Kære alle, familie, kolleger, venner, studerende - Sociologi - Aalborg ...

essays, som indgår i Truzzis bog, en vidunderlig verden af sociologisk indsigt og
nysgerrighed, som det er tankevækkende og fornøjeligt at læse, og eftersom alle samfund
rummer deres egne særlige normalitetsbilleder og afvigelsesforståelser, så giver
det altid – på et hvilket som helst tidspunkt – god mening at se på samfundets skyggesider
eller udkantsområder (om end ikke forstået i den forstand, som nutidens politiske
diskurs er optaget af), også selvom ens studier af disse skyggesider ofte kan forekomme
at være forholdsvis deskriptive. Her er min indstilling: Hellere et deskriptivt
studie for meget om det, vi ikke ved så meget om, end et studie for lidt.
Slutteligt i denne langt fra udtømmende oversigt over faglige inspirationskilder
skal nævnes de australske sociologer Ann Game og Andrew Metcalfes bog Passionate
Sociology fra 1996. Den smukke kongstanke hos disse sociologer, som allerede
afsløres i bogens titel, er, at sociologi skal være meningsfuld ikke blot for dem, der
skal læse og lære af sociologiske analyser og undersøgelser, men også for dem – altså
sociologerne selv – der i første omgang skal udarbejde dem. Sociologi skal således
ikke blot være et objektivt meningsfuldt foretagende – det skal også være subjektivt
meningsfuldt. Samtidig angiver de i deres bog, at de, ved at sammenkæde betegnelsen
sociologi med passionsbegrebet, bevidst stræber efter at destabilisere de former
for sociologi, der på formalistisk, dogmatisk eller rigid vis argumenterer for det upassende
ved en sådan sammenstilling. Det passionerede skal således ses deri, at man
både i perspektiv og indstilling til det at læse om, forske og undervise i samt selv
skrive og bedrive sociologi oplever, at man gør en forskel, at man skaber noget nyt og
for andre interessant, og at man etablerer relationer til andre mennesker. Man kan
godt forene business and pleasure, og for mig at se er der ingen skam forbundet med
at have det sjovt, samtidig med at man bedriver interessant, anvendelig og passioneret
samfundsforskning. 13
Disse tre omtalte bøger er nok i forhold til store dele af mainstream-sociologien
(såfremt en sådan overhovedet findes længere) at betragte enten som perifere eller
ligefrem kætterske bidrag, fordi deres grundlæggende tankesæt er optaget af at udvide
sociologiens genstandsfelt og provokere dens indgroede grundantagelser. Trods
deres indbyrdes forskellighed er et fællestræk for disse inspirationskilder, at bøgernes
forfattere nærer et ønske om at skærpe den sociologiske sans for at forstå det sociale
og det normale gennem dets negationer og samtidig at udvide sociologiens virkefelt
ved at være optaget af at studere det, der i samfundet eller resten af sociologien ofte
forekommer overset, skjult eller bevidst negligeret. Efter denne korte og indrømmet
noget navlepillende neddykning i mine inspirationskilder vil jeg her kort angive nogle
11