Kære alle, familie, kolleger, venner, studerende - Sociologi - Aalborg ...

More documents

Recommendations

Info

lingsformen, men også de mange analytiske og didaktiske muligheder, som skønlitteratur, kunst, poesi og andre kreative domæner tilbyder den videnskabelige tankegang. Utopien Ikke blot hverdagen, døden og poesien kan udfordre, provokere og understøtte udviklingen af sociologien, fordi de kan forekomme enten som ukonventionelle input eller upassende tematikker for sociologisk forskning. Det samme kan også gælde for utopien. Den engelske forfatter Oscar Wilde udtalte engang, at “et verdenskort, der ikke indeholder utopia, er ikke værd at se på”. 38 Selvom denne udmelding er lige bombastisk nok, så er det ikke desto mindre min opfattelse, at utopien på mange måder – ligesom døden eller poesien – på frugtbar vis kan udgøre et kritisk bagtæppe for sociologisk tænkning. Utopi betyder jo grundlæggende stedet, som ikke er. Man kan med rette spørge sig, hvorfor og hvordan vi som sociologer overhovedet kan undersøge det, som endnu ikke er, og som måske aldrig bliver. I udgangspunktet er det dog ikke så meget ønsket om at studere det, som endnu ikke er, der her vil optage mig, eftersom det kan forekomme som enten fremtidsforskning eller forskning i fantasifostre, og ingen af delene er sociologiens opgave, men derimod mener jeg, at samfundsteori, som er en af sociologiens vigtigste kerneområder, med fordel kan afsøge, opspore og fremdirke nogle af de muligheder, der ligger i at forestille sig det, som endnu ikke er som en del af ens sociologiske analyser og fortolkninger. Som den polske filosof Leszek Kołakowski engang på tankevækkende vis konstaterede, så “kan det meget vel være, at det umulige på et givent tidspunkt kun kan blive muligt ved at blive udtrykt på et tidspunkt, hvor det er umuligt”. 39 Mange samfundsforskere har med tiden – og ofte med rette – angrebet utopien både som et legitimt tema og som en ønskværdig tankegang, der fortjener sociologisk opmærksomhed, og de har frygtet for den nærliggende normativitet, som en utopiinteresseret sociologi kunne medføre. 40 Jeg er enig i, at vi skal være endog særdeles varsomme med at bedrive normativ sociologi, men jeg mener ikke, at påpegningen af hidtil usete muligheder, oversete chancer, glemte åbninger eller udtørrede håb i det sociale liv nødvendigvis er normativt. Robert Nisbet konstaterede da også engang, at “ved første øjekast forekommer utopisme og ægte samfundsvidenskab at være inkompatible. Men det er de ikke. Utopisme er kompatibelt med alt andet end determinisme, og den kan uden problemer udgøre en generel kontekst for samfundsvidenskab på samme måde som andre kreative visioner”. 41 Ligesom hverdagslivet kan udfordre vores forståelse af makrostrukturer, ligesom døden kan provokere vores forståelse af livet, og ligesom poesien kan pirke til vores forståelse af videnskaben, ligele- 22
des kan sociologien meningsfuldt eksperimentere med studier af utopien – eller for den sags skyld dystopien – så den kan bidrage til at kaste kritisk lys over det, der for nuværende allerede er. En god kollega, som også er til stede her i dag, meddelte mig ved mit ph.d.forsvar for en del år siden, at hun ved gennemlæsningen af afhandlingen havde undret sig over, hvorfor så ung en mand – som jeg var dengang – dyrkede en så tragisk vision om sociologien. Dette var hendes indtryk, fordi jeg i afhandlingen havde dissekeret henholdsvis Zygmunt Baumans, Erving Goffmans og Charles Wright Mills‟ forfatterskaber og tydeligvis fundet stor inspiration heri. 42 Det er imidlertid ikke min opfattelse, at deres sociologiske vision på nogen måde er tragisk – faktisk er den snarere utopisk. De har alle, på hver deres måde, netop påpeget, hvordan såvel samfundsteori som konkrete empiriske studier af enten hverdagsagtige eller afsondrede miljøer med en grundlæggende humanistisk tilgang kan medvirke til at oplyse om umenneskelige forhold og derigennem vise os, hvordan tingene kunne være anderledes. Som Zygmunt Bauman engang bemærkede: “Jeg har en mistanke om, at vi i vores samfundsvidenskabelige sprogbrug alt for ofte indsnævrer begrebet om „utopien‟ til de tidlige moderne planer for det gode samfund forstået som en type af totalitet, der lægger beslag på sine medlemmers valgmuligheder, og som på forhånd bestemmer disse valgmuligheders bonitet, hvordan de end forstås … Jeg er nu tilbøjelig til at acceptere, at utopien er en uadskillelig del af de menneskelige grundvilkår … Jeg tror, at utopien er en af menneskehedens grundlæggende bestanddele, en „konstant‟ i den menneskelige måde at være i verden på”. 43 Essensen i Baumans budskab, som jeg gerne tilslutter mig, er, at mennesker i deres handlinger til alle tider og steder er drevet af forhåbninger, drømme, ambitioner, aspirationer og motiver – eller det, den italienske forfatter Italo Calvino engang kaldte „det fine støvs utopi‟ 44 – som ikke nødvendigvis er determineret af deres klassetilhørsforhold, etnicitet, køn eller andre konventionelle sociologiske variable, og som ikke nødvendigvis forventes at føre til forkromede historiske slutprodukter eller store politiske manifester. Det er sociologiens opgave at kortlægge og forstå disse i den menneskelige handling iboende utopiske aspirationer og potentiale, uanset om de befinder sig på mikro- eller makroplanet, og utopien er således en metafor for menneskers og samfunds drømme og forhåbninger. Hvordan kan vi så undersøge utopier? Det udgør måske en metodisk udfordring, men utopier, som jeg her forstår dem, kan i princippet studeres med de selvsamme metoder, som vi studerer et hvilket som helst andet tema med, om det er gennem teoretisk analyse, gennem menneskers livsfortællinger om deres oplevelser og ønsker, om det er gennem historiske dokumenter, der afslører ændringer i diskurser, eller om 23
Page 1 and 2: Sociologisk Arbejdspapir nr. 29, 20
Page 3 and 4: Two roads diverged in a yellow wood
Page 5 and 6: en scene, i strid modsætning til d
Page 7 and 8: mange af de ting, jeg er optaget af
Page 9 and 10: Den amerikanske litteraturhistorike
Page 11 and 12: essays, som indgår i Truzzis bog,
Page 13 and 14: os uophørligt sammen. Sådanne tr
Page 15 and 16: ing er, højder, dybder og alle and
Page 17 and 18: meget om hele den måde, vi forhold
Page 19 and 20: umiddelbart forud herfor. Vi bestr
Page 21: mindreværd eller skam over, at soc
Page 25 and 26: ner sociologien. I min egen metafor
Page 27 and 28: ved det, ligesom det er muligt at v
Page 29 and 30: kontekst inden for vores respektive
Page 31 and 32: givne svar på sociologiske spørgs
Page 33 and 34: kommende år vil give større mulig
Page 35 and 36: 20 Se f.eks. Michael Hviid Jacobsen

Kære alle, familie, kolleger, venner, studerende - Sociologi - Aalborg ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?