Den engelske flåde vendte tilbage - Hovedorganisationen af ...

More documents

Recommendations

Info

Foto: Thomas Rønn Af redaktør Henning Lahrmann Samrådets Boligselskab Efter ændringerne i tjenestemandsbegrebet kan også overenskomstansatte i stat og amter få en lejlighed i Samrådets Boligselskab Den fremragende engelske jurist og politiker Sir Edward Coke (1552-1634) skrev i 1628 de senere så berømte ord: »For a man’s house is his castle«. At bygge gode og sunde boliger til befolkningen har altid interesseret fremsynede, engelske byplanlæggere og politikere. I mange tilfælde har engelsk boligbyggeri med succes været brugt som forbilleder i Danmark – f.eks. Lægeforeningens boliger på Østerbro og »Kartoffelrækkerne« ved Søerne. 300 år efter Sir Coke's berømte ord tog en række statsembedsmænd i Danmark hans udtalelser til sig, og de visionære danske tjenestemænd besluttede at sikre enker/enkemænd efter statstjenestemænd en passende bolig. I maj 1927 blev boligselskabet »Danske Statsembedsmænds Samråds Enkebolig« stiftet, og der blev truffet beslutning om at bygge den første beboelsesejendom på matriklen »Eksercerpladsen 94« ved starten af Amagerfælledvej i København. Allerede året efter stod ejendommen med sine 84 moderne lejligheder klar til indflytning. Også overenskomstansatte – Danske Statsembedsmænds Samraad var jo forgængeren for Akademikernes Centralorganisation (AC), det vil sige tjenestemandsorganisationernes forhandlings- Samrådets Boligselskabs første ejendom, som blev bygget på Amager Fælledvej i 1928, ses her fra luften. Det er den røde, 3-længede bygning i forgrunden. organisation. Og fra starten var det kun tjenestemænd, ansat i staten, der kunne optages som medlemmer af »Danske Statsembedsmænds Samråds Enkebolig«, fortæller Boligselskabets direktør, kommandørkaptajn Peter Holst- Pedersen. – Sådan er det ikke mere. Nu kan overenskomstansatte i staten og amtskommunerne få en lejlighed på samme betingelser som tjenestemænd. Sidste år blev vedtægterne om medlemskab ændret til følgende tekst: »Som medlemmer kan optages ansatte i hovedstilling i staten og amtskommuner samt pensionerede fra en sådan ansættelse, der er berettigede til medlemskab i en organisation, der har AC som hovedorganisation/centralorganisation«. Hovedreglen er, at bolig fortrinsvis kan tildeles medlemmers enker/enkemænd, medlemmer uden børn samt i særlige tilfælde medlemmers børn. Der må i øjeblikket påregnes en vis ventetid, hvorfor indmeldelse/ansøgning bør foretages i god tid. En stor del af ansøgningerne kommer fra medlemmernes børn, som især får tildelt de mindre lejligheder. 239 lejligheder Samrådets Boligselskab råder i dag over 239 lejemål, fordelt på seks ejendomme i henholdsvis Vanløse, København S., Snekkersten og på Frederiksberg. Hertil kommer, at Boligselskabet også administrerer to ejendomme for Dronning Louises Stiftelse med i alt 68 lejligheder. De seks ejendomme, som alle har centralvarme og bad, er: – Vinkelager 58-68 i Vanløse: Ejendommen, som er fra 1937, har Ejendommen Dalgas Boulevard 81-86, på Frederiksberg har altaner ud mod gaden – dog ikke i stueetagen. søger flere medlemmer 46 stk. 2 1/2 – 3 værelses lejligheder, fordelt på seks opgange. 32 af lejlighederne er på 68 m2, 7 stk. på 76 m2, 4 stk. på 80 m2 og 3 stk. på 81 m2. Alle lejligheder har to altaner. - Amagerfælledvej 18-30, København S: Ejendommen, som er fra 1928, har 7 opgange med 84 lejligheder, heraf 8 stk. 1 1/2 værelse, 22 stk. 2 1/2 værelse, 48 stk. 3 1/2 værelse og 6 stk. 4 1/2 værelse (63-140 m2). Der er elevator i alle opgangene. – Strandvejen 104, Snekkersten: Ejendommen, som er fra 1904, har kun seks lejemål på 3- 4 værelser (114-150 m2) – Frøbels Alle 2-6 og Ewaldsensvej 4-6, Frederiksberg: Ejendommen er opført i 1934 og rummer 50 lejemål, fordelt på 5 opgange uden elevator. Lejlighedsstørrelserne er: 2, 2 1/2 og 3 værelses (65-95 m2) Der er altan til lejlighederne undtagen i stueetagen. – Dalgas Boulevard 81-85 og Ewaldsensvej 2, Frederiksberg: Ejendommen, som er bygget i 1932, har 40 lejligheder, fordelt på 4 opgange med elevator. Der er kun én 2 værelseslejlighed. Resten er 3 – 3 1/2 værelses (58 – 118 m2). Lejlighederne fra 1. – 4. sal har altan ud mod gaden. – Backersvej 118,120, København S.: Ejendommen er opført i 1942 og har to opgange med 12 lejligheder på henholdsvis 2 1/2, 3 og 3 1/2 værelse (66-89 m2). Aktive medlemmer Efter de seneste vedtægtsændringer har »Danske Statsembedsmænds Samråds Enkebolig« ændret sit navn til Samrådets Boligfond, som dog i daglig tale kaldes Samrådets Boligselskab. 20 AC medlemsorganisationer har ret til at udpege medlemmer til boligselskabets repræsentantskab på 19 repræsentanter, hvoraf tre repræsentanter udpeges af beboerrepræsentationerne.Repræsentantskabet vælger to medlemmer til selskabets bestyrelse, der i alt består af fem medlemmer. Oberst Steen Søndergaard Jensen er bestyrelsesformand. De mest aktive brugere af Boligselskabets lejligheder er: Den danske Præsteforening, HOD, Danmarks Jurist- og Økonomforbund samt Gymnasieskolernes Lærerforening. – Vi har en meget lille administration af Samrådets Boligselskab. De tre medarbejdere på kontoret er mig selv, som tager sig af medlemstilgangen, ansøgningerne samt er sekretær for bestyrelsen og repræsentantskabet, siger Peter Holst- Pedersen. – Oberstløjtnant Jørgen Schneider, som er uddannet ingeniør, er selskabets inspektør. Han har ansvaret for ejendommenes vedligeholdelse. Vi har netop gennemført to meget store byfornyelsesopgaver. Kontorets tredje medarbejder er Connie Bonner. Henvendelser om medlemskab af Samrådets Boligselskab bedes stilet til: Samrådets Boligselskab Nørrevoldgade 96, 6. sal 1358 København K. Tlf: 33 11 26 76, man-tor. mellem kl. 10-12. Gårdanlægget i Frøbels Alle 2-6 og Ewaldsensvej 4-6, på Frederiksberg er velholdt med statuer og store potteplanter. 15
Af kaptajnløjtnant Willy Bent Hansen, HOD's TMB-udvalg 16 Udvidet medarbejderindflydelse samt sikkerhed og sundhed Rammeaftalerne om udvidet medarbejderindflydelse og organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet ligger ude hos samarbejdsudvalgene I slutningen af 1999 blev rammeaftaler om udvidet medarbejderindflydelse og organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet sammen med revideret Samarbejdsaftale sendt ud til medlemmer af samarbejdsudvalg i forsvaret (FSV). Den nye Samarbejdsaftale af 27. september 1999 og rammeaftalerne om Udvidet Medarbejderindflydelse og Organisering af Sikkerheds- og Sundhedsarbejdet af 10 juni 1999 giver nye og udvidede muligheder for at organisere og udvikle samarbejdet såvel i samarbejdsudvalg som indenfor sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Forsvarskommandoens Hovedsamarbejdsudvalg (FKO HSU) vedtog 6 juni 2000 retningslinier for aftalernes implementering i FSV, og afholdte ultimo 2000 orienteringsmøder desangående for blandt andre formænd og næstformænd i forsvarets samarbejds- og sikkerhedsudvalg. Primo 2001 har Teknologi og Medbestemmelsesudvalget (TMB) i HOD Hovedbestyrelse udsendt rettelser til Håndbog for lokalafdelingerne, hvori der bl.a. gøres opmærksom på de muligheder lokalafdelingerne har med de nye rammeaftaler. Rammeaftalerne er indgået mellem Finansministeriet og Centralorganisationerne og aftalen vedr. udvidet medarbejderindflydelse har bl.a. til formål at; »….gennem et udbygget samarbejde mellem ledelse og medarbejdere at skabe de bedst mulige arbejdsvilkår og sikre et godt fysisk arbejdsmiljø.« Rammeaftalen vedr. organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet har bl.a. til formål at opprioritere arbejdsmiljøarbejdet samt at blive koordineret med den øvrige medarbejderindflydelse. Udvidet medarbejderindflydelse. Generelt gælder det, at ved etablering af en anden samarbejdsform og –struktur, da kan samarbejdsaftalens bestemmelser om uddannelse, opgaver og medindflydelse ikke fraviges i indskrænkende retning. Udvidet medarbejderindflydelse kan etableres ved, at der indgås aftale herom mellem ledelsen og forhandlingsberettigede repræsentanter for personelorganisationerne. En sådan aftale skal bl.a. indeholde bestemmelser om medindflydelsens formål, indhold og struktur. Fraviger den lokale aftale Samarbejdsaftalens bestemmelser, skal aftalen tilsendes Centralrådet for statens samarbejdsudvalg. Hvis ledelsen og medarbejderne ønsker at indgå en sådan aftale kan dette gøres efter følgende 3 modeller: 1) Det eksisterende samarbejdsudvalg erstattes af en udvidet samarbejdsform: – I dette nye medindflydelsesorgan vil de områder, som ledelse og medarbejdere samarbejder om, typisk være betydeligt udvidet i forhold til bestemmelserne i den bestående samarbejdsaftale. I denne samarbejdsform er omorganisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet ikke medtaget, hvilket betyder, at eksisterende sikkerhedsudvalg (SIKU) fortsat vil bestå som et selvstændigt udvalg udenfor samarbejdsorganet dog suppleret med kravet til koordination med samarbejdsudvalget. 2) Et nyt samarbejdsorgan med udvidet medarbejderindflydelse oprettes, hvori også de pligter og rettigheder der er tillagt SIKU varetages: – I denne form kan samarbejdsorganet kombineres med SIKU på den måde at SIKU permanent ind- går som et underudvalg til samarbejdsorganet. Dette vil betyde, at der kan være forskellige personer designeret til varetagelse af henholdsvis samarbejdsrelateret arbejde samt specifikt arbejdsmiljø arbejde. 3) Det bestående samarbejdsudvalg og SIKU sammenlægges således at det kombinerede udvalg integrerer de opgaver der er henlagt til samarbejds- og sikkerhedsudvalg: – Hvis denne samarbejdsform vælges, vil det være de samme personer, der skal varetage arbejdet på såvel samarbejdsområdet som på arbejdsmiljø området. Hvis denne fuldstændige integration vælges, da skal der være mindst en arbejdsleder samt en medarbejderrepræsentant fra sikkerhedsorganisationen i dette kombinerede udvalg. Retningslinier I henhold til FKO retningslinier kan udvidet medarbejderindflydelse finde sted ved NIV III myndigheder og relevante ansvar IV myndigheder. Endvidere gælder det at sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan integreres i samarbejdsstrukturen for NIV II, NIV III og relevante ansvar IV myndigheder. I forbindelse med ændret organisering af arbejdsmiljø arbejder gælder der fortsat, at der ikke ændres i de arbejdsmiljømæssige opgaver, funktioner, pligter og rettigheder samt at der fortsat er miljøarbejde i 2 niveauer. Endvidere kræves det, at en ændring både styrker og effektiviserer arbejdsmiljøarbejdet. Lokalafdelingens forhold Rammeaftalerne samt den i forsvaret generelt tiltagende fokus på udvidet medarbejderindflydelse samt arbejdsmiljøarbejdet giver nye muligheder for lokalafdelingerne. Det skal dog fra HOD´s side anføres, at der er visse faktorer, der bør tages stilling til lokalt. I forbindelse med evt. ændringer i samarbejdsstrukturen, er det HOD´s holdning, at der kan være problemer forbundet med at sagsbehandle sikkerhed og sundhed i selve LOSU. Denne holdning er affødt af det faktum, at de fleste officerer i forvejen har en fortravlet arbejdsdag. Det kan derfor være svært for det samme lokalafdelingsmedlem detaljeret at varetage både samarbejdsområdet såvel som sikkerhed og sundhed i en afvejet kombination med den daglige tjeneste. Det bør derfor overvejes, ikke at sagsbehandle sikkerhed og sundhed i LOSU, men derimod i et forum i LOSU strukturen. Som alle i lokalafdelingernes bestyrelser ved, tilgår der dagligt meget information fra både HOD såvel som fra andre samarbejdspartnere og myndigheder. Denne informationsstrøm medfører naturligt nok et øget behov for stillingtagen og sagsbehandling. For at bevare overblikket, er der således ofte et behov for i lokalafdelingerne at udpege bestyrelsesmedlemmer til at varetage særskilte fokusområder, herunder bl.a. forholdene vedrørende lokalafdelingernes interesser omkring sikkerhed og sundhed. Ved såvel bibeholdelse af eksisterende samarbejdsstrukturer som ved ændrede vil der fortsat være et behov for at uddanne bestyrelsens medlemmer både under HOD´s interne kursusstruktur såvel som andre relevante kurser eksempelvis arbejdsmiljøkurser, samarbejdsuddannelser etc. Frivillighedsprincippet Kravene til samarbejdet om sikkerhed og sundhed er fortsat at sikre et fysisk og psykisk godt arbejdsmiljø. Der kan med rammeaftalerne ske strukturændringer, men de må ikke virke i indskrænkende retning. Eventuelle aftaler om medarbejderindflydelse bygger på et »frivillighedsprincip«. Ledelsen og forhandlingsberettigede repræsentanter for personelorganisationerne skal indgå disse aftaler. Generelt udtrykkes der med disse aftaler et ønske om at opprioritere arbejdsmiljøarbejdet i forsvaret. FKO HSU anbefaler at anvende rammeaftalens muligheder samt hvis rammeaftalernes muligheder ikke benyttes, at sikkerhed- og sundhedsarbejdet i højere grad medtages i samarbejdsudvalgets drøftelser. – Det må med tilfredshed konstateres at FKO er fortaler for opprioritering af arbejdsmiljø arbejdet. Den ændrede organisering i FKO medfører, at opgaverne vedrørende arbejdsmiljø (sikkerhed og sundhed) overføres til personelområdet. Det er en positiv handling idet der er en god sammenhørighed mellem arbejdsmiljø samt personelpolitik og –pleje. Idet personelområdet er et vigtigt og ressourcekrævende fagområde, må der samtidig udtrykkes ønsket om ,at det ligeledes betydningsfulde, men mindre bemandede område arbejdsmiljø, ikke bliver usynligt og nedprioriteret. Medlem af HOD's hovedbestyrelse, kaptajnløjtnant Willy Bent Hansen, er medlem af Teknologi- og Medbestemmelsesudvalget. (Foto: Thomas Rønn) IN MEMORIAM Det var med stor sorg, at vi ved regimentet modtog underretning om, at major Ole Brogaard Espersen var afgået ved døden den 12. marts om morgenen. Ole Espersen havde gennem længere tid været ramt af en alvorlig og uhelbredelig sygdom. Ved Ole Espersens død har regimentet mistet en meget afholdt, og højt respekteret officer. Han kom til Prinsens Livregiment i Viborg efter afgang fra officersskolen og har siden stået i nummer ved regimentet, hvor han de første år forrettede geledtjeneste, afsluttet med nogle år som underafdelingschef. Gennem sine år ved regimentet havde Ole Espersen en afvekslende tjeneste. Han var lærer ved Hærens Kampskole og senere ved Hærens Officersskole, og var også til tjeneste ved Hærens Operative Kommando i to perioder, første gang i Aarhus, da kommandoen endnu var placeret der. I 1989-90 var Ole Espersen til tjeneste som FN-observatør i Indien-Pakistan og var i de seneste år befalet til tjeneste på Balkan i to omgange. Ole Espersen var, indtil han blev ramt af sygdom, chef for Operationsafdelingen ved den nu nedlagte Militærregion II og var befalet i en tilsvarende stilling ved Kampgruppe/Danske Division. Sygdom forhindrede, at han kom til at virke i stillingen. Også det organisatoriske arbejde havde Ole Espersens interesse. Således var han de sidste par år næstformand i bestyrelsen for lokalafdeling Viborg. Vore tanker går til Oles hustru og to sønner, der alt for tidligt har mistet en kærlig mand og god far. ÆRET VÆRE HANS MINDE Lokalafdeling 15 Skive 17
Page 1 and 2: www.hod.dk D a n s k eOfficerer Nr.
Page 3 and 4: Af journalist Morten Fredslund. Fot
Page 5 and 6: Af major Rolf Christensen 8 Bæring
Page 7: Af journalist Freddie Ottenheim 12
Page 11 and 12: 20 Karl O. Hansen Miljøprojekt om
Page 13 and 14: Debat: Norske tilstande! Det var en
Page 15: N.C.Eigtved Pensioneret officer i D

Den engelske flåde vendte tilbage - Hovedorganisationen af ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?