Kære alle, familie, kolleger, venner, studerende - Sociologi - Aalborg ...

More documents

Recommendations

Info

tilgang, hvor man rammer noget vigtigt og interessant, og som sår kim til fremtidige frugtbare indsigter og opdagelser, end et gennemdokumenteret og kvalificeret budskab, der blot rammer en gold stenbund. En sidste indledende betragtning, inden jeg giver mig i kast med at rode i affaldet. At skulle forholde sig til ens egne efterladenskaber, ens eget affald, er ikke en øvelse, hvori ophavsmanden til affaldet nødvendigvis selv er den bedste fortolker, dommer eller analytiker. At forholde sig til sig selv og ens egne produkter er som at lede efter et arkimedisk punkt i ens eget arbejde, som man kun selv vanskeligt kan få øje på. Det er der, hvor det blinde punkt i ens eget akademiske system, for at parafrasere et begreb fra den tyske sociolog Niklas Luhmann, måske mest tydeligt træder frem. 8 Det svarer til at ville løbe og stå stille på samme tid. Ikke desto mindre vil jeg i den resterende del af denne tiltrædelsesforelæsning veksle lidt mellem at se tilbage på det, jeg allerede har lavet, og lade det være en slags afsæt til at foregribe eller skabe en forhåbningshorisont for det, jeg kunne tænke mig at lave fremover og så overlade det til tilhørerne at bedømme, hvorvidt der er tale om passende eller upassende sociologisk affald, der ville have bedst af at blive brændt på bålet. Faglige inspirationskilder Efter disse indledende overvejelser om tiltrædelsesforelæsningen som fænomen, og inden jeg vil bevæge mig ind i nogle af de tematikker, som hidtil har optaget mig, og som jeg fremover mere målrettet og systematisk agter at genbesøge og videreudvikle, vil jeg kort vende mig mod nogle af de konkrete tekster, der på grundlæggende vis har formet og inspireret mig i den måde, jeg opfatter sociologisk videnskab og sociologisk sindelag på. Den samme kollega, som engang ønskede at anspore mig til at brænde alt mit affald – en opfordring jeg så valgte ikke at følge – foreslog også ved en anden lejlighed, at jeg burde overveje at kill my darlings, som han sagde, altså slå mine intellektuelle helte ihjel. Også denne opfordring har jeg svigtet, og selvom det måske mere bekommer en aftrædelses- end en tiltrædelsesforelæsning at dvæle ved det, der i årenes løb har inspireret en, og som – når man kan se tilbage på en lang karriere – har medvirket til at forme ens eget bidrag til den disciplin, man er en del af, vil jeg ikke desto mindre her kort opholde mig ved nogle af de værker, der i min relativt korte karriere som sociolog har bibragt mig et perspektiv på det, jeg selv laver og ønsker at lave – mest af alt fordi disse bøger, og de interessante tanker, der er indlejret heri, har været centrale i udviklingen af mit eget sociologiske forestillingsunivers og de baggrundsantagelser og grundfigurer, der midt i alt affaldet kan skimtes. 8
Den amerikanske litteraturhistoriker Harold Bloom skrev for efterhånden flere årtier siden bogen The Anxiety of Influence. Hans grundpointe var med baggrund i analyser af kunsten og litteraturen, at angivelsen af enhver form for inspiration eller taknemmelighedsgæld var bandlyst, fordi det ultimativt ville fratage ens eget bidrag – i dette tilfælde ens bidrag til sociologien – noget af den originalitet, kreativitet og personlige prægnans, som enhver forsker formentlig håber på at kunne bibringe sit fagfelt. 9 Jeg vil i modsætning til denne forestilling om frygten for at angive inspirationskilder og intellektuel gæld snarere hævde, at ingen bog og ingen tanke, uanset hvor original den end måtte forekomme at være, kan undgå at være tak skyldig til alle dem, hvis tanker og forestillinger, den er udsprunget af, hvad enten det er i kritisk opposition eller som efterligning til ens forgængere. Som fysikeren og astronomen Isaac Newton engang berømt konstaterede, så er vi alle kun dværge, der ved at stå på skuldrene af fortidens kæmper gør det muligt for os at se længere, end de kunne. Derfor er enhver opfattelse af muligheden for hjernehygiejne, hvor man renser sin bevidsthed for indtryk og inspiration, umulig, fordi vi ganske enkelt ikke kan undgå at blive påvirket af alt det, vi læser. Samtidig er det min påstand, som jeg henover årene har fremført i forskellige udgivelser, at vi i sociologien ofte tyer til gentagelser af fortidens grundpointer eller påkalder os andres begreber eller teorier for at understøtte vores egne. Det er bl.a. derfor, at sociologiske bøger ofte rummer uendeligt mange fodnoter og uendeligt lange litteraturlister, særligt med henvisning til disciplinens klassiske tekster, fordi vi netop er så forhippede på at angive vores inspirationskilder og på at give vores egne udsagn historisk vægt og faglig autoritet. 10 Mange af mine egne bøger er måske endda skrækeksempler på denne sociologiske syge. Det er også derfor, at der i løbet af denne tiltrædelsesforelæsning vil forekomme en del citatuddrag fra nogle af dem, der med tiden har sat sig et varigt aftryk i min egen sociologiske bevidsthed. Mange forfatterskaber eller enkeltstående bøger har inspireret mig gennem tiden. Her vil jeg særligt nævne tre bøger, som på det mere metateoretiske eller sindelagsorienterede plan har påvirket min egen tænkemåde, fordi de hver især har haft en afsmittende effekt på det, jeg efterfølgende vil sige. Jeg kunne i og for sig nemt have nævnt mange andre titler og værker, men tiden her tillader ikke, at jeg opgraver og gennemroder hele den skattekiste, der i årenes løb gavmildt har åbnet sig for mig og ladet mig låne hvis ikke ligefrem stjæle alskens indsigter, forståelser og tankegods. Den første bog, der kort skal nævnes, er af den norske sociolog Vilhelm Aubert, bærer titlen Det skjulte samfund, og er fra midten af 1960‟erne. I denne bog, der mest af alt fremstår som en perlerække af tilsyneladende urelaterede essays, argumenterer 9
Page 1 and 2: Sociologisk Arbejdspapir nr. 29, 20
Page 3 and 4: Two roads diverged in a yellow wood
Page 5 and 6: en scene, i strid modsætning til d
Page 7: mange af de ting, jeg er optaget af
Page 11 and 12: essays, som indgår i Truzzis bog,
Page 13 and 14: os uophørligt sammen. Sådanne tr
Page 15 and 16: ing er, højder, dybder og alle and
Page 17 and 18: meget om hele den måde, vi forhold
Page 19 and 20: umiddelbart forud herfor. Vi bestr
Page 21 and 22: mindreværd eller skam over, at soc
Page 23 and 24: des kan sociologien meningsfuldt ek
Page 25 and 26: ner sociologien. I min egen metafor
Page 27 and 28: ved det, ligesom det er muligt at v
Page 29 and 30: kontekst inden for vores respektive
Page 31 and 32: givne svar på sociologiske spørgs
Page 33 and 34: kommende år vil give større mulig
Page 35 and 36: 20 Se f.eks. Michael Hviid Jacobsen

Kære alle, familie, kolleger, venner, studerende - Sociologi - Aalborg ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?