Den engelske flåde vendte tilbage - Hovedorganisationen af ...

Af kaptajn Kai Hedegaard Madsen, Hærens Kampskole, Oksbøl
26
Debat:
Refleksioner over løn og tillæg
Nogle refleksioner over aflønning af hærens officerer,
sammenlignet med søværnets, når vi er ude i den vide
verden, sendt af sted af den danske stat, vi jo alle sammen
tjener.
Baggrunden for mine tanker er en artikel i Berlinske
Tidende d. 10.03.01. Overskriften lyder således.
»Stor forskel i aflønningen for international tjeneste«
Det drejer sig om en klage fra søværnets folk over, at de
ikke modtager det samme på land som på vand. For en
overkonstabel skulle det angiveligt dreje sig om kr.
11.000,-, for major/orlogskaptajn er forskellen kr.
17.951,-.
Begrundelsen for, at søværnet får ekstra penge, når de
er sejlende udenfor dansk territorialfarvand er ifølge
artiklen, at »folkene på skibene kun har skibet at være
på, og de arbejder i toholdsskift.
Tidligere har søens folk nok haft barskere vilkår end
andre, med lange fravær under trange forhold«.
Det er i hvert fald rimelige begrundelser for tillægget
til søs. Det skal der ikke herske tvivl om.
Tillægget må derfor opfattes som et tillæg for ulemper,
der bliver påført personellet samt deres familier,
ikke at forglemme; under tjenesten til søs. Dette tillæg er
ikke en ny opfindelse, men har været kendt i mange år,
så der er faktisk tradition for, at HOD forhandler sig til
sådanne ulempetillæg.
Tidligere har søens folk nok haft barskere vilkår end
andre, med lange fravær.
Jeg hører nogen sige ulempetillæg!
Beredskabet er generelt så højt, at vi i hæren kun er
ude af lejrene i forbindelse med tjenstlige opgaver, det
foregår som regel i områder, hvor store dele af befolkningen
er fjendtligt indstillet overfor vore styrker, har
skydevåben og de er ikke bange for at bruge dem. Derudover
er der jo det fænomen, der hedder landminer (i
Bosnien ca. en million).
Det er sådanne miljøer vi tilbringer mindst seks
måneder i.
Hørte jeg nogen sige ulempe/faretillæg?
Folkene på skibene har kun skibet at være på, og hvor
de lever under trange forhold..
Jeg hører nogen sige ulempetillæg!
Indkvarteringen på landjorden kan være meget forskel-
lig. Det er lige fra telte, udrangerede
bygninger, eller måske 20 fods containere.
I Camp Valhalla på SFOR
HOLD 7, delte jeg og en anden
ældre kaptajn en sådan container,
møblementet bestod af to senge og
to skabe. Færdig, det var alt. Det
kunne jo bemærkes, at da sådanne
containere blev benyttet til husning
af flygtninge her i Danmark,
blev de kendt uegnet til menneskebolig.
Hørte jeg nogen sige ulempetillæg?
I danske lejre er det så godt som
aldrig uddannede kokke, der tilbereder
maden. Derfor er kvaliteten
noget svingende. I Camp Valhalla
foråret 1999, var den i perioder ganske
uspiselig.
Hørte jeg nogen sige ulempetillæg?
Og de arbejder i toholdsskift.
Jeg hører nogen sige ulempetillæg!
På landjorden arbejder vi på »etholdsskift«,
der bliver arbejdet
igennem til opgaven er løst, laveste
beredskab er 6 timer, så reelt er vi i
tjeneste 24 timer i døgnet.
Hørte jeg nogen sige ulempetillæg?
Da der er en fasttømret tradition for
disse ulempetillæg, finder jeg det
uheldigt, at HOD ikke har gjort det
mindste for at hærens officerer, der
gør tjeneste under de beskrevne forhold,
bliver tilsikret et ulempe- og
faretillæg, der som minimum svarer
til det, som kollegerne i søværnet
modtager.
Princippet er jo, at vi ikke er et Aog
B-hold. Vi er alle sammen af staten
sendt ud for at løse en ubehagelig
og til tider farefuld opgave.
Andre af statens institutioner,
f.eks. Udenrigsministeriet, har jo
Til grin for egen arbejdstid!
Af major Sven Andersen, Hjemmeværnet
Hvad mener jeg med den overskrift? Jo, det er den fornemmelse
som jeg – og formodentlig mange militært
ansatte i forsvaret, herunder specielt hjemmeværnet -
må føle, når vi åbner vores lønseddel og ser, hvad vi får
i variable ydelser. Hjemmeværnet er kendetegnet ved at
tjenesten følger de frivilliges fritid. Det betyder, at aften-
og weekendarbejde er reglen mere
end undtagelsen. Hjemmeværnets
fastansatte officerer lægger årligt
mange tjenestetimer i de perioder
og det på trods af de ydelser og ydelsesregler
vores arbejdsgiver og vores
ingen problemer med at aflønne
deres udsendte medarbejdere på
passende vis.
Jeg hører nogen sige diverse tillæg
og skattefritagelse!
Til slut vil jeg stille HOD følgende
spørgsmål:
Vil HOD gå i gang med at tilsikre
hærens officerer i international tjeneste
et ulempe-/faretillæg af samme
kaliber som det vores kolleger i
søværnet modtager?
Hvis ja, hvad agter HOD at gøre?
Hvis nej, hvorfor ikke?
Svar:
Vi ville gerne have set, at du havde kontaktet
HOD for at få bekræftet tallenes
rigtighed, inden du skrev dit indlæg.
Artiklen i Berlingske Tidende er en journalistisk
bearbejdelse af et vanskeligt
tilgængeligt område, der har udviklet
sig over en længere årrække. Artiklen er
således ikke helt fyldestgørende og indeholder
fejlbehæftede sammenligninger
og opgørelser.
HOD kan forsikre dig om, at vi
naturligvis - i øvrigt i samarbejde med
øvrige personelorganisationer og forsvarets
myndigheder - arbejder for, at
løn- og tillægsstrukturen skal afspejle
de ansvars- og arbejdsmæssige forhold
for såvel den enkelte som større grupper.
At løn- og tillægsstrukturen altid
opleves som uretfærdig skyldes
ændring af opgaver, og at midlerne er
begrænsede.
Dit forslag vil naturligt indgå i den
løbende proces med at forbedre løn- og
tillægsforholdene.
Redaktionen
faglige organisation har aftalt.
Hvornår aftalerne er indgået ved
jeg ikke, men jeg mener at det er på
tide, at HOD gør noget alvorligt ved
sagen, da den selvfølgelig også har
sammenhæng med den nuværen-
Af major Sven Andersen, Chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Vestsjælland.
de situation omkring afgang fra forsvaret, herunder
hjemmeværnet. Jeg vil gerne belyse en i min erindring
frisk oplevelse og læseren kan så efterfølgende spørge
sig selv og andre i omgangskredsen om en lignende
situation ville kunne forekomme i andre virksomheder.
Hjemmeværnsdistrikt Vestsjælland gennemførte i
weekenden 24. –25. februar 2001 en uddannelse af de
opstillede infanterister. som er en del af den meget
omtalte 3.000-mandsstyrke i hjemmeværnet. Som ny
chef beslutter jeg naturligt at ville være med til den indledende
del af denne uddannelse for at møde personellet.
Jeg planlægger derfor min tjeneste lørdag den 24.
februar 2001, således at jeg møder ved enheden kl. 0800
om morgenen og slutter mit besøg kl. 1500. Det er en
god oplevelse og efterlader mange gode indtryk.
De oplevelser fra weekenden skal så ses i lyset af det,
jeg efterfølgende kommer ud for. Ved udbetaling af løn
Folk forlader ikke firmaer, men chefer!
Denne udtalelse – oversat – er tit blevet bragt frem i den
seneste tids debat vedrørende afgangen af officerer fra
det samlede forsvar. Undertegnede vil hermed bidrage
til debatten ved at beskrive et par situationer fra hverdagen.
Læseren må så selv bedømme, om situationerne
som årsager er i overensstemmelse med overskriften. I
debatten har det været bragt frem, at mere i løn er en af
måderne at tiltrække/fastholde officererne og det er forsøgt
med piloterne i flyvevåbnet og sidst med VUT I tillægget
til kaptajner/kaptajnløjtnanter. Det kan jeg kun
tilslutte mig, i det jeg mener, at løn udgør en væsentlig
faktor, som kan være med til at fastholde officererne
med de tjenestelige vilkår som i dag er pålagt dem.
Situation 1:
Jeg blev 1995 udnævnt til major og påbegyndte samtidigt
min tjeneste som chef for Operationssektionen ved
Hjemmeværnsregion IV. I efteråret 1997 søger jeg – på
opfordring af min daværende chef – stabskursus VUT
II/L 1998/99. Jeg bliver optaget og påbegynder i september
1998 uddannelsesforløbet ved først at gennemføre
flyvevåbnets operationskursus sammen med fem andre
kollegaer fra hjemmeværnet, heraf er en major som jeg
selv. Jeg kan efterfølgende konstatere, at ved lønudbetaling
for oktober måned 1998 er min løn reduceret med
det tillæg, jeg har oppebåret som sektionschef. Det er
simpelthen fjernet. Det samme sker for major-kollegaen,
som kan konstatere at hans distriktschef-tillæg er
væk.
Efter gennemførelsen af VUT II bliver jeg beordret til
tjeneste i hjemmeværnsstaben som sagsbehandler
M/331. Efter 1 1/2 år i hjemmeværnsstaben bliver jeg
beordret til tjeneste som chef for et Hærhjemmeværnsdistrikt
og kan efter min tiltræden i jobbet konstatere, at
for april 2001, med de variable ydelse
for februar 2001 kan jeg konstatere,
at jeg for mine 7 timers tjeneste,
samt dertil ca. 2 timers transport til
og fra tjenestestedet, har modtaget
den »fyrstelige« overtidsbetaling af
22, 54,- kr. før skat!!! Hvordan det?
Jo, der er jo reglerne for udbetaling
af variable ydelser, lønkode 5370
(lørdag-/mandagsbetaling). Så er
det man får lyst til at sige »Det er jo
helt hen i vejret«, det kan jeg ikke
være bekendt overfor familien, som
gerne ville have haft de samme 9
timer sammen med mand/far. Jeg
overvejer nu, om jeg ikke efter 18
lignende weekender skal købe en
siden min indtræden på VUT II er
jeg nu for anden gang gået ned i
løn, idet mit tillæg som distriktschef
er ca. 400,- kr. mindre end mit
hidtidige sagsbehandler-tillæg.
Prøv at spørge mig, om jeg er tilfreds
med det!
Situation 2:
Ved min beordring i august 2000,
som chef for Hærhjemmeværnsdistrikt
Vestsjælland kan jeg konstatere,
at det tilsyneladende er et velfungerende
og fuldt bemandet
distrikt jeg skal overtage den 1.
januar 2001. Distriktet er på
daværende tidspunkt i gang med at
planlægge og budgettere for aktiviteterne
i 2001. Blandt andet er en af
2001-målsætningerne, at de frivilliges
aktiviteter skal tilgodeses efter
år med distrikts- og underafdelingssammenlægninger.
Ved min tiltræden
den 2. januar 2001 kan jeg
efterfølgende konstatere, at foresat
myndighed har beordret to militært
ansatte til anden tjeneste og i
stedet beordret én – fra international
tjeneste – nyligt hjemkommen
officer til tjeneste ved distriktet.
Facit: Afgang af to årsværk, tilgang
af et årsværk, men med 53 stk.
7/2 dage, fem ugers national ferie,
samt afspadsering til gode. Hvor er
buket blomster til hustruen og en
pose godter til mine børn og sige til
dem »her er en lille kompensation
for mit fravær«!
Jeg mener, at det er på tide at der
ryddes op i ydelsesjunglen og skabes
nogle fornuftige og relevante
regler og vil opfordre HOD og
niveau I myndighederne til at gå
sammen for at løse det problem. Jeg
ved godt hvordan jeg vil overveje at
planlægge min tjeneste i fremtiden
indtil problemet er løst tilfredsstillende.
den vakante lønsum, som kunne
være brugt til at honorere den ekstra
indsats, som skal ydes af tilbageværende
ansatte?
Mine efterfølgende muligheder -
som chef - for at gennemføre planlagte
aktiviteter er herefter afhængig
af min prioritering af opgaverne.
Jeg skal samtidigt som chef lytte til
de signaler, som blandt andet mine
medarbejdere sender og jeg gennemfører
derfor en prioritering som
reducere antallet af opgaver og samtidigt
tilgodeser, at de tilbageværende
militært ansatte har mulighed
for at nå de nu pålagte opgaver med
et rimeligt forbrug af overtid. Mine
militært ansatte tilkendegiver overfor
undertegnede stor tilfredshed
med denne beslutning, men må
som jeg selv samtidigt konstatere, at
det i professionelt henseende er utilfredsstillende
at opstille mål for
underlagte enheder for derefter at
springe fra i forløbet på grund af
manglende personelressourcer.
Samtidigt kan vi konstatere at
foresatte myndigheder tilgodeser
sig selv og hinanden ved beordring
af kollegaer til tjeneste i forskellige
stabe.
27