Rednings - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN 

NR. 8 • OKTOBER 2006 

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 

Brandmanden kommer med mad 

26-årige Thomas Mark Jensen er både deltidsbrandmand og 

kører ud med varm mad til pensionister i Hørsholm Kommune. 

Undervejs sørger han for at varme nye madportioner op i 

ovnen i den specialindrettede bil. 

Side 14-15 

Redningsberedskaber 

får 

frigørelsen 

Alt tyder på, at ansvaret for 

svær frigørelse ved færdselsuheld 

pålægges de kommunale 

beredskaber. Sådan 

lyder udmeldingen fra to 

ministerier. Den hurtige 

responstid har været afgørende. 

Side 5 

Hurtig respons 

redder liv 

Nødbehandlerne i Hundested 

redder både liv og førlighed 

med deres hurtige respons. 

En status efter de første seks 

måneder viser, at nødbehandlerne 

har været kaldt 

ud 83 gange til alt fra faldulykker 

og forbrændinger 

til selvmord og drukneulykker. 

Side 16 

Fokus på 

Vestjylland 

Tre nye storkommuner har 

bedt Cowi Consult undersøge 

muligheder for et fælles 

beredskab. Store forskelle 

i risici og i bemandinger fra 

kommune til kommune. 

Side 29-33

BRANDVÆSEN Indhold 

NR. 8 • OKTOBER 2006 • 4. ÅRGANG 

ISSN1398-9693 

Udgiver 

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB 

www.fkbnet.dk 

Redaktion 

Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen 

Larsen & Partnere 

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø 

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 

Fax.: 57 82 02 83 

E-mail: larsen@lapart.dk 

Journalist Erik Weinreich 

Larsen & Partnere 

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø 

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 

Fax: 57 82 02 83 

E-mail: erik.weinreich@lapart.dk 

Ekspedition 

LH Kontorassistance 

Østergade 18, 6580 Vamdrup 

Telefon: 75 58 01 43 

E-mail: lthansen@stofanet.dk 

Kontortid: Kl. 9.00-10.00 

Annoncer 

Ekström Annonce Service ApS 

Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd 

Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 

E-mail: brand@annonce-service.dk 

Oplag, pris og udgivelse 

Oplag: Forventet 4.000 eks. 

Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms 

Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms 

Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned 

dog undtaget januar og juli 

Bladudvalg 

Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), 

beredskabschef Sven Urban Hansen, 

beredskabschef Michael Petersen, 

beredskabsinspektør Anders Enggaard 

og brandchef Steen Finne Jensen. 

Lay out 

Fingerprint Reklame 

Postboks 241, 4200 Slagelse 

Telefon: 23 83 84 20 

Tryk 

Rosendahls Bogtrykkeri A/S 

Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N 

Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20 

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis 

udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering 

fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler 

om ophavsret er gældende. 

Deadline for annoncer og artikler til 

BRANDVÆSEN november er 24. oktober 2006. 

Museet Danmarks Brandbiler 

rummer også en kæmpe samling 

model-brandbiler 

Side 24-25 

I dette nummer af BRANDVÆSEN kan der 

bl.a. læses om følgende: 

I september ramte ulykker 

og terror Danmark med 

en sådan styrke, at vi 

måtte have hjælp fra 

andre landes redningsberedskaber. 

Det var 

optakten til den store 

EU-Danex øvelse i Korsør 

og Kastrup. 

Side 8-9 

BRANDVÆSEN omtaler 

yderligere nogle nyheder 

fra brandpunkterne på 

FKBs årsmøde i Odense. 

Der var både elektronik 

i superklassen og en lavteknologisk, 

oppustelig 

prop til at lukke huller 

tanke. 

Side 12-13 

Langt de fleste skorstensbrande 

vil kunne undgås 

med korrekt dimensionering 

af skorsten i forhold 

til brændeovn, viser en 

indsats i Skagen. 

Side 22-23 

Danmarks første film mod brand i boliger...................Side 4 

Teater og computerspil skal gøre børn bevidste 

om brandrisiko ..................................................................Side 11 

Tyske forskrifter går helt ned i detaljer.................Side 26-27

Jesper Djurhuus. 

LEDER 

Tetra og alarmcentraler 

Som alle ved, er det besluttet, at der skal etableres et landsdækkende radiokommunikastionssystem 

for det samlede beredskab. 

Alle gode kræfter er nu sat ind på, at der kan blive etableret et sådan net, så alle aktører 

kan kommunikere sammen på et skadested. 

Men ... hvad med koordination, disponering og overblik af de beredskabsmæssige 

ressourcer udenfor skadestedet og hvem skal tildele de nye kommunikationsplatforme? 

Når man ser på rapporten efter Seest-ulykken, er det netop disse områder, der er sat fokus 

på, og som regeringen bl.a. forventer løst med det nye radionet 

Dette problem bliver imidlertid ikke løst med etablering af det landsdækkende net uden, 

at alarmcentralerne bliver inddraget i processen. 

I dag fungerer politiets alarmcentraler stort set som call-centre, hvor et alarmopkald 

modtages og videregives – hvad der sker hos beredskabet, udover en automatisk kvittering 

for modtagelse af opkaldet, ved alarmcentralen ikke. Man aner ikke, om beredskabet 

allerede er indsat andet sted, hvem der så skal kaldes ud i stedet, hvor de beredskabsmæssige 

ressourcer er henne m.m. 

Vil man opnå den tilsigtede virkning med det nye, landsdækkende net, må politiets 

alarmcentralkoncept ændres væsentligt. Modellen findes allerede ved alarmcentralen 

for Storkøbenhavn, der betjenes af Københavns Brandvæsen. Her er der overblik over 

ressourcer, disponering, koordinering og kommunikation. 

Der må derfor snarest tages initiativ til, at der etableres en arbejdsgruppe med henblik 

på at udarbejde et forslag til ændring af politiets alarmcentralkoncept, således at der 

kommer helhed i det ny landsdækkende radiokommunikationssystem, og den ønskede 

effekt opnås. FKB deltager gerne i sådan en arbejdsgruppe. 

Sker det ikke har investeringen på ca. 2 mia. kr. kun givet beredskabsaktørene en halv 

løsning og ikke indfriet regeringens forventninger. 

Jesper Djurhuus 

beredskabschef 

næstformand i FKB 

BRANDVÆSEN oktober 2006 3

Første danske film nogensinde 

mod brand i boliger 

Trygfonden uddeler 100.000 film til alle interesserede – og laver gerne flere 

Af Erik Weinreich 

Fakta 

Danske forsikringsselskaber 

modtager hvert år 20.000 

anmeldelser om brandskader 

i boliger. 6.000 af brandene 

registreres også hos politiet. 

På ti år er det årlige antal 

dødsulykker i trafikken i 

Danmark faldet fra 514 til 

231. I samme periode er antallet 

af dødsbrande i boliger 

steget fra ca 70 til ca. 80. 

Risikoen for at dø ved en 

brand i sin bolig er seks 

gange højere for personer 

over 80 år som for dem 

under 80 år. 

Hver tredje brand i tæt 

bebygget område er påsat. 

Hver femte brand i en bolig 

er opstået i elektriske installationer 

eller apparater. 

4 BRANDVÆSEN oktober 2006 

På trods af, at der tre gange 

i timen døgnet rundt opstår 

brand i en bolig i Danmark, 

på trods af at der hvert år 

sker brandskader i boliger for 

600-700 mio. kr., og på 

trods af, at 70-80 mennesker 

hvert år omkommer ved 

brande i boliger, har man 

aldrig i Danmark lavet en 

film-kampagne mod boligbrande 

– før nu. 

Trygfonden har været den 

økonomiske bagmand bag 

den 19 minutter lange film, 

der hedder “Det brænder” 

og er lavet i foreløbig 

100.000 eksemplarer til gratis 

uddeling, og Trygfonden 

får gerne lavet et nyt oplag, 

hvis der skulle vise sig behov 

for det. 

Der er tale om en halvdokumentarisk, 

lidt skræmmende 

film om, hvordan man undgår 

brand i sin bolig, og hvor 

hurtigt ilden kan nå at få fat. 

En af den slags, der får seerne 

til at gå direkte hen og 

købe et par røgalarmer, til to 

gange at sikre sig, at komfuret 

er slukket, og til ikke at 

sætte barnevognen nede i 

trappeopgangen. 

Ud over Beredskabsstyrelsen 

og Dansk Brand- og sikringsteknisk 

Institut har også 

boligselskabet Domea med 

31.000 boliger i Danmark 

været med på sidelinien. 

Man undersøgte her, hvor 

mange af boligerne, der 

havde været brand i, og fik 

et chock, da man opdagede, 

at det var i 10 %. 

Det blev starten på en kampagne, 

hvor flere end 450 

ejendomsinspektører og viceværter 

hos Domea skal inddrages, 

og hvor man vil gøre 

rigtig meget for, at alle 

beboere ikke alene får men 

også får set filmen. Det 

gælder ganske enkelt om, at 

alle beboere skal ændre 

nogle grundlæggende rutiner. 

Målgruppen for filmen er 

dog langt bredere end 

Domeas egne boliger. 

Mange andre boligselskaber 

har vist interesse for filmen, 

og i princippet vil alle landets 

2,5 mio. private husstande 

kunne have glæde af den lille 

CD-Rom skive. 

Samtidig har Domea udarbejdet 

en brandmanual til 

ophængning i alle ejendomskontorer 

med korte og klare 

ord om alt fra flugt- og redningsveje 

til røgalarmer og 

brandfarlige væsker. 

“Det brænder” er instrueret 

af Michael Klint og produceret 

af Malling Film. Den er 

tekstet på fem sprog, herunder 

arabisk, tyrkisk og 

urdu.

Redningsberedskaber 

får frigørelsen ... 

... hvis ministeriernes anbefalingen følges Af Erik Weinreich 

På FKBs årsmøde viste forsvarsminister Søren Gade, at han ved, hvordan 

det svære frigørelsesværktøj skal håndteres, og nu følger hans ministerium 

FKBs anbefaling om en præcisering af ansvaret for frigørelse ved 

færdselsulykker. 

De kommunale redningsberedskaber 

vil fra 2008 få 

ansvaret for frigørelse af fastklemte 

personer ved trafikuheld. 

Sådan lyder den overordnede 

anbefaling fra Indenrigs-/ 

Sundhedsministeriet og 

Forsvarsministeriet, der i 

deres anbefaling især har lagt 

vægt på, at de kommunale 

redningsberedskaber er langt 

hurtigere fremme end de 

amts- og områderedningsvogne, 

der indgår som en 

del af Falcks standardaftale 

med amterne om ambulanceredningstjenesten. 

Anbefalingen er nu sendt i 

høring, og hvis ikke 

Forsvarsministeren får væsentlige 

indvendinger inden den 

10. oktober, kan man forvente, 

at den gennemføres. 

Hurtig respons 

Mens ambulancer og kommunale 

redningsvogne i gennemsnit 

er fremme ved færdselsulykker 

efter henholdsvis 

8 og 9 minutter, går der i 

gennemsnit 15-16 minutter, 

før de amtskommunale redningsvogne 

er fremme, viser 

en undersøgelse. 

Frigørelsen indgår i dag som 

en del af både ambulanceberedskabet 

og det kommunale 

redningsberedskab, og 

det vil det også fremover, 

hvis ministeriernes indstilling 

følges. Nu bliver det blot 

præciseret, at ambulanceberedskabet 

kun skal løse lettere 

frigørelsesopgaver, mens 

de kommunale beredskaber 

skal løse de svære og tunge 

frigørelsesopgaver. 

For amtskommunerne (de 

nye regioner) vil ændringen 

medføre en besparelse i forhold 

til Falck, der ikke længere 

skal stille med amts- og 

områderedningsvogne, mens 

de få storkommuner, der ikke 

allerede råder over tungt frigørelsesværktøj, 

får en ekstrainvestering, 

som de under 

alle omstændigheder alligevel 

ville få, hedder det i den 

ministerielle anbefaling. 

Et sæt hydraulisk frigørelsesværktøj 

koster 100.000- 

150.000 kr. 

Der ændres således intet ved, 

at ambulancerne alene er 

udstyret med håndværkstøj 

til påbegyndelse af frigørelse, 

men det bliver præciseret, at 

ambulancefolk og kommunale 

redningsfolk skal samarbejde 

om frigørelsesopgaverne 

til gavn for de fastklemte. 

Hvordan dette samarbejde 

rent praktisk skal foregå, skal 

tages op i de præhospitale 

udvalg i amterne (regionerne). 


Ønsker til det kommende 

beredskabsforlig 

Kommunerne har et kæmpe behov for frivillige til redningsberedskaberne 

Af Per Kjærholt, direktør, Beredskabsforbundets landskontor 

Organisationen bag frivillige 

i det danske redningsberedskab 

står over for en udfordring 

i forhold til det kommende 

beredskabsforlig efter 

2006. Beredskabsforbundet 

har en række ønsker, som vi 

gerne vil have implementeret 

i forliget. Hovedessensen af 

disse ønsker er at styrke frivilligelementet 

i beredskabet, 

men det stiller selvfølgelig 

et krav til, at politikerne bag 

det kommende forlig også 

ønsker at sikre fortsatte gode 

vilkår for de frivillige. Af den 

politiske aftale om redningsberedskabet 

efter 2002 fremgår 

det, at partierne lægger 

vægt på, at Beredskabsforbundet 

spiller en aktiv og 

positiv rolle i arbejdet med 

øget nyttiggørelse af de frivillige. 

Det er en rolle, som vi 

hellere end gerne vil udfylde, 

men de vilkår, som forbundet 

får stillet til rådighed, 

gør 

det 


svært for os at leve op til de 

krav, som vi selv stiller, og 

som måske bliver forventet 

af os. 

Behov for frivillige 

En undersøgelse lavet i efteråret 

2005 i samarbejde mellem 

Beredskabsforbundet og 

Foreningen af Kommunale 

Beredskabschefer viser, at det 

nuværende og fremtidige 

behov for frivillige vil være 

stort. Undersøgelsen viser, at 

der i halvdelen af landets 

kommuner den 1. januar 2007 

vil mangle minimum 800 frivillige. 

Hertil kommer, at kun 

ca. 50% af kommunerne har 

svaret specifikt. Baggrunden 

for den manglende besvarelse 

fra andre kommuner skyldes 

indførelsen af risikobaseret 

dimensionering og arbejdet 

med det nye kommunale 

landkort. Vi må derfor antage, 

at det samlede behov er 

større end det nævnte 

tal. 

Det ser dermed 

ud til, at redningsberedskabet 

vil kunne 

komme til at 

stå i en situation, som er 

uønsket og uholdbar, hvis 

der ikke inden for den nærmeste 

fremtid tages hånd 

om at fokusere på det manglende 

antal frivillige. Her er 

det vigtigt, at Beredskabsforbundet 

og FKB fortsat samarbejder 

for at få klarlagt det 

nøjagtige behov i kommunerne, 

så vi i fællesskab kan 

gennemføre hvervning af frivillige 

til redningsberedskabet. 

Medlem af beredskabskommissionen 

Et af vores hovedpunkter til 

beredskabsforliget er, at en 

repræsentant for redningsberedskabets 

frivillige er en 

fast bestanddel af de kommunaleberedskabskommissioner. 

Det vil være med til 

at sikre, at kommunerne i 

højere grad fokuserer på den 

frivillige ressource og dermed 

anvender vores samfundsmæssige 

ressourcer mest 

hensigtsmæssigt. 

En fast repræsentant vil kunne 

sikre, at de frivilliges sag høres, 

og dette skal gerne medføre, 

at der kan skabes et helstøbt 

kommunalt beredskab, hvor 

alle parter er i dialog. Dermed 

skabes der en intern forståelse 

for hinandens synspunkter, 

hvilket igen vil være 

med til at styrke beredskabet. 

Vores udgangspunkt for 

dette forligsønske er derfor at 

styrke de frivilliges vilkår ude 

i kommunerne. 

Desuden vil Beredskabsforbundet 

arbejde for at gøre 

det obligatorisk, at frivillige 

fra redningsberedskabet indgår 

som et fast element af de 

kommunale beredskaber. 

I 2004 brugte frivillige 

320.000 timer på ulønnet 

arbejde, hvilket bl.a. er administration, 

uddannelse o.lign. 

Hertil skal lægges de timer, 

som de frivillige anvendte på 

egentlig indsats. Der findes 

ikke registreringer, der kan 

dokumentere dette, men et 

forsigtigt skøn ud fra indberetninger 

til forbundets 

landskontor lyder på minimum 

200.000 timer. 

Frivillige har således brugt 

mere end 520.000 timer på 

ulønnet arbejde til gavn for 

samfundet i 2004. Vi er dermed 

i besiddelse af en ressource, 

der kan gøre et 

uegennyttigt stykke arbejde 

i enhver kommune, og derfor 

foreslår vi, at man bør 

arbejde for at indføre frivilligtanken 

i alle kommuner. 

Forbundets initiativer vil klart 

være med til at styrke indsatsen 

over for befolkningen 

samt frivilligelementet i redningsberedskabet 

nu – men 

også i fremtiden. Der vil 

være et fortsat behov for frivillige, 

og derfor er det vigtigt, 

at der allerede på nuværende 

tidspunkt tages ansvar 

for at sikre, at redningsberedskabet 

også kan trække på 

frivillige i fremtiden. 

Mere om 

Beredskabsforbundets forligsønsker 

på www.beredskab.dk 

Per Kjærholt slår til lyd for, at alle kommuner får frivillige i beredskabet.

Den store EU Danex-øvelse 

gav Danmark en del værdifuld 

erfaring i at arbejde 

sammen med kolleger fra 

andre lande. Den erfaring 

har Danmark ikke i samme 

grad som visse andre lande 

i Europa, der på en anden 

måde er vant til at hjælpe 

eller få hjælp fra nabolande 

ved fx oversvømmelser. 

Øvelsen var desuden en træning 

i at håndtere flere samtidige 

store hændelser, både 

terror og ulykker, samt i 

kommunikation mellem enheder 

fra flere lande. Desuden 

fik deltagerne en kærkommen 

lejlighed til at se hverandres 

materiel og arbejdsform. 

EU-Danex omfattede følgende: 

I en tunnel er et passagertog 


kollideret med et godstog. 

Godstoget medbringer tønder 

med kemikalier, der skal identificeres, 

og de mange tilskadekomne 

passagerer skal reddes 

ud. Hændelsen kunne 

være hvorsomhelst i Europa, 

men var af praktiske årsager 

henlagt til Korsør. 

Tæt på bliver et naturgasanlæg 

ramt af et terrorangreb med 

flere eksplosioner til følge. 

Bygninger kollapser og mennesker 

kommer til skade. I 

Kastrup står et fly på jorden 

i lufthavnen. Et gidseldrama er 

endt i en katastrofe – en kemisk 

bombe eksploderer i flyet. 

Øvelsen fortsatte derpå i 

Revinge i Sydsverige, hvor terrorister 

skulle have detoneret en 

bombe med radioaktive stoffer. 

ØVELSE 

Danske redningsfolk trænede nabohjælp 

Vellykket fælles-indsats fra mange lande ved den store EU-Danex øvelse Af Erik Weinreich 

Misforståelserne var små. Alle gjorde, hvad de kunne for at mindske kommunikationsproblemerne, 

men til gengæld forvirrede hjelmene med deres 

mange farver. 

Hvert hold sin rutine 

I det følgende ser BRANDVÆSEN 

nærmere på indsatsen i Korsør, 

hvor Per Eilertsen fra Korsør 

Brandvæsen var indsatsleder i 

tunneløvelsen på Korsør Brandog 

Redningsskole. En af hans 

udfordringer var, at han ikke 

anede, hvad de enkelte hjælpestyrker 

havde med af materiel, 

eller om materiellet kunne 

benyttes sammen med det 

danske materiel. Noget så 

simpelt som slangekoblinger, 

der ikke passer sammen, kan 

forsinke en indsats. 

Ialt deltog indsatshold fra fem 

fremmede lande i øvelsen, og 

hvert hold havde tydeligt sin 

helt egen rutine. De danske 

værter vidste blot, at gæsterne 

ville kunne løse opgaverne, 

der var givet på forhånd, men 

der forelå intet om fremgangsmåde 

og materiel. 

De førnævnte koblinger er et 

godt eksempel. Gæsterne fra 

Litauen havde deres egne 

koblinger, og den omformer, 

de havde med til brug ved 

danske forhold, gik i stykker, 

hvilket forsinkede indsatsen. 

En anden forsinkelse opstod 

omkring opstilling af køretøjer. 

Positiv fokus på det, der gik galt 

27 observatører fra 18 lande 

– bl.a. Bulgarien, Portugal, 

Østrig, Grønland, Sverige og 

Frankrig – fulgte den store 

EU Danex øvelse på tæt hold, 

og helt naturligt fokuserede 

de på det, der gik galt. På 

en positiv måde. De spurgte 

til og diskuterede fejlene, 

som derved blev gode fejl, 

som de kunne tage med 

hjem og lære af, fortæller 

flere at de danskere, der var 

tilknyttet gæsterne som 

følgebefalingsmænd. 

Kommunikationen blev ikke 

så stort et problem som forventet. 

Med en god vilje til 

at løse opgaverne kom man 

langt. 

De fleste fejl blev ryddet af 

vejen efterhånden, som fx. 

misforståelser om den forventede 

indsats 

En del spørgsmål gik på rent 

taktiske forskelle og om struktur, 

niveaudeling og kompetence 

i det danske beredskab. 

Andre vedrørte rent tekniske 

forhold, og det vakte opmærksomhed, 

hvor tæt vandforsyningen 

i Storebæltstunnelen 

sidder, samt at der er 

Slovenien havde fået til opgave 

at frigøre de kvæstede 

i tunnelen og gøre den rene, 

hvorefter Litauen skulle bringe 

dem udenfor til kemikalierensepunkt 

og venteplads, og 

her gav det lidt frustrationer, 

at Litauens bil med rensepunkt 

kom til at holde bagest. 

Men problemet blev løst, og 

her hjalp det, at der forinden 

var givet en samlet instruktion, 

så alle kendte både deres 

egen opgave og de andres 

opgave og afgrænsning. 

Engelsk 

Sprogmæssigt gik det godt. 

Fællessproget blandt holdlederne 

var engelsk, og generelt 

var alle gode til at sige til, hvis 

de ikke forstod hinanden, fortæller 

Per Eilertsen. Personligt 

var han rigtig glad for, at alle 

indsatsledere i Korsør har fået 

engelskundervisning i forbindelse 

med bygning af Storebæltsbroen, 

så de kunne kommunikere 

med bygningsarbejderne. 

Det har indsatslederne 

haft gavn af flere gange siden. 

Når redningsfolk rejser ud, er 

det vigtigt, at de kan klare sig 

sprogligt, eller at de har en 

tolk med. Den sidste løsning 

Observatører fra 18 lande diskuterede øvelsen, mens den foregik Af Erik Weinreich 

gasdetektorer i tunnelen. Det 

skulle også forklares, at man 

i tunnelen kan ventilere sig 

af med i hvert fald en del af 

problemerne med farlige 

gasser, og at det var derfor, 

man i den ene ende af toget 

skulle bære fuld åndedrætsværn, 

mens redningsfolkene 

i den anden ende af toget 

ikke behøvede åndedrætsbeskyttelse.

enyttede holdet fra Ungarn 

sig af, og der var en flot 

simultantolkning til engelsk 

hele tiden, om end det krævede 

ekstra opmærksomhed 

af alle parter. 

Hvem er leder? 

Et større problem end sproget 

var markeringen af, hvem der 

var hvem, fortæller Per Eilertsen, 

der flere gange lige skulle se 

på hele gæstegruppen for at 

finde ud af, hvem der skilte 

sig ud i påklædningen. 

I Danmmark bruges ofte en 

vest- eller hjelmmarkering, 

og man bør måske overveje 

at uddele veste til redningshold 

fra andre lande for at 

præcisere, hvem der har 

kommandoen. Den helt 

enkle markering er et stykke 

bredt, farvet tape sat på 

hjelmen straks ved ankomsten. 

Essensen er i hvert fald, 

at i en gruppe på 20 lynhurtigt 

kan pege lederen ud. 

Læger i indsatsdragter 

Tunnel-øvelsen blev gentaget, 

så flere hold prøvede de 

samme udfordringer, og her 

oplevede de danske værter, at 

det ungarske hold mødte med 

læger, der var uddannet til at 

gå med røgdykkerapparater, så 

de kunne gå med ind i tunnelen 

og præhospital-behandle 

de kvæstede direkte på skadestedet. 

Tilsvarende havde Estland 

læger i kemikaliedragter til at 

tage sig af kemisk forurenet 

patienter. 

Godt fundament 

Rent praktisk er det stadig den 

lokale, danske indsatsleder, 

der har ledelsen på skadestedet 

og tildeler opgaver til redningsfolk 

fra andre lande, men 

i virkeligheden ville der formentlig 

være nedsat en national 

ledelsesstab, hvis en hændelse 

er så stor, at der skal 

hjælp udefra. 

ØVELSE 

Generelt var der en stor forståelse 

for opgaven. Der blev 

arbejdet godt, og ingen stillede 

spørgsmål om det, de blev 

bedt om at lave, lyder det fra 

flere sider. 

Indsatsleder Per Eilertsen 

udtrykker det således: 

– Jeg er ikke bange for 

Hurtig gasmåling 

med kostbart udstyr 

Tyske deltagere mødte med helt nyt sporeudstyr, som 

endnu ikke er i almindelig handel Af Erik Weinreich 

Kemiker Mads Skak Jensen 

fra Kemisk Beredskab under 

Beredskabsstyrelsen fik julelys 

i øjnene, da han så det udstyr, 

som hans kolleger fra Hamburg 

medbragte til at spore ukendte 

gasarter ved tunnel-øvelsen i 

Korsør. Det er udstyr, der kun 

findes henholdsvis 5 og 15 sæt 

af på verdensplan, og som 

helt naturligt også koster en 

større formue. Det er da 

heller ikke ude i almindelig 

handel til beredskaber endnu. 

Med et særligt infrarødt 

spektrometer kunne tyskerne 

scanne hele området, allerede 

mens de stod uden for 

tunnelen. Faktisk kan udstyret 

overvåge luftarter helt ude på 

en afstand af fem kilometer. 

Dette udstyr blev suppleret 

med et håndholdt IMS spektrometer, 

der kendes fra forsvarets 

udstyr til sporing af 

nervegas, og som i den 

anvendte model kan detektere 

95 % af alle de farlige 

stoffer, der er relevante for 

brandvæsenet i Hamburg. 

Det særlige ved udstyret var, 

at det både virkede med en 

enestående nøjagtighed, og 

at det kunne tages med ud i 

felten i stedet for, at prøverne 

På brandog redningsskolen er der opbygget et komplet stykke 

Storebæltstunnel til øvelsesbrug. I baggrunden tager et redningshold sig 

af kvæstede passagerer, mens andre kvæstede fra kemikalietoget stadig 

venter på redning. 

skal bringes ind på et laboratorium, 

fortæller Mads Skak 

Jensen. Efterfølgende kan 

stoffernes identitet bekræftes 

i et stationært laboratorium. 

fremtiden. Øvelsen viste, at 

vi har et godt fundament at 

sætte af på. Men fra det øjeblik, 

man begynder at rekvirere 

styrker, skal man også 

tænke på praktiske ting som 

materiel, fyldning af røgdykkerflasker 

(hvilken type gevind 

etc.), markering af ledere osv. 

I princippet vil man i Danmark 

kunne låne udstyret fra 

Hamburg i tilfælde af en 

katastrofe med ukendte gasarter, 

men Mads Skak Jensen 

tror dog ikke, at det umiddelbart 

vil blive aktuelt – om 

ikke andet så på grund af 

afstanden til Hamburg. Det 

vil være hurtigere at køre en 

prøve til København end at 

rekvirere udstyr fra Tyskland 

– måske lige med undtagelse 

af beredskabet i Sønderjylland, 

der i forvejen har god kontakt 

til de frivillige i Nordtyskland, 

mener han. 


Bredt, nationalt 

samarbejde i Vamdrup 

Det var ikke kun redningsfolk 

fra kommunale beredskaber, 

Beredskabsstyrelsen, Falck og 

hjemmeværnet, der lørdag 

den 23. september deltog i 

en storstilet fuldskala øvelse 

på Vamdrup Flyvplads ved 

Kolding med over 200 deltagere. 

Også politiet, sygehusberedskabet, 

præster og 


krisepsykologer deltog. 

Et lille privatfly skulle under 

en nødlanding have ramt 

en bus på vej til polterabend, 

så ”døde” og ”kvæstede” 

bagefter lå spredt over et 

stort areal. 

Mere om øvelsen i næste 

nummer af BRANDVÆSEN. 

Redningsfolk fra Beredskabsstyrelsen 

i Haderslev, brandvæsenet 

i Vamdrup og Falck i fællesskab får 

en af de »kvæstede« ud af bussen. 

Foto: LLN Press. 

ØVELSE

Brandsikre børn bliver 

brandsikre voksne 

Computerspil og teaterstykke skal styrke børns bevidsthed om brandrisiko 

Af Katrine Høyer Christensen og Jesper Stenbakken, Beredskabscenter Aalborg 

Beredskabscenter Aalborg 

bliver i foråret 2007 en 

levende kulisse, når centret 

i samarbejde med Det 

Hem’lige Teater opfører et 

teaterstykke for omkring 

1.400 børn i kommunens 

4. og 5. klasser. Teaterstykket 

skal lære børnene om forebyggelse 

og brandsikkerhed 

og samtidig fortælle en god 

og dramatisk historie med 

afsæt i virkeligheden blandt 

brandfolk. 

På den måde vil man formidle 

brandsikkerhed til børn 

ud fra sloganet brandsikre 

børn bliver brandsikre voksne. 

Forestillingen skal så følges 

op af et computerspil, hvor 

børnene tvinges til at finde 

løsninger og udvikle strategier 

omkring problemet ”ildebrand”. 

Med spillets vil vi øge børns 

interesse og viden om forebyggelse 

og brandsikkerhed. 

Vores idé er, at børnene 

i forbindelse med teaterforestillingerne 

vil få udleveret et 

kodekort, som er deres 

adgangskode til spillet. Selve 

spillet spilles online og kan 

således spilles fra enhver 

computer med adgang til 

internettet. 

At spillet er online betyder, 

at vi dels kan nå en meget 

stor målgruppe, da børnene 

har mulighed for at tippe 

vennerne til at spille, dels at 

vi nok har nemmere ved at 

skaffe os børnenes opmærksomhed. 

Spillet, der både får en underholdende 

og en pædagogisk 

vinkel, skal også kunne spilles 

uafhængig af forestillingen, 

så andre beredskaber ligeledes 

kan få glæde af det. 

Med teater og computerspil 

prøver vi at komme ud til 

børn i 4.-5. klasse, der ellers 

er en svær målgruppe, fordi 

der er så stor en spredning i 

børnenes udvikling. 

Computerspillet skal udvikles 

af Aalborg-firmaet Tonic 

Games, så det følger op på 

den viden børnene har opnået 

gennem teaterstykket. 

Samtidig skal der udarbejdes 

undervisningsmaterialer til 

klasselæreren. 

Spillet udvikles som et platformspil, 

hvor barnet vælger 

en figur, som skal guides 

gennem opgaver. Fordelen 

ved computerspil er, at der 

ikke kun er én løsning, men 

flere tusinde veje at gå, 

at det kan tilrettelægges 

efter netop målgruppens 

niveau samt at det kan simulere 

komplekse problemstillinger. 

Målet for hele projektet er 

ikke alene en større viden 

hos børnene om brandforebyggelse. 

Det skulle også 

gerne føre til flere diskussioner 

om brand og forebyggelse 

både i skoler og hjemme 

hos forældrene. 

Budgettet for udvikling af 

computerspillet er på 

300.000 kr., hvoraf sponsorer 

foreløbig har lovet halvdelen. 

Links: 

www.aalborgkommune.dk/ 

beredskab 

www.hemli.dk 

www.tonicgames.dk 



BRANDPUNKTER 2006 

Brandpunkter fra FKBs årsmøde i Odense 

Alt i én skærm Af 

Verdens første skærm med 

betjening af både radio, varsling, 

112-tekst, navigation, 

lagdelt kortmateriel og meget 

andet er klar til at blive monteret 

i udrykningskøretøjer. Det 

er lykkedes for LMR Radiosystemer 

A/S at få alle funktioner 

og knapper passet sammen 

i én skærm med touch-funktion 

En helt ny Targa hjelm, som 

Dansk Uniform i Oksbøl har udviklet, 

er opbygget i moduler, 

så beskyttelsen kan tilpasses 

forskellige faresituationer 

inden for brand og redning. 

Uanset valg af moduler opfylder 

alle versioner kravene 

i EN 443, der er den europæiske 

standard for brandhjelme. 

Erik Weinreich 

i en så enkel opsætning, at 

man ikke behøver en manual 

for at kunne betjene den. 

Skærmen kaldes RescueBoss 

og er monteret på en fod, 

der indeholder hele udstyret. 

Via en styrebox kan man tilslutte 

en masse ekstra funktioner 

som start og stop af 

Den lette basishjelm egner sig 

især til bekæmpelse af skovog 

naturbrande, tekniske 

hjælpeindsatser og til anvendelse 

inden for redningstjenesten. 

Ventilationshuller i den 

øverste side mindsker varmestress 

for den, der har den 

på, så han/hun kan arbejde 

i længere tid. 

horn og blink. Den kan endvidere 

sende/modtage SMS, 

e-mail, analoge radioopkald 

og digitale Tetra-opkald. 

Indbygget er endvidere en 

magnetkortlæser og chipkortlæser 

til registrering af 

f.eks. sygesikringskort til 

ambulancekørsler eller til 

Basishjelmen kan suppleres 

med en aftagelig midterkam, 

så man får en halvskal-hjelm 

med lukket hjelmskal, som især 

egner sig til brandbekæmpelse 

i bygninger og bygningsanlæg. 

Midterkammen kan monteres 

med forskelligt tilbehør som 

fx varmekamera. Skader forekommer 

oftest på hjelmens 

øverste side, og i sådan et tilfælde 

kan man nøjes med at 

udskifte en enkelt del og ikke 

hele hjelmskallen, fortæller 

direktør Iver Sørensen. 

Hjelmen kan yderligere monteres 

med en nedre hjelmskal 

til beskyttelse i kind-, øre- og 

nakkeområdet. Den er nu en 

helskal-hjelm med ventilationslamellerne 

i øreområdet, så 

Fremtidens indsatsledere kan få 

det helt store overblik på en 

skærm som denne med direkte 

forbindelse til vagtcentral og via 

e-mails til hele verden. 

registrering af mandskab, og 

endelig kan det hele kan 

printes ud på en printer, der 

dog er ekstraudstyr. 

Ny hjelm i moduler tilpasses opgaven Af Erik Weinreich 

man kan høre uindskrænket, 

hvilket er sjældent ved helskal-hjelme. 

Endelig kan hjelmen suppleres 

med et visir, som ikke alene 

beskytter hele ansigtet, men 

gør det muligt at have briller 

og giver en behagelig rumfornemmelse 

på grund af tilstrækkelig 

afstand 

til øjne og 

næse. 

Den nye hjelm er 

opbygget i moduler, 

så den kan tilpasses 

aktuelle opgaver.

Lift frem for stige 

Deltidsbrandmand Jørn 

Christensen fra Middelfart 

Brandvæsen er en stor tilhænger 

af en lift frem for en 

drejestige. 

Med liften kan man langt 

lettere komme op til den 

rigtige side i forhold til 

Det er ikke nok blot at sælge 

sikkerhedsudstyr. Vi sikrer os 

også, at det bruges rigtigt, 

og derfor har vi oprettet en 

uddannelsesafdeling. Sådan 

lyder det fra uddannelseskonsulent 

Ole Vestergård, der er 

ekspert i faldsikring, redning og 

evakuering fra både højde og 

vindretningen ved fx en skorstensbrand, 

fortalte han, 

mens han uden for Odense 

Congress Center kørte liftkurven 

30 meter i vejret. 

På det udendørs brandpunkt 

repræsenterede Jørn Christensen 

Bronto Skylift, der har leveret liften 

til Middelfart. 

dybder. Det kan således både 

være i forbindelse med dybe 

brønde og høje bygninger. 

Firmaet hedder ResQ, og ud 

over at sælge udstyr til både 

entreprenører, virksomheder 

og beredskaber, tilbydes et 

omfattende kursusprogram 

BRANDPUNKTER 2006 

Oppustelig prop Af 

Huller passer sjældent til den 

prop, man har. Derfor skal 

proppen passe til hullet. Det 

er fiolosofien bag en oppustelig 

prop, som firmaet 

Hydropower viste på FKBs 

årsmøde. 

Billederne viser, hvordan 

proppen kan lukke selv et hul 

med kantede og skarpe sider. 

Uddannelse lige så vigtig 

som udstyr Af Erik Weinreich 

Erik Weinreich 

Hvis der ved et færdselsuheld 

er gået hul på en tankvogn 

med en tilfældig væske, kan 

hullet i rigtig mange tilfælde 

lappes midlertidigt med en 

kegleformet gummiprop, der 

hurtigt pustes op, fortæller 

salgskonsulent Bent Madsen. 

Proppen skrues på et rør til 

en trykluftslange, så den let 

i faldsikring, redning og førstehjælp. 

Kurserne foregåe 

enten hos ResQ i Greve eller 

ude hos de enkelte organisationer 

eller virksomheder. 

På FKBs årsmøde demonstrerede 

Ole Vestergård gerne, hvordan 

han i en sele kan hejse sig selv op. 

kan stikkes ind i hullet. Når 

proppen derefter pustes op, 

udvider den sig på begge 

sider af tankvæggen. 

Propperne, der er i en kraftig 

gummi, fås i flere størrelser 

og kan lappe huller fra 30 til 

90 mm. 


Slukker brand med styr 

på økonomien 

Indvielse af Hørsholm Brandstation, der er en effektiv, blandet landhandel 


Nej, der er ikke mulighed for 

at flytte rundt mellem de forskellige 

konti. Der er tale om 

reelle udgifter til brand og 

redning, og hjælpemidler, 

sygetransport og madudbringning 

kører på deres 

helt egne konti, understreger 

beredskabschef 

Jesper Djurhuus fra Søllerød 

Hørsholm Brandvæsen ved 

indvielsen af den nye brandstation 

i Hørsholm. 

Netop fordi Søllerød og 

Hørsholm kommuner har 

dannet et fælleskommunalt 

§ 60 brandvæsen, og man 

samtidig påtager sig andre 


opgaver, er det strengt nødvendigt 

at kontere udgifterne 

de rigtige steder, understreger 

Jesper Djurhuus. 

Både husleje og forsikring 

af køretøjer er således med 

i regnskabet, og iøvrigt kan 

køretøjer i et fælleskommunalt 

selskab slet ikke forsikres 

sammen med kommunens 

øvrige køretøjer. 

Resultatet er blevet en udgift 

på 102,76 kr. pr. indbygger 

for det samlede beredskab 

i 2005, herunder brandslukning, 

brandsyn, byggesagsbehandling 

m.m. 

NY BRANDSTATION 

Hørsholm Brandstation råder over en automobilsprøjte, en tanksprøjte med plads til 7.000 liter vand, en 30 meter drejestige, en redningsvogn samt tre 

biler til indsatsleder og anden transport. Billedet viser bredden i vognparken. 

Jesper Djurhuus har ganske 

enkelt strikket et fællesskab 

sammen, hvor de enkelte 

dele nyder godt af hinandens 

tilstedeværelse. En synergieffekt. 

Ny brandstation 

Med til historien hører, at 

Søllerød og Hørsholm kommuner 

i 2003 besluttede sig 

for et fælles beredskab. Mens 

Søllerød hidtil havde haft 

kommunalt brandvæsen, 

havde Hørsholm gennem 

40 år benyttet sig af Falck til 

brandslukning. Med oprettelsen 

af et fælleskommunalt 

brandvæsen skulle der 

derfor indrettes en ny brandstation 

i Hørsholm. 

Valget faldt på nogle tidligere 

HT-garager, som kommunen 

købte, og som efterfølgende 

lejes ud til brandvæsenet. 

Ud over det rent brandog 

redningsmæssige materiel 

er der også plads til kommunens 

hjælpemiddeldepot 

med tilhørende værksted, 

som drives af brandvæsenet. 

Fra stationen udgår også de 

biler, der dagligt bringer 

varm mad ud til pensionister 

i Hørsholm, lige som 

brandvæsenet varetager 

transport af hjemmeboende

pensionister til og fra daghjem, 

genoptræning m.v. 

Ombygningen af de gamle 

busgarager blev påbegyndt 

i 2004, og da Søllerød 

Hørsholm Brandvæsen 

overtog udrykningspligten 

i Hørsholm Kommune den 

12. december 2004 kl. 12.00, 

var brandgaragen næsten 

færdig. 

Selve stationen med administration 

og hjælpemiddeldepot 

var først færdigindrettet 

her i sommer, så 

denne – Danmarks nyeste 

brandstation – kunne indvies 

i strålende solskin den 22. 

september. 

Dobbeltjob 

Det er ikke et krav for at 

blive ansat ved Hørsholm 

Brandvæsen, at man arbejder 

både som brandmand og 

fx chauffør, men det er der 

mange der vælger. Det givet 

fuldtidsarbejde, og samtidig 

har Hørsholm Brandvæsen 

altid brandmænd på vagt på 

brandstationen til ét minuts 

udkald, uden at de sidder 

ubeskæftigede og venter på 

udkald. 

Det er så blot bagefter at 

kontere timeforbruget for de 

Efter tre års forberedelse og ombygning lod beredskabschef Jesper 

Djurhuus klokken lyde for Danmarks nyeste brandstation. 

NY BRANDSTATION 

Brandmester Tony Erik Rasmussen er tidligere Falck brandmand og begyndte som deltidsbrandmand på 

Hørsholm Brandstation. Det sidste år har han været fuldtidsansat og yder bl.a. service på kommunens mange 

hjælpemidler. 

pågældende medarbejdere 

alt afhængig af, om de laver 

service på en kørestol eller 

slukker ildebrand. 

Ud over Jesper Djurhuus 

ledes det fælleskommunale 

brandvæsen en viceberedskabschef, 

en vagtcentralchef 

og to beredskabsinspektører. 

Udrykningsstyrken i Hørsholm 

består af seks holdledere og 

29 brandmænd, der i princippet 

er deltidsansatte som 

brandmænd, men som i de 

fleste tilfælde i praksis har 

fast arbejde på stationen. 

Selve kørselstjenesten er da 

også ret så omfattende, hvilket 

bl.a. ses af vognparken: 

En sygetransport til liggende 

patienter, fire liftbusser, en 

bil til hjælpemiddelcentralen 

og fire specialindrettede biler 

til udbringning af mad. 

Mens pensionister i Søllerød 

Kommune får bragt frosne 

madportioner ud med andre 

biler, får 150 hjemmeboende 

pensionister i Hørsholm 

Kommune hver dag leveret 

varm mad til døren. Hver bil 

er indrettet med både 

opvarmningsovn og varmeskab, 

så maden er friskopvarmet 

ved leveringen. Fra et 

køleskab kan desuden leveres 

desserter og lignende. 

Det hele er opbygget efter 

egne tegninger og godkendt 

hos levnedmiddelstyrelsen. 

Endelig står brandvæsenet 

også for den administrative 

del af hjemmeplejens biler 

i begge kommuner, samt 

den lettere vedligeholdelse. 

Ialt drejer det sig om 59 

leasede køretøjer. 

Iøvrigt hører det med til 

helheden, at brandstationen 

ikke råder over alle de tidligere 

busgarager. En del 

benytter kommunen til saltlager, 

materielgård og til 

beredskabets frivillige afdeling, 

der for tiden tæller 

15 mand. 

570 udrykninger 

Hørsholm Brandvæsen kørte 

sidste år 570 udrykninger, 

herunder også til alle 

trafikulykker på den lokale 

motorvejsstrækning og 

generelt til alle trafikulykker 

med høj hastighed, det vil 

sige, hvor blot den ene part 

har kørt over 50 km/timen, 

og hvor der derfor kan blive 

behov for teknisk frigørelse. 


Tiden er afgørende for livredning 

Status for nødbehandlere i Hundested: 83 udkald på 6 måneder Af Erik Weinreich 

I et halvt år er nødbehandlere 

blevet alarmeret ved alle 112meldinger 

om ulykke i 

Hundested Kommune, og der 

er foreløbig ydet hurtig, avanceret 

førstehjælp 83 gange til 

mange forskellig typer ulykker. 

For nylig viste ordningen for 

alvor sit værd, da to nødbehandlere 

fra Hundested 

Brandvæsen blev kaldt til 

havnen, hvor en kvinde var 

faldet i vandet. 

Nødbehanderne var fremme 

to minutter efter alarmering. 

Kvinden var reddet op, men 

var bevidstløs og uden vejrtrækning. 

Nødbehandlerne 

startede den livreddende førstehjælp, 

og da ambulancen 

senere ankom, trak kvinden 

selv vejret og var ved at 

komme til bevidsthed. 

– Minutter og sekunder kan 

være forskellen på liv og død. 

Vi er ikke i tvivl om at tidsfaktoren 

spillede en afgørende 

rolle i dette tilfælde. Nødbehanderordningen 

redder liv, 

understreger beredskabschef 

Jens Bang, Hundested. 


Han fortsætter: 

– Alle undersøgelser viser, at 

hurtig hjælp er altafgørende, 

og det kan tage lang tid, før 

ambulancen kommer til 

Hundested. Ifølge ambulancetjenstens 

udrykningsstatistik 

blev ambulancen (ekskl. akutbilen) 

sidste års alarmeret til 

Hundested Kommune i 435 

tilfælde. I 93 tilfælde var responstiden 

over 15 minutter, 

og i ca. 50 tilfælde var ambulancen 

fremme mere end 

20 minutter efter alarmen 

var indgået. 

I 2005 var den gennemsnitlige 

responstid for ambulance til 

Hundested 12,2 minutter. 

Det skal sammenholdes med, 

at responstiden i 2006 for 

brandvæsenets nødbehandlere 

i hvert tredje tilfælde har 

været under to minutter og i 

to tredjedele af udkaldene 

under fire minutter. 

Hundested Brandvæsen kører 

ikke ud til hjertestop eller 

alvorlig sygdom, idet 

Frederiksborg Amt ikke har 

ønsket at samarbejde på 

dette område. Borgmester 

Hans Schwennesen, Hundested, 

er overrasket og harm amtets 

afvisning: 

– Det er overraskende, at 

amtet ikke vil se de indlysende 

fordele, der er ved de meget 

hurtige enheder, der findes 

i lokalområderne. Ikke mindst 

fordi amtets Præhospitale 

Udvalg med fire speciallæger, 

de praktiserende læger i 

Hundested og amtets egen 

administration alle har anbefalet 

udkald af nødbehandlere 

til hjertestop og alvorlig sygdom, 

siger borgmesteren. 

Billig hurtig-hjælp 

Ud fra, at brandvæsenet skal 

forebygge, begrænse og 

afhjælpe skader på personer, 

ejendomme og miljø, var det 

naturligt for Hundested 

Brandvæsen af oprette eget 

beredskab af nødbehandlere. 

– Det er tilmed en billig ordning.Etableringsomkostningerne 

har været minimale, idet 

biler og det meste af udstyret 

indgår i brandog redningsberedskabet 

i forvejen. Uddannelse 

af brandmænd og 

supplerende udstyr har 

kostet under 200.000 kr. 

– Driftsudgifterne kan holdes 

inden for 150.000 kr. om 

året. Til sammenligning 

koster en af Falcks akutbiler 

i Frederiksborg 2,3 mill. kr. 

eller 15 gange så meget, 

siger Jens Bang og tilføjer: 

– Der er ingen tvivl om, at 

den hurtige responstid, 

sammen med uddannelse 

og udstyr i flere tilfælde har 

betydet forskellen mellem 

liv og død eller svære følgeskader. 

Alle slags ulykker 

Nødbehandlerne i Hundested 

er det første halvår kørt til 

følgende: 

22 faldulykker, 16 færdselsuheld, 

7 tilfælde med tilskadekomst 

i forbindelse 

med vold, 5 skader i forbindelse 

med idræt, 3 ulykker 

med motorsave/maskinsav, 

3 tilfælde af hundebid, 2 forbrændinger, 

1 røgforgiftet 

person, 1 selvmord, 1 drukneulykke 

og 22 tilfælde af 

anden ulykke.

Beredskabs-forhandlinger 

begynder i oktoberAf Erik Weinreich 

Økonomien i det nye beredskabs-radionet skal på plads først 

Forhandlingerne i Forsvarsudvalget 

om fremtidens beredskab 

skulle have været begyndt 

inden sommerferien. De blev 

udsat til september, og nu 

venter Forsvarsministeriets 

pressechef Jacob Winther, at de 

kan begynde midt i oktober. 

Forsinkelsen skyldes, at forsvarsminister 

Søren Gade 

ønsker en fordeling af udgifterne 

til det nyt radionet til 

beredskabet, inden forhandlingerne 

går igang. De formentlig 

2-4 mia. kr. til det 

samlede radionet skal indgå 

i og bliver en væsentlig del 

af beredskabsforliget, men da 

en stor del af radionettet 

vedrører politiet, skal omkostningerne 

hertil flyttes over på 

Justitsministeriets budget. Det 

er heller ikke afklaret, hvad 

kommunerne skal betale for 

de kommunale redningsberedskabers 

del af radionettet. 

Finansministeriet har opstillet 

flere fordelings-modeller, og 

dem forhandles der om 

internt i regeringen. Først når 

fordelingen af udgifterne er på 

plads, vil Søren Gade sende 

et udkast til et nyt beredskabsforlig 

til medlemmerne 

af Forsvarsudvalget, samt tage 

en indledende runde med 

partierne, inden offentligheden 

orienteres om indholdet. 

FKBs udspil 

Allerede i august sidste år 

sendte FKB et brev til Søren 

Gade med foreningens holdning 

til det fremtidige beredskab, 

og ministeren har i 

mellemtiden reageret positivt 

på spørgsmål om bl.a. frigørelse 

af fastklemte ved 

trafikulykker, på behovet for 

et nyt radionet og for en 

styrkelse af indsatslederuddannelsen. 

Blandt de andre områder, 

som FKB fremhævede som 

væsentlige at få med i et 

kommende forlig, er forslag 

om en beredskabsmæssig 

forskningsinstitution, en 

styrkelse af CBRN-beredskabet, 

en klar ansvarsfordeling omkring 

dykkerberedskab og 

søredning i kystnære områder 

og ikke mindst en styrkelse af 

det forebyggende arbejde. 

Reception 

i Næstved 

Beredskabschef Svend- 

Aage Jensen, Næstved, 

fratræder den 31. oktober 

efter over 36 år ved 

brandvæsenet. I den 

anledning holdes der på 

dagen reception kl. 14-17 

på Beredskabsstationen, 

Maløvej 25 i Næstved. 


Københavns Lufthavne har 

en responstid på tre minutter 

Mange kommunale beredskaber bruger lufthavnens øvelsesområde Af Justinus Johannesen 

– Det er et krav fra Statens 

Luftfartvæsen, at brandvæsnet 

i Københavns Lufthavne 

skal kunne påbegynde sluknings- 

eller redningsarbejdet 

over alt i lufthavnen senest 

tre minutter efter, at alarmen 

er gået. 

– For at kunne leve op til 

denne responstid har vi derfor 

to brandstationer i området 

med hver syv mand på 

vagt døgnet rundt. Lufthavnen 

dækker ikke mindre end 

12,4 kvadratkilometer, og 

årligt har vi 20 mio. passagerer 

og ikke færre end 

300.000 start og landinger, 

så vi har rigeligt at se til i 

dagligdagen. Det siger 

brandchef for København 

Lufthavne, Jens Peter Larsen 

til BRANDVÆSEN, da vi har 

sat ham stævne en solbeskinnet 

formiddag i slutningen af 

august. 

– En flybrand er ofte en 

brandstofsbrand, som udvikler 

sig ekstremt hurtigt. Skal 

vi redde passagererne ud, 

inden der sker en eksplosion, 

skal det gå meget stærkt. Vi 

bruger derfor et meget højtudviklet 

bipper og højtalersystem, 

som brandmændene 

ikke kan undgå at høre, selv 

om de ligger og tager en 

slapper. Brandmændene bruger 

også heldragter, som er 

foldet sammen om støvlerne, 

og som de derfor kun skal 

bruge nogle få sekunder til at 

tage på. Kravet er, at brandmændene 

skal være ude af 

stationen inden for det første 

minut, siger Jens Peter Larsen. 

Skumtendere 

De to stationer råder hver 

over to såkaldte skumtendere, 

som hver har 12.000 liter 


vand og 1.000 liter skumvæske 

(tungskum). På taget af 

skumtenderne er monteret 

en kanon, som kan sprøjte 

5.000 liter per minut med 10 

bar styrke. Hvis der skulle 

være ild nede på banen, kan 

skumtenderen uden videre 

køre op til siden af flyet, fordi 

der er dyser installeret under 

bilen, så ilden ikke kan 

komme til. Det er også et 

krav til skumtenderne, at de 

skal kunne accelerere 0-80 

km/timen på 40 sekunder. 

Københavns Lufthavne råder 

desuden over en hurtiggående 

båd, som kan bruges, hvis 

et fly skulle nødlande på vandet. 

Båden har 12 redningsflåder 

med plads til 50 personer 

i hver – med andre ord 

600 pladser og nok til at 

kunne klare alle passagerer 

og besætningsmedlemmer 

fra et Jumbo-fly. 

Desuden råder indsatslederfly, 

som er den øverste myndighed 

i første indsatsen, hvis 

uheldet skulle være ude, over 

sin egen tjenestevogn, der er 

udstyret med radiosystemer, 

så han kan kommunikere 

med sin egne brandfolk samt 

kommunale og private 

brandvæsner, hvis det skulle 

blive nødvendigt. ISL-fly leder 

opgaven, indtil der kommer 

kommunal assistance. Når 

det kommunale beredskab er 

fremme ved ulykkesstedet, 

overtager det kommandoen 

sammen med ISL-fly fra 

Københavns Lufthavne. Der 

findes kun ISL-fly på den ene 

af de to brandstationer. 

Faglig ballast 

Københavns Lufthavne gør 

meget ud af at give brandmændene 

en god, faglig ballast. 

Hver enkelt brandmand 

har hvert eneste år 12-20 

øvelsesdage, hvor han bliver 

opdateret med det nyeste 

indenfor brandslukning og 

redning samtidig med, at 

hans fysiske og psykiske tilstand 

bliver kontrolleret. 

Men det er ikke kun 

Københavns Lufthavnes 

brandmænd, som bruger 

øvelsesområdet. Brandfolk fra 

Københavns Brandvæsen 

brugte sidste år øvelsesområdet 

ikke færre end 140 

gange, og også andre 

kommunale beredskaber 

bruger øvelsesområdet hos 

Københavns Lufthavne tit 

og ofte. 

180 km om dagen 

– Der kan nemt ske en ufattelig 

stor ulykke, hvis der ligger 

fremmedlegemer på 

banerne. Ulykken i Paris for 

nogle år, hvor et Concorde 

forulykkede, skyldtes således 

noget hårdt metal, der lå på 

banen og rev hul på den ene 

vinge, da flyet var på vej 

i luften. For at en sådan 

ulykke ikke skal kunne ske 

i Københavns Lufthavne, 

kører brandmændene ikke 

mindre end 180 kilometer 

i døgnet rundt i lufthavnsområdet 

for at sikre, at der 

ikke ligger genstande og 

flyder på banerne, siger 

Jens Peter Larsen. 

Han understreger, at 

Københavns Lufthavne har et 

godt beredskab, som flypassagerer 

og de mange ansatte 

i Lufthaven kan være sikre ved. 

Københavns Lufthavne er 

Danmarks største arbejdsplads 

med 23.000 ansatte. 

Jens Peter Larsen har været brandchef 

i lufthavnen siden 2002. Inden 

han kom til Københavns Lufthavne, 

har han arbejdet som brandmand 

i flyvevåbnet og 23 år som indsatsleder 

på Flyvestation Værløse.

Brandmændene i 

Københavns Lufthavne 

redder mange liv 

First responderne dukker ofte op, hvor ambulancen har 

svært ved at nå frem Af Justinus Johannesen 

En sommerdag bliver en 48årige 

lastarbejder dårlig og 

falder om i lastrummet på et 

fly i Kastrup. Hans kolleger 

ringer straks til lufthavnens 

alarmcentral, der rekvirerer 

en ambulance. Samtidig 

afsendes en first responder 

enhed fra Brand- og Redning. 

Brandfolkene er fremme to 

minutter senere. De får den 

48-årige mand, som er livløs, 

båret ud og lagt på jorden 

ved siden af flyet. De undersøger 

ham samtidig med, at 

der sættes stød-elektroder på 

hans brystkasse. Der afgives 

stød – og blot 22 sekunder 

efter, at apparatet er tændt, er 

der igen puls hos patienten. 

Brandmændene arbejder 

med patienten, indtil 

ambulancen ankommer og 

overtager. 

Episoden fandt sted en torsdag 

og allerede næste tirsdag 

var manden på arbejde igen. 

– Vi kan være stolte af, at 

vores first responder har 

været med til at redde 

mange menneskeliv. Ja, faktisk 

har vi en redningsprocent 

på ikke mindre end 66 

procent, fortæller brandchef 

Jens Peter Larsen. 

Siden den 1. november 2002 

har brandfolkene brugt den 

såkaldte LP-500 lægmandsdefi 

15 gange til patienter 

med hjertestop. 10 blev genoplevet, 

og udskrevet fra 

sygehuset i live. To af de overlevende 

var kun 48 og 51 år. 

Alle forsøg på genoplivning har 

været udført tre til fire minutter 

efter, at alarmen er gået. 

Svært at nå frem 

– First respondere dukker ofte 

op på steder, hvor ambulancen 

er længe om at nå frem. 

Det kan tage lang tid for en 

ambulance at finde rundt på 

lufthavnsområdet, men det 

har vores brandmænd ingen 

Materiellet er kraftigere i lufthavnen 

end i de fleste brandvæsener. Det 

skal gå stærkt, når skumtenderen 

drøner afsted med 12.000 liter 

vand og 1.000 liter skumvæske. 

problemer med. Det er ganske 

enkelt et krav, at de skal 

kende hele lufthavnsområdet 

som deres egen bukselomme. 

Hvis brandmændene f.eks. 

hører på tårnets radio, at der 

er megen trafik et sted, så 

vælger de bare en anden 

rute, siger Jens Peter Larsen. 

Han tilføjer, at to mand hele 

tiden er klar til at rykke ud på 

first-responder opgave, men 

at de også efter behov kan 

bakkes op af flere kolleger. 

– Det er ikke ensbetydende 

med, at de gode erfaringer 

i lufthavnen kan bruges 

rundt omkring i landet. Der 

er nogle forudsætninger her, 

som ikke nødvendigvis er til 

stede i en mindre by. 

– I Københavns Lufthavne 

har vi 23.000 ansatte og 20 

millioner passagerer. Det 

giver basis for at opnå en vis 

træning og rutine. Desuden 

sørger vi hele tiden for at 

vedligeholde og øve færdighederne, 

og det sker bestemt 

heller ikke alle steder, siger 

Per Næsby, som underviser 

brandfolkene i Københavs 

Lufthavne. 


Større overblik med nye 

GIS-funktioner viser serviceniveauet på en ny måde Af Hans Christian Lybye, Beredskabsstyrelsen 


Indberetningssystemet ODIN 

har fået tilføjet et såkaldt 

GIS-modul, som gør det 

muligt for kommunerne at få 

overblik over egne indsatser, 

serviceniveauer og brandsyn 

på et kommunekort. GIS er 

en forkortelse for betegnelsen 

”geografisk informationssystem”. 

GIS-modulet til ODIN består 

af fem applikationer: 

Udrykninger 

På et kort vises skadesteder 

for udvalgte tidsrum. Efter 

Et års udrykninger i Randers 

Kommune. Rød prik angiver 

brand, orange redning, grøn 

miljøuheld, blå assistance og grå 

blinde samt falske alarmer. 

ønske kan de opdeles efter 

opgavetyper, fx redning, 

brandslukning, miljøuheld mv. 

og ud fra udrykningstider. 

Ved at klikke på den enkelte 

hændelse vises selve udrykningsrapporten. 

Dimensionering 

Til brug for planlægning af 

kommunens beredskab, herunder 

placering og bemanding 

af brandstationer, kan 

man på et kort se, hvad forskellige 

serviceniveauer på 

eksisterende eller tænkte 

stationer vil betyde for de 

teoretiske udrykningstider. 

Brandsyn 

Allerede foretagne brandsyn 

vises på et kort, eller man kan

ODIN-værktøjer 

Beregnede serviceniveauer ud fra eksisterende stationer (røde trekanter) og en fremtidig (grøn trekant) i Ny 

Randers Kommune. De grønne flade angiver teoretiske udrykningstider op til 5 minutter, gule mellem 5 og 10 

minutter og røde mellem 10 og 15 minutter. De viste serviceniveauer afhænger af de forudsatte kørehastigheder 

på vejnettet. Dvs. nye forudsætninger herunder kørehastigheder vil medføre nye serviceniveauer. 

se næste måneds brandsynsobjekter. 

Ved at klikke på det 

enkelte objekt, kan man se den 

seneste brandsynsrapport. 

Seneste alarmer 

På et landsdækkende kort 

vises aktuelle alarmeringer fra 

Rigspolitiets alarmcentraler, 

fx alle alarmeringer inden for 

det seneste døgn. Kortet 

giver dermed mulighed for at 

tage pulsen på beredskabet. 

Landsstatistik 

Man kan se forskellige statistiske 

oplysninger fra ODIN 

på et temakort opdelt efter 

kommunerne. Der kan vælges 

mellem ca. 50 temaer registreret 

i ODIN. Data opgives 

i absolutte tal eller pr. 

100.000 indbygger. 

De nye GIS-funktioner kan 

bruges til at vise beredskabets 

aktiviteter og være en hjælp 

i forbindelse med arbejdet 

med risikobaseret dimensionering 

i de nye kommuner. 

– Kortfunktionerne giver os 

en masse nye, spændende 

muligheder, når vi laver 

beredskabsplaner. Samtidig 

kan vi hurtigt se, om vi lever 

op til det, vi lover, siger 

beredskabschef Finn Lundorff, 

Ny Randers Kommune. 

Beredskabsstyrelsen har valgt 

at fremskynde lanceringen af 

GIS-modulet efter den store 

interesse ved præsentationen 

på FKBs årsmøde i Odense. 

Det betyder, at der tale om 

en beta-version af modulet, 

og det er kun brugere af 

ODIN, der har adgang til 

GIS-funktionerne. 

Beredskabsstyrelsen er naturligvis 

interesseret i at høre 

om erfaringerne med brugen 

af GIS-modulet, ligesom 

spørgsmål og gode ideer kan 

sendes til ODIN-hotlines 

e-postkasse odin@brs.dk. 


Højere skorstene – 

og tyndere brændestykker 

– giver færre skorstensbrande 

Svært at finde vejledning i at fyre korrekt. Forureningen bliver mindre, når 

skorstenshøjden og brændeovnen passer sammen 

Af Flemming E. Nielsen, skorstensfejer i Skagen Kommune 

Jeg vil gerne forklare, hvorfor 

brændeovne forurener, og 

hvordan man kan nedsætte 

forureningen væsentligt – og 

samtidig mindske risikoen for 

skorstensbrande. 

Rådgivningspjecerne fra 

Miljøministeriet og fra 

Bygge- og Boligstyrelsen er 

meget upræcise. Det hjælper 

ikke at svanemærke et produkt, 

hvis ikke forbrugeren 

ved, hvordan den enkelte 

ovn skal betjenes for at opnå 

det mærkede. Når man læser 

pjecerne, bliver der brugt 

rådgivning som ”fyr lidt af 

gangen” og ”klatfyring”. 

Begreber som disse bliver 

opfattet forskelligt alt efter, 

hvem der læser dem, samt at 

den påfyrede mængde 

næsten altid opgives i kg. pr 

gang (men er det i et eller er 

det i ti stykker brænde?). 

Man kunne sammenligne det 

med, at ti personer fik udleveret 

den samme kageopskrift, 

der lød på lidt af dit og 

en lille sjat af dat. De kager 

ville bestemt ikke komme til 

at smage ens. 

Individuel brændediameter 

For at nedsætte antallet af 

uforbrændte tjærepartikler 

skal man tilpasse diameteren 

på brænde til den enkelte 

ovn. Derved nedsættes den 

tid, der går, fra brændet 

kommer i ovnen, til der går 

ild i røggasserne. Jo tykkere 


En typisk skorstensbrand som denne fra den 3. januar i år, vil kunne 

undgås med en skorsten, der passer til brændeovnen. Foto: John Bilde, 

Sindal Brandvæsen. 

brænde, jo længere tid fordampes 

den tjære ud gennem 

skorstenen, der kun er 

til gene for omgivelserne og 

som er det, der sætter sig 

som uforbrændt glanssod i 

skorstenen. Som mange ved: 

Hvis man tager et kg fars op 

af fryseren i én pakke eller 

man tager 4 x 250 g op, så 

vil de fire pakker tø først op, 

selvom mængden i kilo i de 

to eksempler er den samme. 

I faglitteratur fra dengang, 

man kun havde biobrændsel 

som opvarmningskilde, var 

alt brændslet sorteret efter 

diameter. Hvis man måler 

højden i ildstedets brændkammer 

og deler denne 

højde med syv, har man en 

teoretisk gennemsnitsdiameter 

på det brænde, som skal 

bruges i det enkelte ildsted. 

Jeg kender ingen brændeovne, 

hvor man kan bruge 

brænde med en diameter på 

over 5-6 cm (dvs. at diameteren 

maximalt bør være som en 

sodavands-/ølflaske). Bruger 

man denne gamle beregningsform 

i dag på nye ovne, 

får man stort set samme 

diameter, som Teknologisk 

Institut bruger, når de tester 

og godkender ovne. Diameteren 

er her 4,9 x 4,9 cm. 

Ser man på det brændsel, 

som bruges i mange brændeovne 

i dag, er det meget 

tykkere, og mange brændeovne 

har problemer med, at 

glasset i fyrlågen bliver farvet/tilsodet, 

fordi det indfyrede 

brænde bliver fordampet 

i stedet for at blive brændt af. 

I en gammel lærebog, som 

jeg tror, har været brugt på 

en husholdningsskole, står 

der, at man altid mindst skal 

komme fire til seks stykker 

brænde på ad gangen. Skal 

man fyre lidt, skal være lidt i 

kg, men aldrig i antal brændestykker. 

Man kan ikke lave 

et bål af én pind, men kløver 

man den i mindst fire stykker, 

kan man godt, selvom mængden 

i kilo er den samme. 

Færre skorstensbrande 

Jeg ved, at det, som står i de

gamle fagbøger, er rigtigt. 

Jeg har rådgivet som skorstensfejer 

i Skagen Kommune 

i over tyve år, og selv om 

antallet af brændeovne er 

mere end fordoblet gennem 

årene, har jeg været med til 

at nedbringe antallet af skorstensbrande 

fra 14-17 pr. år 

til nu ca. 2 pr. år (i år 2005 

var der kun én). Der er nu 

mindre end én naborøgklage 

pr. år. 

Da jeg begyndte i 1985, fik 

halvdelen af alle husstande 

med ildsted renset og kontrolleret 

skorsten mere end 

én gang om året, nu er det 

kun ca. 1 % af samtlige husstande, 

der får renset og 

kontrolleret mere end den 

ene lovpligtige minimumsgang. 

Denne statistik kan og 

må gerne sammenlignes 

med andre kommuners. Man 

kan ikke rense sig ud af problemet, 

men man kan rådgive 

store dele af problemerne 

væk. 

Skorstenslængden 

skal tilpasses 

Problemet er næsten altid, at 

skorstenen er for kort og derved 

ikke kan levere det til 

ovnen ønskede skorstenstræk. 

Det er en af grundene 

til, at brændeovne forurener! 

I de forskellige brændeovnes 

tekniske data er der et minimum 

skorstenstræk, som er 

opgivet i PA (Pascal) eller 

mm VS (vandsøjle). Dette 

svarer til et vist antal meter 

skorsten, som er forskellig fra 

model til model. Hvis man 

sammenligner brændeovnen 

med en vogn og skorstenen 

med en traktor, er det en fordel 

at traktoren kan trække 

vognen. Det ville være dejligt, 

hvis skorstenstrækket 

blev opgivet i antal meter 

skorsten, så almindelige 

mennesker kunne se hvor 

lang en skorsten, den enkelte 

ovn kræver for at kunne fungere. 

Denne beregning kan 

let laves ud fra enkelte normtal, 

som vi på skorstensfejerskolen 

har lavet mange 

gange! 

I brændeovns- og skorstensproducenters 

kataloger er 

der opmålingsskemaer til at 

dimensionere længden af en 

skorsten, men det er altid 

efter husets højde og bygningsreglementetsafstandskrav 

til brandbart materiale. 

Det er imidlertid ikke ensbetydende 

med, at det 

passer til den ovn, der skal 

monteres, da behovet for 

skorstenstræk er forskellig fra 

model til model. 

Nedenstående brændeovnsmodeller 

har alle en kapacitet, 

som passer til et almindeligt 

parcelhus. Hvis alle ovnene 

kunne monteres til samme 

længde skorsten, hvorfor 

opgiver producenten da 

forskellige krav til mindste 

skorstenstræk (opgivet i 

pascal)? 

Når røgen skal ud gennem 

ovnens røgslag/kanaler, er 

der en gennemstrømningsmodstand. 

Denne modstand 

skal opvejes af det ønskede 

skorstenstræk. Skorstenstrækket 

frembringes ved den 

vægtforskel, som er imellem 

den varme luft, som er i skorstenen 

og et tilsvarende antal 

liter atmosfærisk luft. Lad os 

sige, at der er et grams forskel 

på en liter varm luft 

(røg) og en liter atmosfærisk 

luft. Desto flere liter varm 

luft vi har, desto flere gram 

i vægt er forskellen. Jo større 

modstanden er i ovnen, 

jo højere skal skorstenen 

være, så undertrykket i skorstenen 

opvejer modstanden 

i ovnen. 

I rådgivningspjecerne står 

der, at man skal sørge for, 

at der kommer luft nok ind 

til forbrændingen, men 

ovnen kan ikke trække mere 

luft ind, end skorstenen kan 

trække ud. Derfor er det 

meget vigtigt, at skorstenstrækket 

(undertrykket) 

Anbefalet skorstenstræk for brændeovne 

Model Driftkapacitet i kW Opvarmet m2 Skorstenstræk i pascal 

Morsø 8141 3 – 8 45 – 120 11 

Varde Linux 3 4 – 8 40 – 120 12 

Morsø 4742 3 – 6 45 – 90 14 

Viking Classic 4 6 30 – 130 15 

Morsø 3440 4 – 7 60 – 105 16 

Morsø 2040 4 – 9 60 – 135 17 

mindst passer til modstanden 

i ovnen for at få så ren en 

forbrænding som muligt. 

Man kan nok ikke gøre 

brændeovne forureningsfri, 

men man kan give ildstedet 

de fysiske forhold, som gør, 

at det kan brænde så naturligt 

og rent, som det er 

muligt. Det koster ingenting 

for forbrugeren at få rigtig 

vejledning fra starten. 

Jeg står gerne til rådighed 

for mere information og 

dokumentation, hvis det 

ønskes. 


Brandbil museet skal reddes 

af gratis husleje 

Turistchefen i Blåvandshuk har visioner for de unikke samlinger, der ikke bare 

må forsvinde, selv om det værste skulle ske, at museet lukker Af Erik Weinreich 

Det lysner lidt for Museet 

Danmarks Brandbiler. Den 

anden sæson i Oksbøl har 

været god, omend ikke fuldt 

på højde med budgettet. Op 

mod 12.000 gæster, ikke 

mindst tyskere, har i år været 

omkring museet, viser de 

mange positive tilkendegivelser 

i gæstebogen. 

Ideen med at placere et 

museum for blå blink helt ude 

ved den jyske vestkyst er 

velbegrundet. Ny Varde 

Kommune, som Oksbøl kommer 

med i, er næst efter 

København det sted i 

Danmark med flest turister. 

Ikke færre end 2,8 mio. overnatninger 

om året giver den 

helt rigtige baggrund for et 

sådant museum. 

Visioner 

Jeg vil gerne udvikle det her 

til et professionelt museum 


med faglighed, historisk formidling 

og oplevelser. Det 

skal være en totaloplevelse 

og ikke kun være et museum 

i gammeldags forstand, selv 

1971 Bertie Toré får fat i sin første gamle brandbil 

– en Triangel årgang 1932 fra Århus Brandvæsen. 

1972 Bertie Toré udstiller 15 gamle brandog redningskøretøjer 

i Ridehuset i Århus. 

1976 Det danske Brandværnsmuseum åbner i en tidligere 

sporvognsremise i Århus – med økonomisk støtte 

fra Århus Kommune. 

1983 Bertie Toré dør, og museet føres videre af hans hustru. 

1985 Museet omdannes til en selvejende institution. 

1986 Museet råder nu over 80 køretøjer og har store pladsproblemer. 

Mange køretøjer står på lager i lejede lokaler. 

1988 En del af samlingen ødelægges ved en brand. 

2003 Århus Kommune stopper det årlige kommunale 

driftstilskud på ca. 450.000 kr. 

2003 Museet henvender sig til de kommuner, som har 

deponeret materiel på museet, om nogen har interesse 

for en videreførelse af museet. 

Brandbilerne fylder meget og mangler endnu selskab af museets rigtig mange mindre genstande, der endnu ikke 

er ordnet. 

om det danske “attraktionsudvalg” 

allerede har givet 

vores samlinger den første 

stjerne ud af 5 mulige og stillet 

yderligere to stjerner i 

Brandbil museet – kort fortalt 

udsigt den dag, der kan gøres 

mere ud af formidlingen. 

Vi mangler ganske enkelt en 

professionel formidler. Så er jeg 

2004 Blåvandshuk Kommune tilbyder sig og aftaler, 

at Det danske Brandværnsmuseums samlinger flyttes 

til Oksbøl. 

2004 Blåvandshuk Kommune og Indenrigsministeriets 

Landdistriktspulje giver tilskud til flytning og opstart 

af, hvad der nu hedder Museet Danmarks Brandbiler. 

2004 Alle køretøjer flyttes fra Århus til midlertidig 

opbevaring i Varde og Oksbøl. 

2005 Museet åbner for publikum på Industrivej i Oksbøl. 

2006 Bestyrelsen erkender, at museet ikke kan køre uden 

tilskud. Kommuner, der har deponeret køretøjer, 

bliver bedt om at give tilskud til husleje og forsikring. 

Enkelte kommuner henter deres køretøjer. 

2006 Samlingen på Museet Danmarks Brandbiler tæller nu 

55 motoriserede køretøjer og 49 uden motor, først 

og fremmest hestetrukne.

Skinnende røde brandbiler, reddet fra ophugning og sat i stand. Mon ikke et rigtigt brandmandshjerte banker en 

ekstra gang foran disse vidundere? 

også sikker på, at gæsterne vil 

komme, både turister og børn, 

der er på lejrskole i området. 

Desuden mangler museet 

synlighed. Vi har endnu ikke 

fået lov at opstille en brandbil 

ude ved hovedvejen, men 

det tror jeg går igennem til 

næste år. 

Huslejen koster 

Det fortæller Colin Seymour, 

der er turistchef i Blåvandshuk, 

og som har kontor i samme 

bygning som museet. Han er 

med i front for at redde 

museet, han tror på ideen, 

men han er også realist og 

erkender, at museet ikke kan 

køre uden offentlige tilskud. 

Det helt rigtige vil være at 

slippe for huslejen præcis som 

alle andre museer i Ny Varde 

Kommune. Derfor søger 

museet nu sammenlægningsudvalget 

om et økonomisk 

tilskud svarende til huslejen, 

der i øjeblikket er på 500.000 

kr. om året. Et alternativ vil 

være, at museet får lov at 

flytte ind i nogle af kommunens 

bygninger, som måtte 

blive ledige i forbindelse med 

kommunesammenlægningen. 

Erkender fejl 

Museet har siden sin start i 

Århus koncentret sig om 

køretøjer fra kommunale 

brandvæsener, og flere kommuner 

har udlånt historiske 

køretøjer til museet og dermed 

også overdraget ansvaret for 

deres bevaring. Der er dog 

aldrig fulgt penge med. 

Flytningen til Oksbøl var 

kostbar, og med sig fra Århus 

havde museet også en gæld 

på en halv mio. kr. Desuden 

gik den første sæson i Oksbøl 

ikke så godt som forventet, 

så de økonomiske udsigter 

var ikke lyse. 

Derfor fandt museet på at 

bede kommuner med køretøjer 

på museet om at betale 

husleje og forsikring, men 

det var en fejl, erkender 

Colin Seymour, og ønsket 

er senere trukket tilbage. 

Museets bestyrelse havde 

forestillet sig, at de kommunale 

brandvæsener skulle 

betale, men det ville være 

i strid med, at pengene var 

bevilget til brand og redning 

og ikke til museum. 

Det endte med, at 

Blåvandshuk Kommune gav 

en garanti for driften i 2006, 

men da havde Københavns 

Brandvæsen allerede hentet 

sine gamle køretøjer. 

Skal reddes 

Uden et tilskud svarende til 

huslejen skal man finde alternative 

løsninger – eller lukke, 

siger Colin Seymour og 

understreger, at en lukning 

ikke betyder, at samlingen 

forsvinder ud i den blå luft. 

En del af de mange brandbiler 

og andre effekter er udlånt til 

museet eller foræret med en 

klausul, der sikrer, at de ikke 

forsvinder, og det sker heller 

ikke. I tilfælde af lukning vil 

museets egne effekter blive 

deponeret hos eller overdraget 

til at andet museum, og man 

vil forhandle med ejerne af 

resten af effekterne om den 

bedst mulige løsning. 

Men inden man når så langt, 

skal alle andre løsninger 

prøves, herunder et muligt 

samarbejde med Sønderjysk 

Brandværnsmuseum i Gram. 

Det kunne være en fælles 

bestyrelse eller måske en 

egentlig sammenslutning, 

fortæller Colin Seymour, hvis 

egen bestyrelse har været 

gennem en svær periode, 

inklusiv at formanden var 

ude for en ulykke og måtte 

trække sig. 

Nu skulle ledelsen atter være 

på plads med Helge Nielsen, 

direktør for Blåvandshuk 

Idrætscenter, som fungerende 

formand, og der er også 

styr på budgettet. 

Brug for ildsjæle 

Uanset udfaldet har Museet 

Danmarks Brandbiler stort 

brug for nogle ildsjæle, der 

vil se nærmere på de store 

samlinger, som endnu ikke er 

registreret. Man vil vil gerne 

have nogle brandmænd – 

eller tidligere brandmænd – 

på banen. Nogle, der kender 

til brand og redning, og som 

ved noget om, hvad de enkelte 

dele har været brugt til. 

Ønsket om ildsjæle gælder 

både ved en videreførsel og en 

afvikling, så samlingerne under 

alle omstændigheder kan 

bringes videre på en ordentlig 

måde. Det værste for mig vil 

være, at samlingerne skilles 

for alle vinde. Det må ganske 

enkelt ikke ske, siger Colin 

Seymour, der er 90% optimistisk 

med hensyn til en videreførelse 

af museet – men 

også stadig realistisk! 

www.danmarksbrandbiler.dk 


Intet overlades til tilfældighederne 

i nye tjenesteforskrifter i Tyskland 

Gode tips i forbindelse med kommunesammenlægninger Af Gunnar Haurum 

I mere end 30 år er al indsats 

og al uddannelse ved tyske 

brandvæsener foregået i 

overensstemmelse med tjenesteforskrifterne 

FwDV 3 

(Staffel), FwDV 4 (Gruppe) og 

FwDV 5 (Zug). Disse tjenesteforskrifter 

er nu underkastet 

en fuldstændig revision, og 

samtidig er de sammenskrevet 

til én forskrift, Feuerwehr 

Dienstvorschrift 3 ”Einheiten 

im Löscheinsatz“, som netop 

er trådt i kraft. 

Der er ingen større principielle 

ændringer i forskrifterne, men 

der er tale om en mængde 

detailændringer og navnlig 

-tilføjelser, som bevirker, at de 

nye forskrifter beskriver enhver 

tænkelig situation indtil 

de mindste detaljer. Intet er 

overladt til tilfældighederne! 

Udrykningsstyrker 

Grundenheden i tysk brandvæsen 

er brandgruppen, som 

består af en automobilsprøjte 

Alt peger på, at alarmcentralen 

i København vil kunne fortsætte 


med en bemanding på 1 + 8 

mand (identisk med brandgruppen 

i det gamle danske 

civilforsvar). Brandgruppen er 

den mindste enhed, der kan 

afsendes ved en normal 

brandmelding, og den er 

derfor den enhed, der afsendes 

i langt de fleste tilfælde 

ved brandudrykninger i hele 

Tyskland. 

Brandgruppen kan bestå af: 

1) en automobilsprøjte LF 8 

eller LF16 bemandet med en 

gruppefører og 8 brandmænd. 

2) en automobilsprøjte TLF 

16, bemandet med en holdleder 

og 5 brandmænd samt 

en drejestige, bemandet med 

2 eller 3 mand. Denne udrykning 

svarer næsten helt til 

den tidligere danske førsteudrykning 

(1 + 7). 

Enheden 1 + 5 mand benævnes 

en Staffel, og enheden 

2 eller 3 mand en Trupp, og 

det ses. Således, at udrykning 

under Københavns Brandvæsen 

og ikke flyttes til politiet. 

Der har hele tiden været enighed 

om, at alarmcentralen bor 

bedst hos brandvæsenet, og 

det ser ud til, at økonomien 

nu falder på plads. 

Hidtil er alarmcentralen i 

København blevet betalt af 

Københavns Amt, Københavns 

Kommune og Frederiksberg 

Kommune i fælleskab. Når 

amterne nedlægges til nytår, 

var det meningen, at 

nr. 2 er lig med 1 Staffel + en 

Trupp, der tilsammen udgør en 

Gruppe. Når en Trupp skiftevis 

bemandes med 2 eller 3 mand, 

afhænger det af, om Truppen 

indgår i en Gruppe eller en 

Staffel eller rykker ud selvstændigt, 

f.eks. med en drejestige. 

I dette tilfælde er der 

en holdleder med. 

Tidligere foregik alle førsteudrykninger 

med en samlet brandgruppe 

fra én station, men på 

grund af mandskabsproblemer 

bliver det mere og mere 

almindeligt at afsende førsteudrykningen 

fra to stationer i 

form af en Staffel fra en station 

og en Trupp fra en anden. 

En Staffel kan afsendes alene, 

såfremt det af meldingen 

fremgår, at det drejer sig om 

en mindre situation, jf. den 

danske reducerede udrykning, 

men i alle andre tilfælde følges 

den op af mindst én Trupp. 

En Trupp kan derimod aldrig 

kommunerne skulle overtage 

amtets andel, men det var 

der ikke stemning for på 

Københavns Rådhus. 

Som en nødløsning besluttede 

justitsminister Lene Espersen at 

flytte alarmcentralen til Rigspolitiet, 

således at Staten betalte 

alle ca. 15 mio. kr. til driften. 

Dette forslag fik Københavns 

Kommune til at ændre mening. 

Nu vil kommunen godt være 

med at betale, mens Frederiksberg 

Kommune ikke vil betale. 

afsendes alene, men kun 

supplere en udrykning af 

mindst en Staffels størrelse. 

En Trupp bemander typisk et 

specialkøretøj, f.eks. en drejestige 

eller en vandtankvogn. 

Den her beskrevne udrykningsform 

anvendes i alle 

mindre byer og landsbyer 

med frivilligt brandvæsen. I 

større byer (mere end 

100.000 indbyggere) findes 

der et brandvæsen med heltidsansat 

personel. Her består 

førsteudrykningen af et slukningstog 

(Zug), der normalt 

omfatter en indsatsleder og 

to brandgrupper, fx sammensat 

således: 

1 indsatsledervogn (1+0+1) 

+ 1 A-sprøjte LF 16 (1+8) 

+ 1 A-sprøjte TLF 16 (1+5) 

+ 1 drejestige (1+2) 

+ 1 ambulance (0+2) 

I alt 22 mand (1+3+18) 

Ved de tyske brandvæsener 

Fortsætter på side 27 

Tæt på enighed om alarmcentral 

Københavns Brandvæsen beholder formentlig alarmcentralen Af Erik Weinreich 

Resultatet bliver forhåbentlig, 

at Staten fremover betaler de 

1,2 mio. kr. som Frederiksberg 

Kommune hidtil har dækket 

samt Københavns Amts andel 

medens Københavns Kommune 

betaler seks mio. kr. Det 

bliver besluttet på nogle møder 

mellem de implicerede parter 

formentlig allerede i løbet af 

oktober, siger Københavns 

brandchef, Jan Axlev.

Fortsat fra side 26 

vedrører størstedelen af 

udrykningerne ”technische 

Hilfeleistungen”, dvs. tekniske 

ydelser af enhver art. Nogle 

brandvæsener anvender 

specielle udrykninger alene til 

dette formål, andre anvender 

kombinerede slukningstog, 

der kan indsættes både ved 

brand og ved teknisk indsats. 

Der er dels tale om universalkøretøjer, 

der kan anvendes 

til alle former for indsats, dels 

tale om en udrykning, bestående 

af specialkøretøjer. 

Karakteristisk for køretøjerne 

er dog, at de bemandes med 

henholdsvis en Gruppe, en 

Staffel eller en Trupp. 

Tjenesteforskrifterne 

Den øvrige del af tjenesteforskriften 

FwDV 3 indeholder 

en detaljeret gennemgang af 

arbejdet på brandstedet, herunder 

køretøjernes opstilling, 

reglementer for udlægning af 

slanger, brug af håndstiger, 

opgaver for hver enkelt 

person i de forskellige enheder 

under forskellige forhold. 

I modsætning til tidligere, hvor 

det forudsattes, at alle enheder 

var fuldt bemandede, er der 

i de nye bestemmelser en 

række regler for, hvordan man 

skal forholde sig, hvis bestemte 

personer i mandskabet 

mangler. Som foran nævnt, 

uhyre detaljerede forskrifter. 

Anvendelse ved Danmark 

I forbindelse med kommunesammenlægningerne 

vil der 

ofte optræde nye storkommuner 

med 2 eller flere 

brandstationer. Mens det 

ofte vil være nødvendigt at 

bibeholde alle brandstationer 

af afstandsmæssige grunde, 

vil der ved en samkøring af 

brandstationerne i mange 

tilfælde kunne opnås en 

reduktion i det samlede beredskab. 

For at finde en løsning 

på dette spørgsmål vil det 

tyske princip kunne anvendes. 

I Danmark vil det være naturligt 

at operere med følgende 

basisenheder: 

• automobilsprøjte 8, 

bemandet med 1+3 

• automobilsprøjte 16, 

bemandet med 1+5, 

• drejestige, bemandet 

med 0+2, 

• vandtankvogn, bemandet 

med 0+2, 

• slangetender, bemandet 

med 0+2. 

Førsteudrykningen afhænger 

af bebyggelsens karakter, 

vandforsyningsforhold, 

afstand til nabostation m.v. 

Den kunne f.eks. bestå af: 

• Reduceret udrykning: 

1 A-spr 8 (1+3) 

• Normal brandmelding 

(moderat risiko): 1 A-spr 16 

(1+5), eller 1 A-spr 8 + vandtankvogn 

• Højere risiko: 1 A-spr 16 

(1+5), vandtankvogn eller 

drejestige (0+2) 

Hvor mere end et køretøj 

skal afsendes, kan det ske fra 

en eller to stationer. 

For hele kommunen skal der 

findes en plan for, hvilken 

udrykning, der normalt skal 

afsendes til det pågældende 

område i kommunen. Hvis 

der ved alarmeringen fremkommer 

særlige oplysninger, 

må disse naturligvis medtages 

i bestemmelsen om 

førsteudrykningens sammensætning. 

I hver kommune 

skal der på én af brandstationerne 

findes en vagt, hvortil 

alarmeringscentralen afgiver 

meldingen. Vagten sørger 

herefter for alarmering af 

mandskabet. 

Med en sådan opbygning 

af kommunens brandvæsen 

vil der til en større situation 

kunne tilkaldes assistance fra 

en brandstation i kommunen. 

Kun i sjældne tilfælde vil 

det være nødvendigt at kalde 

assistance fra en fremmed 

kommune. 

Kilde: FwDV 3 Einheiten im 

Löscheinsatz. 


Sammenligning af brandvæsener i Europa 

Førsteudrykning i Innsbruck på 20 mand til brand på 2. sal Af Gunnar Haurum 

På brandskolen Hammelburg 

ved München gennemførtes i 

efteråret 2005 en øvelsesrække 

med deltagelse af brandvæsener 

fra München, Innsbruck, 

Salzburg, Paris, Bolzano og 

Budapest. Formålet var at 

sammenligne de forskellige 

brandvæsners udrykningsform, 

indsatsmetode og 

effektivitet. 

Opgaven var følgende: 

Brand i en fleretages beboelsesbygning, 

en person ved et 

vindue på 2. sal råber om 

hjælp, og yderligere 1 person 

i bygningen savnes. 

Rapporten er meget lang, 

men her skal kun gengives 

den del, som må anses for 

at have størst interesse for 

danske læsere, nemlig den 


del, der handler om førsteudrykningens 

størrelse: 

München: 

1 indsatslederfartøj (1+0+1), 

2 automobilsprøjter (1+5) og 

(1+5), 1 drejestige (1+1), 

1 ambulance (1+1) 

i alt (1+4+13) = 18 mand 

Innsbruck og Salzburg: 

1 Indsatslederkøretøj (1+0+1), 

2 automobilsprøjter (1+5 og 

1+5), 1 drejestige (1+1), 

1 røgdykkerkøretøj (1+ 3) 

i alt (1+4+15) = 20 mand 

Paris: 

2 automobilsprøjter (1+4 og 

1+7), 1 drejestige (1+1) 

i alt (3+12) = 15 mand 

Bolzano: 

1 indsatslederkøretøj (1+0+1), 

1 automobilsprøjte (1+5), 

1 drejestige (1+1), 

ialt (1+2+7) = 10 mand 

Budapest: 

2 automobilsprøjter (1+5) 

+ (1+5), 1 drejestige (1+1), 

1 ambulance (1+1), 

i alt (4+12) = 16 mand 

Som basisenhed finder man 

i de fleste lande en automobilsprøjte 

med en bemanding 

på 1+5. Kun Paris 

adskiller sig med en 1. sprøjte 

(premier secours) med en 

bemanding på kun 1+4, hvilket 

hænger sammen med, at 

denne enhed altid følges op 

af endnu en sprøjte. 

Som det fremgår af oversigten, 

er førsteudrykningen 

i alle tilfælde større end den 

førsteudrykning på 1+1+7, 

som var gældende i 

Danmark frem til den nye 

dimensioneringsbekendtgørelses 

ikrafttræden pr. 

1. september 2005. Man må 

håbe, at landets beredskabschefer 

ved gennemførelsen 

af den risikobaserede dimensionering 

også tager med 

i overvejelserne, at brandcheferne 

i de nævnte byer 

– og i øvrigt i hundreder af 

andre byer i hele Europa – 

finder det nødvendigt at 

arbejde med førsteudrykninger 

af den her størrelse. 

Kilde: Brandschutz 7/2006.

KOMMUNESAMMENLÆGNING 

Fokus på Midt- og Vestjylland 

BRANDVÆSEN ser i dette nummer nærmere på konsekvensen 

af kommunesammenlægninger og arbejdet med den risikobaserede 

dimensionering i den vestlige del af Region Midtjylland. 

Mangler politisk udmelding 

Risikobaseret dimensionering i Ny Lemvig til februar Af Erik Weinreich 

Lemvig og Thyborøn-Harboøre 

medbringer hver et kommunalt 

brandvæsen, når de ved 

årsskiftet lægges sammen til 

Ny Lemvig kommune. Begge 

kommuner har én brandstation 

med ét slukningstog, 

deltidsansatte brandmænd 

og én indsatsledervagt. 

Sammenlægningen under 

fælles ledelse er ikke på plads 

endnu, og beredskabsinpektør 

Martin Hansen fra 

Ny Silkeborg har 

– næsten – fælles beredskab 

Risikobaseret dimensionering venter til 2007 Af Erik Weinreich 

Helt tilbage i 1994 fik Gjern, 

Silkeborg og Them kommuner 

som de første i Danmark 

Tilsynsrådets godkendelse af et 

fælles beredskab med fælles 

ledelse, økonomi og beredskabskommission. 

Det var en 

mini kommunesammenlægning, 

som siden har fungeret 

uden gnidninger, og hvor 

udgifterne efterfølgende blev 

fordelt i forhold til kommunernes 

indbyggertal. 

– Sammenlægningen har da 

også dannet forbillede for tilsvarende 

fællesskaber andre 

steder i Danmark, fortæller 

beredskabschef T.K. Jensen. 

Fra 1. januar kommer endnu 

en kommune, Kjellerup, med 

Thyborøn-Harboøre savner 

i den forbindelse en udmelding 

fra politikerne om fremtiden, 

indtil der tages beslutning 

om en eventuel sammenlægning 

af beredskaberne 

i de nye Lemvig, Struer og 

Holstebro kommuner. 

Martin Hansen forventer dog 

af Ny Lemvig foreløbig vil 

sammensætte en fælles ledelse 

for de to brandstationer, 

og muligvis vil man kunne 

i fællesskabet i Ny Silkeborg 

Kommune, der dermed kommer 

over 84.000 indbyggere, 

og i praksis er sammenlægningen 

på beredskabsområdet 

allerede faldet på plads. 

Beredskabschef Morten 

Corneliusen fra Kjellerup 

blevet ansat som beredskabsinspektør 

i Silkeborg Brand 

& Redning, mens T.K. Jensen 

er konstitueret som beredskabschef 

i Kjellerup. 

Kjellerup har entreprisekontrakt 

om brandslukning med 

Falck, og den kontrakt forventes 

forlænget i hvert fald 

et år, indtil politikerne beslutter 

den fremtidige struktur 

Herning Kommune er tidligere omtalt, og her har man givet 

sig selv en frist til udgangen af 2007 med at få den fremtidige 

struktur op at stå. 

nøjes med en enkelt indsatsledervagt. 

Det skal naturligvis ses i lyset 

af den lokale risikoanalyse, 

som han havde håbet kunne 

være færdig til oktober, men 

som formentlig ikke vil foreligge 

før i januar-februar. 

Arbejdet med den risikobaserede 

dimensionering foregår 

i højeste gear og af de samme 

medarbejdere i Lemvig og 

Thyborøn-Harboøre kommuner, 

for beredskabet. Det vil først 

ske, når planen for den risikobaserede 

dimensionering er 

godkendt. 

Indtil da skal 2007-budgettet 

for Ny Silkeborgs beredskab 

barberes. I forhold til 2006 

skal der skæres 0,5% svarende 

til 700.000 kr. 

T.K. Jensen vil her komme 

med forskellige forslag, som 

sammenlægningsudvalget kan 

vælge mellem. En af mulighederne 

kunne være en tilpasning 

af ISL vagten i den 

nye kommune. 

Den nye kommune får ialt fire 

brandstationer, hvoraf de to 

og det omfatter flere store 

udfordringer som Cheminova 

og Thyborøn Havn, der er 

udpeget til nødhavn, uden at 

man endnu er helt klar over, 

hvad det vil indebære. Dertil 

en del forskellig industri samt 

masser af sommerhuse. 

Kystredningen hører derimod 

ikke med til det kommunale 

redningsberedskab, men 

naturligvis samarbejdes der 

en del, siger Martin Hansen. 

er hjælpebrandstationer med 

hver ti mand tilknyttet og fire 

mand på vagt. Alle, der møder, 

kan dog køre med ud. 


dimensionering begynder 

først efter nytår. Ny Silkeborg 

har valgt ikke at blande 

denne planlægning sammen 

med kommunesammenlægningen, 

så i år nøjes man 

med at harmonisere serviceniveauet 

ud fra de nuværende 

regler. Så er det også 

lettere at overskue den risikobaserede 

dimensionering 

sammen med den nye 

beredskabskommission, der 

tiltræder efter nytår, siger 

T.K. Jensen. 


Vi driver et brandvæsen med 

tre og et halvt slukningstog 

og 28 mand for kun 85 kr. 

pr. indbygger, fortæller 

beredskabsinspektør 

Arne Quistgaard, der i to år 

har været daglig leder af 

Holstebro Brandvæsen, siden 

den tidligere beredskabschef 

blev syg. 

Godt med 

ekstra kapacitet 

Man kunne have valgt en 

minimumsløsning med kun 



Undersøger vestjysk samarbejde 

Cowi-analyse baggrund for muligt fælles beredskab i tre kommuner Af Erik Weinreich 

Tre nye storkommuner i det 

vestjyske vil muligvis vælge 

en fælles beredskabsløsning 

med en fælles ledelse og 

en fælles beredskabskommission. 

Sidst i november mødes 

borgmestrene for 

Ny Holstebro, Ny Lemvig og 

Ny Struer kommuner for at 

finde et fælles fodslag, og 

den endelige beslutning vil 

så kunne tages først i det 

nye år. 

Mulighed for et udbud? 

De tre kommuner har tilsammen 

102.000 indbyggere, 

og i en større analyse skal 

Cowi Consult klarlægge 

økonomi og indsats ved et 

sådant samarbejde, herunder 

om der er noget at 

to slukningstog, men det er 

godt at have ekstra kapacitet, 

mener Arne Quistgaard og 

henviser til, at Holstebro har 

en del tunge virksomheder. 

Han glæder sig samtidig over 

det frivillige redningsberedskab 

med 70 mand, som det 

kommunale brandvæsen kan 

trække på til brand, redning, 

venteplads, indkvartering og 

forplejning. Med i styrken er 

også ordenskorpset, der 

egentlig hører under politiet, 

men som i praksis fungerer 

sammen med redningsberedskabet, 

samt et hold med 

redningshunde. 

Det store, frivilllige beredskab 

koster kommunen 20 kr. 

pr. indbygger. 

Forlænget samarbejde 

giver ro 

Ny Holstebro bliver en sammenlægning 

af Holstebro, 

Ulfborg-Vemb og Vinderup 

kommuner, hvor Holstebro 

hente ved et udbud. Dette 

materiale skal være færdigt til 

borgmestermødet. 

Hvis borgmestrene kan blive 

enige, og de tre sammenlægningsudvalg 

i foråret 

bakker op om en sammenlægning, 

skal der søges en 

ny beredskabschef, der skal 

stå for den praktiske del af 

sammenlægningen. 

alle dage har haft kommunalt 

brandvæsen og de to 

andre har kontrakt med Falck 

om brandslukning. Vinderup 

har hidtil haft er beredskabssamarbejde 

med Struer, således 

at man selv klarede det 

første slukningstog og derefter 

fik fjernhjælp fra Struer, 

og dette samarbejde er 

netop forlænget til udgangen 

af 2008, så man har ro 

til at se på den fremtidige 

struktur. 

I den nye kommune medbringer 

Vinderup en risikoanalyse 

fra samarbejdet med 

Struer, mens arbejdet ikke er 

så langt i Ulfborg-Vemb 

Kommune, hvor en beredskabsmedarbejder, 

der ellers 

skulle have stået for risikoanalysen, 

har fået nyt arbejde. 

Foreløbig koncentrerer 

Arne Quistgaard sig om risikoanalysen 

for den gamle 

Holstebro Kommune, og 

Tidskrævende proces 

Hele processen tager tid, og 

der er behov for ro, så der 

ikke tages overilede beslutninger. 

Derfor er alle nuværende 

kontrakter med Falck, 

der har en stor del af slukningsentreprisen, 

blevet forlænget 

til udgangen af 2008, 

fortæller Søren Hemdorff, der 

er teknisk direktør i Holstebro 

Kommune. 

Billigt og effektivt brandvæsen 

i Holstebro 

Råder over masser af materiel, 28 brandmænd og 70 frivillige Af Erik Weinreich 

efter nytår må man så se på, 

hvad der mangler, så man 

ender med en samlet plan 

for kommunens risikobaserede 

dimensionering. 

Kommunalt brandvæsen? 

Som nævnt andet sted 

undersøges muligheden for 

et beredskabsmæssigt samarbejde 

med Ny Struer og 

Ny Lemvig, herunder om 

brandslukningen skal være 

kommunal eller sættes i 

udbud. Hvis samarbejdet ikke 

kommer op at stå, vil Arne 

Quistgaard anbefale, at hele 

Ny Holstebro får kommunalt 

brandvæsen. Det vil både 

være effektivt og langt den 

billigste løsning. 

Teknisk direktør Søren 

Hemdorff i den gamle 

Holstebro kommune er konstitueret 

som beredskabschef, 

indtil det fremtidige samarbejde 

på beredskabsområdet 

er afklaret.


Fasttømret samarbejde 

i S-kommuner 

Ny Skive har haft fælles beredskab fra engang i 1970’erne Af Erik Weinreich 

De fire S-kommuner, 

Sallingsund, Skive, Spøttrup 

og Sundsøre, der til januar 

udgør den nye Skive 

Kommune, har haft et meget 

tæt samarbejde på beredskabsområdet 

i over 30 år. 

I begyndelsen af 1970’erne 

fik de fælles brandinspektør 

og CF-leder, og senere fik de 

fælles beredskabskommission 

og fælles beredskabschef. 

Fortsætter som hidtil 

Kommunesammenlægningen 

betyder således ikke noget 

for strukturen i beredskabet, 

der fortsætter som hidtil. 

Ny Struer, der bliver en sammenlægning 

af Struer og 

Thyholm kommuner, har indsendt 

sin plan for den risikobaserede 

dimensionering til 

udtalelse i Beredskabsstyrelsen 

og har efterfølgende også haft 

kontakt til styrelsen omkring 

nogle mindre justeringer. Alt 

skulle således kunne være på 

plads til endelig vedtagelse 

i sammenlægningsudvalget 

lige efter nytår. 

Ud over, at man er langt 

fremme, har man også lavet 

risikoanalyse for et større område, 

end kommunen dækker, 

fortæller beredskabschef 

Jens Ove Andreassen. 

De fire kommuner kommunale 

brandvæsener frem til 

1992, hvor de i stedet valgte 

at tage Falck ind som entreprisebrandvæsen, 

og den 

løsning er der umiddelbart 

ingen planer om at ændre, 

fortæller beredskabschef Per 

Klith Hougaard. Beredskabets 

budget ligger på ca. 146 kr. 

pr. indbygger om året. Heraf 

udgør selve brandslukningen 

(Falck-entreprisen) ca. 120 kr. 

Ny Skive, der får ca. 48.000 

indbyggere, har to hovedbrandstationer 

i Skive og Durup 

med henholdsvis halvandet 

Struer og Thyholm har hidtil 

haft et beredskabsmæssigt 

samarbejde med Vinderup 

Kommune, der bliver en del af 

den nye Holstebro Kommune, 

og selve risikoanalysen fra 

Vinderup sendes derfor videre 

hertil. Båndene kappes imidlertid 

ikke helt, for samarbejdet 

med Vinderup er forlænget, 

således at hjælpebrandstationen 

i Vinderup de næste to 

år fortsat hører under beredskabet 

og den fælles indsatsledervagt 

i Struer, der efterfølgende 

sender en regning 

til Ny Holstebro for arbejdet. 

De to år skal give arebejdsro 

til at se på et større samarbejde 

med de nye Holstebro 

og et slukningstog og med 

hver sin indsatsledervagt. 

Dertil kommer en hjælpebrandstation 

i Balling, samt 

en tankvognssprøjte på øen 

Fur. Den betjenes af en 

brandfoged og otte brandsvende. 

Sidstnævnte fungerer godt 

og har ikke haft problemer 

med at slukke de årlige 

3-4 brande på øen, der har 

omkring 1.000 fastboende, 

og som om sommeren 

kommer op omkring 5.000 

beboere, siger Per Klith 

Hougaard. 

Slukningstog udskiftet 

med stigevogn 

og Lemvig kommuner om et 

fælles §60 beredskab. 

Serviceniveauet i Ny Struer – 

og herunder også Vinderup – 

er lagt ud fra, at kommunen 

ikke har de helt store risikovirksomheder, 

fortæller Jens 

Ove Andreassen, og henviser 

til, at beredskabet netop skal 

afpasses efter risikoen. Fx har 

Struer hidtil haft to fulde slukningstog, 

men det er yderst 

sjældent, at mere end det ene 

kører ud. Det sker højst 2-3 

gange om året, så man har 

besluttet at udfase det ene 

slukningstog og erstatte det 

med en drejestigevogn, som 

der er et større behov for, 

Endnu er han ikke gået igang 

med risikoanalyse og risikobaseret 

dimensionering. Et 

planlagt kursus er netop blevet 

udskudt et par måneder, men 

han går igang først i 2007. 

Når den risikobaserede 

dimensionering er på plads 

ved udgangen af august 2007, 

vil man se nærmere på, om 

beredskabet skal justeres. 

Derfor er kontrakten med 

Falck forlænget til udgangen 

af 2007, så eventuelle 

ændringer kan føjes ind 

i overenskomsten og træde 

i kraft fra januar 2008. 

Ny Struer passer også en del af Ny Holstebro – i et par år Af Erik Weinreich 

efter at også Struer har fået 

højere bygninger. Det ændrer 

intet ved økonomien i kontrakten 

med Falck, der står for 

brandslukningen i området. 

Normaludrykningen til bygningsbrand 

og lignende er 

uændret 1+7, mens den 

reducerede udrykning er 1+3. 

Ud over den førnævnte 

hjælpebrandstation i 

Vinderup er der en hjælpestation 

i Hvidbjerg i Thyholm 

Kommune samt en hovedbrandsstation 

i Struer. De tre 

brandstationer har hidtil 

dækket et område med 

31.000 indbyggere, hvoraf 

Vinderup har de 8.000. 


Med 1.422 kvadratkilometer 

bliver Ny Viborg en af landets 

største kommuner. 

Arealet svarer til 3,3 % af 

hele Danmarks areal. Ud over 

Viborg vil storkommunen 

bestå af Bjerringbro, Fjends, 

Karup, Møldrup og Tjele 

kommuner, samt af Hvam 

skoledistrikt fra den nuværende 

Ålestrup kommune. 

Viborg by ligger i midten af 

den nye kommune, men 

beredskabet vil ikke kun være 

præget af middelalderbyen 

her. Omegnskommunerne 

bidrager hver især med ikke 

uvæsentlige risikoobjekter, 

fortæller beredskabschef 

Henning Holm Johansen. 

Mod nord i Lille Torup ligger 

DONGs naturgaslager, der 

er Seveso-2 virksomhed. I 

Foulum mod øst ligger et 

af Europas største landbrugsforsøgscentre 

med mange 

dyr og en masse komplekse 

installationer, og i 



Alle bidrager med helt 

specielle risici 

Ny Viborg fortsætter indtil videre med seks ISL-vagter Af Erik Weinreich 

Alene Skjern Kommune har 

kommunal brandslukning, 

mens Holmsland, Egvad, 

Ringkøbing og Videbæk alle 

har Falck til at slukke. 

Den fremtidige struktur 

Endnu har de lokale politikere 

ikke drøftet den fremtidige 

struktur af beredskabet, 

Bjerringbro, også mod øst, 

ligger pumpefabrikken 

Grundfos. 

Mod vest ligger kalkminerne 

i Mønsted, og mod syd 

Flyvestation Karup, som har 

eget lufthavnsbrandvæsen. 

Så der kan ikke slækkes på 

beredskabet nogen steder, 

hvilket da også er den første 

udmelding fra sammenlægningsudvalget. 

Eventuelle 

større ændringer vil først 

komme efter, at den risikobaserede 

dimensionering er 

vedtaget næste år. 

Der er kommunalt brandvæsen 

i de fem kommuner, 

mens Falck står for brandslukningen 

i Bjerringbro, og 

den aftale fortsætter uændret 

i hvert fald frem til udgangen 

af 2007, dog således, at 2. 

slukningstog fremover tilkaldes 

fra Viborg og ikke som 

hidtil fra nabo-Falckstationer, 

fortæller Henning Holm 

når de fem kommuner til 

januar lægges sammen 

til Ringkøbing-Skjern 

Kommune. 

Det tager vi snart fat på, fortæller 

Bent Foldager, der er 

kommende beredskabschef i 

storkommunen med 58.000 

indbyggere. 

Johansen, der har haft en 

god dialog med Falck om 

det fremtidige samarbejde. 

En anden lille ændring bliver 

indsatslederen i Bjerringbro, 

der fremover bliver kommunalt 

ansat. 

Netop indsatslederne er et af 

de springende punkter. Som 

udgangspunkt bevares alle 

seks indsatsledervagter, men 

Henning Holm Johansen er 

klar over at det er en dyr 

løsning, og han vil ikke afvise, 

at der på længere sigt 

kan ske ændringer i forhold 

til planerne for risikobaseret 

dimensionering. 

Her har man valgt, at hver 

af de seks kommuner laver 

det forberedende arbejde 

med registrering af risici, alt 

sammen koordineret af en 

medarbejder fra beredskabet 

i Viborg, hvorefter man efter 

nytår udarbejder den samlede 

plan, så den kan vedtages 

I tæt samarbejde 

og efter samme opskrift 


dimensionering foregår 

indtil videre i de fem gamle 

kommuner, hvor foreløbig 

Egvad er færdig med sin del. 

Det hele sker i et tæt samarbejde 

og efter samme 

opskrift, så man straks efter 

i løbet af foråret. Her får politikerne 

så gennem den nye 

beredskabskommission 

mulighed for at sætte ord på 

serviceniveau i forhold til 

økonomien. 

Mens de seks udrykningsområder 

beholdes uændret, har 

man naturligt valgt at samle 

administrationen af beredskabet 

i Viborg, lige som Viborg 

fremover også skal huse 

særligt materiel fra de andre 

stationer. Generelt har alle 

stationer udmærket materiel, 

så Henning Holm Johansen 

forventer ikke, at der skal 

indkøbes nyt. 

I forvejen har fem af kommunerne 

samarbejdet om fælles 

vagtcentral i Viborg, og 

fremover skal den også 

dække Bjerringbro. Vagtcentralen 

i Viborg bliver det 

naturlige omdrejningspunkt 

i det fremtidige samlede 

beredskab. 

Strukturen ikke på plads endnu 

De fem gamle kommuner laver hver sin del af risikoanalysen i Ringkøbing-Skjern 


nytår kan stykke det sammen 

til en helhed. 

Bent Foldager har derfor 

gode forventninger til, at 

man kan nå at blive færdig 

i god tid inden fristens udløb 

næste sommer.


9 mand til færdselsuheld 

og 5 til ABA-udrykninger 

Politikerne vil ikke skære ned på indsatsleder-vagterne i Ikast-Brande 


Kun på et enkelt punkt har 

politikerne i den nye Brande- 

Ikast kommune ikke fulgt 

indstillingen fra beredskabschef 

Niels Christensen. Han 

havde foreslået, at de nuværende 

tre indsatsledervagter 

– en for hver af de tre kommuner, 

Ikast, Brande og 

Nørre-Snede – blev reduceret 

til to. Mindre kunne ikke gøre 

det på grund af geografien, 

mente han. 

Helt overraskende fastholdt 

politikerne de nuværende tre 

ISL-vagter i den plan for 

risikobaseret dimensionering, 

som Beredskabsstyrelsen 

i øjeblikket har til udtalelse, 

og hvor styrelsen specielt er 

blevet bedt om sin holdning 

hertil. 

For ikke at have planen til 

behandling i alle de tre gamle 

kommuners beredskabskommissioner 

nedsatte sammenlægningsudvalget 

i maj en 

fjerde beredskabskommission, 

der udelukkende skal tage sig 

af spørgsmål vedrørende den 

nye kommune efter 1. januar 

2007, og det er denne kommission, 

der i oktober skal 

gennemgå Beredskabsstyrelsens 

høringssvar. 

Alle tre kommuner har hidtil 

haft brandslukningskontrakt 

med Falck, så beslutningen om 

at fortsætte sararbejdet var 

ikke svær. Den nye kommune 

fortsætter med fem brandstationer, 

hvoraf de to er hjælpestationer. 

Hele styrken er på 

73 mand, inklusiv indsatslederne, 

der alle er kommunalt 

ansatte og har andet arbejde 

i kommunen ved siden af. 

Kun to er ansat i brandvæsenet 

på fuld tid. 

To af de tre kommuner har 

hidtil kørt ud med holdleder 

plus syv mand til alle brandmeldinger, 

mens den 

tredje kørte med holdleder 

plus fem mand. Det ændres 

nu til højeste niveau med 1+7 

overalt, også til færdselsuheld. 

Forsøg viste, at 1+3 ikke var 

nok, og 1+5 kun med nød 

og næppe var tilstrækkeligt. 

ISL er med på alle udkald. 

Til gengæld har Niels 

Christensen set tilbage på ialt 

700 ABA-udkald de sidste ti 

år, og statistikken dokumenterer, 

at kun i to tilfælde har 

brandene været mere, end 

1+3 kunne magte. Derfor 

reduceres ABA-udrykningerne 

fremover til 1+3. 

Udrykningstiden fra alarm til 

ankomst til brandstedet fastholdes 

fra tidligere med 10 

minutter i byen og 15 minutter 

på landet. 

De fem brandstationer i Ikast- 

Brande Kommune råder over 

ialt 17 køretøjer, og som 

noget nyt bliver der 

i kontrakten med Falck indskrevet 

kvalitetskrav til, hvornår 

hvilke køretøjer skal udskiftes 

i perioden frem til 2011. 

En sådan handlingsplan er en 

fordel for begge parter, mener 

Niels Christensen. 

Ikast-Brande området har ikke 

mange større risici-virksomheder, 

men plantager, heder, 

skove og ikke mindst de 

mange træ- og tekstilvirksomheder 

spiller en stor rolle. 

Både her og i andre erhvervsgrene 

er brandsyn opdelt i 

fagområder inden for forskellige 

katagorier af tekniske og 

driftsmæssige forskrifter. Det 

letter sagsbehandlingen, at 

det er den samme medarbejder, 

der udfører alle brandsyn 

i samme katagori. 

En brand på garnspinderiet Danspin 

i Ikast den 7. maj i år var et af 

de meget få tilfælde, hvor en 

større brand lå bag en alarm fra 

virksomhedens ABA-anlæg. 

Foto: Kurt Larsen. 


1. Adgangskontrol 

● RUKO A/S 

Marielundvej 20, 2730 Herlev 

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 

rr@ruko.dk, www.ruko.dk 

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES 

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt, 

info.dk.sbt@siemens.com 

2. Affugtningsanlæg 

MUNTERS A/S 

Ryttermarken 4, 3520 Farum 

Tlf. 44 95 33 55 

www.munters.dk, info@munters.dk 

Effektiv affugtning af garager, depoter, 

slangetørringsrum 

3. Alarm- og meldeudstyr 

● DANSIKRING 

Sydvestvej 98, 2600 Glostrup 

Tlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55 

● Dansk Brandteknik a.s. 

▲Rosenkæret 31, 2860 Søborg 

Tlf. 70 11 13 33 – Fax 70 10 13 33 

www.danskbrandteknik.dk 

● A/S DANSK HUSTELEFON SELSKAB 

Stamholmen 111, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 86 96 00 

Aalborg: tlf. 98 38 36 11 

Århus: tlf. 86 94 87 11 

Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 

www.d-h-s.dk 

▲FIRE EATER A/S 

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød 

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 

www.fire-eater.dk 

● Ginge-Kerr Danmark A/S 

▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, 

Døgnvagt 36 77 23 31 

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk 

● KEMP & LAURITZEN A/S 

Roskildevej 12, 2620 Albertslund 

Tlf. 43 66 88 88, Århus 87 46 70 00, 

Kolding 76 33 99 99 

METORION MUSIC A/S 

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 

www.metorionmusic.dk 


Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt, 


● TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS 

▲(DENMARK) A/S 

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ 

Tlf. 63 15 43 00 

4. Aspirationssystemer 



Tlf. 36 86 96 00 

Aalborg: tlf. 98 38 36 11 

Århus: tlf. 86 94 87 11 

Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 

www.d-h-s.dk 

▲FALCK TEKNIK 

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde 

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 

www.falckteknik.dk 



Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 




Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 

Døgnvagt 36 77 23 31 





▲TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS 

■ (DENMARK) A/S 


Tlf. 63 15 43 00 

5. Brandanlæg 

● KEMP & LAURITZEN A/S 

Roskildevej 12, 2620 Albertslund 

Tlf. 43 66 88 88, 

Århus 87 46 70 00, 

Kolding 76 33 99 99 

● LINDPRO A/S 

Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. 

Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91 

6. Brandbegrænsende bygningsdele, 

beklædning m.m. 

FIRESAFE AS 

Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66 

Totalleverandør af entrepriser og produkter 


ROCKWOOL A/S 

2640 Hedehusene, Tlf. 46 56 16 16 

BRANDBATTS til brandsikring af 

bygningskonstruktioner. 

TAGISOLERING. 

BD-60 Flexi Batts til loftkonstruktioner. 

CONLIT HC WIRED MAT til brandbeskyttelse 

af kemi, gastanke og rør. 

CONLIT til brandisolering af stålkonstruktioner. 

CONLIT Brandstop til brandsikring 

af gennemføringer. 

SCANDI SUPPLY A/S 

Vesterballevej 29, 7000 Fredericia 

Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01 

Materialer for brandsikring af installations 

gennemføringer. Brandmaling for stål og 

træ. Brandsikker fugemasse. 

7. Brandimprægnering og brandbeskyttende 

materialer 

AB Planteservice 

Helgesvej 17, 4200 Slagelse 

Tlf. 58 50 00 61. Flamol til stof, kunststof, 

papir, pap, træ, stråtage og juletræer m.m. 

▲APOLLO Brandmateriel ApS 

Handelsvej 4, 5260 Odense S. 

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 

SCANDI SUPPLY A/S 

Vesterballevej 29, 7000 Fredericia 

Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01 

Materialer for brandsikring af installations 

gennemføringer. Brandmaling for stål og 

træ. Brandsikker fugemasse. 

8. Brandlaboratorier 

DFL – DANISH FIRE LABORATORIES 

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg 

Telefon 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 

dfl@dafila.dk, www.dafila.dk 

Danmarks største brandtesthal 

9. Brandsimulering 

ABC BRANDTEKNIK 

Sortevej 40, 8583 Hornslet 

Telefon 96 19 10 19 

www.abcbrandteknik.dk 

10. BS- BD- og F-døre samt jalousier 

■ DALOC DANMARK A/S 

Hjulmagervej 2A, 7100 Vejle 

Tlf. 86 41 12 33 

Salg: Borups Allé 132, Postboks 615, 

2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 14 08 80 - Fax 38 14 08 90 

DEKO, loft+væg a/s, 

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 

www.deko.dk - e-mail deko@deko.dk 

DOORFLEX A/S 

www.doorflex.dk 

BD 30 og BD 60 skydedøre. Doorflex 

Type 90 Fritløbslukker for skydedøre. 

Industriområdet 101, 8732 Hovedgård 

Tlf. 75 66 10 51 

■ JK PORTE A/S 

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted 

Tlf. 57 52 51 51 

JSA BRAND 

Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup 

Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 

Brandjalousier – brandgardiner og styringer 




Tlf. 63 15 43 00 

11. Brandventilation 

SIKKERHEDSTEKNIK A/S 

Langelandsvej 14, 5500 Middelfart 

Tlf. 63 41 77 87, Fax 63 41 77 88 

info@sikkerhedsteknik.dk 

En afd. i Safe-Light A/S 

13. Brandvæsenets materiel 

og udstyr 

ALBATROS International Clothing A/S 

Krømlingevej 10, 4700 Næstved 

Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 

E-mail: albatros.int@mail.tele.dk 

www.albatrosint.dk 


Handelsvej 4, 5260 Odense S 

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 

AUTOTEC ApS 

Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand 

Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59 

info@autotec.dk, www.autotec.dk 

AVK INTERNATIONAL A/S 

Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten 

Tlf. 87 54 21 00 

www.avkvalves.com, sales@avk.dk 

Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. 

HVEM SÆLGER ... 

BFI Optilas A/S 

Hedelykke, Hovedgaden 451 K, 

2640 Hedehusene 

Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98 

claus.nilsson@bfioptilas.com 

www.bfioptilas.com 

IR-kamera og hjælme – forhandler af Bullard 

▲Danbor Service AS 

Brand- og sikkerhedsmateriel, 

Kanalen 1, 6700 Esbjerg. 

Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 

ps@danbor.dk 

DANSK UNIFORM 

Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl 

Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 

Alt i uniform- og indsatsbeklædning. 

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S 

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev 

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 

draeger-safety.dk@draeger.com, 

www.draeger-safety.dk 

DÜVER BRANDMATERIEL A/S 

Skøjtevej 7, 2770 Kastrup 

Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


FERNO NORDEN A/S 

Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund 

Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 

www.fernonorden.com 

FYNS KRAN UDSTYR A/S 

Brændekildevej 37, 5250 Odense SV 

Tlf. 63 96 53 00 - Fax 63 96 53 10 

Løftegrej - Holmatro frigørelsesværktøj 



Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 - 

Døgnvagt 36 77 23 31 


KETNER 

Fabriksparken 23, 2600 Glostrup 

Tlf. 70 80 73 45 

Udrykningsudstyr, søgelygter 

info@ketner.dk, www.ketner.dk 

KONGSTAD SAFEMAN A/S, NSS 

Stærevej 2, 6705 Esbjerg 

Tlf. 43 71 21 00, fax 43 71 19 19 

www.kongstad-safeman.dk 

Røgdykkersæt, branddragter og uniformer, 

alt i personligt sikkerhedsudstyr. 

KWINTET HEJCO ApS 

Krondalsvej 7, 2610 Rødovre 

Tlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42 

www.hejco.dk 

▲LINDE BRANDMATERIEL 

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 

Totalleverandør – egne agenturer og 

produkter. 

SAWO A/S 

Schwartzgade 7, 4690 Haslev 

Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 

www.sawo.dk, sawo@sawo.dk 

SKOVBO TOTAL SERVICE A/S 

Vindegårdsvej 13, 4632 Bjæverskov 

Tlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54 

Import af ildløse-køretøjer 

Løftepuder og frigørelsesværktøj 

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S 

Salgschef Vilhelm Hauschildt 

Tlf. 25 42 82 14, vh@viking-life.com 

Hovedkontor Esbjerg 

Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 

Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V 

viking@viking-life.com 

13. Dørlukningsanlæg 

og portautomatik 



Tlf. 36 86 96 00 

Aalborg: Tlf. 98 38 36 11 

Århus: Tlf. 86 94 87 11 

Sønderborg: Tlf. 74 42 85 55 

www.d-h-s.dk 

DORMA Danmark A/S 

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre 

Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 

info@dorma.dk, www.dorma.dk 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


■ JK PORTE A/S 

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted 

Tlf. 57 52 51 51 



Salg - montering - service 

● RUKO A/S 


Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 


Abloy dørlukkere for ABDL systemer 







Tlf. 63 15 43 00 

14. Eksplosionsforebyggende 

og eksplosionssikring 

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S 

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev 

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 

draeger-safety.dk@draeger.com, 

www.draeger-safety.dk 

GEOPAL SYSTEM A/S 

Gasalarmeringsudstyr 

Skelstedet 10 B, 2950 Vedbæk 

Tlf. 45 67 06 00 



Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 

Døgnvagt 36 77 23 31 


15. Forureningsbekæmpelsesmateriel 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


LD HANDEL & MILJØ 

www.ldhandel.dk 

Ferrarivej 16, 7100 Vejle. 

Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 

Ved Klædebo 4, 2970 Hørsholm 

Tlf. 45 76 52 38, Fax 45 76 82 50 

Absorbering af væske, uanset væsketype 

og -mængde, miljø og omstændigheder. 

Lev. i måtter, slanger, puder, ruller, permanente 

flydespær m.m., samt miljøvenlige 

granulater. 

ØKO-SAFE ApS 

Miljøvenlig bekæmpelse af brand 

og forurening. 

Tlf. 45 53 30 03 

WWW.OKOSAFE.DK 

16. Håndildslukkere, 

salg og opladning 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 


Brand- og sikkerhedsmateriel 

Kanalen 1, 6700 Esbjerg 

Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 

ps@danbor.dk 



Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 




Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


▲GLORIDAN A/S 

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg 

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 

= DS = godkendt 



Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 

Egne produkter - salg og service 

= DS = godkendt værksted 

NORIT Brandservice 

Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing 

Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44 


REDNINGS-RINGEN 

Industrivej 51, 7620 Lemvig 

Tlf. 97 82 04 11, 


STUDSGAARD BRANDMATERIEL 

Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn 

Tlf. 98 42 72 66 


17. Informationssystemer 

DANSK ESSENTECH 

Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg 

Tlf. 39 69 68 20 

danessentech@mail.dk 

EIS/EOC-InfoBook

18. Lofts- og vægbeklædning 

DEKO, loft + væg a/s 

skillevægge og loftsystemer 

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup 

Tlf. 43 55 77 11 

www.deko.dk, deko@deko.dk 

19. Nødbeslag 

● RUKO A/S 


Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 


Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag 

20. Radio- og 

kommunikationsudstyr 

NIROS COMMUNICATIONS A/S 

Hirsemarken 5, 3520 Farum 

Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 

www.niros.com 

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S 

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg 

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 

LMR RADIOSYSTEMER A/S 

Egevej 4, 6200 Aabenraa 

Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55 

www.lmr.as, 112@lmrradiosystemer.dk 

MØRKEDAL TELECOM A/S 

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk 

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. 

www.morkedal.dk 

Radiosystemer, Vagtcentraler, skadestedsradioer, 

mobile og bærbare radioer, basisstationer, 

Hjelmgarniture og SWISSPHONE 

alarmmodtagere 

RADIOCOM DANMARK ApS 

Ellegårdvej 18, 6400 Sønderborg 

Tlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70. 

www.radiocom.dk 

ICOM distributør i Danmark. Bærbare og 

mobile radioer. Skadestedsradioer. 

Dataradioer. Marineradioer. Flyradioer. 

Scannere. 

TP SERVICECENTER FYN 

Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev. 

Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk 

Radioudstyr, data/voice systemer, 

vagtcentraler. 

ZENITEL DENMARK A/S 

Park Allé 350 A, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 - 

www.zenitel.biz 

MOTOROLA distributør og Tetra SW 

Applikations Partner 

21. Reflekterende materialer 

Reflexite Europe A/S 

Lyngsø Allé 3, 2970 Hørsholm 

Tlf. 45 76 11 22, Fax 45 76 11 02 

europe@reflexite.com, 

www.reflexite-europe.com 

22. Rådgivende firmaer 

DANSPRINKLER ApS 

Kongevejen 120, 2840 Holte 

Tlf. 45 46 06 11 

bk@dansprinkler.dk 

DBI/NUSA 

– Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut 

Jernholmen 12, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01 

www.brandteknisk-institut.dk 

DBI er en uafhængig og uvildig virksomhed, 

der yder service til danske virksomheder 

indenfor inspektion, rådgivning, uddannelse, 

risikoanalyser, prøvning, beredskabsplaner, 

undersøgelser og certificering. 

ERNST NIELSEN & CO. A/S 

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 43 37 77 



Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 - 




Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, 

Døgnvagt 36 77 23 31 


Novenco 

Industrivej 22, 4700 Næstved 

Tlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12 

www.novenco.biz 

● RUKO A/S 


Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44 


Ruko arkitektafdeling 

SEMCO MARITIME A/S 

Svendborgvej 253, 5260 Odense S 

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 

www.semcomaritime.dk 




VID ApS 


Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 

vid@vidaps.dk, www.vidaps.com 

Brandslukning med vandtåge. 




Tlf. 63 15 43 00 

23. Sikkerhedsbelysning 

SafeExIT A/S 

Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup 

Tlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 11 

safeexit@info.dk 

SAFE-LIGHT A/S 

Langelandsvej 14, 5500 Middelfart 

Tlf. 63 41 77 86, Fax 63 41 77 88 

info@safe-light.dk 

24. Sikringsskilte 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 




Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 

ps@danbor.dk 

DBI/NUSA 

– Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut 

Jernholmen 12, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01 

www.brandteknisk-institut.dk 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 




25. Stationære slukningsanlæg 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 

▲BRØNDUM A/S 

8800 Viborg, Falkevej 14, 

Tlf. 86 62 36 66 

4100 Ringsted, Sleipnersvej 4, 

Tlf. 57 66 64 00 




Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 

ps@danbor.dk 



Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 – 


DANSPRINKLER ApS 

Kongevejen 120, 2840 Holte 

Tlf. 45 46 06 11 

bk@dansprinkler.dk 

ERNST NIELSEN & CO. A/S 

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 43 37 77 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 




Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31, 

Døgnvagt 36 77 23 31 


▲GW SPRINKLER A/S 

Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg 

Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55 

L & H RØRBYG A/S 

Industriholmen 82, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50 

SEMCO MARITIME A/S 

Svendborgvej 253, 5260 Odense S 

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 

www.semcomaritime.dk 


Tlf. 44 77 44 77 

www.siemens.dk/sbt, 





Tlf. 63 15 43 00 

HVEM SÆLGER ... 

26. Total renovering 

af sekundærskader 

AREPA FIRENEW A/S 

Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg 

Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt), 

www.arepa.dk 

Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54 

ISS DAMAGE CONTROL A/S 

Skadeservice, 24 timers døgnvagt på 

samtlige telefonnumre 

Generatorteknik (Nødstrøm) 

København: Tlf. 38 10 40 11 

Grønholt: Tlf. 44 99 40 11 

Holbæk: Tlf. 59 44 40 11 

Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83 

Rønne: Tlf. 56 95 60 65 

Odense: Tlf. 65 93 03 30 

Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64 

Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00 

Thisted: Tlf. 97 93 45 64 

Holstebro: Tlf. 97 42 64 44 

Herning: Tlf. 97 20 82 44 

Randers: Tlf. 86 42 65 65 

Århus: Tlf. 86 25 20 11 

Vejle: Tlf. 75 72 73 48 

Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44 

Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66 

Haderslev: Tlf. 74 52 33 66 

Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20 

NERIS SKADESERVICE A/S 

Klostermosevej 140, 3000 Helsingør 

www.neris.dk 

DØGNVAGT 70 20 06 06 

POLYGON Skadebegrænsning 

MUNTERS Fugtteknik 

Allerød 48 14 05 55 

Haderslev 74 52 50 65 

Herning 97 20 98 00 

Hjørring 70 22 16 01 

København 36 36 29 29 

Odense 65 96 12 50 

Sønderborg 74 44 95 66 

Århus 86 28 68 99 

Aalborg 98 19 16 00 

SKADESERVICE DANMARK 

Året rundt – døgnet rundt – Danmark 

rundt 

DØGNVAGT 70 112 112 

SSG A/S 

Knapholm 6 2730 Herlev 

DØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00 

www.ssg.dk 

Næstved, Smedevænget 14, 

Tlf. 55 54 58 38 

Holbæk, Virkelyst 29-31 

Tlf. 74 84 38 00 

27. TV- og videoovervågning 

METORION MUSIC A/S 

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 

www.metorionmusic.dk 


Tlf. 44 77 44 77 

www.siemens.dk/sbt 


27. Tyverisikring 


Tlf. 44 77 44 77 

www.siemens.dk/sbt, 


28. Vagtcentraler 

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S, 

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg 

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 

INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S 

Gl. Torv 8, 1457 København K 

Tlf. 33 73 40 00 

Fax 33 73 40 01 

www.innovative.dk 

info@innovative.dk 

MØRKEDAL TELECOM A/S 

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk 

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. 

www.morkedal.dk 

30. Vandfyldte slangevinder 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 




Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58 

ps@danbor.dk 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 


HWAM VENTI AS 

Banevænget 3, 8362 Hørning 

Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26 

venti@hwam.com 

www.hwamventi.com 



Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – 

godkendte 

31. Vandtåge slukningsanlæg 

Novenco 

Industrivej 22, 4700 Næstved 

Tlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12 

www.novenco.biz 

VID ApS 


Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 

vid@vidaps.dk 

Brandslukning med vandtåge 

www.vidaps.com 

▲Medlem af Dansk 

Brandsikrings Forening 

● Medlem af 

Sikkerhedsbranchen 

■ Dansk Leverandør af Ståldøre 

Tegn en optagelse under 

“Hvem sælger ...” 

Ring til: 

Ekström Annonce Service 

på telefon 44 44 77 47 


Maskinel magasinpost 

ID-nr. 42249 

Afsender: 

Postboks 7777 

7000 Fredericia 

Ændringer vedr. 

abonnement 

ring venligst 

på tlf. 75 58 01 43

Rednings - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?