrogsordenen og 

reversklips for riddere, mens indehavere 

af hæderstegn og medaljer 

kan anvende ordenspind eller 

ordensbånd i miniaturebredde. 

Egentlige miniatureordensspænder 

ses ikke så ofte, men kan anlægges i 

stedet for et enkelt bånd ved de 

ovenfor nævnte lejligheder. 

Levnedsbeskrivelse for 

major Rolf Christensen 

Født: 20. februar 1946 

1965: Rekrut ved Slesvigske Fodregiment 

1966: Sergent ved Falsterske Fodregiment 

1966 - 1969: Hærens Officersskole 

1969: Premierløjtnant ved Gardehusarregimentet 

1970 - 1974: Næstkommanderende ved panserinfanterikompagni 

og kampvognseskadron 

1974: Kaptajn 

1974 - 1975: Chef for kampvognseskadron 

1975 - 1976: Førings- og stabskursus I ved Forsvarsakademiet 

1976 - 1977: FN-tjeneste på Cypern 

1977 - 1978: Chef for panserinfanterikompagni 

1978 - 1982: Forsøgsleder/sagsbehandler ved Hærens 

Kampskoles faggruppe forsøg og 

sikkerhed 

1981: Major 

1982 - 1983: Operationsofficer i panserbataljon 

1983 - 1985: Chef for opklaringseskadron 

1985 - 1991: Sektionschef ved Gardehusarregimentets 

stab 

1991 - 1998: Chef for operationssektionen ved 

2. Sjællandske Kampgruppe 

1998: Afskediget fra Hærens linie med pension 

og overført til reserven 

1985 - 1998: Leder af Gardehusarregimentets 

Historiske Samling 

Fra 1995: Tilknyttet Ordenskapitlet som 

ordenshistorisk konsulent 

Fra 2001: Landssekretær i De Samvirkende 

Danske Forsvarsbroderselskaber 

Dekorationer: 

Ridder af Dannebrogsordenen 

Hæderstegn for god tjeneste ved hæren 

Fredsprismedaljen 

Officer af Belgiens Kroneorden 

Ridder af Luxembourgs Fortjenstorden 

Jugoslaviens Militære Fortjenstorden af 3. Klasse 

FN-medaljen for Cypern 

Tildelt Hærens Linieofficerskorps’ Jubilæumsfonds legat 

i 1995 for militærhistorisk arbejde 

Litterære arbejder: 

Danske Ordensinsignier, De Kongelige Danske Ridderordners 

Insignier i Ordenskapitlets Samling, 1998 

Kongelige Jubilæums-, minde- og erindringsmedaljer, 

1997. Kongeriget Belgiens Ordner, Hæderstegn og Medaljer 

1830 - 1995, 1995 På Forpost ved Dybbøl i Krigen 1864 , 

2000. Gardehusarregimentets Opklaringsbataljon 25 år, 

1999. 

Forskellige bånd til Hæderstegn for god tjeneste ved hæren 

(Holmens Hæderstegn samt flyvevåbnets og forsvarets 

hæderstegn anvender samme bånd). Øverst: Ordenspind. 

I midten: Hæderstegn for god tjeneste i hæren. Nederst: 

sløjfe for damer, miniaturebånd til knaphullet samt ordensspænde 

til uniform. Herunder miniatureordensspænde til 

civil påklædning. De viste genstande er stillet til rådighed af 

firmaet M.W. Mørch & Søn’s Eftf. ApS. 

Af redaktør Henning Lahrmann 

Låneforenings resultat 

væsentligt forbedret 

En fordelagtig udlånsrente 

giver øget tilgang af låntagere 

I forhold til rekordåret 1999 faldt 

Tjenestemændenes Låneforenings 

udlån i 2000 med 2,8 mill. kr, til 

408,5 mill. kr. fordelt på 6.164 lån. 

Gennemsnitsrenten for foreningens 

lån har i regnskabsåret været 

6,6 pct. p.a. mod 5,5 pct. i 1999. 

Udlånsrenten er aktuelt (marts 01) 

7,5 pct.. 

Det samlede udlån udgjorde ved 

årsskiftet 715 mill. kr., hvoraf 624 

mill. kr. er trukket på foreningens 

fem långivende banker. Det samlede 

udlån steg med 46 mill, kr. eller 

ca. 7 pct. i forhold til 1999. Stigningen 

må i væsentligt omfang tilskrives 

den fordelagtige udlånsrente. 

Ny formand 

Det blev oplyst på låneforeningens 

repræsentantskabsmøde den 20. 

marts, hvor foreningen også fik ny 

formand. Oberst Steen G. Martinussen, 

formand for HOD, blev valgt 

som formand for Tjenestemændenes 

Låneforening. I øvrigt er forsvaret 

godt repræsenteret i låneforeningens 

bestyrelse, idet forbundsformand 

Svend Erik Larsen (HKKF) 

og formand Finn Busse Jensen (CS) 

også er valgt som medlemmer af 

forretningsudvalget. De øvrige forretningsudvalgsmedlemmer 

er fra 

henholdsvis Politiforbundet, SID- 

Post, Dansk Told- og Skatteforbund 

samt Danmarks Lærerforening. 

Låneforeningens direktør, Jørgen 

Sparre, fortalte, at det regnskabsmæssige 

resultat udviste et overskud 

på 8 mill. kr. mod 2,8 mill. kr. i 

1999. 

Forbedringen på 5,2 mill. kr. skyldes 

væsentligst kursreguleringeme, 

hvor der har kunnet noteres en urealiseret 

kursgevinst på 1,l mill. kr. 

mod et urealiseret kurstab i 1999 på 

2,8 mill. kr., herudover har stigende 

nettorenteindtægter forøget resultatet 

med 2,4 mill. kr. 

Omkostningerne udgjorde 6,l 

mill. kr. Af det samlede udlån udgør 

administrationsudgiften O,9 øre pr. 

krone svarende til udgiften for de 

seneste tre år. 

Nettoafskrivningen udgjorde 1,4 mill. 

kr. mod 1,3 mill. kr. i 1999. Der er for 

regnskabsåret foretaget en yderligere 

hensættelse på 0,2 mill. kr., således at foreningens 

samlede hensættelser udgør 

15,4 mill. kr. svarende til 2,2 pct. af det 

samlede udlån. 

404 HOD-medlemmer havde ved 

udgangen af år 2000 lån hos Tjenestemændenes 

Låneforening for i alt kr. 

30.736.400. 

Tilfredsstillende årsregnskab 

Med hensyn til udsigten for indeværende 

år, forventes det, at udlånet vil være 

faldende, da de foretagne regeringsindgreb 

i form af pinsepakke m.v. formentlig 

vil føre til en yderligere nedgang i privatforbruget. 

Under forudsætning af, at renten forbliver 

på det nuværende niveau, forventes 

resultatet for indeværende år at blive 

bedre end for sidste år. 

– Så årsregnskabet, der betragtes som 

tilfredsstillende, er nu godkendt af 

repræsentantskabet, og låneforeningens 

forretningsudvalg og personale benytter 

lejligheden til at takke organisationer og 

låntagere for et godt samarbejde i 2000, 

sluttede Jørgen Sparre. 

Flere afdelinger 

Tjenestemændenes Låneforening blev 

under navnet »Statsfunktionærernes 

Laaneforening« stiftet den 15. februar 

1907, og i dag kan medlemmer af en organisation, 

der er tilsluttet følgende centralorganisationer 

opnå lån: STK, CO II, 

LC, AC og KKF. 

Statskassen stillede en garanti over for 

låneforeningens bankforbindelse Den 

danske Landmandsbank på 200.000 kroner. 

For at opnå lån skulle låntagerne gå 

ind i det solidariske ansvar, afgive en 

noteret lønningsforskrivning samt deponere 

en livsforsikring på lånebeløbet. 

Gennem årene blev der oprettet selvstændige 

afdelinger, alt efter hvilke banker 

og forsikringsselskaber man samarbejdede 

med. 

I 1975 lykkedes det at samle hele låneforeningens 

aktiviteter under det samme 

sæt vedtægter, og ved samme lejlighed 

ændredes navnet til det nuværende. 

Aktive 

pensionister 

Danmarks Naturfredningsforening 

søger nye medlemstegnere m/k . Vi er 

i forvejen 60 aktive pensionister, der 

får en masse positive oplevelser ved at 

sælge medlemskab af vores forening 

gennem telefonen. Vi har travlt og 

derfor brug for flere kolleger. 

Du får: 

– en pæn løn på provisionsbasis 

– oplæring, kurser og seminarer 

– kontakt til mange mennesker 

– mulighed for selv at tilrettelægge 

arbejdet – og det foregår hjemme 

hos dig selv 

– gunstig telefonordning 

– gode oplevelser med ligesindede 

– mulighed for at gøre en indsats 

for en god sag 

Vi forventer at du: 

– har en god telefonstemme 

– kan lide at tale med mange 

forskellige slags mennesker 

– har lyst til at bruge dine erfaringer 

til en seriøs og aktiv indsats 

– er indstillet på at bruge 10-15 

timer ugentligt fortrinsvis i 

eftermiddags- og aftentimerne 

på arbejdet 

Vil du vide mere, så send et par linier 

om dig selv med oplysning om alder, 

tidligere erhverv samt navn, adresse 

og telefonnummer til: 

Danmarks Naturfredningsforening 

att.: Lene Smith 

Masnedøgade 20 

2100 København Ø, 

mrk. »aktive pensionister«. 

DANMARKS 

NATURFREDNINGSFORENING 

Danmarks Naturfredningsforening er landets største 

natur- og miljøorganisation med 162.000 medlemmer. 

Vi har lokalkomitéer i 217 kommuner. Vi arbejder for at 

Danmark bliver et bæredygtigt samfund med et smukt og 

varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et rent 

og sundt miljø. 

11

Af journalist Freddie Ottenheim 

12 

Forsvaretspsykiske arbejdsmiljø 

– hvem tager hånd om det? 

Mange medarbejdere i forsvaret vågner om morgenen 

med ondt i maven – og ikke lyst til at gå på arbejde 

De hader hinanden. Det ses på deres ansigter, straks 

man træder ind på kontoret. Stemningen er trykket. Ja, 

måske værre end det. En medarbejder tænder lyset – en 

anden slukker demonstrativt igen. En lukker op for P4 – 

en anden samtidig for lokalradioen. En lille radiokrig 

kører i lokalet. Sådan blomstrer de destruktive strategier 

ofte til en fastlåst situation – måske endda uløselig. Alle 

ånder lettet op, når arbejdsdagen er slut. Der blev ikke 

lavet meget rigtigt arbejde den dag. Heller ikke den 

dag… 

Det kunne godt være dagligdagen på en arbejdsplads, 

også i Forsvaret, selvom situationen er opdigtet. Spørgsmålet 

er: hvis den er gal med det psykiske arbejdsmiljø i 

Forsvaret, hvem skal man så ringe til? Det kan være 

mobning på tjenestestedet, eller det kan være en chef, 

der tyranniserer en medarbejder. Eller måske sexchikane. 

Eller måske er det et helt arbejdshold, der ikke fungerer 

på grund af indbyrdes modsætninger. Der findes 

utallige former for psykisk dårligt arbejdsmiljø, og det 

har længe været et forsømt område i Forsvaret. Men i de 

seneste par år er der begyndt at ske noget…. 

Man kan ringe til Forsvarets BST-psykologer. En universitetsuddannet 

psykolog findes på hvert af de tre 

bedriftssundhedscentre (FBSC). Danske Officerer har 

talt med cand.psych. Berit Zehngraff fra BST Øst, som 

ligger i Vedbæk. Hun blev ansat i Forsvaret for to år 

siden, og hun og de to kolleger har rigeligt at tage sig til 

med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på tjenestestederne 

i Forsvaret. 

Telefonen ringer: Det er to medarbejdergrupper, der 

er kommet i indbyrdes konflikt. Samarbejdet fungerer 

ikke. »Kan du ikke lige komme ned og se på det?« Et 

andet tjenestested ringer: »Hvorfor vil ingen ansættes i 

vores afdeling, hvad er der galt hos os?« En totalt nedbrudt 

medarbejder ringer og klager over, at hun længe 

er blevet mobbet af kollegerne. »Hvad skal jeg gøre?« 

Inden for det sidste halve år er 20 procent af medarbejderne 

i en afdeling rejst. De vil ikke være der længere, 

angiveligt på grund af det psykiske arbejdsmiljø. »Kom 

og hjælp os…« Berit Zehngraff fortæller: 

Savner besked om fremtiden 

– Der er alt for mange, der har ondt i maven, når de våg- 

ner om morgenen – og ikke har spor 

lyst til at gå på arbejde. Ikke mindst 

de igangværende omstillinger fra 

forsvarsforliget, med kasernelukninger, 

har afstedkommet et psykosocialt 

arbejdsmiljø, der er helt i 

bund på flere tjenestesteder. Manglende 

information »fra oven« om 

den kommende udvikling, ingen 

kontakt til folk, der ved ordentlig 

besked, en familie derhjemme, der 

bliver mere og mere usikker og urolig 

for fremtiden – og kolleger, der 

går ned med flaget med et ordentlig 

brag. Forsvaret er for dårligt rustet til 

selv at tage hånd om de massive 

konsekvenser af omlægningerne, 

og systemet burde være bedre forberedt 

forud for så store ændringer – 

måske med midlertidig psykologisk 

hjælp udefra. 

– Vi oplever en stor risiko for, at 

Forsvaret direkte »smider guld på 

gaden« i disse år. For nogen tid 

siden blev der ringet fra et tjenestested, 

hvor personellet igennem to år 

ikke har kunnet få selv den ringeste 

besked om, hvad der skal ske med 

dem i fremtiden. 

En af medarbejderne på stedet 

har været ansat i Forsvaret i 20 år, 

dygtig, flittig, altid glad for arbejdet 

– og han har i alle årene lagt mange 

flere arbejdstimer i jobbet, end der 

har været krævet. Men langsomt er 

tjenestestedets funktioner gået i stå 

ved uvisheden om fremtiden, på 

kontoret sidder kontordamerne og 

græder over den fortvivlede situation, 

og det psykiske arbejdsmiljø er i 

dag helt i bund. Noget er gået i stykker 

i den pågældende medarbejder. 

Og det paradoksale er, at netop han 

er en af de heldige, der har fået det 

job, han allermest ønskede sig efter 

omstillingen. Men den psykologisk 

utrygge tilstand på arbejdspladsen 

igennem så lang tid har betydet, at 

han i dag er totalt udbrændt, energien 

er pist forsvundet, konstaterer 

Berit Zehngraff. 

Henvendelse til BST-psykologen 

Forsvaret har tre BST-psykologer, én 

på hvert af de tre BST-centre, som 

ligger i henholdsvis Vedbæk (Øst), 

Aalborg (Nord) og Fredericia (Syd). 

De tre psykologer, som altså ikke må 

sammenlignes med militærpsykologer, 

arbejder udelukkende med 

problemløsning på arbejdspladsen, 

dvs. det psykiske arbejdsmiljø, der 

har betydning for den enkeltes psykiske 

helbred og trivsel. Ind imellem 

bruges betegnelsen »det psykosociale 

arbejdsmiljø«. Det dækker 

over en lang række forhold på 

arbejdspladsen som arbejdets organisering, 

tilrettelæggelse og indhold 

samt forholdet mellem kolleger 

og mellem ledelse og medarbejdere. 

BST-psykologen arbejder derfor 

både på organisations-, gruppeog 

individniveau. 

Hvornår henvender et tjenestested 

sig til BST-psykologerne? Ja, tjenestestedet 

kan arbejde med det 

psykiske arbejdsmiljø på tre måder: 

Dels kan man foretage en reduktion 

af de belastende forhold, der allerede 

eksisterer ved arbejdet. Dels kan 

der gøres et forebyggende arbejde 

ved, at tjenestestedet ændrer på 

arbejdets organisering eller tilrettelæggelse 

ved at sørge for, at de ansatte 

ikke udsættes for belastninger, 

der kan skade deres psykiske helbred 

og trivsel. Og sluttelig kan man 

udvikle arbejdspladsen, så tjenestestedet 

løbende optimerer de ansattes 

ressourcer. 

Ved alle tre typer af opgaver kan 

tjenestestedet henvende sig til BSTpsykologen 

for at få hjælp. Ofte 

kommer henvendelsen fra den daglige 

leder af sikkerhedsarbejdet på 

tjenestestedet. Typisk ønsker tjenestestedet 

en arbejdspladsvurdering 

(APV) inden for det psykiske 

arbejdsmiljø. Heraf vil det så fremgå, 

hvilke problemer, der er tale om: 

samarbejdsvanskeligheder, konflikter, 

mobning, vanskelige samtaler, 

ineffektive eller ubehagelige møder, 

problemer med at informere på en 

god og tilfredsstillende måde, 

utryghed og mistillid på arbejdspladsen, 

stress, udbrændthed, stort 

fravær eller mangel på arbejdsglæde. 

For den sags skyld kan det også 

afsløres, om ledelsen er konfliktsky 

eller har uorden i sin ledelsesform. 

Og Berit Zehngraff fortsætter: 

Foregår anonymt 

– Efter en henvendelse til os begynder 

det hele med, at vi udarbejder 

en slags kontrakt, en »opgaveaftale«. 

Her søger vi at få tre niveauer 

med i aftalen, nemlig tjenestestedets 

sikkerhedsgruppe, en ledelsesrepræsentant 

og en tillidsrepræsentant 

samt repræsentation fra den 

gruppe medarbejdere, det drejer sig 

om. 

Med psykologiske problemer på 

arbejdspladsen er det ofte sådan, at 

hvis vi ikke har alle tre niveauer 

med, så kan problemet næppe 

løses, for så får psykologen for mange 

modarbejdere. Alle parter skal 

skrive under på aftalen, fordi den 

binder. 

– Vi finder en overskrift for problemløsningen, 

som alle kan gå ind 

for, at dette eller hint vil vi undersøge. 

Så foreslår jeg en model, en 

problemformulering og laver en 

metodebeskrivelse, og vi afsætter 

den tid, der er nødvendig til, at vi 

kan løse problemet. Hvis det er 

nødvendigt for arbejdet, at de 

implicerede skal have frihed til at 

kunne samarbejde om løsningen, 

må det også med. Det kan være tjenestefrihed, 

ændring af vagtplaner 

osv. 

Rollefordelingen er vigtig. Mange 

tror, at »når bare vi ringer efter 

psykologen, så ordner hun resten«. 

Men den går ikke. Nej, alle er med, 

og vi går helt ind under huden. Det 

skal rykke noget! Man skal her 

huske, at BST-psykologen ikke skriver 

journal, der noteres ingen navne 

eller personnumre. I princippet 

foregår det hele anonymt, men 

selvfølgelig kender vi hinanden. 

Men basalt set arbejder vi med 

grupper, ikke med individer, understreger 

Berit Zehngraff. 

Forsvarets psykologiske 

omstilling 

Det er BST-psykologernes opfattelse, 

at Forsvaret i disse år er inde i en 

Forsvarets tre BST-psykologer fotograferet på toppen af Mastekranen på Holmen. 

Det er f.v.: Henning Jensen (FBSC Nord), Berit Zehngraff (FBSC Øst) og Karin 

Vognsen (FBSC Syd). 

slags psykologisk omstillingsproces. Fremtidens unge 

ude i samfundet vil slås om de arbejdspladser, hvor der 

er et godt arbejdsmiljø. De vil ikke i fremtiden finde sig 

i, at problemer løses ved en lodret ordre. De unges 

opdragelse som individualister ude i samfundet vil sætte 

sit eget, særlige præg også på Forsvaret, når de unge 

kommer ind i tjenesten. Psykologerne mener derfor, at 

et godt psykisk arbejdsmiljø – specielt med et rigeligt 

råderum for individualismen - er noget af det, der ligger 

øverst på ønskelisten hos unge i dag. Måske vurderes det 

højere end lønnen. 

Det betyder for Forsvaret, at der må gøres en yderligere 

indsats for at vedligeholde personellets kompetencer. 

Tjenestestederne skal huske at sende de rigtige folk på de 

rigtige kurser – på det rigtige tidspunkt. Og Forsvaret må 

løbende sikre, at personellet er på omgangshøjde med 

arbejdskraften udenfor Forsvaret. Det vil i fremtiden 

være essentielt for personellets selvfølelse og selvtillid, 

at de som professionelle medarbejdere og kolleger føler 

sig mindst lige så meget værd, som dem, de sammenligner 

sig med alle andre steder i samfundet. Det er slut 

med, at Forsvaret kan opføre sig, som om det bor på en 

øde ø. Fremtidens personel forlanger »personlige« ressourcer 

– og det koster penge. Det kan Forsvaret lige så 

godt indstille sig på med det samme. Virkningerne af 

disse krav er for længst dukket op til overfladen… 

Læs mere om bedriftssundhedscentrene på Forsvarets 

Info-server: http://FSV13/FBSC

Foto: Thomas Rønn 

Af redaktør Henning Lahrmann 


Efter ændringerne i tjenestemandsbegrebet kan også overenskomstansatte 

i stat og amter få en lejlighed i Samrådets Boligselskab 

Den fremragende engelske jurist og politiker Sir 

Edward Coke (1552-1634) skrev i 1628 de senere så 

berømte ord: »For a man’s house is his castle«. At bygge 

gode og sunde boliger til befolkningen har altid interesseret 

fremsynede, engelske byplanlæggere og politikere. 

I mange tilfælde har engelsk boligbyggeri med 

succes været brugt som forbilleder i Danmark – f.eks. 

Lægeforeningens boliger på Østerbro og »Kartoffelrækkerne« 

ved Søerne. 

300 år efter Sir Coke's berømte ord tog en række statsembedsmænd 

i Danmark hans udtalelser til sig, og de 

visionære danske tjenestemænd besluttede at sikre 

enker/enkemænd efter statstjenestemænd en passende 

bolig. I maj 1927 blev boligselskabet »Danske Statsembedsmænds 

Samråds Enkebolig« stiftet, og der blev 

truffet beslutning om at bygge den første beboelsesejendom 

på matriklen »Eksercerpladsen 94« ved starten 

af Amagerfælledvej i København. Allerede året efter 

stod ejendommen med sine 84 moderne lejligheder 

klar til indflytning. 

Også overenskomstansatte 

– Danske Statsembedsmænds Samraad var jo forgængeren 

for Akademikernes Centralorganisation (AC), det 

vil sige tjenestemandsorganisationernes forhandlings- 

Samrådets Boligselskabs første ejendom, som blev bygget på Amager Fælledvej i 

1928, ses her fra luften. Det er den røde, 3-længede bygning i forgrunden. 

organisation. Og fra starten var det 

kun tjenestemænd, ansat i staten, 

der kunne optages som medlemmer 

af »Danske Statsembedsmænds 

Samråds Enkebolig«, fortæller 

Boligselskabets direktør, 

kommandørkaptajn Peter Holst- 

Pedersen. 

– Sådan er det ikke mere. Nu kan 

overenskomstansatte i staten og 

amtskommunerne få en lejlighed 

på samme betingelser som tjenestemænd. 

Sidste år blev vedtægterne 

om medlemskab ændret til følgende 

tekst: 

»Som medlemmer kan optages 

ansatte i hovedstilling i staten og 

amtskommuner samt pensionerede 

fra en sådan ansættelse, der er 

berettigede til medlemskab i en 

organisation, der har AC som 

hovedorganisation/centralorganisation«. 

Hovedreglen er, at bolig fortrinsvis 

kan tildeles medlemmers 

enker/enkemænd, medlemmer 

uden børn samt i særlige tilfælde 

medlemmers børn. 

Der må i øjeblikket påregnes en 

vis ventetid, hvorfor indmeldelse/ansøgning 

bør foretages i god 

tid. 

En stor del af ansøgningerne 

kommer fra medlemmernes børn, 

som især får tildelt de mindre lejligheder. 

239 lejligheder 

Samrådets Boligselskab råder i dag 

over 239 lejemål, fordelt på seks 

ejendomme i henholdsvis Vanløse, 

København S., Snekkersten og på 

Frederiksberg. Hertil kommer, at 

Boligselskabet også administrerer 

to ejendomme for Dronning Louises 

Stiftelse med i alt 68 lejligheder. 

De seks ejendomme, som alle har 

centralvarme og bad, er: 

– Vinkelager 58-68 i Vanløse: 

Ejendommen, som er fra 1937, har 

Ejendommen Dalgas Boulevard 81-86, på Frederiksberg 

har altaner ud mod gaden – dog ikke i stueetagen. 

søger flere medlemmer 

46 stk. 2 1/2 – 3 værelses lejligheder, 

fordelt på seks opgange. 32 af lejlighederne 

er på 68 m2, 7 stk. på 76 

m2, 4 stk. på 80 m2 og 3 stk. på 81 

m2. Alle lejligheder har to altaner. 

- Amagerfælledvej 18-30, København 

S: 

Ejendommen, som er fra 1928, 

har 7 opgange med 84 lejligheder, 

heraf 8 stk. 1 1/2 værelse, 22 stk. 2 

1/2 værelse, 48 stk. 3 1/2 værelse og 

6 stk. 4 1/2 værelse (63-140 m2). Der 

er elevator i alle opgangene. 

– Strandvejen 104, Snekkersten: 

Ejendommen, som er fra 1904, har 

kun seks lejemål på 3- 4 værelser 

(114-150 m2) 

– Frøbels Alle 2-6 og Ewaldsensvej 

4-6, Frederiksberg: 

Ejendommen er opført i 1934 og 

rummer 50 lejemål, fordelt på 5 

opgange uden elevator. Lejlighedsstørrelserne 

er: 2, 2 1/2 og 3 værelses 

(65-95 m2) Der er altan til lejlighederne 

undtagen i stueetagen. 

– Dalgas Boulevard 81-85 og Ewaldsensvej 

2, Frederiksberg: 

Ejendommen, som er bygget i 

1932, har 40 lejligheder, fordelt på 4 

opgange med elevator. Der er kun 

én 2 værelseslejlighed. Resten er 3 – 

3 1/2 værelses (58 – 118 m2). Lejlighederne 

fra 1. – 4. sal har altan ud 

mod gaden. 

– Backersvej 118,120, København S.: 

Ejendommen er opført i 1942 og 

har to opgange med 12 lejligheder 

på henholdsvis 2 1/2, 3 og 3 1/2 

værelse (66-89 m2). 

Aktive medlemmer 

Efter de seneste vedtægtsændringer 

har »Danske Statsembedsmænds 

Samråds Enkebolig« ændret sit 

navn til Samrådets Boligfond, som 

dog i daglig tale kaldes Samrådets 

Boligselskab. 

20 AC medlemsorganisationer 

har ret til at udpege medlemmer til 

boligselskabets repræsentantskab 

på 19 repræsentanter, hvoraf tre 

repræsentanter udpeges af beboerrepræsentationerne.Repræsentantskabet 

vælger to medlemmer til 

selskabets bestyrelse, der i alt består 

af fem medlemmer. Oberst Steen 

Søndergaard Jensen er bestyrelsesformand. 

De mest aktive brugere af Boligselskabets 

lejligheder er: Den danske 

Præsteforening, HOD, Danmarks 

Jurist- og Økonomforbund 

samt Gymnasieskolernes Lærerforening. 

– Vi har en meget lille administration 

af Samrådets Boligselskab. 

De tre medarbejdere på kontoret er 

mig selv, som tager sig af medlemstilgangen, 

ansøgningerne samt er 

sekretær for bestyrelsen og repræsentantskabet, 

siger Peter Holst- 

Pedersen. 

– Oberstløjtnant Jørgen Schneider, 

som er uddannet ingeniør, er selskabets inspektør. Han 

har ansvaret for ejendommenes vedligeholdelse. Vi har 

netop gennemført to meget store byfornyelsesopgaver. 

Kontorets tredje medarbejder er Connie Bonner. 

Henvendelser om medlemskab af Samrådets 

Boligselskab bedes stilet til: 


Nørrevoldgade 96, 6. sal 

1358 København K. 

Tlf: 33 11 26 76, man-tor. mellem kl. 10-12. 

Gårdanlægget i Frøbels Alle 2-6 og Ewaldsensvej 4-6, på 

Frederiksberg er velholdt med statuer og store potteplanter. 

15

Af kaptajnløjtnant Willy Bent Hansen, HOD's TMB-udvalg 

16 


samt sikkerhed og sundhed 

Rammeaftalerne om udvidet medarbejderindflydelse og organiseringen 

af sikkerheds- og sundhedsarbejdet ligger ude hos samarbejdsudvalgene 

I slutningen af 1999 blev rammeaftaler 

om udvidet medarbejderindflydelse 

og organiseringen af 

sikkerheds- og sundhedsarbejdet 

sammen med revideret Samarbejdsaftale 

sendt ud til medlemmer 

af samarbejdsudvalg i forsvaret 

(FSV). 

Den nye Samarbejdsaftale af 27. 

september 1999 og rammeaftalerne 

om Udvidet Medarbejderindflydelse 

og Organisering af Sikkerheds- og 

Sundhedsarbejdet af 10 juni 1999 

giver nye og udvidede muligheder 

for at organisere og udvikle samarbejdet 

såvel i samarbejdsudvalg 

som indenfor sikkerheds- og sundhedsarbejdet. 

Forsvarskommandoens Hovedsamarbejdsudvalg 

(FKO HSU) vedtog 

6 juni 2000 retningslinier for 

aftalernes implementering i FSV, og 

afholdte ultimo 2000 orienteringsmøder 

desangående for blandt 

andre formænd og næstformænd i 

forsvarets samarbejds- og sikkerhedsudvalg. 

Primo 2001 har Teknologi og 

Medbestemmelsesudvalget (TMB) i 

HOD Hovedbestyrelse udsendt rettelser 

til Håndbog for lokalafdelingerne, 

hvori der bl.a. gøres 

opmærksom på de muligheder 

lokalafdelingerne har med de nye 

rammeaftaler. 

Rammeaftalerne er indgået mellem 

Finansministeriet og Centralorganisationerne 

og aftalen vedr. 

udvidet medarbejderindflydelse 

har bl.a. til formål at; »….gennem et 

udbygget samarbejde mellem ledelse 

og medarbejdere at skabe de 

bedst mulige arbejdsvilkår og sikre 

et godt fysisk arbejdsmiljø.« 

Rammeaftalen vedr. organisering 

af sikkerheds- og sundhedsarbejdet 

har bl.a. til formål at opprioritere 

arbejdsmiljøarbejdet samt at blive 

koordineret med den øvrige medarbejderindflydelse. 

Udvidet 

medarbejderindflydelse. 

Generelt gælder det, at ved etablering 

af en anden samarbejdsform 

og –struktur, da kan samarbejdsaftalens 

bestemmelser om uddannelse, 

opgaver og medindflydelse ikke 

fraviges i indskrænkende retning. 


kan etableres ved, at der indgås 

aftale herom mellem ledelsen og 

forhandlingsberettigede repræsentanter 

for personelorganisationerne. 

En sådan aftale skal bl.a. indeholde 

bestemmelser om medindflydelsens 

formål, indhold og 

struktur. Fraviger den lokale aftale 

Samarbejdsaftalens bestemmelser, 

skal aftalen tilsendes Centralrådet 

for statens samarbejdsudvalg. 

Hvis ledelsen og medarbejderne 

ønsker at indgå en sådan aftale kan 

dette gøres efter følgende 3 modeller: 

1) Det eksisterende samarbejdsudvalg 

erstattes af en udvidet samarbejdsform: 

– I dette nye medindflydelsesorgan 

vil de områder, som ledelse og 

medarbejdere samarbejder om, 

typisk være betydeligt udvidet i forhold 

til bestemmelserne i den bestående 

samarbejdsaftale. 

I denne samarbejdsform er 

omorganisering af sikkerheds- og 

sundhedsarbejdet ikke medtaget, 

hvilket betyder, at eksisterende sikkerhedsudvalg 

(SIKU) fortsat vil 

bestå som et selvstændigt udvalg 

udenfor samarbejdsorganet dog 

suppleret med kravet til koordination 

med samarbejdsudvalget. 

2) Et nyt samarbejdsorgan med 

udvidet medarbejderindflydelse 

oprettes, hvori også de pligter og 

rettigheder der er tillagt SIKU varetages: 

– I denne form kan samarbejdsorganet 

kombineres med SIKU på 

den måde at SIKU permanent ind- 

går som et underudvalg til samarbejdsorganet. Dette vil 

betyde, at der kan være forskellige personer designeret 

til varetagelse af henholdsvis samarbejdsrelateret arbejde 

samt specifikt arbejdsmiljø arbejde. 

3) Det bestående samarbejdsudvalg og SIKU sammenlægges 

således at det kombinerede udvalg integrerer de 

opgaver der er henlagt til samarbejds- og sikkerhedsudvalg: 

– Hvis denne samarbejdsform vælges, vil det være de 

samme personer, der skal varetage arbejdet på såvel 

samarbejdsområdet som på arbejdsmiljø området. Hvis 

denne fuldstændige integration vælges, da skal der 

være mindst en arbejdsleder samt en medarbejderrepræsentant 

fra sikkerhedsorganisationen i dette kombinerede 

udvalg. 

Retningslinier 

I henhold til FKO retningslinier kan udvidet medarbejderindflydelse 

finde sted ved NIV III myndigheder og 

relevante ansvar IV myndigheder. Endvidere gælder det 

at sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan integreres i 

samarbejdsstrukturen for NIV II, NIV III og relevante 

ansvar IV myndigheder. 

I forbindelse med ændret organisering af arbejdsmiljø 

arbejder gælder der fortsat, at der ikke ændres i de 

arbejdsmiljømæssige opgaver, funktioner, pligter og 

rettigheder samt at der fortsat er miljøarbejde i 2 

niveauer. Endvidere kræves det, at en ændring både 

styrker og effektiviserer arbejdsmiljøarbejdet. 

Lokalafdelingens forhold 

Rammeaftalerne samt den i forsvaret generelt tiltagende 

fokus på udvidet medarbejderindflydelse samt 

arbejdsmiljøarbejdet giver nye muligheder for lokalafdelingerne. 

Det skal dog fra HOD´s side anføres, at der 

er visse faktorer, der bør tages stilling til lokalt. 

I forbindelse med evt. ændringer i samarbejdsstrukturen, 

er det HOD´s holdning, at der kan være problemer 

forbundet med at sagsbehandle sikkerhed og sundhed 

i selve LOSU. Denne holdning er affødt af det faktum, 

at de fleste officerer i forvejen har en fortravlet 

arbejdsdag. Det kan derfor være svært for det samme 

lokalafdelingsmedlem detaljeret at varetage både samarbejdsområdet 

såvel som sikkerhed og sundhed i en 

afvejet kombination med den daglige tjeneste. 

Det bør derfor overvejes, ikke at sagsbehandle sikkerhed 

og sundhed i LOSU, men derimod i et forum i 

LOSU strukturen. 

Som alle i lokalafdelingernes bestyrelser ved, tilgår 

der dagligt meget information fra både HOD såvel som 

fra andre samarbejdspartnere og myndigheder. Denne 

informationsstrøm medfører naturligt nok et øget 

behov for stillingtagen og sagsbehandling. For at bevare 

overblikket, er der således ofte et behov for i lokalafdelingerne 

at udpege bestyrelsesmedlemmer til at varetage 

særskilte fokusområder, herunder bl.a. forholdene 

vedrørende lokalafdelingernes interesser omkring sikkerhed 

og sundhed. 

Ved såvel bibeholdelse af eksisterende samarbejdsstrukturer 

som ved ændrede vil der fortsat være et 

behov for at uddanne bestyrelsens medlemmer både 

under HOD´s interne kursusstruktur såvel som andre 

relevante kurser eksempelvis arbejdsmiljøkurser, samarbejdsuddannelser 

etc. 

Frivillighedsprincippet 

Kravene til samarbejdet om sikkerhed og sundhed er 

fortsat at sikre et fysisk og psykisk godt arbejdsmiljø. 

Der kan med rammeaftalerne ske strukturændringer, 

men de må ikke virke i indskrænkende retning. 

Eventuelle aftaler om medarbejderindflydelse bygger 

på et »frivillighedsprincip«. Ledelsen og forhandlingsberettigede 

repræsentanter for personelorganisationerne 

skal indgå disse aftaler. 

Generelt udtrykkes der med disse aftaler et ønske om 

at opprioritere arbejdsmiljøarbejdet i forsvaret. FKO 

HSU anbefaler at anvende rammeaftalens muligheder 

samt hvis rammeaftalernes muligheder ikke benyttes, 

at sikkerhed- og sundhedsarbejdet i højere grad medtages 

i samarbejdsudvalgets drøftelser. 

– Det må med tilfredshed konstateres at FKO er fortaler 

for opprioritering af arbejdsmiljø arbejdet. 

Den ændrede organisering i FKO medfører, at opgaverne 

vedrørende arbejdsmiljø (sikkerhed og sundhed) 

overføres til personelområdet. Det er en positiv handling 

idet der er en god sammenhørighed mellem 

arbejdsmiljø samt personelpolitik og –pleje. 

Idet personelområdet er et vigtigt og ressourcekrævende 

fagområde, må der samtidig udtrykkes 

ønsket om ,at det ligeledes betydningsfulde, men mindre 

bemandede område arbejdsmiljø, ikke bliver usynligt 

og nedprioriteret. 

Medlem af HOD's hovedbestyrelse, kaptajnløjtnant Willy 

Bent Hansen, er medlem af Teknologi- og Medbestemmelsesudvalget. 

(Foto: Thomas Rønn) 

IN MEMORIAM 

Det var med stor sorg, at vi ved regimentet 

modtog underretning om, at major Ole 

Brogaard Espersen var afgået ved døden 

den 12. marts om morgenen. Ole Espersen 

havde gennem længere tid været ramt af 

en alvorlig og uhelbredelig sygdom. 

Ved Ole Espersens død har regimentet 

mistet en meget afholdt, og højt respekteret 

officer. 

Han kom til Prinsens Livregiment i 

Viborg efter afgang fra officersskolen og 

har siden stået i nummer ved regimentet, 

hvor han de første år forrettede geledtjeneste, 

afsluttet med nogle år som underafdelingschef. 

Gennem sine år ved regimentet 

havde Ole Espersen en afvekslende tjeneste. 

Han var lærer ved Hærens Kampskole 

og senere ved Hærens Officersskole, og var 

også til tjeneste ved Hærens Operative 

Kommando i to perioder, første gang i Aarhus, 

da kommandoen endnu var placeret 

der. 

I 1989-90 var Ole Espersen til tjeneste 

som FN-observatør i Indien-Pakistan og 

var i de seneste år befalet til tjeneste på Balkan 

i to omgange. 

Ole Espersen var, indtil han blev ramt af 

sygdom, chef for Operationsafdelingen 

ved den nu nedlagte Militærregion II og 

var befalet i en tilsvarende stilling ved 

Kampgruppe/Danske Division. Sygdom 

forhindrede, at han kom til at virke i stillingen. 

Også det organisatoriske arbejde havde 

Ole Espersens interesse. Således var han de 

sidste par år næstformand i bestyrelsen for 

lokalafdeling Viborg. 

Vore tanker går til Oles hustru og to sønner, 

der alt for tidligt har mistet en kærlig 

mand og god far. 

ÆRET VÆRE HANS MINDE 

Lokalafdeling 15 Skive 

17

HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 1. MARTS 2001 

18 

Fejl i referat 

I referatet fra hovedbestyrelsesmødet den 1. februar 

2001 (side 20) havde indsneget sig en fejl, som vi haster 

med at korrigere: 

Hovedbestyrelsesmedlem Alan Richter er citeret for at 

sige, at »Forsvarsakademiet har her foreslået, at persona- 

Holdningen til Ny Løn gjort klar 

HOD fejlfortolket i dagspressen vedrørende organisationens holdning til Ny Løn 

Formanden, Steen G. Martinussen, 

indledte mødet med følgende meddelelser: 

1) Aftaler med Forsvarsministeriet: 

– Aflønning af MJ-R under dennes 

tjeneste som Deputy Chief Jyske 

Division ved HQ SFOR 

– Cheflønspuljen – klassificering 

af en række stillinger som OL/KK 

– Anvendelse af cheflønspulje og 

særlig pensionspulje 

– Frivillig fratræden OB/HJV 

– Aflønning af OL-R under dennes 

tjeneste som instruktør ved PfP 

JOC/SWEDINT, Södertälje, Sverige 

– Cheflønspuljen – klassificering 

af 3 stillinger som hhv. KK og KD 

ved Søværnets Operative Kommando 

2) Aftaler med Forsvarskommandoen: 

– Honorering af fast personel, 

som hyppigt udsendes i international 

tjeneste 

– Tillæg til KN/KL i LR 24.1 og 

24.2, der har gennemført VUT I/L 

- Fast tillæg til Projektchef/DeMars 

– Tillæg på 2.500 kr./mdl. til 2 

kadetter ved Flyvevåbnets Officersskole 

til hindring af lønnedgang 

– Tillæg på 1.400 kr./mdl. til 

kadet ved Søværnets Officersskole 

til hindring af lønnedgang 

3) Aftale med Forsvarets Bygningstjeneste: 

– Engangsvederlag til specialkonsulent 

4) Oprettelse og klassificering af stillinger 

samt personlige oprykninger: 

– Oprettelse og klassificering af 

stilling ved HLS (UDDAFD TAK/ 

KURSEK INT/SBH) 

– Oprettelse og klassificering af 

stilling ved Søværnets Operative 

Kommando (CH/Operationssektion) 

– Forhandlingsbekræftelse for 

stillinger ved Forsvarsakademiet, 

DeMap Hovedprojekt 17 

5) Cirkulærer: 

– Statslig personalerekruttering 

via Internet mv. 

– Regulering af tjenestemandspensioner 

og pensionsgivende lønninger. 

Holdningen til Ny Løn 

Formanden orienterede endvidere: 

– CH/PS har oplyst, at man på det 

seneste koncernledelsesmøde har 

besluttet, at skjorter til søværnet og 

flyvevåbnet fra årsskiftet 2001/02 

udleveres på samme måde, som det 

sker i hæren i dag. 

– Ifm. unge officerers afgang fra 

Forsvaret er der 1. marts et interview 

med Forsvarschefen i Berlingske 

Tidende, hvor Forsvarschefen 

citerer FM/HOD for at have 

udtalt, at HOD stiller sig negativt 

over for Ny Løn, hvilket ikke er i 

overensstemmelse med de udtalelser, 

FM/HOD har fremsat. HOD vil 

overveje, hvordan vi fremover får 

fremsat vore synspunkter omkring 

Ny Løn korrekt. Det blev i første 

omgang besluttet at udsende en 

pressemeddelelse om HOD holdning 

til Ny Løn samt fremlægge 

vore synspunkter på HOD hjemmeside. 

lepolitik opdeles i personalepolitiske målsætninger…» 

Der skulle have stået »FAC har her foreslået…« 

FAC er forkortelsen for Forsvarsgruppen i AC. Redaktionen 

beklager fejlen. 

hl. 

– HOD vil i bestræbelserne for at stoppe officersafgangen 

bl.a. arbejde for afskaffelse af 35 timers fradraget 

ifm. merarbejdsgodtgørelse samt på sigt for omklassificering 

af KN-stillinger til LR 26. 

– Det blev besluttet, at sekretariatet formulerer udkast 

til ny lønstrategi til næste HB-møde. 

– Kontaktudvalget har deltaget i et DeMap/DeMarsseminar, 

hvor det bl.a. blev oplyst, at når organisationerne 

kommer på FIIN-nettet, er Forsvarskommandoen 

indstillet på, at organisationerne kommer med i nogle 

info-grupper, hvor man kan få adgang til de oplysninger, 

som Forsvarskommandoen ud fra personelpolitiske 

overvejelser mener, at organisationerne bør have 

adgang til. Det drejer sig primært om SNO, lønsumsberegninger 

samt andre værdifulde oplysninger. 

– Der har været afholdt uformelt møde med CH/PS og 

to afdelingschefer, hvor det primære agendapunkt var 

overgang til Ny Løn for chefgruppen. 

– I samarbejde med Lokalafdeling Kastellet drøftes for 

tiden officerernes forhold ved FE. Der er i den anledning 

aftalt møde mellem CH/FE og FM/HOD. 

Ifm. overenskomstforhandlingerne 2002 er der afholdt 

1. møde med valggruppen i AC. Aftalekrav skal afleveres 

til AC den 7. maj, og der holdes temadrøftelse i hovedbestyrelsen 

3. maj 01. 

– Næstformand/søværnet Chris Sørensen spurgte til 

status i lokallønsaftalen vedr. LR 29 og LR 35. Formanden 

har fået oplyst, at LR 35 er ved at være færdig, men 

at LR 29 endnu ikke er påbegyndt. Dette er en meget 

utilfredsstillende situation. I starten af uge 8 lovede Forsvarskommandoen, 

at lokallønnen skulle blive 

udmeldt primo uge 9, men vi har endnu ikke modtaget 

nogen udmelding. 

mj/hl 

Formand for HOD 

Steen G. Martinussen 

Finansministeriet afventende 

over for ledergruppens Ny Løn 

Positive reaktioner på skolerne over for HOD's spørgeskemaundersøgelse om Ny Løn 

Fra Sekretariatet orienterede chefkonsulent 

Bent E. Carlsen: 

– Der har været drøftelser mellem 

Forsvarsministeriet og Finansministeriet 

omkring Ny Løn for chefer. 

AC vurderer, at Finansministeriet 

ønsker, at chefgruppen skal overgå 

til Ny Løn men stiller sig indtil videre 

afventende mht. ledergruppens 

overgang til Ny Løn. 

– Formålet med mødet med valggruppen 

i AC var, at organisationerne 

kunne blive enige om at fremsætte 

samme krav om bl.a. reguleringsordning, 

reallønsfremgang og 

afsættelse af puljer. 

Fuldmægtig Stig Førsting orienterede: 

– Efter en del møder omkring 

Grønlandsaftalen gik forhandlingerne 

i stå, men der er nu aftalt nyt 

møde med Forsvarsministeriet 20. 

marts. 

Sekretariatschef Allan Anholm 

oplyste om modtagelsen af en 

ansøgning om tildeling af særligt 

legat. Hovedbestyrelsen kunne tiltræde, 

at en major tildeles en legatportion 

på 7.000 kr. 

Allan Anholm orienterede om en 

ansøgning om juridisk bistand. 

hovedbestyrelsen kunne tiltræde, at 

der ydes en sådan bistand. 

Redaktør Henning Lahrmann oplyste, 

at der fortsat arbejdes med indholdskonceptet, 

som primært 

omhandler en ændring af bladet fra 

et magasin til et fagblad. Referat af 

HB-møderne vil blive opdelt i flere 

små artikler. Hjemmesiden ændres 

både grafisk og indholdsmæssigt. 

Spørgeskemaundersøgelse 

Formanden for Personel- og uddannelsespolitisk 

udvalg Alan Richter 

orienterede om, at udvalget for 

tiden beskæftiger sig med Ny Løn 

og bearbejdning af stikordene fra 

formandskonferencen. 

Der er sendt anmodning til cheferne 

for officersskolerne og Forsvarsakademiet 

om gennemførelse 

af spørgeskemaundersøgelse på de 

pgl. skoler, og der er modtaget positivt 

svar fra CH/FLOS og CH/SOS. 

Udarbejdelse af hvervefolder er – 

bortset fra lay-out – næsten færdiggjort. 

Det anbefales, at folderen 

sammen med en »velkomstpakke« 

uddeles af formand og/eller medlem 

af hovedbestyrelsen ifm. en 

mundtlig orientering om HOD. 

Det må konstateres, at hovedårsagerne 

til afgangen af unge officerer 

er for lav løn, 35 timers fradraget 

ifm. merarbejdsgodtgørelse, utilfredsstillende 

funktionsvilkår mv. 

Halvdelen af perspektivplanen er 

nu gennemgået og revideret. 

Fra Teknologi- og Medbestemmelsesudvalget 

fortalte Søren Nørgaard, 

at han har deltaget i møde 9. 

februar i Branchearbejdsmiljøråd 

Service og Tjenesteydelser (BAR ST), 

hvor det bl.a. blev oplyst , at BAR 

Service og Tjenesteydelser hjemmeside 

er åbnet under navnet: 

www.BARserviceogtjenesteydelser.dk 

Fsva. år 2000-projekter (vejled- 

Chefkonsulent 

Bent E. Carlsen 

ninger) ligger »Arbejde på militære fly« og »Tunge løft i 

forsvaret« stadig til høring i Arbejdstilsynet. Vejledning 

om »Søværnets og erhvervslivets dykkere« skal udarbejdes 

ifm. Plan 2002. 

Tilbud fra Lån & Spar 

Formanden for Økonomiudvalget, Lars Mikkelsen, refererede 

fra møde 1. februar 01, hvor årsregnskabet for 

2000 blev gennemgået. PC-ordning for HB-medlemmer 

blev drøftet, og der var enighed om at anbefale en ordning, 

hvor der stilles et beløb til rådighed for hvert HBmedlem, 

som så kan indkøbe udstyr individuelt. Der var 

enighed om at anbefale en iværksættelse pr. 1. januar 

02, da der så vil være mulighed for at indarbejde udgiften 

i budgettet. hovedbestyrelsen kunne tilslutte sig 

denne løsningsmodel. 

Sekretariatschefen oplyste, at årsregnskabet nu er 

revideret af de statsautoriserede revisorer og udviser et 

underskud, der er større end budgetteret. 

Hovedbestyrelsen underskrev herefter det reviderede 

regnskab. 

Under dagsordenpunktet »AC (bestyrelse, udvalg 

mv.)« blev det oplyst, at der har været afholdt møde med 

valggruppen i AC, hvor der var enighed om at indstille 

FM/HOD som valggruppens repræsentant i AC/FU og 

AC/FHO i stedet for HOD's tidligere formand, Bent Carlsen, 

hvilket efterfølgende er meddelt AC. 

Under »Eventuelt« blev det oplyst: 

– Der afholdes 2. og sidste møde i et redaktionsudvalg 

vedr. Håndbog for lønudvalg 5. marts 01. 

– Karl O. Hansen oplyste, at han selv og Søren Nørgaard 

deltager i årsmøde i BAR ST 5. –6. april 01. 

Som afslutning på HB-mødet orienterede direktør 

Peter Schou om nyt tilbud fra Lån & Spar. Der var enighed 

i hovedbestyrelsen om at bede Lån & Spar om at 

fremsætte et tilbud med betingelser for HOD medlemmer. 

hovedbestyrelsen vil blive holdt løbende orienteret 

om forhandlingerne med Lån & Spar. 

mj/hl 

19

20 

Karl O. Hansen 

Miljøprojekt om radararbejde 

Strålingerne fra radaranlæggene i HAWK enhederne 

skal undersøges for at fastsætte sikkerhedsafstande 

Hovedbestyrelsesmedlem Jan Brinck 

orienterede fra møde 19. februar 01 i 

Underudvalg vedr. samarbejdsordning 

(USAM), hvor HOD anmodede 

om at få oplyst, hvad der menes 

med »organisationernes evt. medvirken 

ved SU-uddannelserne«, som 

formuleret i referat af sidste møde. 

Meningen med denne formulering 

er, at man ønsker organisationernes 

tilsagn om at deltage i spørgepaneler, 

såfremt der er behov herfor. 

HOD kunne give tilsagn herom. 

Der blev orienteret om den nye 

SU-struktur ved Forsvarsakademiet. 

Den nye SU-uddannelse er begyndt 

i uge 8, og der afventes nu tilbagemeldinger 

fra de første kurser. 

Fra Underudvalg vedr. arbejdsmiljø 

(UVA) orienterede hovedbestyrelsesmedlem 

Karl O. Hansen fra 

møde 27. februar 01: 

1) Sikkerhedsorganisation, værnepligtige: 

UVA behandlede og godkendte et 

forslag til organisering af arbejdsmiljøvirksomhed 

til laveste niveau 

for værnepligtige menige og befalingsmænd. 

Efter godkendelse i 

FKO/HSU vil området således indgå 

i strukturen for den etablerede sikkerhedsorganisation, 

ligesom 

emnet bliver gjort synligt og kan 

varetages i den aftalemæssige samarbejdsorganisation. 

2) Stråling fra HAWK radar: 

En af personelorganisationerne 

henledte opmærksomheden på 

strålingerne fra radaranlæggene i 

HAWK enhederne og henviste derunder 

til oplysninger samt til en 

rapport fra andre NATO-lande. Sikkerhedsafstandene 

for de enkelte 

anlæg er dog ikke ensartede ved de 

forskellige nationer. 

Mhp. at afklare de nationale forhold 

vil UVA på næste møde modtage 

en orientering bl.a. for at få kendskab 

til årsag og målsætning for den 

danske beregnede sikkerhedsafstand 

samt evt. ændringer dertil 

ved anvendelse af flere radaranlæg i 

forening. Tilsvarende ønskes oplysning 

om fabrikantens fastsatte sikkerhedsafstande, 

og om der evt. er 

standardiserede NATO-krav på 

området. 

Samme emne – dog med en 

større bredde af radarsystemer – 

indgår i et forestående projektarbejde 

i Branchearbejdsmiljøråd Service 

og Tjenesteydelser. 

3) Behandling af psykiske reaktioner: 

FSV BST Nord henledte opmærksomheden 

på, at der ikke umiddelbart 

er et beredskab til behandlingskrævende 

psykiske reaktioner, der 

ikke kan henføres til egentlig psykiatrisk 

behandling. 

FSV BST kan yde forebyggende 

støtte ved at rådgive en virksomhed 

om organisationens opbygning og 

virke men må ikke yde behandling 

af opnåede psykiske reaktioner. 

Efter en drøftelse af emnet henstiller 

UVA, at respektive myndigheder 

anbefales at have opmærksomheden 

rettet imod evt. psykiske 

reaktioner og at søge disse afhjulpet 

ved de lokale eller regionale offentlige 

muligheder. Ligeledes at indgive 

anmeldelse til Erhvervsskaderådet. 

4) Køre-/hviletid for civile chauffører: 

Som besvarelse fra en tidligere 

forespørgsel i UVA blev det meddelt, 

at civile chauffører i militære 

lastbiler ikke kan være omfattet af 

»Færdselssikkerhed i Forsvaret« 

(FIF). Dette regelsæt er kun gældende 

for »den egentlige militærtjeneste«. 

De civile chauffører skal følge de 

lovmæssige krav bl.a. til køre-/hviletid 

iht. Arbejdsministeriets 

bekendtgørelse nr. 1018 af november 

1985. Forsvarskommandoen vil 

tilskrive myndighederne om forholdet. 

Stor rationaliseringspræmie 

Karl O. Hansen orienterede fra møde 21. februar 01 i 

Underudvalg vedr. rationalisering og teknologi (URT): 

1) Rationaliseringsvirksomhed: 

Rationaliseringsforslaget til TOSCA 94 ved flyvevåbnet 

er blevet præmieret med 82.000 kr. Beløbet vil 

blive overrakt ved en reception i Forsvarskommandoen 

22. marts 01 

2) Udlicitering: 

Emnet og URT rolle i denne forbindelse blev drøftet bl.a. 

under henvisning til omstilling og rationaliseringsvirksomhed 

jf. kommissoriet og URT. I den aktuelle sag vedr. 

udliciteringen ved Holstebro-projektet blev det vedtaget, 

at følgegruppens referater tilsendes deltagerne i 

URT. Der er enighed om, at evt. spørgsmål derefter tilsendes 

til behandling og senere besvarelse under 

møderne. Efterfølgende udliciteringssager vil blive taget 

op i URT under det faste dagsordenspunkt om rationaliseringsvirksomhed. 

3) Elektronisk post: 

Nye formularer til dokumenter, der sendes som elektronisk 

post, er blevet godkendt, og den planlagte forsendelsesmetode 

er sikkerhedsmæssigt godkendt til »TIL 

TJENESTEBRUG«. Der udsendes bestemmelser på området 

ultimo april 2001. 

4) Materielområdet: 

Der blev givet en status om materielanskaffelserne i 

nærværende aftaleperiode, herunder en redegørelse 

vedr. de afsluttede forhandlinger om transportfly samt 

om den forestående beslutningsfase for helikopteranskaffelsen. 

5) DeMap: 

Styringsprojekterne er stærkt fremskredne. Der er vist 

interesse for at inddrage de styringsmæssige principper 

ved DeMap i uddannelsesområderne VUT I og VUT II på 

officersskolerne. Dette kan betragtes som en velkommen 

visionær handling, der forbereder morgendagens 

ledere og chefer. 

Kontrolstaben ved Forsvarskommandoen har planlagt 

besøg ved et antal niveau III myndigheder for at få 

indtryk af, hvorledes implementeringen af DeMars er 

forløbet og derved modtage erfaring til evt. behov for at 

tilrette systemet i forhold til det daglige virke. 

Fra Hjemmeværnet Uniformsudvalg (HJVUU) orienterede 

hovedbestyrelsesmedlem Henrik Dyhr kort fra 

møde 27. februar 01, hvor Hjemmeværnskommandoen 

udtrykte ønske om at indgå uniformsaftale med HOD. 

mj/hl 

Feltundersøgelse om støvgener i 

Bosnien 

FÆLSU/HOK orienteret om miljøsag vedrørende 

støvgener hos en enhed i DANCON/SFOR 

Næstformand Stanley M. Nielsen 

orienterede fra 41. møde i Fællessamarbejdsudvalget 

ved Hærens 

Operative Kommando (FÆLSU/ 

HOK), afholdt 8. februar 01. På 

mødet orienterede formanden bl.a. 

vedr. følgende: 

– Forsvarsudvalgets besøg ved 

Gardehusarregimentet. Formanden 

havde under besøget givet udtryk 

for, at der nu er behov for tid til konsolidering 

af de mange forandringer, 

som Forsvarsforliget har medført. 

Videre blev betydningen af en 

2-årig planlægningshorisont for 

udsendelse af enheder til international 

tjeneste betonet. Mødet med 

Forsvarsudvalget var særdeles positivt. 

– Forsvarsministeren besøger 

Stab/HOK den 15. marts 01. 

– Organisationernes reaktioner 

ifm. sagen vedr. Depleted Uranium 

(DU) blev positivt omtalt, idet formanden 

fandt, at dialogen havde 

været åben og befordrende. 

– Rotation af udsendte enheder, 

hvorved DANCON/KFOR er reduceret 

fra 710 til 510 personer. Camp 

Holger Danske er blevet nedlagt. 

DANCON/SFOR er ifm. rotation 

reduceret fra 410 til 340 personer. 

– Planer for udsendelse af internationale 

enheder dækker nu perioden 

frem til august 02. 

– Afgangsundersøgelse for yngre 

officerer. En række tiltag er allerede 

iværksat, bl.a. CH/PSF1/FKO og 

CH/PF/HOK rundrejse mhp. etablering 

af en såkaldt »tænketank«. Der 

satses på en resultatorienteret indsats. 

Støvgener i DANCON/SFOR 

Videre blev der bl.a. orienteret/drøftet 

vedr. følgende emner: 

– Status ved DANCON/UNMEE, 

som forventes at udgå af missionen 

den 16. juni 01. 

– Udlicitering ved Dragonregimentet 

i Holstebro. Projektgrupper 

ved hhv. Forsvarskommandoen og 

JDR er nu nedsat. Følgegruppe ved 

JDR udgøres af det lokale samarbejdsudvalg. 

I perioden 19.-21. 

februar gennemføres kurser for 

berørt personel fra kommandomyndighederne. 

– Hvervning til Den Danske Internationale 

Brigade (DIB). Pr. 2. februar 

01 er der modtaget svarkort fra i 

alt 1.710 personer, hvoraf 1.380 er 

hjemsendte. Der er givet 389 afslag. 

Yderligere materiale er udsendt til 

1.281 personer. Der er pt. 210 på 

positivlisten, og der er indgået kontrakt 

med 101. 

Revideret forretningsorden for 

FÆLSU/HOK blev godkendt. 

Der planlægges på afholdelse af 

seminar for samarbejdsudvalget i 3. 

kvartal 2001. 

Næste ordinære møde i 

FÆLSU/HOK finder sted 15. maj 01. 

Ekstraordinært møde 

Stanley M. Nielsen har deltaget i 

ekstraordinært møde i FÆLSU/ 

HOK 26. februar 01, hvor Hærens 

Operative Kommando budget 2001 

blev forelagt og detaljeret kommenteret. 

Formanden kunne i forhold 

til år 2000 konstatere en positiv 

udvikling på uddannelses- og øvel- 

sesområdet. Et enigt FÆLSU/HOK kunne tilslutte sig det 

forelagte budget. 

Afsluttende omtalte formanden, chefen for Hærens 

Operative Kommando, en rejst miljøsag fra en enhed i 

DANCON/SFOR (Bosnien). Problemet er støvgener. Det 

forventes, at der på baggrund af drøftelser mellem Forsvarskommandoen, 

Forsvarets Sundhedstjeneste og 

Hærens Operative Kommando vil blive iværksat en 

såkaldt feltundersøgelse i området under inddragelse af 

eksperter. 

Penge brugt til nødvendige anskaffelser 

Stanley M. Nielsen har deltaget i 46. møde den 23. 

februar 01 i Underudvalg vedr. økonomi (UVØ/ 

FÆLSU/HOK), hvor der bl.a. blev orienteret/drøftet 

vedr.: 

– Status for årsafslutning for driftsåret 2000. Hærens 

Operative Kommando forventes at komme ud med et 

samlet merforbrug på ca. 20 mio. kr., hvoraf ca. 3,5 mio. 

kr. kan tilskrives 3.500 »ekstra« indkommanderingsdage. 

Merforbruget var forventeligt, idet Hærens Operative 

Kommando har fremrykket et antal nødvendige 

anskaffelser bl.a. til etablissementsdrift. 

– Forelæggelse af Hærens Operative Kommandos 

budget 2001. Udkast til HOK skrivelse til Forsvarskommandoen 

vedr. Årsprogram 2001 budget blev forelagt 

og detaljeret gennemgået. Der var enighed om skrivelsens 

indhold, idet dog bemærkning om udbedring af 

kursuskvarterer til stampersonel ønskes indføjet.. 

Budget 2001 forelægges til FÆLSU/HOK drøftelse/godkendelse 

på ekstraordinært møde i 

FÆLSU/HOK 26. februar 01. 

mj/hl 

Stanley M. Nielsen 

21

22 

Erik Andersen 

Hjemmeværnets premierløjtnanter 

og kaptajner spørges 

Tilfredshedsundersøgelse skal skabe tilfredsstillende tjenesteog 

karriereforhold for officerer i hjemmeværnet 

Næstformand/hjemmeværnet Erik 

Andersen orienterede fra møde 28. 

februar 01 i Hjemmeværnets Hovedsamarbejdsudvalg 

(HSU/HJV): 

1) Formanden (FM) indledte 

med at orientere om hjemmeværnsledelsens 

rundrejse til samtlige 

myndigheder i januar 2001, hvor 

ledelsen fandt møderne positive. 

Der havde dog været en del kritiske 

spørgsmål vedr. tildeling af nyt 

materiel. Dette forhold fandtes nu 

afklaret. FM påpegede endvidere, 

at det så ud til, at 3.000 mands styrken 

tappede det øvrige hjemmeværn 

for aktivt personel, og dette 

var et område, der ville blive fokuseret 

på. Formanden omtalte den 

forestående TV-udsendelse DR-rapporten), 

der udsendes 6. marts 01. 

Udsendelsen vil have en del kritiske 

punkter om hjemmeværnet, men 

der forventes også en form for nyttevirkning 

af udsendelsen. FM 

afsluttede sin orientering med at 

oplyse, at den reviderede »Lov om 

Hjemmeværnet« var godkendt i 

Folketinget med virkning fra 1. 

marts 01. En følgevirkning af 

lovændringen er, at ansat personel i 

hjemmeværnet fra samme dato er 

omfattet af »Lov om Forsvarets personel«. 

De to lovændringer udviser 

en bred politisk opbakning 

omkring hjemmeværnets virke. 

2) Hjemmeværnsstaben orienterede 

om status for projekterne indeholdt 

i Aftale om forsvarets ordning 

2000-2004 og oplyste, at planen 

for gennemførelse holder. Der 

ville dog omkring oprettelsen af de 

kommende lokalforsvarsregioner 

måske blive tale om ændringer i 

arrangementer med Hendes Majestæt 

Dronningen deltagelse, idet 

Sønderjyllands Amtskommune har 

ønsket, at navnet Sønderjylland 

skal indgå i regionsnavnet, og dette 

ønske kan afstedkomme en forsinkelse 

af færdiggørelsen af de planlagte 

faneindvielser. 

Der blev kort orienteret om tilfredshedsundersøgelsen 

blandt 

hjemmeværnets ansatte premierløjtnanter 

og kaptajner, hvor der af 

174 udsendte spørgeskemaer var 

indkommet 148, hvilket svarer til 

85 pct. Svarprocenten var stor nok 

til at kunne indgå i et egentligt analysearbejde. 

Det videre forløb af 

undersøgelsen vil blive en samling 

af alt militært personel 5. april 01 

på Antvorskov Kaserne efterfulgt af 

seminarer i juni 01. HOD er inviteret 

med til det forberedende arbejde, 

der gennemføres i marts 01. 

HOD vil være repræsenteret ved 

næstformand/hjemmeværnet og 

en lokalafdelingsformand på kaptajnsniveau. 

Alt i alt skal tilfredshedsundersøgelsen 

medvirke til at 

skabe tilfredsstillende tjenesteog 

karriereforhold for officererne. 

Undersøgelsen og de dermed afledte 

forhold ville tillige blive set i sammenhæng 

med den af Forsvarskommandoen 

gennemførte 

undersøgelse vedr. afgangsårsager. 

»Krav til Fysik« 

Erik Andersen fortsatte sin orientering 

fra mødet HSU/HJV: 

3) Hjemmeværnsstaben fremlagde 

»Krav til Fysik« gældende for 

officerer, og på forespørgsel meddelte 

chefen for hjemmeværnet, at 

der ikke ville blive afsat tid inden 

for arbejdstiden til evt. at opbygge 

og efterfølgende opretholde den 

krævede fysiske standard. Det blev 

af chefen for hjemmeværnet påpeget, 

at de stillede krav opfattedes 

som et led i ansættelsesforholdet. 

Der blev endvidere orienteret om 

ansat personels pligt til udsendelse 

i internationale opgaver, og der ville 

tilgå den enkelte en skrivelse om 

mulighed for framelding. 

4) På baggrund af en rapport afgivet 

af en arbejdsgruppe – AG/ 

SUSTRUK - der er nedsat under 

HSU, blev fremtidens struktur for 

samarbejdsudvalg og sikkerhedsorganisation drøftet. 

Hjemmeværnsstaben vil bearbejde rapporten yderligere, 

og det forventes, at HSU på et ekstraordinært møde i 

april 2001 vil kunne godkende en ny struktur. 

5) I forbindelse med ændring af tjenestested for 

nuværende formand for ligebehandlingsudvalget anså 

FM det for nødvendigt at få udpeget en ny formand. 

6) HOD havde fremsat forslag til drøftelse af bestemmelser 

for anvendelse af de gældende orlovsordninger, 

og på denne baggrund blev emnet henvist til den nedsatte 

AG/PERPOL-HJV, der skal revidere Hjemmeværnets 

Personelpolitik. I forbindelse hermed blev det 

oplyst, at hjemmeværnet i perioden 1999-2001 havde 

fået tildelt 354 uddannelsesuger, og af disse var der 124 

uger tilbage til 2001. Uddannelsesugerne var med en 

enkelt undtagelse anvendt til civilt personel, herunder 

personel afskedstruet pga. aftale om forsvarets ordning. 

Orientering af KFOR-personel 

Næstformand/søværnet Chris Sørensen orienterede fra 

møde i Kontaktudvalget til Fællessamarbejdsudvalget 

ved Søværnets Operative Kommando den 13. februar 01: 

– På sidste SOK/FÆLSU-møde blev det foreslået, at 

Søværnets Operative Kommando sammen med respektive 

personelorganisationer skulle orientere personel 

før udsendelse fx til KFOR. Det blev oplyst, at der havde 

været afholdt et sådant orienteringsmøde i januar, som 

var forløbet godt. 

Næstformand/flyvevåbnet Bjarne Terkelsen orienterede 

fra møde 22. februar 01 i Underudvalg vedr. cafeteriavirksomhed 

(UCAF/FÆLSU/FTK): 

– Den samlede økonomi for år 2000 ser ud til at blive 

forbedret og lande under 1.0 mio. kr. i underskud. Men 

med store forskelle fra sted til sted. 

Diskussionen vedr. cafeteriaområdets betydning for 

personellet på de enkelte tjenestesteder fortsatte, og 

UCAF opfordrer til, at ledelsen formulerer forventningerne 

til service, kvalitet mv. 

Udvalget fortsatte drøftelserne vedr. underskudsbegrænsende 

tiltag og udarbejdede et notat, der vedlægges 

referatet fra mødet. 

Flyvertaktisk Kommando holder i nærmeste fremtid 

et seminar for det ledende cafeteriapersonale. 

Udvalget bad om en orientering om indholdet, idet 

udvalget opfordrede til, at seminaret kom til at indeholde 

forslag fra Flyvertaktisk Kommando til hvilke driftsforbedrende 

tiltag, der med fordel kunne iværksættes. 

mj/hl 

Også behov for fokus på ældre personel 

Enighed om, at medarbejdere over 45 år også udgør en betydningsfuld ressource i hæren 

På hovedbestyrelsesmøde den 1. 

marts 2001 orienterede formanden, 

Steen G. Martinussen, fra 

møde 22. februar 01 i Styringsgruppen 

vedr. personelforhold 

(STY/PERS): 

– Regler for civilt personels forpligtelse 

til at deltage i internationale 

operationer blev drøftet. 

– Der er pt . en grænsedragningsstrid 

mellem HK og FCE med baggrund 

i, at der kun i begrænset 

omfang ansættes tjenestemænd, 

hvilket FCE er utilfreds med. 

– Der blev orienteret om Hovedprojekt 

17 i DeMap, som omhandler 

et uddannelsesprogram for de 

chefer, som ikke har kendskab til 

DeMap. 

– Man har påbegyndt en kortlægning 

af officersuddannelserne. 

– Forsvarskommandoen havde i 

uge 8 lovet, at lokallønnen ville blive 

udmeldt primo uge 9, men det 

må konstateres, at denne udmelding 

endnu ikke er modtaget. 

– Steen G. Martinussen havde 

udtalt, at en stor strøm af nye SNO 

tilsyneladende er på vej og understregede 

i den forbindelse, at HOD 

holdning er, at officersstillinger 

skal klassificeres på baggrund af stillingernes 

indhold og ikke efter styretal. 

FM/STY/PERS tilsluttede sig 

HOD holdning, hvilket kunne 

medføre en justering af opgaver ved 

klassificeringen. 

»Tænketank« 

Næstformand Stanley M. Nielsen 

orienterede fra 40. møde 19. februar 

01 i Koordineringsgruppen vedr. 

personelforhold i hæren (KOG/ 

PERS HRN). Under meddelelser 

blev der bl.a. orienteret/drøftet følgende 

emner: 

– Status vedr. personeltilpasninger. 

Overgangen fra FORPAS til 

PERSYS volder visse vanskeligheder 

mht. personelrapportering. 

Hærens Operative Kommando forventer, 

at der ved udgangen af 1. 

kvartal er skabt overblik. 

– Fastholdelsestiltag for yngre 

officerer blev belyst, herunder bl.a. 

etablering af »tænketank«. En læn- 

gere drøftelse vedr. fastholdelse 

generelt, herunder behovet for lidt 

ældre medarbejdere (læs: over 45 år) 

udspandt sig. Der var enighed om, 

at dette personel også udgør en 

betydningsfuld ressource. 

– Status vedr. godkendte og 

udsendte stillingsnormeringsoversigter 

(SNO), som fortsat tilsendes 

personelorganisationerne i hardcopy. 

– Nedsættelse af lønudvalg ved 

niveau II. Efter drøftelse var der 

enighed om, at Hærens Operative 

Kommando udarbejder udkast til 

kommissorium for lønudvalg, som 

tilsendes medlemmer af KOG/PERS 

HRN, som samtidig inviteres til at 

deltage. 

Under behandling af indkomne 

og udsendte sager drøftedes: 

– Forslag til emner til STY/PERSseminar 

16.-17. maj 01. KOG/PERS 

HRN ønsker følgende emner 

belyst/drøftet: 

– fastholdelse, generelt 

– kompetenceudvikling 

– principielle overenskomstkrav 

– revurdering af nedsatte arbejdsgrupper 

bl.a. af hensyn til sammenfald. 

– Anvendelse af civile i fredsstøttende 

missioner. Efter behandling i 

Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen 

er sagen nu tilbage i 

STY/PERS, hvor den behandles på 

førstkommende møde. 

Under behandling af sager fra 

nedsatte arbejdsgrupper blev 

AG/HRN-PERPOL foreslået ændret 

til Udvalg vedr. Personelpolitik og 

med nyt kommissorium. Der var 

enighed om at arbejde videre med 

oplægget. 

200 ansøgere til 

international tjeneste 

Næstformand/hjemmeværnet Erik 

Andersen orienterede fra møde 28. 

februar 01 i Koordineringsgruppen 

vedr. personelforhold i hjemmeværnet 

(KOG/PERS HJV): 

1) Formanden (FM) indledte med 

at orientere om TV-udsendelsen 

DR-Rapporten, der vil blive sendt 6. 

marts 01 og oplyste, at CH/HJV i 

den forbindelse var blevet interviewet dagen forinden. 

Hovedpunkterne i udsendelsen forventedes at være 

økonomi set i forhold til gennemført uddannelse. 

2) Vedr. etablering af befalingsmandsstillinger i hjemmeværnet 

blev det meddelt, at der pr. 1. marts 01 var 

ansat 15 befalingsmænd, og tilbagemeldinger fra modtagende 

myndigheder var positive. 

3) Der var til mødet fremsendt en funktionsbeskrivelse 

for sagsbehandler i Hjemmeværnsstaben på M321niveau. 

Denne vil blive bearbejdet yderligere, idet 

Hjemmeværnsstaben pga. en forestående evaluering af 

stabens »nye« organisation gerne ville udskyde en godkendelse 

til et ekstraordinært møde i april 01. 

4) Der var endvidere fremlagt en ændret placering af 

en M331-stilling fra Marinehjemmeværnet til en sagsbehandlerstilling 

i Hjemmeværnsstaben. HOD påpegede 

det uheldige i, at der således blev fjernet en værnsspecifik 

stilling til fordel for en værnsfælles, idet dette 

kunne opfattes som forringede karrieremuligheder for 

personel ved Marinehjemmeværnet. Der udspandt sig 

en generel drøftelse af de begrænsede karrieremuligheder 

for de små værn og dette specielt ved oprettelse af 

lokalforsvarsregionerne pr. 1. juni 01. 

5) Vedr. officerers anvendelse som stedfortrædere for 

bogholdere – primært på distriktsniveau – så er dette forhold 

fortsat ikke afklaret. HJK har ikke umiddelbart ressourcer 

til at bearbejde forholdet. Emnet vil fortsat være 

på dagsordenen. 

6) Fsva. Hjemmeværnskommandoens over for Forsvarsministeriet 

rejste ønske om omklassificering af tre 

M331-stillinger på distriktsniveau til M401 blev det på 

forespørgsel oplyst, at disse fortsat blev behandlet i Forsvarsministeriet, 

men at der trods hyppige forespørgsler 

ikke var truffet afgørelse i sagen. 

7) Vedr. udsendelse af frivilligt personel til international 

tjeneste blev det oplyst, at der var indkommet over 

200 henvendelser, og af disse er indledningsvis 94 godkendt 

af Hærens Operative Kommando. Flere af disse 

havde ingen forudgående militær uddannelse. 

8) Ifm. ændringerne af »Lov om Hjemmeværnet« og 

»Lov om Forsvarets Personel« blev der indgående drøftet 

det uheldige i, at HJK ikke havde inddraget de faglige 

organisationer forinden udsendelse af skrivelser til de 

enkelte medarbejdere. HJK påpegede, at det havde været 

nødvendigt med en hurtig handling, idet loven var gældende 

fra 1. marts 01. De faglige organisationer ville dog 

have mulighed for at påvirke det videre forløb, og staben 

så gerne bemærkningen til sagen snarest. 

9) Under eventuelt blev der orienteret om ansættelser 

inden for det sociale kapitel, som kom både personel og 

hjemmeværn til gode. Endvidere blev der orienteret 

om, at der ved beslutning om hjemmeværnets fortsatte 

brug af Søgaardlejren, kan værkstedspersonellet nu 

beordres på plads. 

mj/hl 

23

Debat: Norske tilstande! 

Det var endnu engang med blan- 

Af major Sven Andersen 

der ligger til beslutning i det norske tidligere chef for den norske bataljon i Bosnien) overfor 

dede følelser, at jeg lagde et num- 

Chef for Hærhjemmeværnsdistrikt 

Storting, forslag der hvis de gen- undertegnede klarlagt, at øvelsestillæg, som hans offimer 

af vores (fag)-foreningsblad på 

Vestsjælland 

nemføres betyder ændringer (læs cerskollegaer optjener ved hjemmeværnsdistriktet, 

natbordet. Det er ved at være på tide 

reduktioner) af norsk forsvar, er der udbetales med ca. 3.000 n.kr. pr. tillæg for niveauet til 

at vende tilbage til blødere litteratur 

Er det noget vi skal ønske? Forhol- forståeligt nok visse frustrationer og med major, mens hans egne tilsvarende tillæg udbe- 

i stil med Steven King og Alfred 

det til overskriften kan være noget blandt norske officerskollegaer, tales med mere beskedne ca. 2.000 n.kr. pr. tillæg. Til- 

Hitchcock. Nummeret, der har fået 

ambivalent, når man fokuserer på som føler sig svigtet af deres politisvarende er der i forbindelse med udbetalingen af mer- 

mig til at fare i blækhuset er fra 

danske officerers tjenesteog lønforske bagland. Det giver problemer i arbejde heller ingen 35 timers regel. 

januar 2001. Det har tidligere været 

hold og sammenligner dem med forhold til rekruttering, fastholdel- Samme distriktschef har også totalansvar, hvilket 

tæt på, men nu må der åbnes for slu- 

norske kollegaers samme. 

se og udsendelse i international tje- betyder, at ved vakancer blandt det ansatte personel kan 

serne. 

Norsk forsvar er inde i en turbuneste. han selv på hans niveau vælge om den vakante lønsum 

Advarsel: Skulle der være kollegalent 

tid, det samme er dansk forsvar, Modsvarende kan det konstate- skal anvendes til at honorere nuværende personels merer, 

der føler sig stødt over indholdet, 

men forskellen er, at vi i Danmark er res, at det norske officersforbund arbejde eller til ansættelse af midlertidig arbejdskraft. 

vil jeg henstille til at kritisere ind- 

i gang med en forligsperiode, som har formået at tilkæmpe sig en ræk- Jeg mener, at der for HOD stadigvæk er lang vej, og jeg 

hold frem for formalia. 

efter implementeringen og genke fordele i forhold til deres med- kan kun tilslutte mig det anvendte ordsprog »fra ord til 

nemførelse af forskellige projekter – lemmer, når det drejer sig om hono- handling«. Det skal dog være nu og resultaterne skal 

afledt af forliget – kan forvente reringen af merarbejde, samt de til- være umiddelbart målelige, da undertegnede sporer en 

nogenlunde ro i forhold til det polilæg der udbetales i forbindelse med manglende tiltro blandt HOD medlemmer til, at orgatiske 

niveaus lyst og evner til at tjenestens forskellige vilkår. 

nisationen kan gøre noget ved det inden for en oversku- 

ændre dansk forsvars opgaver og Eksempelvis har en norsk kollega elig fremtid. Med mange andre gode tilbud fra det øvri- 

organisation. Norsk forsvar skal (Pågældende er oberstløjtnant, chef ge samfund, samt pres fra familierne, kan man så spørge 

først til at starte og med de forslag, for et hjemmeværnsdistrikt og bl. a. hvem der gider vente? 

24 

Advarsel vedrørende løntillæg 

Af kaptajn E. Sørensen ved HMAK 

Selvom du bliver meddelt løntillæg, skal du ikke forvente, 

at du umiddelbart får det. 

Til grund herfor ligger, at jeg er VUT-I/L, teknik 

uddannet og at HOD ved aftale L535/00 har indgået en 

aftale med Forsvarskommandoen (FKO) således: 

Med virkning fra 1. april 1999 ydes der kaptajner/kaptajnløjtnanter 

af teknisk linie, der har gennemgået VUT- 

I/L et månedligt tillæg på 800 kr. (april 1999 niveau). Tillægget 

udgør årligt kr. 9.600 kr. (april 1999 niveau). Tillægget 

udgør pr. 1. april 2000 kr. 806,72 pr. måned. 

Det var en meget opmuntrende besked, især når man 

er i lønramme 24.4 uden oprykningsdato og først om 10 

år kan forvente at oprykke til lønramme 29. 

Men sådan skulle det ikke være. 

Man ser alle de CH-tillæg m.v. der udmøntes i befalinger 

og venter på, at det snart er ens tur. Men – ak nej. 

Intet sker. 

Teksten er i mellemtiden blevet bøjet til, at man 

»indenfor hæren (HRN)« skal have en universitetsuddannelse 

benævnt TEU. Ordet TEU er ikke nævnt i aftaleteksten. 

Ifølge udsagn er det FKO, der har gradbøjet denne. 

Omtalte tillæg udmøntes til TEU uddannede, men ikke 

til de i aftalen beskrevne personelkategori. 

Ved undersøgelse af FLV PBEF fandt jeg flere navne, 

der havde fået tillægget og ved henvendelse hertil blev 

det mig meddelt, at de var i besiddelse 

af VUT-I/L teknik og ikke en 

TEU uddannelse. 

Udmøntningen gjaldt åbenbart 

ikke for HRN, hvilket kan undre i en 

tid, hvor værnsfællesskabet vinder 

større indpas. Hvor er ligeberettigelsen 

? 

Den lokale HOD-afdeling har fra 

starten været delagtiggjort, og 

senest skulle der efter sigende være 

forhandlinger imellem FKO og 

HOD. 

Af HOD er det mig meddelt, at jeg 

er berettiget til at modtage tillægget 

med tilbagevirkende kraft (april 

1999), men det ikke er sikkert, at det 

bliver det endelige udfald. Kagen er 

fordelt. 

Jeg kunne tænke mig en redegørelse 

for handlingsforløbet og en 

forklaring på svigtet. Det ville være 

på sin plads, at implicerede parter 

kom med en udtalelse, idet sådanne 

situationer skaber usikkerhed 

blandt medlemmerne. 

Svar: 

Vi forstår godt din frustration, vedrørende 

aftalen om tillæg til KN/KL af 

teknisk linie, der har gennemgået VUT I. 

Vi skal være den første til at indrømme, 

at aftalen burde have været udformet, 

således at det klart fremgik, hvilke 

betingelser der skal være opfyldt for at 

oppebære tillægget. 

Aftalen er indgået for at tilgodese de 

KN/KL, der har en længerevarende teknisk 

uddannelse. 

Da alle aftaler skal finansieres, blev 

det overfor HOD oplyst, at der var tale 

om 108 KN/KL fordelt på Hæren 10, 

Søværnet 44 og Flyvevåbnet 54 og da 

tillægget er på kr. 9.600,- giver det et 

totalbeløb på kr. 1.036.800, som 

anført i aftalen. 

Forhandlingsafdelingen 

Af kaptajn Lars Buhl Christiansen, Forvaltningsofficer ved Trænregimentet. 

„Der åbnes for sluserne“ 

Leder side 3: (Ny Løn) 

Vi er vel efterhånden enige om, at 

Ny Løn er et begreb vi som officerer 

bliver nødt til at beherske. Vores 

medarbejdere, kollegaer, undergivne 

og foranstående vil alle blive 

omfattet. Lederen lægger op til endnu 

en overgangsordning for ledergruppen. 

For chefsgruppen skal det 

håbløst store løngab derimod løses 

meget hurtigt. NÅ! Indledningsvist 

skal det understreges, at »vi ikke 

mener« at Ny Løn skal indføres over 

en længere periode. Hvornår er det 

blevet besluttet? Hvad er tidshorisonten 

på en omskoling af lokale 

chefer (taler vi her om Niveau III 

chefer?)? Hvad med de lokale tillidsmænd? 

Senere kan man i lederen læse at 

der naturligvis skal være mulighed 

for, at vi, der allerede har tjenestemandsansættelse, 

kan vælge Ny 

Løn fra! Hvad er nu det. Hvordan 

skal vi kunne vælge? Hvordan er 

ordningen er skruet sammen. Hvad 

er konsekvenserne ved at vælge Ny Løn? 

Jeg har et helt andet forslag til, hvordan 

vores lønmodel skal være i 

fremtiden. Først og fremmest stopper 

vi vores politik om at løfte fra 

toppen. Behovet for penge er primært 

i de yngre år og ikke når man 

når chefsgruppen! De af vores kollegaer 

der har evnerne og som har 

valgt det lodrette karriereforløb har 

jo netop analytiske evner over 

norm. De har derfor for længst 

accepteret udfordringerne og 

mulighederne som chefer. Dette er 

indledningsvist rigeligt med løn. 

Selvfølgelig skal de aflønnes rimeligt, 

men de skal ikke være lokomo- 

tiv. Selv De Danske Statsbaner har fundet ud af, at de 

tunge godstog kører bedst, når der bliver skubbet på bagfra. 

Fundamentet skal være solidt, ellers nytter det ikke 

at bruge energi på sofistikeret udvikling af personalet. 

Sidst, men ikke mindst må vi snart få gjort op med 

alle de forbistrede tillæg. Energien vi bruger på at tildele 

tillæggene kunne med fordel gå til at udarbejde stillings- 

/funktionsbeskrivelser der holder vand. Herefter er der 

primært to aflønningsparametre. En (høj) grundløn og 

et funktionsbestemt tillæg. Når medarbejderen søger 

stillingen ved han, hvad der venter ham (M/K). Alle 

ydelser er nu helt og holdent relateret til funktionen. 

Det bliver nemt at følge i DeMars. 

Forsvarsstabschefen side 7: 

(Lover initiativer på fastholdelsesområdet) 

I denne artikel fokuseres der indledningsvist på merarbejdsproblematikken. 

GN er forhåbentlig fejlciteret. GN 

har: » …personligt observeret en stigende interesse i 

optjening og honorering af merarbejde«. Senere lyder 

det: «.. hvis et sådant »taxameterprincip" skal være gældende, 

må der fra ledelsens side være et tilsvarende krav 

om effektivitet og modregning ved alle ikke tjenstlige 

gøremål«. 

Spørgsmål 1 til GN: 

Har GN ved samme lejlighed observeret en ikke uvæsentlig 

mangel på medarbejdere til besættelse af nøglefunktioner? 

Stillede GN spørgsmål til medarbejderen 

om, hvorfor han havde den frækhed at registrere sit 

arbejde? (så vidt jeg er orienteret skal hver medarbejder 

ved indførelse af nyeste AV3 version nøje registrere forbrugt 

arbejdstid. Dette a.h.t. DeMars intentioner om at 

kunne give politikerne et mere nøjagtigt billede af hvordan 

skatteborgernes penge anvendes i forsvaret! ) 

Spørgsmål 2 til GN: 

Hvad er det helt konkret GN mener medarbejderne 

laver af ikke tjenstlige gøremål i tjenestetiden. Er det frokostpausen, 

der skal modregnes? Er det FUT for medarbejde 

i stabe, der betragtes som ikke tjenstlige gøremål? 

Hvis GN og andre chefer har kendskab til medarbejdere, 

der ikke arbejder i tjenestetiden, håber jeg da så sandelig 

at disse blive afskediget på gråt papir! 

Fastholdelsesproblematikken er ligeledes et meget 

ømt punkt. Det er utroligt, at der skulle gå så lang tid før 

der blev nedsat en tænketank til belysning af afgangsårsager. 

OL C. Vejre (FKO) og OL M. Bech (HOK) har rejst 

landet tyndt. Det nytter dog stort, for de har ikke mandat 

med hjemmefra. De er meget lydhøre, men de evner 

næppe at trænge igennem det gammelkendte 

rockwool-lag. Her lykkedes det GN at undgå det helt 

centrale spørgsmål, nemlig ydelserne. De føromtalte OL 

kaster spørgsmål omkring ydelser tilbage på HOD. GN 

nævner det ikke med et ord. Personlig kan jeg kun 

opfordre til, at man tilbagefører den store mængde af 

ubrugte lønkroner til de enheder der afleverer dem. Dette 

ville blandt andet give en berettiget fokus på, hvor 

problemerne findes. Hvis ikke man tager fat på lønnen, 

er alle de andre tiltag, efter min 

mening, nyttesløse! 

Et lille pip omkring den nye aftale 

mellem FKO og HOD f.s.v.a. tillæg 

til kaptajner der har gennemført 

VUT/I-L: Tusind tak for tillægget. 

Vi skal nu ikke længere vente 

fire år på at stige 1.300,- kr. i løn 

om måneden. Nu må vi da ikke 

håbe, at de af vores kollegaer, der 

ikke længere har tjenestepligt og 

som befinder sig i lønramme 24.3, 

vil føle sig en smule overset. HOD 

har jo sagt at man vil forhandle 

deres løn ved førstkommende lejlighed……….altså 

om 1 1/2 år! 

Skal vi i den forbindelse lige 

huske problematikken omkring det 

faktum, at tillæg ikke er pensionsgivende. 

Reportage side 10-11: Langt 

ude og Lousy (Estland): 

Jeg synes reportagen taler for sig 

selv. Det nye i artiklen er, at der 

langt om længe er en repræsentant 

fra chefsgruppen, der tager bladet 

fra munden. Hvis der i FKO stadig er 

en undren over, hvorfor vi ikke står i 

kø for at udleve politikernes drøm 

om integration med de tidligere 

Østlande, så er der vist et job ledigt i 

Udlændingestyrelsen!!! 

Kommentar side 13 og frem: 

Man kan vælge at læse Kommentaren 

som endnu en ung officer, der 

ikke er taknemlig over den uddannelse 

forsvaret har givet ham. Jeg vil 

dog gemme den i min skuffe. Manden 

har humor. Men den som kun 

ta´r spøg for spøg……… Bravo Nicolai, 

hvor er det dog ærgerligt hvis du 

ikke bliver og tager kampen op. 

Vi skal jo starte et sted, men hvis 

du gør alvor af dit forehavende, er vi 

færre til at ændre/påvirke vores 

arbejdsplads. 

Debat side 28-29: 

Er det ikke tankevækkende, at KN 

A.B. Petersen »allerede« i 1999 lavede 

et speciale på VUT/I-L omkring 

rekruttering og fastholdelse. Jeg 

håber den føromtalte tænketank 

tager KN med på råd, eller i de 

mindste læser specialet. KN afslutter 

med at opfordre til at deltage i 

debatten. Det være hermed gjort. 

25

Af kaptajn Kai Hedegaard Madsen, Hærens Kampskole, Oksbøl 

26 

Debat: 

Refleksioner over løn og tillæg 

Nogle refleksioner over aflønning af hærens officerer, 

sammenlignet med søværnets, når vi er ude i den vide 

verden, sendt af sted af den danske stat, vi jo alle sammen 

tjener. 

Baggrunden for mine tanker er en artikel i Berlinske 

Tidende d. 10.03.01. Overskriften lyder således. 

»Stor forskel i aflønningen for international tjeneste« 

Det drejer sig om en klage fra søværnets folk over, at de 

ikke modtager det samme på land som på vand. For en 

overkonstabel skulle det angiveligt dreje sig om kr. 

11.000,-, for major/orlogskaptajn er forskellen kr. 

17.951,-. 

Begrundelsen for, at søværnet får ekstra penge, når de 

er sejlende udenfor dansk territorialfarvand er ifølge 

artiklen, at »folkene på skibene kun har skibet at være 

på, og de arbejder i toholdsskift. 

Tidligere har søens folk nok haft barskere vilkår end 

andre, med lange fravær under trange forhold«. 

Det er i hvert fald rimelige begrundelser for tillægget 

til søs. Det skal der ikke herske tvivl om. 

Tillægget må derfor opfattes som et tillæg for ulemper, 

der bliver påført personellet samt deres familier, 

ikke at forglemme; under tjenesten til søs. Dette tillæg er 

ikke en ny opfindelse, men har været kendt i mange år, 

så der er faktisk tradition for, at HOD forhandler sig til 

sådanne ulempetillæg. 

Tidligere har søens folk nok haft barskere vilkår end 

andre, med lange fravær. 

Jeg hører nogen sige ulempetillæg! 

Beredskabet er generelt så højt, at vi i hæren kun er 

ude af lejrene i forbindelse med tjenstlige opgaver, det 

foregår som regel i områder, hvor store dele af befolkningen 

er fjendtligt indstillet overfor vore styrker, har 

skydevåben og de er ikke bange for at bruge dem. Derudover 

er der jo det fænomen, der hedder landminer (i 

Bosnien ca. en million). 

Det er sådanne miljøer vi tilbringer mindst seks 

måneder i. 

Hørte jeg nogen sige ulempe/faretillæg? 

Folkene på skibene har kun skibet at være på, og hvor 

de lever under trange forhold.. 


Indkvarteringen på landjorden kan være meget forskel- 

lig. Det er lige fra telte, udrangerede 

bygninger, eller måske 20 fods containere. 

I Camp Valhalla på SFOR 

HOLD 7, delte jeg og en anden 

ældre kaptajn en sådan container, 

møblementet bestod af to senge og 

to skabe. Færdig, det var alt. Det 

kunne jo bemærkes, at da sådanne 

containere blev benyttet til husning 

af flygtninge her i Danmark, 

blev de kendt uegnet til menneskebolig. 

Hørte jeg nogen sige ulempetillæg? 

I danske lejre er det så godt som 

aldrig uddannede kokke, der tilbereder 

maden. Derfor er kvaliteten 

noget svingende. I Camp Valhalla 

foråret 1999, var den i perioder ganske 

uspiselig. 


Og de arbejder i toholdsskift. 


På landjorden arbejder vi på »etholdsskift«, 

der bliver arbejdet 

igennem til opgaven er løst, laveste 

beredskab er 6 timer, så reelt er vi i 

tjeneste 24 timer i døgnet. 


Da der er en fasttømret tradition for 

disse ulempetillæg, finder jeg det 

uheldigt, at HOD ikke har gjort det 

mindste for at hærens officerer, der 

gør tjeneste under de beskrevne forhold, 

bliver tilsikret et ulempe- og 

faretillæg, der som minimum svarer 

til det, som kollegerne i søværnet 

modtager. 

Princippet er jo, at vi ikke er et Aog 

B-hold. Vi er alle sammen af staten 

sendt ud for at løse en ubehagelig 

og til tider farefuld opgave. 

Andre af statens institutioner, 

f.eks. Udenrigsministeriet, har jo 

Til grin for egen arbejdstid! 

Af major Sven Andersen, Hjemmeværnet 

Hvad mener jeg med den overskrift? Jo, det er den fornemmelse 

som jeg – og formodentlig mange militært 

ansatte i forsvaret, herunder specielt hjemmeværnet - 

må føle, når vi åbner vores lønseddel og ser, hvad vi får 

i variable ydelser. Hjemmeværnet er kendetegnet ved at 

tjenesten følger de frivilliges fritid. Det betyder, at aften- 

og weekendarbejde er reglen mere 

end undtagelsen. Hjemmeværnets 

fastansatte officerer lægger årligt 

mange tjenestetimer i de perioder 

og det på trods af de ydelser og ydelsesregler 

vores arbejdsgiver og vores 

ingen problemer med at aflønne 

deres udsendte medarbejdere på 

passende vis. 

Jeg hører nogen sige diverse tillæg 

og skattefritagelse! 

Til slut vil jeg stille HOD følgende 

spørgsmål: 

Vil HOD gå i gang med at tilsikre 

hærens officerer i international tjeneste 

et ulempe-/faretillæg af samme 

kaliber som det vores kolleger i 

søværnet modtager? 

Hvis ja, hvad agter HOD at gøre? 

Hvis nej, hvorfor ikke? 

Svar: 

Vi ville gerne have set, at du havde kontaktet 

HOD for at få bekræftet tallenes 

rigtighed, inden du skrev dit indlæg. 

Artiklen i Berlingske Tidende er en journalistisk 

bearbejdelse af et vanskeligt 

tilgængeligt område, der har udviklet 

sig over en længere årrække. Artiklen er 

således ikke helt fyldestgørende og indeholder 

fejlbehæftede sammenligninger 

og opgørelser. 

HOD kan forsikre dig om, at vi 

naturligvis - i øvrigt i samarbejde med 

øvrige personelorganisationer og forsvarets 

myndigheder - arbejder for, at 

løn- og tillægsstrukturen skal afspejle 

de ansvars- og arbejdsmæssige forhold 

for såvel den enkelte som større grupper. 

At løn- og tillægsstrukturen altid 

opleves som uretfærdig skyldes 

ændring af opgaver, og at midlerne er 

begrænsede. 

Dit forslag vil naturligt indgå i den 

løbende proces med at forbedre løn- og 

tillægsforholdene. 

Redaktionen 

faglige organisation har aftalt. 

Hvornår aftalerne er indgået ved 

jeg ikke, men jeg mener at det er på 

tide, at HOD gør noget alvorligt ved 

sagen, da den selvfølgelig også har 

sammenhæng med den nuværen- 

Af major Sven Andersen, Chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Vestsjælland. 

de situation omkring afgang fra forsvaret, herunder 

hjemmeværnet. Jeg vil gerne belyse en i min erindring 

frisk oplevelse og læseren kan så efterfølgende spørge 

sig selv og andre i omgangskredsen om en lignende 

situation ville kunne forekomme i andre virksomheder. 

Hjemmeværnsdistrikt Vestsjælland gennemførte i 

weekenden 24. –25. februar 2001 en uddannelse af de 

opstillede infanterister. som er en del af den meget 

omtalte 3.000-mandsstyrke i hjemmeværnet. Som ny 

chef beslutter jeg naturligt at ville være med til den indledende 

del af denne uddannelse for at møde personellet. 

Jeg planlægger derfor min tjeneste lørdag den 24. 

februar 2001, således at jeg møder ved enheden kl. 0800 

om morgenen og slutter mit besøg kl. 1500. Det er en 

god oplevelse og efterlader mange gode indtryk. 

De oplevelser fra weekenden skal så ses i lyset af det, 

jeg efterfølgende kommer ud for. Ved udbetaling af løn 

Folk forlader ikke firmaer, men chefer! 

Denne udtalelse – oversat – er tit blevet bragt frem i den 

seneste tids debat vedrørende afgangen af officerer fra 

det samlede forsvar. Undertegnede vil hermed bidrage 

til debatten ved at beskrive et par situationer fra hverdagen. 

Læseren må så selv bedømme, om situationerne 

som årsager er i overensstemmelse med overskriften. I 

debatten har det været bragt frem, at mere i løn er en af 

måderne at tiltrække/fastholde officererne og det er forsøgt 

med piloterne i flyvevåbnet og sidst med VUT I tillægget 

til kaptajner/kaptajnløjtnanter. Det kan jeg kun 

tilslutte mig, i det jeg mener, at løn udgør en væsentlig 

faktor, som kan være med til at fastholde officererne 

med de tjenestelige vilkår som i dag er pålagt dem. 

Situation 1: 

Jeg blev 1995 udnævnt til major og påbegyndte samtidigt 

min tjeneste som chef for Operationssektionen ved 

Hjemmeværnsregion IV. I efteråret 1997 søger jeg – på 

opfordring af min daværende chef – stabskursus VUT 

II/L 1998/99. Jeg bliver optaget og påbegynder i september 

1998 uddannelsesforløbet ved først at gennemføre 

flyvevåbnets operationskursus sammen med fem andre 

kollegaer fra hjemmeværnet, heraf er en major som jeg 

selv. Jeg kan efterfølgende konstatere, at ved lønudbetaling 

for oktober måned 1998 er min løn reduceret med 

det tillæg, jeg har oppebåret som sektionschef. Det er 

simpelthen fjernet. Det samme sker for major-kollegaen, 

som kan konstatere at hans distriktschef-tillæg er 

væk. 

Efter gennemførelsen af VUT II bliver jeg beordret til 

tjeneste i hjemmeværnsstaben som sagsbehandler 

M/331. Efter 1 1/2 år i hjemmeværnsstaben bliver jeg 

beordret til tjeneste som chef for et Hærhjemmeværnsdistrikt 

og kan efter min tiltræden i jobbet konstatere, at 

for april 2001, med de variable ydelse 

for februar 2001 kan jeg konstatere, 

at jeg for mine 7 timers tjeneste, 

samt dertil ca. 2 timers transport til 

og fra tjenestestedet, har modtaget 

den »fyrstelige« overtidsbetaling af 

22, 54,- kr. før skat!!! Hvordan det? 

Jo, der er jo reglerne for udbetaling 

af variable ydelser, lønkode 5370 

(lørdag-/mandagsbetaling). Så er 

det man får lyst til at sige »Det er jo 

helt hen i vejret«, det kan jeg ikke 

være bekendt overfor familien, som 

gerne ville have haft de samme 9 

timer sammen med mand/far. Jeg 

overvejer nu, om jeg ikke efter 18 

lignende weekender skal købe en 

siden min indtræden på VUT II er 

jeg nu for anden gang gået ned i 

løn, idet mit tillæg som distriktschef 

er ca. 400,- kr. mindre end mit 

hidtidige sagsbehandler-tillæg. 

Prøv at spørge mig, om jeg er tilfreds 

med det! 

Situation 2: 

Ved min beordring i august 2000, 

som chef for Hærhjemmeværnsdistrikt 

Vestsjælland kan jeg konstatere, 

at det tilsyneladende er et velfungerende 

og fuldt bemandet 

distrikt jeg skal overtage den 1. 

januar 2001. Distriktet er på 

daværende tidspunkt i gang med at 

planlægge og budgettere for aktiviteterne 

i 2001. Blandt andet er en af 

2001-målsætningerne, at de frivilliges 

aktiviteter skal tilgodeses efter 

år med distrikts- og underafdelingssammenlægninger. 

Ved min tiltræden 

den 2. januar 2001 kan jeg 

efterfølgende konstatere, at foresat 

myndighed har beordret to militært 

ansatte til anden tjeneste og i 

stedet beordret én – fra international 

tjeneste – nyligt hjemkommen 

officer til tjeneste ved distriktet. 

Facit: Afgang af to årsværk, tilgang 

af et årsværk, men med 53 stk. 

7/2 dage, fem ugers national ferie, 

samt afspadsering til gode. Hvor er 

buket blomster til hustruen og en 

pose godter til mine børn og sige til 

dem »her er en lille kompensation 

for mit fravær«! 

Jeg mener, at det er på tide at der 

ryddes op i ydelsesjunglen og skabes 

nogle fornuftige og relevante 

regler og vil opfordre HOD og 

niveau I myndighederne til at gå 

sammen for at løse det problem. Jeg 

ved godt hvordan jeg vil overveje at 

planlægge min tjeneste i fremtiden 

indtil problemet er løst tilfredsstillende. 

den vakante lønsum, som kunne 

være brugt til at honorere den ekstra 

indsats, som skal ydes af tilbageværende 

ansatte? 

Mine efterfølgende muligheder - 

som chef - for at gennemføre planlagte 

aktiviteter er herefter afhængig 

af min prioritering af opgaverne. 

Jeg skal samtidigt som chef lytte til 

de signaler, som blandt andet mine 

medarbejdere sender og jeg gennemfører 

derfor en prioritering som 

reducere antallet af opgaver og samtidigt 

tilgodeser, at de tilbageværende 

militært ansatte har mulighed 

for at nå de nu pålagte opgaver med 

et rimeligt forbrug af overtid. Mine 

militært ansatte tilkendegiver overfor 

undertegnede stor tilfredshed 

med denne beslutning, men må 

som jeg selv samtidigt konstatere, at 

det i professionelt henseende er utilfredsstillende 

at opstille mål for 

underlagte enheder for derefter at 

springe fra i forløbet på grund af 

manglende personelressourcer. 

Samtidigt kan vi konstatere at 

foresatte myndigheder tilgodeser 

sig selv og hinanden ved beordring 

af kollegaer til tjeneste i forskellige 

stabe. 

27

N.C.Eigtved Pensioneret officer i Den Kongelige Livgarde 

28 

Debat: 

Der var engang en major – 

og det er der stadigvæk! 

Han hedder Sven Andersen, og 

han er helt åbenbart frustreret over 

sine funktionsvilkår som uddannelsesofficer 

ved Det Danske Internationale 

Logistikcenter i Vordingborg. 

Derfor skriver han i dette 

blads nr. 3/2001 kommentarer og 

anbefalinger til forsvarsministeren. 

Majoren fortjener megen anerkendelse, 

fordi han både livfuldt og 

– på en række områder – helt korrekt 

fortæller ministeren om nogle 

af de væsentlige problemer, der blev 

skabt for hæren, da den forrige forsvarsminister 

overhalede både 

Clausevitz og udenrigsministeren 

venstre om – på Balkan og i Baltikum. 

Problemer af en sådan betydning 

for hærens evne til at håndtere 

sine nye opgaver, at de for længst 

burde være løst. 

Til forsvarsministerens orientering 

bør det nok bemærkes, at disse 

problemer – så vidt jeg kan overskue 

som 5-årspensionist – ikke alene er 

major Andersens og Logistikcentrets. 

De synes fortsat at eksistere for 

alle de tjenestesteder, der producerer 

styrker til løsning af internationale 

opgaver. Problemerne er i årenes 

løb blevet påvist gang på gang, 

og det bør mane forsvarsministeren 

til eftertanke, at major Andersen 

dokumenterer, at krybberne nu er 

så tomme, at hestene bides. Det er 

imidlertid ikke i sig selv noget argument 

for at slagte dem. 

Major Andersen fremsætter nogle 

betragtninger over det senest indgåede 

forsvarsforligs konsekvenser 

for hærens enheder. Disse betragtninger 

synes tillige at dokumentere, 

at en sjællandsk regimentssammenlægning 

på ny er gennemført 

uden den psykologiske indsigt og 

finfølelse, der er en nødvendig – 

men ikke tilstrækkelig – forudsætning 

for et positivt resultat. Hæren 

må acceptere det politiske krav om 

tilpasning, der jo naturlovgivent er 

synonymt med reduktion. Men der 

påhviler ledelsen et tungt ansvar for 

at formidle budskabet herom, så det 

forstås af modtageren. 

Det forekommer i hvert fald klart, 

at major Andersen er efterladt med 

et traume, som han nødvendigvis 

må delagtiggøre forsvarsministeren 

og – måske især – offentligheden i. 

Og det er forstemmende. 

Om traumets historiske grundlag 

kun dette: Der har i mere end et 

halvt århundrede eksisteret en kappestrid 

mellem »Republikanergarden« 

og Livgarden. De lod i sin tid 

»Kongevejen« i Nordsjælland være 

demarkationslinie i denne kappestrid. 

Striden blev ført på mange 

måder; men den blev ført af kolleger, 

der samtidig var kammerater, 

og den blev holdt uden for offentlighedens 

snagen. Den debat, der 

fandt sted, blev ført af intellektuelt 

velfunderede officerer, der som akademikere 

accepterede hinanden og 

respekterede hinandens faglige 

resultater. Den geografiske afstand, 

der opstod som følge af regimentssammenlægningen 

til Vordingborg 

i 1970’erne, dæmpede tilsyneladende 

striden; men for små 10 år siden 

tegnede der sig en niveausænkning, 

der »ville noget«. Det var imidlertid 

min oplevelse, at den daværende – 

nu afdøde – regimentschef i Vordingborg 

var enig med mig i, at det 

var uacceptabelt plat, at »Egon’er« 

fik lov til – eller endog opfordring til 

– at montere kongelige navnetræk 

eller Livgardens regimentsmærker i 

blandt andet dørtrinene i de kompagniområder, 

der på skift anvendtes 

af de udsendte enheder i Kroatien. 

Det synes at være på denne historiske 

baggrund forsvarsministeren 

og vi andre skal vurdere major 

Andersens anbefaling til ministeren 

om at spare på Den Kongelige 

Livgardes vagtudrustning. Det er 

også på dette grundlag man må vurdere 

lødigheden i, at majoren latterliggør 

Livgardens løsning af sine 

ceremonielle opgaver uden at 

omtale, hvilke opgaver garderne 

herudover løser. 

Med pensionistens distance er 

det selvsagt svært at være ajour. 

Men det er min opfattelse, at Livgarden fortsat råder 

over et betydeligt personelt potentiale – fast såvel som 

værnepligtigt. Der er næppe heller sket nogen markant 

ændring i, hvad der tiltrækker de værnepligtige, der frivilligt 

søger tjeneste ved Livgarden: Udfordringen i at nå 

både at gå på »blå vagt« og at blive uddannet som kampsoldat. 

Uden dette incitament vil der ske en markant 

kvalitativ reduktion i indtaget. 

Major Andersen ved – eller burde i hvert fald som 

uddannende officer vide – at der foregår en velledet og 

målrettet aktivitet ved Livgardens uddannende enheder 

med en helhjertet, antiarbejdstidsfikseret holdning hos 

høj som lav. Produktet kender majoren selvsagt også. 

Det er enheder og enkeltkæmpere, hvis indsats i rollen 

som »peacekeepers« ikke står tilbage for hærens øvrige 

bidrag til løsning af internationale opgaver. Den relativt 

begrænsede ekstra tjenestetid, de værnepligtige ved 

Den Kongelige Livgarde påtager sig, sikrer – med et 

beskedent merforbrug af ressourcer og en høj motivation 

– at begge opgaver løses. Det ændrer selvfølgelig intet 

ved, at det også for disse soldater er et problem, hvis de 

kun bliver »godt-nok-uddannet« som kampsoldater. 

Det er næppe korrekt, når major Andersen postulerer, 

at hans rim er godt og at hans udsagn er korrekt. Hæren 

er ikke blevet væk; men den er ubestrideligt blevet mindre. 

Og det stiller kvalitative krav til de tilbageblevne om 

at søge tættere sammen og trække i samme hammel. 

Men bemærk, hr. major: Der skal tillige trækkes i samme 

retning. Så er der chance for, at det vil gå »Fremad på 

ny«. 

ANNONCER 

Ekspedition: 

Major John Alstrup-Andersen 

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark 

Vester Voldgade 104 

1552 København V. 

E-mail: alstrup@hod.dk 

Tlf. 3315 0233 

Annoncematerialet må være bladet i hænde senest 

den 25. i måneden forud for annoncens indrykning. 

Bladet forbeholder sig at kunne afvise annoncer, der 

strider mod bladets tone og ånd. 

Annoncepriser: 

1/1 side: kr. 4.200,- 

3/4 side: kr. 4.000,- 

1/2 side: kr. 2.200,- 

1/4 side: kr. 1.300,- 

1/8 side: kr. 800,- 

Farvetillæg: 1 farve kr. 1000,-

Adresseændringer meddeles til 

det lokale postkontor eller til 

HOD’s sekretariat 

Det danske inspektionsskib Vædderen (forrest) og undervandsbåden 

Tumleren på linie med den norske fregat Trondheim. Enheder fra 

Marinehjemmeværnet deltog også i den dansk/norske forsvarslinie, 

som lå opankret samme sted som for 200 år siden. 

200 marinesoldater fra Danmark, 

Norge og England marcherede fra 

Kastellet til Holmens Kirke. Det 

engelske Royal Marine Band 

musicerede på ruten gennem byen. 

Fredeligt slag på Rheden 

Den 2. april vendte den britiske flåde tilbage til København på 

200-års dagen for Slaget på Rheden. Denne gang mødte den britiske 

destroyer HMS Cardiff en dansk/norsk flådestyrke ud for Trekronerfortet. 

Mindehøjtideligheden for de ca. 2.000 danske og britiske 

mænd, der mistede livet ved søslaget, begyndte med en march fra 

Kastellet til Holmens Kirke. Her var der gudstjeneste med deltagelse 

af regentparret og kronprins Frederik. 

Efter kransenedlæggelse på Holmens Kirkegård og reception på 

Trekroner, sluttede dagen med et fredeligt slag. Der blev udvekslet 

kanonskud (løsen) mellem HMS Cardiff og den dansk/norsk flådestyrke. 

hl 

Gæster om bord 

på den danske 

fregat Olfert 

Fischer. I alt var 

inviteret 500 

gæster til receptionen 

på Trekroner. 

Den britiske destroyer HMS Cardiff, som symboliserer 

den engelske styrke, passerer forsvarslinien, mens der 

skydes løsen (kanonskud). 

Der skydes fra fregatten 

Olfert Fischer mod 

HMS Cardiff (tv). 

Besætningen på den 

danske fregat Olfert 

Fischer hilser den britiske 

destroyer HMS 

Cardiff under udsejlingen 

ved Langelinie. 

Foto: Peter Eilertsen

Den engelske flåde vendte tilbage - Hovedorganisationen af ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?