Vurdering af det geotermiske potentiale i Danmark - Geus

øvre værdi på 800 m svarer også til den minimumsdybde, der anvendes for mulige lagre af
CO2, hvilket letter en eventuel prioritering mellem de to anvendelser.
Rapporten indeholder en oversigtsmæssig beskrivelse og sammenstilling af de vigtigste
eksisterende geologiske og geofysiske data med det formål at belyse hvor de geologiske
forudsætninger er til stede for udnyttelse af geotermisk energi. De væsentligste forhold, der
bestemmer produktionsmulighederne er foruden reservoirernes dybde og temperaturen af
formationsvandet, reservoirernes tykkelse, porøsitet og ikke mindst gennemstrømmelighed
(permeabilitet).
Rapporten er ledsaget af en række regionale kort med diverse relevante informationer, som
f.eks. den geografiske relation mellem eksisterende boringer, seismiske data og strukturelle
elementer, samt et række seismiske kort der viser dybden til og tykkelsen af de væsentligste
regionale reservoirenheder. Det datagrundlag som har ligget til grund for kortlægningen
beskrives kort, sammen med den geologiske udvikling, som har haft betydning for
reservoirernes dannelse, udbredelse og beskaffenhed i det danske område.
For at kunne beregne et overordnet geotermisk potentiale er det danske landområde inddelt i 7
delområder, som er defineret som hovedsagelig strukturelt afgrænsede geografiske områder
med en relativ ensartet geologisk opbygning og tæthed af data. Dette er sammenholdt med de
seismisk kortlagte tykkelses- og udbredelseskort og er brugt til at sammenstille et regionalt
potentialekort, - i oliebranchen kaldet ”playkort eller fairway kort”. Dette kort udpeger hvilke
potentielle sandstensreservoirer, der i et givet område må forventes at forekomme i det
relevante 800–3000 m dybdevindue. De 7 delområder er således en praktisk måde at håndtere
uensartede geologiske data på – en form for gennemsnitsbetragtning.
For at kunne give en kvantitativ vurdering af de potentielle sandstensreservoirer er der for
hver af de 7 delområder udregnet et overslag på den geotermiske ressource. Formålet er at
tilvejebringe et skøn over hvor stor en del og i hvilke delområder, den geotermiske ressource
ud fra et energimæssigt synspunkt kan udnyttes. Der er imidlertid ikke udført en egentlig
reserveberegning, idet der her indgår både økonomiske og afsætningsmæssige forhold på
produktionstidspunktet. Desuden vil det tekniske design også skulle tillægges betydning;
f.eks. om boringerne er lodrette eller afbøjede og om man opererer med en, to eller flere
boringer. Den endelige udnyttelse af reserverne vil, udover indpasning i en eksisterende
infrastruktur, sandsynligvis også kræve at der via kommunernes varmeplanlægning etableres
samarbejde med andre varmeproducenter og fjernvarmeselskaberne, for at sikre en langsigtet
forsyningssikkerhed.
Rapporten anbefaler afslutningsvis hvilke yderligere undersøgelser, der er nødvendige for at
bringe den geotermiske efterforskning videre, idet der er inkluderet en skitse til modning af
områder med et geotermisk potentiale.
3