Den engelske flåde vendte tilbage - Hovedorganisationen af ...

More documents

Recommendations

Info

– Man bør i højere grad lytte til den enkeltes ønsker og behov og så sørge for at opfylde dem. Hvis det så giver en geografisk skæv fordeling, bør man tage skridtet alligevel. Der opstår så nogle huller og nogle stillinger kommer til at stå tomme. Men det er jo kun en kort periode. Stillingerne skal nok blive besat senere. Til gengæld får man en flok tilfredse unge officerer, som føler, at de bliver lyttet til og taget alvorligt. Og det kan blive meget værd for forsvaret, som jo skal huske på, at hvis jeg siger op på fredag, ja så har jeg med stor sandsynlighed et nyt job på mandag, siger Knud Lykou, og tilføjer: – Men der skal også flere penge på bordet. Min kæreste er sygeplejerske, og vi lever på ingen måde over evne. Alligevel kan vi knap nok få hverdagen til at hænge sammen økonomisk. Og sammenlignet med venner og bekendte med uddannelser af samme længde som min, men med job i det civile erhvervsliv, er min løn helt i bund. Derfor mener jeg også, at de 1.300 kr. som nu er kommet på tale for at fastholde unge officerer er »peanuts«. Der skal helt andre beløb på bordet, hvis forsvaret vil holde på mig. Ingen skrupler De to premierløjtnanter har ingen skrupler ved at gå med tanker om at forlade forsvaret, der trods alt har givet dem én af landets mest eftertragtede lederuddannelser. – Selvfølgelig er jeg soldat. Men jeg er også et selvstændigt menneske, som ser meget anderledes på tingene, end da jeg trådte i ind på officersskolen som 23-årig. Samfundet ændrer sig også, og ingen klapper længere hælene sammen uden at reflektere over, hvad der er bedst for én selv og ikke mindst familien, siger Knud Lykou. Uvisheden om, hvor jeg skal gøre tjeneste om tre år, når VUT 1 er overstået, lægger en dæmper på familiens planer om fremtiden, siger premierløjtnant Morten Revsbeck Kols. På grund af jobbets geografiske placering er premierløjtnant Knud Lykou fast besluttet på at forlade forsvaret inden for de næste to år. Morten Revsbeck Kols supplerer: – Udviklingen i samfundet går i retning af mere fleksibilitet, hvor det er meget let at hoppe fra én uddannelse eller ét job til et andet. Som ung rejser man den halve jord rundt og er ikke bange for at springe til noget nyt, selv om det er totalt ukendt og helt anderledes. Blot det er spændende og udfordrerne. Og det tror jeg, at forsvaret må indrette sig efter, hvis man vil holde på os yngre officerer. Blandt andet i form af bedre løn og større individuel indflydelse på karriereforløbet. Men også i form af bedre sammenhæng mellem mål og midler, så kreativitet og handlekraft ikke sættes i stå på grund af manglende ressourcer. Forsvarets fastholdelsesprojekt Tænketanken er i gang Forsvarskommandoens Tænketank vedr. fastholdelse efterlyser idéer I forbindelse med Forsvarets fastholdelsesprojekt vedrørende yngre officerer er der nedsat en tænketank. Tænketanken skal monitere afgangen blandt primært yngre officerer i alle tre værn, følge implementeringen af identificerede fastholdelsestiltag samt identificere yderligere fastholdelsestiltag, der kan implementeres gennem basisorganisationen. Endelig skal tænketanken kontinuerligt orientere om status i projektet – dette vil bl.a. ske gennem fagbladet »Danske Officerer«. Det er bevidst, at der er nedsat en tænketank og ikke en almindelig arbejdsgruppe. Det karakteristiske ved tænketanken er, at medlemmerne ikke er udpeget af eller repræsenterer Forsvarets myndigheder, men at de er udpeget som ressourcepersoner inden for dette specielle område. Enkelte er dog udpeget af interesseorganisationer. Endvidere er fordelen ved en tænketank, at det er muligt under processen at søge tiltag implementeret eller afprøvet og ikke afvente en fuldstændig rapport, som skal behandles ved diverse myndigheder. Dette skal sikre fremdriften i projektet. Det er dog vigtigt at understrege, at Forsvarets niveau II-myndigheder i sagens natur medvirker i projektet, og at idéer og tiltag løbende drøftes med de tre operative kommandoer og de tre materielkommandoer. Også Hjemmeværnskommandoen medvirker heri. Tænketankens medlemmer er: – Christian Busch, premierløjtnant og lærer på Hærens Sergentskole. Er udpeget af HOD, hvor han er hovedbestyrelsesmedlem. – Jørn Duhn, tidligere kaptajn i hæren. Nu ansat i Mercuri Urval. Er udpeget af ONE (Officerers Netværk i Erhvervslivet). – Poul Holck, kaptajn i hæren og lærer på Hærens Officersskole. – Finn Bech Andersen, major i flyvevåbnet og sagsbehandler i Forsvarskommandoen. – Anne Castenschiold Bill, major i hæren og sagsbehandler i Forsvarskommandoen. Fra den 1. oktober oberstløjtnant og bataljonschef ved Telegrafregimentet. – Alan Damm, orlogskaptajn og sagsbehandler i Forsvarskommandoen. – John Redsø, major og sagsbehandler ved Hærens Operative Kommando. – Mogens Bech, oberstløjtnant og chef for Personelforvaltningssektionen ved Hærens Operative Kommando. – Carsten Vejre, oberstløjtnant og chef for Personelforvaltningssektionen, hæren i Forsvarskommandoen. Tænketankens formand. Idéer efterlyses Tænketankens medlemmer repræsenterer en solid mængde erfaring inden for det område, der først og fremmest skal analyseres, nemlig funktionsvilkårene for Forsvarets yngre officerer. Ét medlem er afskediget som linieofficer og arbejder nu i det civile erhvervsliv. To medlemmer har tidligere gennem en årrække været ansat i lederstillinger i det civile erhvervsliv, men er vendt tilbage til Forsvaret. To medlemmer arbejder dagligt med henholdsvis befalingsmandselever og kadetter og elever på Hærens Officersskole, hvorved tænketankens idéer hurtigt kan »afprøves« på en ikke uvæsentlig målgruppe. Fire medlemmer arbejder dagligt med forvaltningen af officerer, og et medlem arbejder med Forsvarets personalepolitik. Tænketanken kan imidlertid ikke fungere optimalt uden bidrag udefra. Heldigvis har der allerede vist sig at være en overordentlig stor interesse for projektet. Indlæg i nærværende blad har vist det, og de mange mails og telefonopringninger, som medlemmer af tænketanken har modtaget, bekræfter dette indtryk. Jeg skal opfordre til en fortsat debat om projektet, men kan af ressourcemæssige årsager ikke love, at vi kan svare på eller kommentere hvert enkelt bidrag. Jeg kan til gengæld love, at alle modtagne bidrag – det være sig i form af åbne debatindlæg eller mails direkte til enkeltpersoner – vil blive inddraget i det videre arbejde. Hav tålmodighed Jeg vil endelig i denne sammenhæng appellere til en smule tålmodighed. Det er forståeligt, at der hos mange er et ønske om hurtige og synlige resultater – men omvendt vil det være uhensigtsmæssigt at »skyde med spredehagl« uden at holde det endelige mål for øje, nemlig at skabe sådanne arbejdsbetingelser for alle officerer i Forsvaret, at det fortsat vil være attraktivt at arbejder dér. Forsvarets øverste ledelse ved, at det haster med at implementere tiltag, men tiltagene skal være vel gennemarbejdede og ramme forholdsvis bredt. I modsat fald kan de give bagslag. Det er derfor mit håb, at der vises forståelse herfor – uden at det dog skal betyde, at tænketanken ikke skal holdes til ilden. »Tænketanken vedr. fastholdelse« mødtes første gang den 16. marts 2001: Forrest f.v. ses: Oberstløjtnant Mogens Bech, oberstløjtnant Carsten Vejre (Tænketankens formand) og major Anne Castenschiold Bill. I midten f.v.: Major John Redsø, kaptajn Poul O. Holck og premierløjtnant Cristian Busch. Bagerst f.v.: Kaptajn (R) Jørn Duhn, major Finn Bech Andersen og orlogskaptajn Alan P. Damm. 6 7 Af oberstløjtnant Carsten Vejre, Forsvarskommandoen Foto: L. Ernst, FKO
Af major Rolf Christensen 8 Bæring af ordensbånd til civil påklædning Den ordenshistoriske konsulent fortæller om praksis for bæring af rosetter og bånd til civil påklædning Blandt en del af HOD’s medlemmer er opstået tvivl om, hvilke rosetter og bånd m.m., der kan bæres til civil påklædning til markering af de ordner, hæderstegn og medaljer, som man måtte være dekoreret med. Der har været flere henvendelser til HOD om dette, hvorfor organisationen har fundet det hensigtsmæssigt i »Danske Officerer« at redegøre for mulighederne samt vor tids praksis på området. I Elefantordenens og Dannebrogordenens første skrevne statutter af 1. december 1693 er det anført, at ingen ordensbroder må ses offentligt uden sine ordensinsignier. Straffen for ikke et bære ordensinsignierne var for Elefantordenen en bøde på 20 dukater i guld og for Dannebrogsordenen 10 dukater i guld, som skulle betales til de fattige i Hillerød ved Frederiksborg Slot, der indeholdt ordnernes fælles stadig eksisterende ordenskapel. Såfremt en ridder helt aflagde sine ordensinsignier, således at han i en længere årrække ikke var set med dem, skulle han udskydes af ordenen. Den 28. juni 1808 reorganiserede Kong Frederik VI hele det danske ordenssystem. Dannebrogsordenen blev udvidet fra et fyrsteligt ridderskab i én klasse til en moderne fortjenstorden i flere klasser, og Ordenskapitlet oprettedes. I de nye statutter for Dannebrogsordenen er de gamle bestemmelser for bæring af ordenstegnene fra 1693 ikke gentaget. Imidlertid fremgår det af bestemmelserne af 28. januar 1808 vedrørende Dannebrogsmændenes Hæderstegn, at tegnet altid skal bæres. I Major Rolf Christensen er tilknyttet Ordenskapitlet som ordenshistorisk konsulent. (Foto: Thomas Rønn) bestemmelserne hedder det: »Dette Hæderstegn skulle Dannebrogsmændene, såvel når de indfinde sig i Vor Tieneste som andetsteds, bære åbenlyst på venstre Side af Brystet«. Nyordningen af det danske ordenssystem i 1808 berørte ikke Elefantordenen. For denne orden var statutterne fra 1693 fortsat gældende, hvilket de stadig er. Man må derfor sige, at man også efter 1808 i princippet skulle bære sine ordenstegn altid, når man viste sig offentligt. Digteren H.C. Andersen Allerede på Kong Frederik VI’s tid (1808 – 1839) blev det dog almindeligt til daglig civil påklædning ikke at bære selve ordenstegnene, men i stedet bære et stykke ordensbånd, hvorpå var anbragt en guldramme med et påloddet miniatureeksemplar af ordenstegnet. Dette var den almindelige måde til civil daglig påklædning at vise et tilhørsforhold til en kongelig dansk orden fra ca. 1820 til ca. 1850. Dette system er dog endnu ikke gået helt af brug, idet Hendes Majestæt Dronningen til audienser på Christiansborg Slot altid bærer en lille guldramme med Elefantordenens bryststjerne og ordenstegn anbragt på et stykke lyseblåt ordensbånd. Fra ca. midten af 1800-tallet forsvinder den lille guldramme med ordenstegnet og herefter bæres alene et stykke ordensbånd i knaphullet til at markere en dekorering. På denne tid bar alle dekorerede personer et stykke bånd i knaphullet til daglig civil påklædning. Hvor vigtigt dette var ses af en lille historie om digteren H.C. Andersen, der var meget interesseret i ordner. Allerede i 1836, da han kun var 31 år gammel, lagde H.C. Andersen over for venner ikke skjul på, at han var meget interesseret i at blive Ridder af Dannebrog. Inden han fik Dannebrogsordenen blev han i 1846 under et ophold i Tyskland af kongen af Preussen tildelt Ridderkorset af Den Røde Ørns Orden. Denne ordens bånd bar han med stor glæde under sine rejser i Tyskland. Under opholdet blev han den 18. september 1846 udnævnt til Ridder af Dannebrog. Digterens faderlige ven Jonas Collin meddelte skriftligt digteren, at han var blevet dekoreret. Han meddelte ham samtidigt, at ridderkorset samt de medfølgende papirer var i hans varetægt, men at han medsendte et stykke bånd til knaphullet. H.C. Andersen blev meget glad. Han anlagde straks båndet i knaphullet og skrev i sin dagbog: »…meget glad føler mig raskere…« Fransk inspireret Denne praksis med at anbringe ét eller flere ordensbånd i knaphullet har holdt sig lige siden. Båndene kunne anvendes både i originalbredden og i formindsket størrelse kaldet miniaturestørrelse. Ved siden af disse båndstykker anvendtes også sløjfer. Både til civilt tøj og til uniform ses helt tilbage til 1850-erne sløjfer af ordensbåndet i originalbredde eller oftest i miniaturebredde. Også båndsløjfer kan fortsat anvendes. De nævnte systemer med anvendelse af et stykke ordensbånd eller en sløjfe gav ikke mulighed for at markere graden af en orden. Dette problem blev løst af Frankrig under 1. verdenskrig, idet franskmændene i 1916 indførte et system til markering af de forskellige grader af Æreslegionen på ordensspænder til daglig uniform. Ligesom Æreslegionens klasseinddeling blev model for klasseinddeling af ordner i de fleste lande blev også det franske system til markering af grader på ordensspænder og til civilt tøj kopieret over hele verden. I Danmark blev dette system indført i forbindelse med den seneste ændring af Dannebrogsordenens statutter i 1952. Bånd i knaphullet Storkorset af Dannebrogsordenen markeres med en roset anbragt på to vinger i guld. Kommandørkorset af 1. grad markeres med en roset anbragt på en vinge af guld og en vinge af sølv. Kommandørkorset markeres med en roset anbragt på to vinger af sølv. Ridderkorset af 1. grad markeres med en roset. Disse rosetter med eller uden vinger anbringes på Dannebrogsordenens bånd på ordensspændet til uniform, eller bæres alene i knaphullet til civilt tøj. For kommandør og højere grader af Dannebrogsordenen er rosetter det eneste, der kan anvendes til civil påklædning. For en Ridder af Dannebrogsordenen er der flere muligheder, idet alle de tidligere nævnte systemer med bånd og sløjfer fortsat kan anvendes. En ridder kan således anvende en riddersløjfe, der er et stykke bånd i formindsket størrelse, der er bundet som en sløjfe med lukkede båndender. Yderligere kan anvendes et lille stykke ridderbånd i miniaturebredde og endelig kan anvendes en reversklips. Denne sidste er ligeledes fransk inspireret. Klipsen består af et meget smalt stykke bånd, der føres gennem knaphullet og ud omkring reverset på jakken. Damer anvender udelukkende sløjfer. I modsætning til herrernes lukkede sløjfer anvender damer en sløjfe med udfrynsede båndender. Riddere anvender sløjfen alene, mens højere grader placerer de nævnte rosetter i formindsket størrelse med eller uden vinger på sløjfen. Hæderstegn og medaljer kan ligeledes markeres med bånd i knaphul- Øverst f.v.: Rosetter til storkors, kommandør af 1. grad, kommandør og ridder af 1. grad. I midten f.v.: Ordensspænde til uniform, Dannebrogsordenens Ridderkors i original udgave og i miniature. Nederst f.v.: Ordensbånd i miniature, herresløjfe og reversklips for herrer samt damesløjfe for kommandør af 1. grad og ridder af første grad. De viste genstande er stillet til rådighed af firmaet M.W. Mørch & Søn’s Eftf. ApS., hvor de kan købes. Ordensbånd med miniatureridderkors til brug for civil påklædning. Stammer fra Kong Frederik VI’s tid (1808 – 1839). let til civilt tøj. Indehaveren af et hæderstegn eller en medalje kan anvende en såkaldt ordenspind. Dette er et stykke ordensbånd i normalbredde, men kun ca. 3-4 mm. højt. Yderligere kan anvendes et stykke bånd i miniaturebredde, og damer kan anvende en sløjfe med udfrynsede ender. Han man flere ordner, hæderstegn og medaljer kan man vælge enten kun at bære en markering for den vigtigste dekoration , som altid er Dannebrogsordenen, hvis man er benådet med denne, eller man kan anlægge et miniatureordensspænde. Dette består af én eller flere rækker efter behov hver med indtil fire ordensbånd i miniaturebredde. Bæring af dekorationer til civilt tøj Som det ses af ovenstående, er der mange muligheder for at vise sit tilhørsforhold til en orden eller markere, at man er dekoreret med et hæderstegn eller en medalje. I det efterfølgende skal der redegøres for, ved hvilke lejligheder og hvordan de enkelte markeringer anvendes. Bestemmelser for bæring af dekorationer til uniform fremgår af de enkelte værns uniformsbestemmelser. Bæring af dekorationer til civilt tøj fremgår af »Hofmarskallatets reglement for bæring af dekorationer«, hvis seneste udgave er dateret Det Gule Palæ, september 1996. Hofmarskallatets reglement nævner kun originaldekorationer og miniaturedekorationer. De ovenfor nævnte rosetter og bånd er ikke nævnt, hvorfor der egentlig ikke findes noget reglementarisk om disse. Alene forfatterens kendskab til den snart 200 årige praksis på området, suppleret med drøftelser med hr. Peter Hieronymussen indehaver af firmaet M.W. Mørch & Søn’s Eftf. 9 fortsættes…
Page 1 and 2: www.hod.dk D a n s k eOfficerer Nr.
Page 3: Af journalist Morten Fredslund. Fot
Page 7 and 8: Af journalist Freddie Ottenheim 12
Page 9 and 10: Af kaptajnløjtnant Willy Bent Hans
Page 11 and 12: 20 Karl O. Hansen Miljøprojekt om
Page 13 and 14: Debat: Norske tilstande! Det var en
Page 15: N.C.Eigtved Pensioneret officer i D

Den engelske flåde vendte tilbage - Hovedorganisationen af ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?