Den engelske flåde vendte tilbage - Hovedorganisationen af ...

More documents

Recommendations

Info

ApS. danner grundlag for de efterfølgende bæringsregler. Ved særlige militære arrangementer og højtideligheder, hvor militært personel deltager i uniform med dekorationer, kan civile herunder pensioneret militært personel anlægge store dekorationer til civilt tøj. I denne forbindelse bør anvendes mørk habit eller, da dette er blevet meget almindeligt blandt medlemmer af soldaterforeninger, blazer-jakke med grå bukser (Hofmarskallatets reglement pkt. 2.b.1.). Samme regel gælder ved jubilæumsfester, mindehøjtideligheder og tilsvarende sammenkomster arrangeret af foreninger, sammenslutninger, broderskaber o.l. F.eks. sammenkomster arrangeret af De Danske Forsvarsbrødre eller andre soldaterforeninger (Hofmarskallatets reglement pkt. 2.b.2.). Ved sådanne lejligheder bæres ikke storkorsbånd. Såfremt de nævnte arrangementer finder sted udendørs kan dekorationerne bæres på civilt overtøj. Til overtøj bæres dog ikke storkorsbånd og bryststjerner. Pensioneret militært personel I overensstemmelse med ovennævnte regler bør pensioneret militært personel derfor anlægge store dekorationer til civilt tøj ved f.eks. militære parader, kransenedlæg- ninger, soldater- og marineforeningsarrangementer m.v. Det ses også i stadig stigende grad, at civile bærer deres ordner i original udførelse i forbindelse med modtagelse af Hendes Majestæt Dronningen i forbindelse med bybesøg samt ved f.eks. bispevielser og andre officielle lejligheder, hvor Hendes Majestæt er til stede. Det vil være naturligt, at også militært personel i civilt tøj bærer deres dekorationer ved sådanne lejligheder. Ved alle andre officielle og halvofficielle lejligheder, hvor det ikke vil være naturligt at bære originale dekorationer til civilt tøj, bør der bæres roset for de højere klasser af Dannebrogsordenen og riddersløjfe for Ridder af Dannebrog, mens indehavere af medaljer og hæderstegn bør bære ordenspind, eller ordensbånd i miniaturestørrelse. Damer bærer i begge tilfælde sløjfe. Ved uofficielle lejligheder og i det daglige, når der bæres jakke og slips kan der anvendes roset for de højere klasser af Dannebrogsordenen og reversklips for riddere, mens indehavere af hæderstegn og medaljer kan anvende ordenspind eller ordensbånd i miniaturebredde. Egentlige miniatureordensspænder ses ikke så ofte, men kan anlægges i stedet for et enkelt bånd ved de ovenfor nævnte lejligheder. Levnedsbeskrivelse for major Rolf Christensen Født: 20. februar 1946 1965: Rekrut ved Slesvigske Fodregiment 1966: Sergent ved Falsterske Fodregiment 1966 - 1969: Hærens Officersskole 1969: Premierløjtnant ved Gardehusarregimentet 1970 - 1974: Næstkommanderende ved panserinfanterikompagni og kampvognseskadron 1974: Kaptajn 1974 - 1975: Chef for kampvognseskadron 1975 - 1976: Førings- og stabskursus I ved Forsvarsakademiet 1976 - 1977: FN-tjeneste på Cypern 1977 - 1978: Chef for panserinfanterikompagni 1978 - 1982: Forsøgsleder/sagsbehandler ved Hærens Kampskoles faggruppe forsøg og sikkerhed 1981: Major 1982 - 1983: Operationsofficer i panserbataljon 1983 - 1985: Chef for opklaringseskadron 1985 - 1991: Sektionschef ved Gardehusarregimentets stab 1991 - 1998: Chef for operationssektionen ved 2. Sjællandske Kampgruppe 1998: Afskediget fra Hærens linie med pension og overført til reserven 1985 - 1998: Leder af Gardehusarregimentets Historiske Samling Fra 1995: Tilknyttet Ordenskapitlet som ordenshistorisk konsulent Fra 2001: Landssekretær i De Samvirkende Danske Forsvarsbroderselskaber Dekorationer: Ridder af Dannebrogsordenen Hæderstegn for god tjeneste ved hæren Fredsprismedaljen Officer af Belgiens Kroneorden Ridder af Luxembourgs Fortjenstorden Jugoslaviens Militære Fortjenstorden af 3. Klasse FN-medaljen for Cypern Tildelt Hærens Linieofficerskorps’ Jubilæumsfonds legat i 1995 for militærhistorisk arbejde Litterære arbejder: Danske Ordensinsignier, De Kongelige Danske Ridderordners Insignier i Ordenskapitlets Samling, 1998 Kongelige Jubilæums-, minde- og erindringsmedaljer, 1997. Kongeriget Belgiens Ordner, Hæderstegn og Medaljer 1830 - 1995, 1995 På Forpost ved Dybbøl i Krigen 1864 , 2000. Gardehusarregimentets Opklaringsbataljon 25 år, 1999. Forskellige bånd til Hæderstegn for god tjeneste ved hæren (Holmens Hæderstegn samt flyvevåbnets og forsvarets hæderstegn anvender samme bånd). Øverst: Ordenspind. I midten: Hæderstegn for god tjeneste i hæren. Nederst: sløjfe for damer, miniaturebånd til knaphullet samt ordensspænde til uniform. Herunder miniatureordensspænde til civil påklædning. De viste genstande er stillet til rådighed af firmaet M.W. Mørch & Søn’s Eftf. ApS. Af redaktør Henning Lahrmann Låneforenings resultat væsentligt forbedret En fordelagtig udlånsrente giver øget tilgang af låntagere I forhold til rekordåret 1999 faldt Tjenestemændenes Låneforenings udlån i 2000 med 2,8 mill. kr, til 408,5 mill. kr. fordelt på 6.164 lån. Gennemsnitsrenten for foreningens lån har i regnskabsåret været 6,6 pct. p.a. mod 5,5 pct. i 1999. Udlånsrenten er aktuelt (marts 01) 7,5 pct.. Det samlede udlån udgjorde ved årsskiftet 715 mill. kr., hvoraf 624 mill. kr. er trukket på foreningens fem långivende banker. Det samlede udlån steg med 46 mill, kr. eller ca. 7 pct. i forhold til 1999. Stigningen må i væsentligt omfang tilskrives den fordelagtige udlånsrente. Ny formand Det blev oplyst på låneforeningens repræsentantskabsmøde den 20. marts, hvor foreningen også fik ny formand. Oberst Steen G. Martinussen, formand for HOD, blev valgt som formand for Tjenestemændenes Låneforening. I øvrigt er forsvaret godt repræsenteret i låneforeningens bestyrelse, idet forbundsformand Svend Erik Larsen (HKKF) og formand Finn Busse Jensen (CS) også er valgt som medlemmer af forretningsudvalget. De øvrige forretningsudvalgsmedlemmer er fra henholdsvis Politiforbundet, SID- Post, Dansk Told- og Skatteforbund samt Danmarks Lærerforening. Låneforeningens direktør, Jørgen Sparre, fortalte, at det regnskabsmæssige resultat udviste et overskud på 8 mill. kr. mod 2,8 mill. kr. i 1999. Forbedringen på 5,2 mill. kr. skyldes væsentligst kursreguleringeme, hvor der har kunnet noteres en urealiseret kursgevinst på 1,l mill. kr. mod et urealiseret kurstab i 1999 på 2,8 mill. kr., herudover har stigende nettorenteindtægter forøget resultatet med 2,4 mill. kr. Omkostningerne udgjorde 6,l mill. kr. Af det samlede udlån udgør administrationsudgiften O,9 øre pr. krone svarende til udgiften for de seneste tre år. Nettoafskrivningen udgjorde 1,4 mill. kr. mod 1,3 mill. kr. i 1999. Der er for regnskabsåret foretaget en yderligere hensættelse på 0,2 mill. kr., således at foreningens samlede hensættelser udgør 15,4 mill. kr. svarende til 2,2 pct. af det samlede udlån. 404 HOD-medlemmer havde ved udgangen af år 2000 lån hos Tjenestemændenes Låneforening for i alt kr. 30.736.400. Tilfredsstillende årsregnskab Med hensyn til udsigten for indeværende år, forventes det, at udlånet vil være faldende, da de foretagne regeringsindgreb i form af pinsepakke m.v. formentlig vil føre til en yderligere nedgang i privatforbruget. Under forudsætning af, at renten forbliver på det nuværende niveau, forventes resultatet for indeværende år at blive bedre end for sidste år. – Så årsregnskabet, der betragtes som tilfredsstillende, er nu godkendt af repræsentantskabet, og låneforeningens forretningsudvalg og personale benytter lejligheden til at takke organisationer og låntagere for et godt samarbejde i 2000, sluttede Jørgen Sparre. Flere afdelinger Tjenestemændenes Låneforening blev under navnet »Statsfunktionærernes Laaneforening« stiftet den 15. februar 1907, og i dag kan medlemmer af en organisation, der er tilsluttet følgende centralorganisationer opnå lån: STK, CO II, LC, AC og KKF. Statskassen stillede en garanti over for låneforeningens bankforbindelse Den danske Landmandsbank på 200.000 kroner. For at opnå lån skulle låntagerne gå ind i det solidariske ansvar, afgive en noteret lønningsforskrivning samt deponere en livsforsikring på lånebeløbet. Gennem årene blev der oprettet selvstændige afdelinger, alt efter hvilke banker og forsikringsselskaber man samarbejdede med. I 1975 lykkedes det at samle hele låneforeningens aktiviteter under det samme sæt vedtægter, og ved samme lejlighed ændredes navnet til det nuværende. Aktive pensionister Danmarks Naturfredningsforening søger nye medlemstegnere m/k . Vi er i forvejen 60 aktive pensionister, der får en masse positive oplevelser ved at sælge medlemskab af vores forening gennem telefonen. Vi har travlt og derfor brug for flere kolleger. Du får: – en pæn løn på provisionsbasis – oplæring, kurser og seminarer – kontakt til mange mennesker – mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet – og det foregår hjemme hos dig selv – gunstig telefonordning – gode oplevelser med ligesindede – mulighed for at gøre en indsats for en god sag Vi forventer at du: – har en god telefonstemme – kan lide at tale med mange forskellige slags mennesker – har lyst til at bruge dine erfaringer til en seriøs og aktiv indsats – er indstillet på at bruge 10-15 timer ugentligt fortrinsvis i eftermiddags- og aftentimerne på arbejdet Vil du vide mere, så send et par linier om dig selv med oplysning om alder, tidligere erhverv samt navn, adresse og telefonnummer til: Danmarks Naturfredningsforening att.: Lene Smith Masnedøgade 20 2100 København Ø, mrk. »aktive pensionister«. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Danmarks Naturfredningsforening er landets største natur- og miljøorganisation med 162.000 medlemmer. Vi har lokalkomitéer i 217 kommuner. Vi arbejder for at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et rent og sundt miljø. 11
Af journalist Freddie Ottenheim 12 Forsvaretspsykiske arbejdsmiljø – hvem tager hånd om det? Mange medarbejdere i forsvaret vågner om morgenen med ondt i maven – og ikke lyst til at gå på arbejde De hader hinanden. Det ses på deres ansigter, straks man træder ind på kontoret. Stemningen er trykket. Ja, måske værre end det. En medarbejder tænder lyset – en anden slukker demonstrativt igen. En lukker op for P4 – en anden samtidig for lokalradioen. En lille radiokrig kører i lokalet. Sådan blomstrer de destruktive strategier ofte til en fastlåst situation – måske endda uløselig. Alle ånder lettet op, når arbejdsdagen er slut. Der blev ikke lavet meget rigtigt arbejde den dag. Heller ikke den dag… Det kunne godt være dagligdagen på en arbejdsplads, også i Forsvaret, selvom situationen er opdigtet. Spørgsmålet er: hvis den er gal med det psykiske arbejdsmiljø i Forsvaret, hvem skal man så ringe til? Det kan være mobning på tjenestestedet, eller det kan være en chef, der tyranniserer en medarbejder. Eller måske sexchikane. Eller måske er det et helt arbejdshold, der ikke fungerer på grund af indbyrdes modsætninger. Der findes utallige former for psykisk dårligt arbejdsmiljø, og det har længe været et forsømt område i Forsvaret. Men i de seneste par år er der begyndt at ske noget…. Man kan ringe til Forsvarets BST-psykologer. En universitetsuddannet psykolog findes på hvert af de tre bedriftssundhedscentre (FBSC). Danske Officerer har talt med cand.psych. Berit Zehngraff fra BST Øst, som ligger i Vedbæk. Hun blev ansat i Forsvaret for to år siden, og hun og de to kolleger har rigeligt at tage sig til med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på tjenestestederne i Forsvaret. Telefonen ringer: Det er to medarbejdergrupper, der er kommet i indbyrdes konflikt. Samarbejdet fungerer ikke. »Kan du ikke lige komme ned og se på det?« Et andet tjenestested ringer: »Hvorfor vil ingen ansættes i vores afdeling, hvad er der galt hos os?« En totalt nedbrudt medarbejder ringer og klager over, at hun længe er blevet mobbet af kollegerne. »Hvad skal jeg gøre?« Inden for det sidste halve år er 20 procent af medarbejderne i en afdeling rejst. De vil ikke være der længere, angiveligt på grund af det psykiske arbejdsmiljø. »Kom og hjælp os…« Berit Zehngraff fortæller: Savner besked om fremtiden – Der er alt for mange, der har ondt i maven, når de våg- ner om morgenen – og ikke har spor lyst til at gå på arbejde. Ikke mindst de igangværende omstillinger fra forsvarsforliget, med kasernelukninger, har afstedkommet et psykosocialt arbejdsmiljø, der er helt i bund på flere tjenestesteder. Manglende information »fra oven« om den kommende udvikling, ingen kontakt til folk, der ved ordentlig besked, en familie derhjemme, der bliver mere og mere usikker og urolig for fremtiden – og kolleger, der går ned med flaget med et ordentlig brag. Forsvaret er for dårligt rustet til selv at tage hånd om de massive konsekvenser af omlægningerne, og systemet burde være bedre forberedt forud for så store ændringer – måske med midlertidig psykologisk hjælp udefra. – Vi oplever en stor risiko for, at Forsvaret direkte »smider guld på gaden« i disse år. For nogen tid siden blev der ringet fra et tjenestested, hvor personellet igennem to år ikke har kunnet få selv den ringeste besked om, hvad der skal ske med dem i fremtiden. En af medarbejderne på stedet har været ansat i Forsvaret i 20 år, dygtig, flittig, altid glad for arbejdet – og han har i alle årene lagt mange flere arbejdstimer i jobbet, end der har været krævet. Men langsomt er tjenestestedets funktioner gået i stå ved uvisheden om fremtiden, på kontoret sidder kontordamerne og græder over den fortvivlede situation, og det psykiske arbejdsmiljø er i dag helt i bund. Noget er gået i stykker i den pågældende medarbejder. Og det paradoksale er, at netop han er en af de heldige, der har fået det job, han allermest ønskede sig efter omstillingen. Men den psykologisk utrygge tilstand på arbejdspladsen igennem så lang tid har betydet, at han i dag er totalt udbrændt, energien er pist forsvundet, konstaterer Berit Zehngraff. Henvendelse til BST-psykologen Forsvaret har tre BST-psykologer, én på hvert af de tre BST-centre, som ligger i henholdsvis Vedbæk (Øst), Aalborg (Nord) og Fredericia (Syd). De tre psykologer, som altså ikke må sammenlignes med militærpsykologer, arbejder udelukkende med problemløsning på arbejdspladsen, dvs. det psykiske arbejdsmiljø, der har betydning for den enkeltes psykiske helbred og trivsel. Ind imellem bruges betegnelsen »det psykosociale arbejdsmiljø«. Det dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen som arbejdets organisering, tilrettelæggelse og indhold samt forholdet mellem kolleger og mellem ledelse og medarbejdere. BST-psykologen arbejder derfor både på organisations-, gruppeog individniveau. Hvornår henvender et tjenestested sig til BST-psykologerne? Ja, tjenestestedet kan arbejde med det psykiske arbejdsmiljø på tre måder: Dels kan man foretage en reduktion af de belastende forhold, der allerede eksisterer ved arbejdet. Dels kan der gøres et forebyggende arbejde ved, at tjenestestedet ændrer på arbejdets organisering eller tilrettelæggelse ved at sørge for, at de ansatte ikke udsættes for belastninger, der kan skade deres psykiske helbred og trivsel. Og sluttelig kan man udvikle arbejdspladsen, så tjenestestedet løbende optimerer de ansattes ressourcer. Ved alle tre typer af opgaver kan tjenestestedet henvende sig til BSTpsykologen for at få hjælp. Ofte kommer henvendelsen fra den daglige leder af sikkerhedsarbejdet på tjenestestedet. Typisk ønsker tjenestestedet en arbejdspladsvurdering (APV) inden for det psykiske arbejdsmiljø. Heraf vil det så fremgå, hvilke problemer, der er tale om: samarbejdsvanskeligheder, konflikter, mobning, vanskelige samtaler, ineffektive eller ubehagelige møder, problemer med at informere på en god og tilfredsstillende måde, utryghed og mistillid på arbejdspladsen, stress, udbrændthed, stort fravær eller mangel på arbejdsglæde. For den sags skyld kan det også afsløres, om ledelsen er konfliktsky eller har uorden i sin ledelsesform. Og Berit Zehngraff fortsætter: Foregår anonymt – Efter en henvendelse til os begynder det hele med, at vi udarbejder en slags kontrakt, en »opgaveaftale«. Her søger vi at få tre niveauer med i aftalen, nemlig tjenestestedets sikkerhedsgruppe, en ledelsesrepræsentant og en tillidsrepræsentant samt repræsentation fra den gruppe medarbejdere, det drejer sig om. Med psykologiske problemer på arbejdspladsen er det ofte sådan, at hvis vi ikke har alle tre niveauer med, så kan problemet næppe løses, for så får psykologen for mange modarbejdere. Alle parter skal skrive under på aftalen, fordi den binder. – Vi finder en overskrift for problemløsningen, som alle kan gå ind for, at dette eller hint vil vi undersøge. Så foreslår jeg en model, en problemformulering og laver en metodebeskrivelse, og vi afsætter den tid, der er nødvendig til, at vi kan løse problemet. Hvis det er nødvendigt for arbejdet, at de implicerede skal have frihed til at kunne samarbejde om løsningen, må det også med. Det kan være tjenestefrihed, ændring af vagtplaner osv. Rollefordelingen er vigtig. Mange tror, at »når bare vi ringer efter psykologen, så ordner hun resten«. Men den går ikke. Nej, alle er med, og vi går helt ind under huden. Det skal rykke noget! Man skal her huske, at BST-psykologen ikke skriver journal, der noteres ingen navne eller personnumre. I princippet foregår det hele anonymt, men selvfølgelig kender vi hinanden. Men basalt set arbejder vi med grupper, ikke med individer, understreger Berit Zehngraff. Forsvarets psykologiske omstilling Det er BST-psykologernes opfattelse, at Forsvaret i disse år er inde i en Forsvarets tre BST-psykologer fotograferet på toppen af Mastekranen på Holmen. Det er f.v.: Henning Jensen (FBSC Nord), Berit Zehngraff (FBSC Øst) og Karin Vognsen (FBSC Syd). slags psykologisk omstillingsproces. Fremtidens unge ude i samfundet vil slås om de arbejdspladser, hvor der er et godt arbejdsmiljø. De vil ikke i fremtiden finde sig i, at problemer løses ved en lodret ordre. De unges opdragelse som individualister ude i samfundet vil sætte sit eget, særlige præg også på Forsvaret, når de unge kommer ind i tjenesten. Psykologerne mener derfor, at et godt psykisk arbejdsmiljø – specielt med et rigeligt råderum for individualismen - er noget af det, der ligger øverst på ønskelisten hos unge i dag. Måske vurderes det højere end lønnen. Det betyder for Forsvaret, at der må gøres en yderligere indsats for at vedligeholde personellets kompetencer. Tjenestestederne skal huske at sende de rigtige folk på de rigtige kurser – på det rigtige tidspunkt. Og Forsvaret må løbende sikre, at personellet er på omgangshøjde med arbejdskraften udenfor Forsvaret. Det vil i fremtiden være essentielt for personellets selvfølelse og selvtillid, at de som professionelle medarbejdere og kolleger føler sig mindst lige så meget værd, som dem, de sammenligner sig med alle andre steder i samfundet. Det er slut med, at Forsvaret kan opføre sig, som om det bor på en øde ø. Fremtidens personel forlanger »personlige« ressourcer – og det koster penge. Det kan Forsvaret lige så godt indstille sig på med det samme. Virkningerne af disse krav er for længst dukket op til overfladen… Læs mere om bedriftssundhedscentrene på Forsvarets Info-server: http://FSV13/FBSC
Page 1 and 2: www.hod.dk D a n s k eOfficerer Nr.
Page 3 and 4: Af journalist Morten Fredslund. Fot
Page 5: Af major Rolf Christensen 8 Bæring
Page 9 and 10: Af kaptajnløjtnant Willy Bent Hans
Page 11 and 12: 20 Karl O. Hansen Miljøprojekt om
Page 13 and 14: Debat: Norske tilstande! Det var en
Page 15: N.C.Eigtved Pensioneret officer i D

Den engelske flåde vendte tilbage - Hovedorganisationen af ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?